Langtidsferie på Bali

Langtidsferie på Bali

Man kan nå at opleve meget på en ferie på 14 dage, men man kan ikke nå det hele. Så en langtidsferie på Bali er for dig, der lige har lidt ekstra tid, og som gerne vil bruge den i nye omgivelser. Måske drømmer du om at dase på en strand i 100 år? Nyde de langsomme dage med en god bog, sidde længe over morgenmaden og bruge noget kvalitetstid med dem, du holder af? 

Det kan også være, at du vil have så meget som muligt ud af tiden og drømmer om at rejse rundt fra sted til sted for at opleve et hav af smukke byer, strande og landskaber i et eller flere lande? Mulighederne er mange! En ferie på Bali byder på et hav af skønne oplevelser!

 Hvornår skal du rejse til Bali? 

Du kan faktisk rejse til Bali det meste af året, men på en langtidsrejse vil du nok gerne have så godt vejr som muligt. Rejs til Bali om sommeren og få mest mulig sol.

Bali – de bølgende rismarkers ø!

Bali er nok Indonesiens mest kendte ø – det er den ø i landet, som de fleste besøger. Og det er ikke svært at forstå hvorfor! Den lille, grønne indonesiske ø er så farvestrålende og smilende og tager imod dig med bølgende rismarker, lækker mad og masser af drillesyge aber. Balis menneskelige ansigt bliver tydeligt i den utroligt gæstfri befolkning – her er livsglæden og spiritualiteten stor! 

På Bali mødes du af lysegrønne risterrasser, hinduistiske templer, jungle med makakaber, spirituelle danseforestillinger og dejlige strande. Og selvom øen ikke er så stor, vil du se flere vulkaner i det frodige landskab. Værd at fremhæve er særligt vulkanerne Gunung Agung og Gunung Batur ved den smukke Batur sø. 

 

Balis charmerende byer

De flotteste udsigter ud over risterrasserne finder du i kunstnerbyen Ubud på det sydlige Bali. Det er en af vores absolutte favoritter, og du må ikke rejse til Bali uden at opleve det syn. Det er dét Bali, du kender fra postkortene. Udover rismarkerne skal du besøge Monkey Forest – abetemplet, der myldrer med legesyge makakaber. De smukkeste bjerge finder du derimod i Munduk, der ligger omgivet af regnskov, rismarker og kaffeplantager i højlandet. 

På kyststrækningen ved hovedbyen Denpasar i det sydøstlige Bali ligger den skønne turistby, Sanur. Her finder du størstedelen af øens store luksuriøse resorts og de mest fantastiske strande, hvor du bare kan dase, bade og slappe af. Lovina Beach er et kystområde på den nordøstlige del af Bali, hvor der er en helt fantastisk fredelig stemning. Lovina er kendt for sine brede, mørke sandstrande med vulkansk sand og rolige bølger. Ud fra Lovina er der beskyttet koralrev, hvor små udriggerbåde sejler ud, og her kan du ofte se delfiner, der springer i solnedgangen. Bali er et af de mest fantastiske steder, du nogensinde vil opleve! 

Vil du have en rigtig autentisk oplevelse og møde det ægte Bali, så bo på homestay i den lille landsby Abasan, der ligger omgivet af rismarker. Her kan du opleve livet på landet og få indblik i de balinesiske traditioner. 

Storslået natur på Bali

Bali er en smuk ø med storslået natur og så mange grønne nuancer, det er ikke til at forstå! Tæt på Ubud ligger det store Goa Gajah (Elefanthulen) i fantastiske omgivelser i skoven. Nærmest som Indiana Jones skal du gå igennem skoven ned af de smalle trapper, for at komme ned til dette flotte sted. 

Sidemen Village ligger utrolig smukt – omgivet af bjerge og grønne rismarker. Her i højlandet i den østlige del af Bali går livet sin vante gang. Her er ikke masser af store butikker og trendy restauranter. Der er til gengæld masser af hverdagsliv og ro – og ikke særlig mange turister! Her kan du tage på slentretur i landsbyen, hvor der bliver bragt små offergaver til de lokale templer og børnene leger i gaderne. 

Øhop på Bali 

Der er andre smukke øer omkring Bali, som bestemt er et besøg værd! Vores favoritter er Gili-øerne og de smukke Komodoøer. 

Gili betyder “lille ø”, og Gili-øerne nordvest for Lombok består af tre små, flade øer med indbydende strande, svajende palmer og ikke ret meget andet. Gili TrawanganGili Meno og Gili Air er indbegrebet af bountyparadis! Tre små koraløer med underskønne strande og palmer i massevis omgivet af koralrev midt i det azurblå hav – skønnere bliver det næsten ikke. Gili Trawangan er den mest turistede af øerne, men selv ikke på denne ø kører der biler, og du kommer altså omkring i hestevogn. Det er et paradis for folk, der vil snorkle og dykke eller bare gerne vil slappe af på stranden. 

Og så er der jo de fantastiske Komodoøer, et af naturens underværker hvor naturen er helt særlig med lyserøde strande, knaldblåt vand og kaktussletter – og så selvfølgelig komodovaraner! Det vrimler simpelthen med de mystiske, hvæsende øgler, og der er god sandsynlighed for at støde på dem i den skønne natur.  

 

Skræddersy din langtidsferie på Bali med C&C Travel 

Har du indtil videre tænkt: “jamen jeg vil jo det hele!”. Så kan vi berolige dig med, at det kan du også sagtens. Vi kender følelsen – jo mere du læser om et sted, jo flere ting ryger der på “must-see” listen. Heldigvis byder Indonesien på rigtig mange store oplevelser inden for overkommelige afstande – og det er derfor muligt at få mange store oplevelser på en langtidsferie på Bali.  

Fortæl os dine ønsker for din kommende drømmerejse, så skræddersyr vi din langtidsferie på Bali. Der er masser af byer, øer, naturområder og strande at vælge imellem! 

Tag på langtidsferie på Bali

Hvorfor rejse med os?