Maldiverne

Maldiverne er en rigtig drømmedestination! Her er det smukkeste, krystalklare vand i farver, som du slet ikke kan forestille dig findes – fra helt gennemsigtigt, lyseblåt og lysende turkist til azurblåt, knaldblåt og helt mørkt dybblåt! Strandene har sand så fint og hvidt, at det knirker, når du går i det, og palmerne vugger i brisen som på en ægte skatteø! På en rejse til Maldiverne kan du bare slappe af ved vandet, drikke kolde drinks og udforske livet under havoverfladen. Fisk i alle størrelser og farver svømmer rundt omkring koralrev i alle regnbuens farver, og både kæmperokker, skildpadder og hvalhajer lægger jævnligt turen forbi! Nogle steder er vandet så klart, at du faktisk kan se alt livet oppefra, men det er altså sjovere at hoppe i og være midt i det hele.

Indlæg fra Maldiverne