Katharinas Colombia IV

Rejseblogs om Colombia

Efter at have fortalt om skønne Medellin i sidste blogindlæg, lovede jeg jer også et indblik i en af de største oplevelser i mit liv, og det skal I få!

Øjenoperationer i C&C Hjælpeprogrammers tjeneste

Et af de primære formål med min tur til Colombia var faktisk, at jeg skulle ud i en af de fjerneste afkroge af landet sammen med en hjælpeorganisation, som C&C Hjælpeprogrammer støtter. Organisationen hedder Patrulla Aérea Civil Colombia, og er en NGO-organisation som har eksisteret i 50 år. De lever udelukkende på frivillighed og donationer fra virksomheder, og hver måned rykker brigaden ud til nogle af de aller fattigste og mest ufremkommelige områder i Colombia. De rykker ud med en stab på omkring 50 frivillige og udfører et hav af forskellige operationer, herunder øjenoperationer. Det er et fantastisk og professionelt set-up og alle de frivillige, som vier så meget af deres liv til det her projekt, er altså vaskeægte helte.

68777553_2503180996581083_5096451935236566894_n
46762941_368425007239376_7950363878015961_n
60038254_227391884887197_8803081348648974617_n(1)

En stor oplevelse i Bahia Solano

Den tur vi var med på gik til byen Bahia Solano, som er en lillebitte og fuldstændig isoleret flække ved Stillehavskysten. Der er ingen veje hertil, så når man skal til og fra byen foregår det med fly. Vi har en tidligere samarbejdspartner, Hernan, som er involveret i projektet og som samtidig er pilot, så vi fløj fra Medellin derud i hans lille maskine. Og jeg mener altså virkelig lille. Der var plads til seks personer inklusiv de to piloter.

IMG-20190825-WA0001
IMG-20190825-WA0019

Ærligt, så var jeg rædselsslagen for turen, for jeg er ikke just begejstret for at flyve, og slet ikke i en så lille maskine. Det gik dog overraskende roligt for sig, så jeg nåede også at nyde udsigten lidt.

IMG_20190823_121259
IMG_20190823_121122
IMG_20190823_122640

Vi ankom til den mindste lufthavn jeg nogensinde har set, og til en lille landsby med cirka 5.000 indbyggere. Alle fra byen og hele oplandet var informeret om bridgaden, så heldigvis var der mødt mange mennesker op, som gerne ville tage imod hjælpen. Vi brugte hele den første dag på at besøge den lokale skole og hospitalet, hvor alt var gjort klar til at tage imod patienterne.

IMG_20190824_100442
IMG_20190823_153110
IMG_20190823_182240
IMG_20190823_153743

Det var en fantastisk oplevelse! Jeg fik endda doktorkostume på, og så fik jeg ellers lov til at overvære operationerne helt tæt på. De læger, sygeplejersker og øvrige, som er en del af programmet fortjener en guldmedalje i medmenneskelighed. Det var en enormt rørende og givende oplevelse, som jeg er lykkelig for at have fået med i bagagen.

IMG_20190824_095321
Rejser til Colombia
IMG_20190823_194129
IMG_20190823_152743
IMG_20190823_151219
IMG_20190823_150017

Lokale oplevelser og hvalsafari

Bridagen er en one-time experience og selvfølgelig ikke noget, som finder sted i Bahia Solano særlig ofte. Derfor kan I alligevel sagtens som turister tage herud, hvis I har mod på en meget lokal og unik oplevelse. Vi havde også tid til at lege turister og opleve det smukke område. Der er altså bare noget magisk over det scenarie, at den dybe, frodige regnskov møder Stillehavets dovne bølger.

IMG_20190824_150823

Byen er meget simpel og der er intet varmt vand, intet internet og kun begrænset elektricitet i området, men jeg kan love jer for, at maden er lækker. I hvert fald hvis I kan lide fisk. De hiver dem nærmest bogstaveligt talt direkte op fra havet og ind på middagsbordet. Det er så frisk og lækkert lavet. Meget få – ok, det er måske en overdrivelse, så lad os sige ingen overhovedet – taler engelsk på de her kanter. Heldigvis havde jeg spanskkyndige ved min side, men alle er meget venlige og imødekommende og forsøger virkelig at hjælpe, også selvom det kan være svært med sprogbarrieren. Der ligger nogle forskellige hoteller i byen, samt på nogle af de dejlige strande i bugterne tæt på byen. Generelt er det ret simpelt, ganske enkelt fordi de ikke er så vant til turister.

IMG_20190824_093903
IMG_20190823_161929
IMG_20190824_094213
IMG_20190824_093703

Årligt kommer der cirka 5.000 turister til området, og 95 % af dem er colombianere. Selvom det er enkelt, er det dog slet ikke dårligt og det er bestemt en sjov oplevelse. Området er særligt kendt for dybhavsfiskeri og hvalsafari. Sidste nævnte lykkedes det også at få presset ind i programmet – heldigvis.

IMG-20190825-WA0018
IMG_20190824_163317

Vi fulgte to hvaler rundt i et par timer, og så dem dukke op, slå med halerne og dykke ned igen adskillige gange. Det er kaskelothvaler der kommer forbi her, og de er altså både store og imponerende.

2019-10-30 08_12_35-Film og TV
2019-10-30 08_14_42-Film og TV..

Hvis I er interesseret i en meget anderledes og lokal oplevelse i Colombia, så kan et par nætter eller tre i Bahia Solano anbefales. Det er dog et af verdens mest regnfulde steder, og efter sigende har de 300 våde dage om året, så husk lige en regnfrakke!

Pilot for en dag

Flyveturen tilbage til civilisationen bød på endnu en af de oplevelser, som jeg aldrig nogensinde glemmer. Midtvejs på turen smed vores pilot sin co-pilot ned bagerst i flyveren, og så kunne jeg ellers få lov til at overtage roret.

IMG-20190825-WA0036

Jeg fik en kort intro, han slog auto-pilot fra og så fløj jeg altså et fly! Helt alene. Op og ned, højre og venstre. Det var vanvittigt. Og angstprovokerende. Og meget, meget stort at prøve. Wow!

Nå, venner. Vi nærmer os vejs ende, og Cartagena var måske nok rosinen i pølseenden, men når enden er god er alting godt, ikke? Og Cartagena var virkelig god! Læs med i næste og sidste indlæg for denne gang.

Er du også blevet lun på en rundrejse i Colombia? Tag et kig på alle vores rejser til Colombia her!

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Rejseblogs om Colombia

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*