Rejser til Bali - Velvære & Vulkanstrande

Indonesien er en øgruppe bestående af 17.506 øer – ja, der er altså en del! Landet ligger i et område, hvor tre kontinentalplader mødes, og derfor er øerne præget af både højt og lavt. Lige fra flotte, skovklædte bjerge og eventyrlige vulkaner til dybe dale og store lavlandsområder. Rejser til Indonesien kan altså byde på lidt at hvert. 

Bali er nok Indonesiens mest kendte ø – det er den ø i landet, som de fleste besøger. Og det er ikke svært at forstå hvorfor! Den lille, grønne indonesiske ø er så farvestrålende og smilende og tager imod dig med lysegrønne risterrasser og smukke templer. Balis menneskelige ansigt bliver tydeligt i den utroligt gæstfri befolkning – her er livsglæden og spiritualiteten stor!

På Bali mødes du af risterrasser, templer, jungle med makakaber, spirituelle danseforestillinger og dejlige strande. Og selvom øen ikke er så stor, vil du se flere vulkaner i det frodige landskab. Værd at fremhæve er særligt vulkanerne Gunung Agung og Gunung Batur ved den smukke Batur sø. Tag en langtidsferie på Bali, så du har tid til at se det hele og også har tid til at slappe af. 
 

Spiritualiteten på Bali

Når du rejser rundt på Bali, vil du med det samme lægge mærke til balinesernes mange traditioner og skikke. Bali har mange traditioner, og du oplever virkelig øens kultur, når du går ud om aftenen. Både dans og musik fylder gaderne – kvinder i guld og traditionelle dragter og mænd i masker og farvestrålende tøj. På Bali er hverdagen både farverig og intens, og du oplever konstant befolkningens spiritualitet og smittende livsglæde.
 

Dyk ned i Balis kultur

Rejser til Bali byder på en kultur uden lige! Besøg de mange, mange smukke templer, som øen er så kendt for. Kulturen, religionen og historien går flere tusinde år tilbage, hvilket sætter sit tydelige præg på øen. I dag er der mere end 10.000 templer på øen, hvilket ifølge forskerne har gjort det umuligt at kategorisere dem alle.

Vi vil dog anbefale alle at lægge vejen forbi Besakih. Dette tempel betegnes som både et af Balis og Indonesiens allerhelligste og smukkeste templer. Besakih er en samling af mere end 86 enkeltstående templer og er blevet kaldt Balis modertempel.
 

Balis billedskønne byer

Hvis du rigtigt skal opleve Bali, er der nogle særlige byer, du skal til!

De flotteste udsigter ud over risterrasserne finder du i kunstnerbyen Ubud på det sydlige Bali. Det er en af vores absolutte favoritter, og du må ikke rejse til Bali uden at opleve det syn. Det er dét Bali, du kender fra postkortene. Udover rismarkerne skal du besøge Monkey Forest – abetemplet, der myldrer med legesyge makakaber.

De smukkeste bjerge finder du derimod i Munduk, der ligger omgivet af regnskov, rismarker og kaffeplantager i højlandet.

Vil du have en rigtig autentisk oplevelse og møde det ægte Bali, så bo på homestay i den lille landsby Abasan, der ligger omgivet af rismarker. Her kan du opleve livet på landet og få indblik i de balinesiske traditioner.

 

Badeferie på Bali

På kyststrækningen ved hovedbyen Denpasar i det sydøstlige Bali ligger den skønne turistby, Sanur. Her finder du størstedelen af øens store luksuriøse resorts og de mest fantastiske strande, hvor du bare kan dase, bade og slappe af. Det er vores favorit strandby på øen, og mange af vores rejser ender her. Du kan også tage en badeferie i Sanur og tage på udflugter ud af byen. Sanur er perfekt at bo i i længere tid på en langtidsrejse, fordi her sker lidt, og byen ligger godt ift. udflugtsmuligheder.

Lovina Beach er et kystområde på den nordøstlige del af Bali, hvor der er en helt fantastisk fredelig stemning. Lovina er kendt for sine mørke sandstrande med vulkansk sand og rolige bølger. Ud fra Lovina er der beskyttet koralrev, hvor små udriggerbåde sejler ud, og her kan du ofte se delfiner, der springer i solnedgangen. Bali er et af de mest fantastiske steder, du nogensinde vil opleve!

 

Øhop til Indonesiens smukke øer

Der er andre smukke øer omkring Bali, som bestemt er et besøg værd! Vores favoritter er Gili-øerne og de smukke Komodoøer, og du kan snildt lave din rejse til et øhop
 

Paradisstemning på Gili-øerne 

Gili betyder “lille ø”, og Gili-øerne nordvest for Lombok består af tre små, flade øer med indbydende strande, svajende palmer og ikke ret meget andet. Gili TrawanganGili Meno og Gili Air er indbegrebet af bountyparadis! Tre små koraløer med underskønne strande og palmer i massevis omgivet af koralrev midt i det azurblå hav – skønnere bliver det næsten ikke. Gili Trawangan er den mest turistede af øerne, men selv ikke på denne ø kører der biler, og du kommer altså omkring i hestevogn. 

Det er et paradis for folk, der vil snorkle og dykke eller bare gerne vil slappe af på stranden.

En kombination af Bali og Gili-øerne er helt perfekt, fordi du både får masser af oplevelser på Bali og afslapning på Gili-øernes paradisstrande.

 

Fredfyldte Lombok 

Lombok har et væld af lange smukke strande, betagende vandfald, og i horisonten troner det evigt smukke bjerg Gunung Rinjani. Lombok er et fredfyldt sted med vulkanske bjerge, regnskov, klippeområder, smukke strande, frodige rismarker og både templer, moskeer og kirker. Her er ikke så mange turister, og du kan gå rundt i de mindre byer, handle i de lokale butikker og opleve, hvordan livet leves her. Sasak folket har boet på Lombok i flere årtusinder. 

Lombok er særligt kendt for sine strande, og de mest kendte er Kuta Beach og Senggigi, som begge er lange, hvide og lækre med det mest fantastiske vand. 

 

De unikke Komodoøer 

Og så er der jo de fantastiske Komodoøer, et af naturens syv underværker, hvor naturen er helt særlig med lyserøde strande, knaldblåt vand og kaktussletter – og så selvfølgelig komodovaraner! Det vrimler simpelthen med de mystiske, hvæsende øgler, og der er god sandsynlighed for at støde på dem i den skønne natur. 

På Komodoøerne finder du frodige skove og åbne sletter, som er omgivet af smukke palmer, og alt dette er komodovaranernes hjem og jagtmarker. På toppen af øernes bakker er der smukke udsigter over strande og de nærliggende øer omgivet af det blå, blå vand. 

Hvide sandstrande med krystalklart vand finder du nærmest overtalt. Der er smukt at snorkle omkring øerne, og du kan både se farvestrålende koraler og spændende havdyr. 

En tur med båd mellem alle de smukke Komodoøer er bestemt en oplevelse, du aldrig vil glemme! 

 

Skræddersy din rejse til Bali med C&C Travel

Heldigvis byder Bali på rigtig mange store oplevelser inden for overkommelige afstande – og det er derfor muligt at få mange store oplevelser på én rejse. Fortæl os dine ønsker for din kommende drømmerejse, så skræddersyr vi din rejse til Bali og sender dig et unikt rejsetilbud. Der er masser af byer, øer, naturområder og strande at vælge imellem!

Se vores flotte Bali og Lombok billedbog

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Billeder

1 ud af 8
Rejser med et menneskeligt ansigt
1 ud af 8
Pura Ulun Danu templet
1 ud af 8
Gili Air
1 ud af 8
Rejser med et menneskeligt ansigt
1 ud af 8
Komodo-øerne
1 ud af 8
Smukke Bali
1 ud af 8
Borobudur i Yogyakarta på Java
1 ud af 8
Aber i Ubuds Monkey Forest

Byer i Bali

Balis byer er alle herlige, og du møder den spirituelle kultur alle steder. Bo i smuk natur i bjergene, midt i bølgende rismarker eller ud til vandet i en skøn strandby. Mulighederne er mange!  De omkringliggende paradisøer og Indonesiens andre øer er bestemt også et besøg værd.

Flere byer i Bali

Hoteller i Bali

På Bali finder du hoteller i alle størrelser, former og prisklasser! Lige fra dejlige familiehoteller tæt ved vandet til smukke resorts i ægte balinesisk stil med pool og flotte, frodige omgivelser. Her ser du vores bedste hoteller på Bali!

Flere hoteller i Bali

Oplevelser i Bali

Oplev kulturen på Bali, mød menneskerne og udforsk Balis natur på spændende udflugter!

Har du brug for hjælp?

Ring eller skriv til Camilla
3176 4018
eva@cctravel.dk

Vejret i Bali

Bali er en fantastisk oplevelse hele året, men vil du have det allerbedste vejr, skal du rejse til Bali om sommeren! 

Bali ligger i det tropiske klimabælte, så temperaturerne er høje året rundt, og de ligger mellem 22 grader og 31 grader. Netop derfor er Bali en dejlig helårsdestination. Højsæsonen er fra april til september – her er der tørt og varmt, så det er oplagt at rejse til Bali om sommeren!

Resten af året, fra oktober til marts, er der stadig varmt, men det er regnsæson, så der falder en del regn. Det samme gælder for øerne omkring Bali (Gili-øerne og Lombok). 

Praktisk info

Du har sikkert tusind spørgsmål om vacciner, visum, pas og penge. Vi har svar på det meste!

Helt generelt - godt at vide om Bali

Forsikring
Det er vigtigt at have en rejseforsikring, når du rejser til Bali. Hvis du bliver syg, eller uheldet på anden måde er ude, kan det koste rigtig mange penge at få hjælp uden en forsikring. Det er også en god ide at have en afbestillingsforsikring, så du ikke mister noget, hvis du bliver nødt til at afbestille din rejse pga. sygdom eller andre godkendte afbestillingsårsager.

Måske har du allerede en rejseforsikring og afbestillingsforsikring i din indboforsikring eller via dit kreditkort, men vi anbefaler kraftigt, at du tjekker betingelserne grundigt. Vi samarbejder på provisionsbasis med Gouda, som er specialiseret i rejse- og afbestillingsforsikringer og derfor ofte dækker mere end mange indbo/kreditkort forsikringer. Du kan se alle deres forskellige forsikringer på deres hjemmeside her.

Du er velkommen til at kontakte os for mere information og husk, at en afbestillingsforsikring skal tilkøbes ved bestilling af rejsen.

Ankomst til Bali
Lufthavnen kan være et travlt sted, og det tager tid, nogle gange kan det tage en times tid at få bagagen og komme gennem immigrationen. Der kan være mange bærere, der tilbyder at hjælpe med din kuffert. Det er en fin service, og du forventes at betale ca. 15. 000 rupees (15 kroner) per kuffert.

Penge og kreditkort
Der er hæveautomater mange steder, bortset fra de helt små byer og øer. Bemærk dog, at der kun kan hæves begrænsede beløb (mellem 500 og 1000 kr.) i pengeautomaterne om dagen. Det er derfor en god ide at medbringe nogle USD eller EUR hjemmefra. Du får den bedste kurs ved de autoriserede vekselsteder udenfor lufthavnen.

Mobiltelefoner og internet
Du kan sagtens tage din danske mobiltelefon med dig, der er god dækning. Husk at det kan være rigtig dyrt at bruge den, så tjek med din udbyder.

Internetadgangen er nogle steder lidt begrænset, og det går ofte langsomt, så du skal ikke regne med at kunne komme på nettet hele tiden, specielt ikke uden for turistområderne. Det er en god idé at købe et lokalt SIM-kort, for så kan du nemt komme i kontakt lokalt. Du kan både ringe, SMS’e og gå på nettet med sådan et kort. Du kan købe et i lufthavnen, når du ankommer – de installerer det hele for dig med det samme. Du kan også bede din chauffør om senere at køre dig til en af de mange små butikker, der sælger dem.

Elektricitet og stik
Der er 220 V på tobenede stikkontakter overalt på Bali.

Tidsforskel
Bali er 7 timer foran Danmark (dog 6 timer ved sommertid).

Prisniveau
Priserne er generelt lavere end i Danmark, men det kommer naturligvis an på, hvilke steder du går hen.

Drikkepenge

Når du har chauffør en hel dag, anbefaler vi at give mellem 40.000 og 50.000 IDR pr. strækning. Dette er per person ved to personer. Kuffertbærere og andre, der hjælper dig på din vej, anbefaler vi, at du giver et lille beløb på ca. 10.000 IDR, og det gælder også, når du besøger et tempel. Når du spiser på restaurant, er der ofte en service charge inkluderet, og så behøver du ikke lægge ekstra. Hvis det ikke er inkluderet, er det passende at lægge ca. 10%.

Opførsel/påklædning
På Bali forventes det, at du viser respekt for munke, templer og hellige steder. Vis respekt ved ikke at posere foran Buddha statuer, og du må heller ikke vende fødderne imod munke eller Buddha statuer. Besøger du et tempel, skal du have en sarong på og også dække skuldrene.

Animalske produkter
På grund af risikoen for at videreføre smitte, er det forbudt at indføre animalske produkter i Danmark fra ”ikke EU”-lande. Derfor skal du være opmærksom på, hvad du har i din kuffert og huske at deklarere evt. animalske produkter ved indrejsen til Danmark. Gør du ikke dette, risikerer du bøde og retsforfølgelse.

Visum og pas på Bali

Der er visumpligt for danske statsborgere for indrejse til Indonesien. For ophold op til 30 dage kan det fås ved indrejsen og koster ca. 250 kr. Du skal forevise en gyldig hjemrejsebillet og et pas, der er gyldigt 6 måneder efter den planlagte afrejse fra Indonesien.

For mere information, kontakt venligst ambassaden:

The Embassy of The Republic of Indonesia
Ørehøj Allé 1
2900 Hellerup
Telefon: 3962 4422
E-mail: konsuler@kbricph.dk
Website: www.kbricph.dk

Det er dit eget ansvar at have de nødvendige pas, visa, transitvisa, forhåndsgodkendelser, legitimationsbeviser, vaccinationer, forsikringer og andre tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for at gennemføre din rejse til Indonesien. Vi anbefaler, at du indhenter den nødvendige information fra de relevante landes ambassader eller konsulater. Udenrigsministeriet har  vejledninger for danske statsborgere på deres hjemmeside, men vi anbefaler, at du ikke udelukkende læser disse, for der er kun tale om vejledninger, og de kan være unøjagtige.

Pas

Vær opmærksom på, at dansk flygtningepas, fremmedpas og provisorisk pas ikke betragtes som almindelige pas. Har du sådan et pas, eller er du ikke dansk statsborger, skal du selv indhente information fra de relevante ambassader eller konsulater.

Rejser du med børn

Vær opmærksom på, at ifølge danske regler skal børn have deres eget pas, medmindre de er blevet optaget i forældrenes eller andre voksnes pas før 1. oktober 2004. Vær desuden opmærksom på, at andre lande kan forlange, at børn har deres eget pas – tjek dette med de relevante ambassader, hvis dine børn ikke har eget pas.

Rejser du med børn under 18 år, skal du medbringe deres fødselsattest, så du kan dokumentere, at det er dine børn.

Rejser du med børn, der ikke er dine egne, fx børnebørn eller kammerater til dine børn, så vær opmærksom på, at du skal have en notar til at vidne, at forældrene har givet deres samtykke til rejsen. Bemærk også, at hvis det kun er den ene forælder, der rejser, kræver mange lande, at den anden forælder har givet skriftligt samtykke (med notar vidne) til rejsen.

Generelt

Det er dit eget ansvar at have de nødvendige pas, visa, transitvisa, forhåndsgodkendelser, legitimationsbeviser, vaccinationer, forsikringer og andre tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for at gennemføre din rejse til Bali. Vi anbefaler, at du indhenter den nødvendige information fra de relevante landes ambassader eller konsulater. Udenrigsministeriet har  vejledninger for danske statsborgere på deres hjemmeside, men vi anbefaler, at du ikke udelukkende læser disse, for der er kun tale om vejledninger, og de kan være unøjagtige.

Vaccination

Uanset hvor i verden, du rejser hen, anbefaler vi altid, at du er vaccineret imod:

  • Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A)
  • Difteri
  • Stivkrampe

Det gælder også rejser til Bali.

Bemærk at hvis du rejser til Bali fra et land, der har risiko for gul feber transmission (evt. også hvis du har opholdt dig i transit), skal du have en gul feber vaccination for at få indrejse til Bali. Vær opmærksom på, at hvis du er over 60 år, skal du tale med din læge, om det er tilrådeligt at få en gul feber vaccination. Se listen med lande med gul feber risiko her.

Derudover er det en rigtig god idé at undersøge forholdene på dine rejsemål, inden du tager afsted. På den måde kan du tage alle de nødvendige forholdsregler som fx brug af myggespray, malariaforebyggelse, andre vaccinationer med mere.

Du kan få gode råd og vejledning og 10 % rabat hos Rejseklinikken eller Danske Lægers Vaccinations Service, når du rejser med os. Læs mere om Rejseklinikken her og Danske Lægers Vaccinations Service her.

Du kan også læse mere på Udlandsvaccinationens hjemmeside eller kontakte din læge for individuel rådgivning.

Vores samarbejdspartner på Bali

I Bali samarbejder vi med vores gode ven Mr. Made, og det er ham, der passer på vores gæster på Bali.

I 1999 blev C&C Travels direktør, Luca, vist rundt på smukke Bali af en taxachauffør, og undervejs opstod et tæt og varigt venskab. Mr. Made har siden dengang været C&C Travels mand på Bali, og da han skulle modtage de allerførste gæster, foregik kommunikationen via fax.

Mr. Made er virkelig en drivkraft, og han har gode forbindelser på Bali. Med ham er du i trygge hænder.

Vores samarbejdspartner på Bali

Balis bæredygtige vinkel

Vi tror på, at bæredygtige rejser er rejser, hvor du støtter landets lokale liv – og det gør du allerbedst ved at bo lokalt.

På din rejse til Bali prøver vi at skabe muligheder for møder med balinesere og for oplevelser, der giver indblik. Vi tror nemlig på, at det er godt at møde menneskerne i det land, du rejser i. Tag et par overnatninger på Mr. Mades homestay og få et indblik i balinesernes hverdag. Her spiser du lækker balinesisk mad tilberedt af familiens medlemmer, og måske får du dig nogle nye venskaber.

Mr. Mades homestay ligger i den lille landsby Abasan – her er rismarker, småhuse og et lille tempel. Når du bor i landsbyen, lægger du dine penge hos landsbyens beboere og støtter dermed lokalsamfundet.

Hjælpeprogrammer på Bali

Mr. Made kører et plastikprojekt på Bali. Hele fem skoler og over 800 elever indsamler plastikaffald i deres fritid og tager det med i skole. Her bliver der så taget hånd om affaldet på den rigtige måde, og som belønning får børnene skoleartikler.

Det er et projekt, der glæder dobbelt. For plastik er et problem på Bali – ja, faktisk over hele verden – og eleverne mangler skoleting. Her under Corona har ris også været en mangelvare, og skoleartiklerne har været byttet ud med ris. Det varmer at se, hvordan et kladdehæfte eller en pose ris kan være til så stor glæde. Og så smitter børnenes øgede bevidsthed om skrald også af på familien derhjemme og de andre folk i landsbyen.

Hjælpeprogrammer på Bali
Hjælpeprogrammer på Bali
Hjælpeprogrammer på Bali
Hjælpeprogrammer på Bali