Verdens vilde dyreoplevelser

Costa Rica

Hånden på hjertet – hvem elsker ikke at opleve vilde dyr i naturen? Der er noget uforudsigeligt og virkelig imponerende over, at se dem boltre sig på deres hjemmebane.

Derfor har jeg samlet vores fem favoritdestinationer til de dyreglade rejsende. Det er destinationer, som alle byder på et vildt og rigt dyreliv, og der er altså garanti for, at få uforglemmelige oplevelser med hjem i rullekufferten. Det er klart, at i definitionen “vilde dyr” ligger også, at de ikke nødvendigvis stiller op til foto hver gang, der kommer turister forbi. Nogle af dem skal I givetvis lede lidt efter. Måske finder I dem, måske ikke, men sådan er det nu engang med dyr, som frit kan bevæge sig omkring. Og gudske tak og lov for, at de kan netop det!

De fem udvalgte er Costa Rica, Ecuador (Galapagos), Sri Lanka, Malaysia (Borneo) og Argentina (Puerto Madryn). Nedenfor kan I læse, hvorfor de hver især er fuldstændig vidunderlige.

Børnevenlige og biodiverse Costa Rica

Det mellemamerikanske land er egentlig ikke særlig meget større end Danmark, men alligevel er det på top 20 over de mest biodiverse steder i verden. Det er altså ret imponerende! Der findes mere end 500.000(!!!) forskellige dyre- og plantearter i landet, og oplevelserne står nærmeste i kø for at overvælde dig.

Costa Rica er derfor et af de steder i verden, som er allerbedst til at spotte dyreliv. Og her er tale om et mangfoldigt og virkelig farverigt et af slagsen.

Allerførst er der aberne, og de er bogstaveligt talt alle steder. Der findes fire forskellige slags: howler monkeys (også kendt som brøleraber – og ja – de brøler. Højt!), capuchin -, sqirrel – og spider monkeys.

shutterstock_126745631 (1)

Dovendyret er nok et af de mest forunderlige dyr i Costa Rica. De ser lidt spøjse ud, men nuttedehedsfaktoren er alligevel ret stor.

Costa Rica3
A young Hoffmann's two-toed sloth

I virkeligheden er dovendyr ikke spor langsomme, de er bare helt igennem dovne. Faktisk gider de kun kravle ned fra trætoppene en gang ugentligt for at besørge. Den seance foregår slet ikke i slowmotion – tværtimod – for de har travlt med, at komme tilbage i sikkerhed blandt blade og grene.

Når man siger Costa Rica, siger man også havskildpadder. De to er efterhånden blevet synonymer, og det med god grund. Der findes nemlig rigtig mange forskellige arter i alverdens former og størrelser, og de kan ses på mange forskellige tidspunkter af året.

Tortugero
Sea turtle crawling from the beach to the sea in Tortuguero National Park

Fuglelivet er også helt unikt, og enhver fugleinteresseret vil knuselske det mellemamerikanske paradis. Det er eksempelvis slet ikke umuligt, at spotte en farverig tukan eller en smuk papegøje i trætoppene. Faktisk findes der hele 16 forskellige slags papegøjer i landet, så det er bare med at holde øje.

shutterstock_621446432
shutterstock_549082930
Keel Billed Toucan, from Central America.

Der findes tusindevis af andre flotte, finurlige og spændende dyrearter i Costa Rica. Frøer og tudser, sommerfugle, tapirer, næsebjørne og ikke mindst krokodiller. Med et stop på Crocodile Bridge er nedenstående syn meget almindeligt – omend lidt frygtindgydende!

IMG_20190811_104949

De mytiske Galapagosøer i Ecuador

Når vi nu taler biodiversitet og dyreliv, så er Galapgaosøerne helt unikke! Øerne ligger isoleret i Stillehavet mere end 1.000 km fra kysten i Ecuador, og de byder på smukke strande, vulkankratere, vilde sletter og frodige bakker – og alt derimellem. Det allermest fascinerende er dog det vilde dyreliv.

Skildpadder er måske nok det, som Galapagos er allermest kendt for. Galapagos skildpadderne er et af de største krybdyr på kloden og er samtidig en af de skabninger, som bliver ældst – helt op til 200 år!

A giant galapagos turtle on a walk
7689554596_6611793055_o

De farvestrålende landleguanerne hersker også i øriget. De kan bliver op til 1 meter lange og er ganske fredelige, selvom de måske allermest ligner et fortidsuhyre.

shutterstock_125790557

Der er sæler, søløver og pingviner i massevis på Galapagos. De er legesyge, nysgerrige og tumler rundt alle vegne, så du kan ikke undgå, at støde på de søde væsner undervejs.

shutterstock_147144575
shutterstock_121938469

Fuglelivet er rigt, farverigt og imponerende, og det er paradis for fugleelskere. Der findes rigtig mange sjældne arter, som kun lever på Galapagosøerne, og derudover kan man støde på flamingoer, albatrosser og min personlige favorit – de blåfodet suler.

shutterstock_226141396
Flamingo North Seymour island
shutterstock_344940659

Noget af det mest fascinerende er, at det er muligt at komme forbavsende tæt på de vilde dyr. De er så vant til turister, at de mildest talt er ligeglade, og de flytter sig altså ikke. Tværtimod skulle man indimellem tro, at de har lært at posere for kameraet.

Elefantastiske og alsidige Sri Lanka

Nu til en af østens absolutte perler. Sri Lanka er et relativt lille land, og derfor er det oplagt til rundrejser i bil med privatchauffør. Samtidig er der nærmest garanti for, at få store dyreoplevelser undervejs, så hvad venter du egentlig på!?

I Sri Lanka kan du være helt sikker på, at få en abeskøn oplevelse. Der er nemlig masser af aber, og to af arterne – Hueaben (ja, det kaldes den altså..) og Sri Lanka-languren – findes kun her på øen. Aberne er alle vegne, og de er både nysgerrig og frække, så sørg for at holde lidt afstand til de små væsner.

DSC_0763

Det er også svært at sige Sri Lanka, uden at sige elefanter. Der er, bogstaveligt talt, tonsvis af dem, og de lever vildt i de mange nationalparker.

shutterstock_48513703
shutterstock_197834735
Udawalawe Nationalpark

Den Sri Lankanske elefant minder om den indiske af udseende, men den udmærker sig ved, at være en lille smule sart. Den vil nemlig ikke spise græs med jord og rødder på, så græstotterne bliver omhyggeligt banket af på forbenene, før de ryger i munden. Det er altså ret sjovt at overvære!

Godt nok har den indiske tiger aldrig fundet vej til den lille ø, men det har leoparden tilgengæld. Fordi leoparden i Sri Lanka ikke har haft naturlige fjender, er den igennem tiden vokset sig større end leopardarter andre steder i verden. Der er ikke mange af dem, men i flere nationalparker er det muligt, at opleve det prægtige dyr.

Yala National Park

Leoparden er sky og svær at spotte, men chancen for at opleve den er størst på en safaritur i Yala Nationalpark.

Udover de ovennævnte, vrimler det med flotte og farverige fugle i alle størrelser. En af de største er påfuglen, som lever vildt i Sri Lanka (i øvrigt som det eneste sted i verden udover Indien). De er alle steder – i hotellets have, i trætoppene i nationalparkerne og på gaderne inde midt i byen.

Wilpattu Nationalpark
shutterstock_271704380

I de mange nationalparker finder man også et væld af andre spændende dyr: vildsvin, krokodiller, læbebjørne, vandbøfler, hjorte og meget andet.

Den magiske og malaysiske del af Borneo

Borneo er indbegrebet af vild natur og vildt dyreliv. Øen værner virkelig om sine unikke beboere, og det vrimler med skabninger, som mere eller mindre kun eksisterer på Borneo. Det er altså ikke uden grund, at Borneo ofte får mærkatet “unik”.

Det er svært at sige Borneo, uden også at sige orangutanger. Den orange menneskeabe er både langlemmede, rolig – omend temmelig nysgerrig – og svær ikke at forelske sig i. Det er muligt at opleve orangutangerne i et af de mange rehabiliteringscentre, eller i den fri natur i bland andet Sukau Rainforest og Danum Valley.

shutterstock_289093928
Orangutanger
shutterstock_102696650

Borneo byder på flere fuldstændig unikke skabninger, og nogle af mine personlige favoritter er de sjovt udseende næseaber. Jo større den er, jo mere attraktive er de. Hvorfor de hedder sådan er ikke svært at gætte, vel?

Næseabe

De helt særlige pygmæelefanter gemmer sig også i den tætte regnskov. Selvom det er pygmæer, er de stadig relativt store, og trods det kan de faktisk være svære at spotte. Ofte har man mest held med at spotte dem på et flodcruise, hvor de nyder at blive kølet af i ny og næ.

Borneo Pygmy Elephant
shutterstock_408667105

Det er svært at komme uden om fuglelivet på Borneo. Det er et af verdens bedste steder at spotte fugle, og der findes mere end 700 forskellige arter, hvoraf mere end 55 af disse er endemiske for Borneo. Særligt én fugl vækker opsigt – den store og flotte næsehornsfugl.

Fugl
næsehornsfugle

Aber i forskellige farver, former og størrelser, krokodiller, floddelfiner, slanger og meter lange leguaner, træleoparder og rigtig meget andet. Kort sagt er Borneo et mekka for natur- og dyreelskere i alle aldre.

Malayan sun bear
Santa Cruz
shutterstock_164233874
Tarsier

Hvaler, søløver og pingviner i Puerto Madryn

Argentina har utrolig smuk natur og selvfølgelig også unik dyreliv. I Puerto Madryn finder du nemlig en masse dyreliv. Puerto Madryn er en lille, hyggelig by, hvorfra du kan nyde hele det omkringliggende områdes utrolige skønhed. Her kan du opleve områdes utrolige dyreliv: pingviner, hvaler, søløver, sæler, søelefanter og spækhuggere kan du møde til vands, og til lands venter det næsten uberørte fuglereservat Isla De los Pájaros. 

Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina

Der findes naturligvis rigtig mange andre steder i verden, som også byder på et anderledes og spændende dyreliv. Eksempelvis kan du – nok noget overraskende og med en del held – støde på flodheste i Colombia, som Pablo Escobar i sin tid importerede til landet. Indien byder på majestætiske tigere, Filippinerne på venlige hvalhajer og Peru har søde og bløde alpakaer i hundredevis.

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Costa Rica

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*

*

*