10 fun facts om Thailand – Smilets land

Thailand

Thailand er en af vores absolutte yndlingsdestinationer, og det er faktisk også jeres – altså alle vores søde C&C gæster!

Det er ikke svært at regne ud, hvorfor Thailand stadig er en favorit – der er smuk og frodig natur, dejlige strande, fantastisk mad, pulserende storbyer og små, lokale landsbyer. Der er noget for alle og enhver – børn som voksne, kultur- som naturelskere, og storbyrotter som vandhunde. Vi elsker at Thailand er så alsidigt og det er et land, som både vi og I vender tilbage til igen og igen. Og igen…

Rigtig mange af jer ved efterhånden også en hel del om Thailand. Vi har dog fundet to håndfulde af sjove og interessante facts, som I måske ikke ved om det store land. Endnu, i hvert fald.

1) Bangkok hedder ikke Bangkok

Bangkok er hovedstaden i Thailand. Det ved du sikkert godt. Men ved du også, at byens rigtige navn faktisk er et helt andet? Den hedder nemlig – og hold nu godt fast – Krung Thep Mahanakhan Amon Rattanakosin Mahinthara Ayuthaya Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Piman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasi. Vi tænker, at du måske lige skal øve dig lidt i udtalen!

IMG_8206
shutterstock_389485657
200A

2) Et smil til enhver situation

Thaierne smiler rigtig meget. Faktisk er det et af de mest smilende folkefærd i verden, og de bruger smil i mange situationer. De smiler selvsagt når de er glade. Og det er de tit! Men de smiler også for at sige undskyld, for at udtrykke forlegenhed, skjule forvirring eller for at undgå konflikter. I Thailand passer et smil ind i enhver situation.

shutterstock_569070637

3) Den forbudte frugt

Måske har du hørt om frugten durian? Måske har du endda smagt den? (Den er faktisk ganske velsmagende). Men hvis du har lugtet til den, så er du ikke i tvivl overhovedet. Den stinker noget så frygteligt! Frugten er forbudt på rigtig mange hoteller og i offentlige transportmidler, simpelthen fordi den lugter rigtig grimt. Og lugten sætter sig i alting og forsvinder ikke bare sådan lige. Puha!

Durian
Durian frugt

4) Dødens Jernbane

Vidste du, at en af Thailands allerstørste attraktioner rummer et stykke historie fra Anden Verdenskrig? Dengang byggede tvangsarbejdere og krigsfangere fra Thailand og Burma nemlig en jernbane, som bl.a. gik over River Kwai i Kanchanaburi. Det var benhårdt – og dødsensfarligt – arbejde. I dag siger man faktisk, at for hver svelle i skinnerne på Dødens Jernbane, har en krigsfange måtte lade livet. Og det er altså ikke så få endda! I dag kan alle tage en tur på jernbanen og mærke historiens vingesus. Samtidig er der også god mulighed for, at nyde udsigten til det smukke og frodige junglelandskab.

Floden Kwai og jernbanen
Death Railway
shutterstock_292952981

5) Thailands solrige perle

Koh Samet ligger kun 3,5 times kørsel fra Bangkoks lufthavn, og det er den ø i Thailand, som har allerflest solskinstimer. Faktisk skinner solen i gennemsnit hele 2.100 timer om året! Til sammenligning titter den frem cirka 1.500 timer årligt i lille Danmark. At Koh Samet så samtidig har nogle vidunderlige sandstrande, gør kun historien bedre!

shutterstock_213134974
BEACH 2
Island Koh Samet in Thailand

6) Leonardo DiCaprio i Thailand

Filmen “The Beach” er blandt andet optaget i Thailand. Vidste du det!? Den romantiske dramafilm foregår i Khao Yai Nationalpark, hvor Leonardo DiCaprio springer ud fra det smukke Haew Suwat-vandfald. Den foregår også på en smuk strand på Koh Phi Phi, som “The Beach” faktisk er opkaldt efter. De kæbetabende omgivelser lokkede efterfølgende rigtig mange turister til stranden. Faktisk så mange, at de thailandske myndigheder så sig nødsaget til helt at lukke for adgang til stranden. Økosystemet kunne ikke holde til det store antal besøgende, så nu har det smukke sted fået ro til at rekreere sig. Dét er god stil, synes vi!

Haew suwat waterfall (2)
shutterstock_95035585

7) De fries land

Thailand er det eneste land i Sydøstasien, som aldrig er blevet koloniseret af europæerne. Vildt at tænke på, ikke? Det er dog meget passende, når nu “Thailand” betyder “de fries land”.

Khon Show Of Ramayana
shutterstock_419529934
shutterstock_595096346

8) Mand, kvinde eller noget helt tredje

Du ved sikkert godt, at der findes rigtig mange såkaldte ladyboys i Thailand. Men ved du også, at Thailand sådan helt generelt er på forkant med kønsfrigørelsen? Som et af de eneste lande i verden, findes der både toiletter til damer, herrer og til transpersoner. De transkønnede thaier betragtes nemlig som et tredje køn, og det er udbredt accepteret. Eksempelvis accepteres det på skoler, at drenge, der ikke ønsker at være drenge, iklæder sig skoleuniformer som piger.

Ladyboy

9) Du er altid tæt på en 7-eleven

7-eleven er for Thailand, hvad McDonalds er for USA: Der er ALTID en 7-eleven i nærheden, og i de fleste byer af en vis størrelse finder du en på hvert et gadehjørne. For thaierne er det nemlig ikke bare en kiosk. Butikken fungerer nemlig også som posthus, og de kan tilmed betale deres regninger og handle i 7-eleven. Butikkerne har i øvrigt et vanvittigt udvalg af chips, krydret med alt lige fra blæksprutte til tang.

2020-10-21 10_28_31-Gratis billeder _ lys, nat, restaurant, by, reklame, tatovering, farverig, neon,
7-11

10) Et rigt og besynderligt dyreliv

Dyrelivet i Thailand er rigt. Det gælder både til lands, til vands og i luften. Faktisk er landet hjem for en tiendedel af verdens dyrearter – og det er altså ikke så lidt endda! Det er også i Thailand, at du finder verdens mindste pattedyr. Nemlig den lille humblebiflagermus, som har en kropslængde på kun cirka tre centimeter. Et af de allermest besynderlige dyr i Thailand er dyndspringeren. Det er egentlig en fisk, men den kan både gå på land og klatre i træer. Nu har vi hørt det med!

dvaergflagermus-xxx6183s
Mudskipper.
shutterstock_108225581

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Thailand

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*

*

*