Sri Lanka Rejser → Find din rejse til Sri Lanka her ← Se mere

Skip to Content ↓

logo C&C Travel

FÅ ET REJSETILBUD

JA TAK!

Ring til os 3315 3322

Søgefelt

  • Forside
  • Lande
  • Rejsetyper
  • Betaling
  • Om os
  • Kontakt
  • Katalog
  • Få et rejsetilbud
  • BLOG
Sri Lanka rejser - tog mellem Kandy og Nuwara Eliya
Sri Lanka rejser

Sri Lanka

  • Rejseforslag
  • Om landet
  • Byer
  • Hoteller
  • Udflugter
  • Praktisk info
  • Galapagos
  • Cykelture

Vores 6 foretrukne Sri Lanka rejser

Rejser til Sri Lanka er noget helt for sig selv! Landet byder på enestående telandskaber i massevis, spændende dyr, hyggelige byer og dejlige strande. Yala Nationalpark får alverdens zoologiske haver til at blegne, og på en safari kan du være heldig at se leoparder, elefanter, bøfler og mange andre dyr! Adam’s Peak, Ella Gap og Sigiriya klippen er nogle af de største seværdigheder i Sri Lanka, og du må bestemt heller ikke snyde dig selv for en togtur gennem landet. Det er altså ikke bare som at tage et S-tog i Danmark! Folk hænger ud ad vinduerne i det gamle bumletog, og det er med god grund, for forbi dig suser smuk natur, grønklædte bjerge og teplantager, så langt øjet rækker.

Her finder du et populært udpluk af vores Sri Lanka rejser – og måske er en af dem din drømmerejse? Hvis du ikke finder den, så hop videre til ”Alle rejser til Sri Lanka” og se hele vores udvalg​. Men det behøver ikke at stoppe her! Vores rejser er nemlig kun forslag til, hvordan din rejse til Sri Lanka kan se ud – du er helt selv med til at skræddersy rejsen præcis, som du vil have den.  Så er du sikker på at se de seværdigheder og byer, du altid har drømt om!

Se alle rejser til Sri Lanka
Alle rejser
Aktive rejser i Nepal
Ren strandferie i Sri Lanka
Rundrejser med privatchauffør og strand
Rundrejser til flere lande
Sri Lankas fantastiske natur
Vores 6 foretrukne Sri Lanka rejser
Vores favorit rejser til Maldiverne
Sri Lanka rejser - Ella's Gap
16 dage fra 10.390,-
Læs mere
SL15

Den allerbedste rundrejse med privatchauffør

Sigiriya, Kandy, Ella, Udawalawe og Unawatuna
Rejser til Maldiverne - Fun Island Resort
17 dage fra 18.690,-
Læs mere
SL46

2 lande i én: Sri Lanka og Maldiverne

Sigiriya, Kandy, Ella, Udawalawe, Unawatuna, Maldiverne.
Rejser til Sri Lanka Haputale
16 dage fra 12.590,-
Læs mere
SL21A

Den allerbedste rundrejse til dig, der drømmer om at besøge Sri Lanka igen!

Kitulgala, Matale, Mahiyanganaya, Haputale og Tangalle
Nyhed
Sri Lanka rejser - Trincomalee
17 dage fra 12.390,-
Læs mere
SL20

Rundrejse og østkystens dejlige strande

Unawatuna, Tissamaharama, Ella, Kandy, Sigiriya, Trincomalee
Elefanter i Udawalawe Nationalpark
16 dage fra 11.190,-
Læs mere
SL07

Strand og smukke nationalparker

Unawatuna, Tissamaharama (Yala Nationalpark), Udawalawe Nationalpark og Tangalle
Sri Lanka rejser - River rafting
12 dage fra 10.290,-
Læs mere
SL21

Rundrejse med masser af action!

Sigiriya, Kandy, Adams Peak, Kitulgala og Unawatuna
Sri Lanka rejser
Elefanter, teplantager, frodige bjerge og hyggelige byer

Sri Lanka – den ærværdige ø, som navnet betyder på Sanskrit – byder på kulturelle og historiske seværdigheder i verdensklasse, flot og varieret natur, elefanter og dejlige strande. Og det hele findes inden for overkommelige afstande. På en uges Sri Lanka rundrejse kan du sagtens nå at bestige Løveklippen Sigiriya, hvor resterne af et oldgammelt kongepalads ligger på toppen og skuer ud over landskabet, se spændende dyr i nationalparkerne og bade på de dejlige strande. Sri Lanka rejser byder desuden på et væld af hyggelige byer med masser af kultur og historie og hyggelige badebyer med dejlige strande, hvor afslapning og badning kan kombineres med skøn ayurveda-massage. Besøg de gamle kongebyer Anuradhapura og Polonnaruwa og det velbevarede grottetempelkompleks Dambulla, hvor du blandt andet kan se en 12 meter lang Buddha-statue. Oplev den charmerende by Nuwara Eliya med sine gamle, engelske teplantage huse og teplantager, der bølger gennem landskabet, tag på cykelture i smuk natur og kom tæt på elefanter og bøfler – og ikke mindst, vink tilbage til de mange børn, der vinker til dig. Sri Lanka er i det hele taget et utroligt dejligt land at rejse i på grund af befolkningens åbenhed og gæstfrihed. Det er ikke utænkeligt, at folk du møder på din vej, inviterer dig med hjem til en kop te, bare for at høre mere om dig og det land du kommer fra.

Vi har mere spændende læsning om Sri Lanka på vores blog! Læs med her!

Se vores flotte Sri Lanka billedbog

Billedbog

Læs om alle Sri Lanka's byer

Her har du en oversigt over alle de byer, som du kan besøge på en rejse til Sri Lanka. Scroll ned og lær mere om, hvad de forskellige byer har at byde på.

Adam's Peak

Adam's Peak

Adam's Peak er et 2.243 meter højt bjerg i det centrale Sri Lanka. Bjerget anses for at være helligt, og hvert år er der flere tusinde pilgrimme, der rejser til Sri Lanka for at bestige det. På toppen af bjerget er der en fordybning i klippen, der ligner aftrykket af en stor fod. Både kristne og muslimer hævder, at det er Adams fodaftryk, mens hinduer mener, at det er Shivas, og buddhisterne holder på, at det er Buddhas. Fodaftrykket bliver i dag passet af buddhistiske munke, men pilgrimme af alle religioner kommer her for at bede. Turen op ad de 3.306 trin tager godt 3 timer og de fleste vælger, at gøre det i tusmørket før daggry for at se solopgangen fra toppen. Der er gadelamper langs trappen hele vejen op, så du kan godt se, hvor du går, men det er en hård tur! Der er mange boder og små butikker på vejen op, hvis du bliver tørstig eller har brug for en lille snack. Jo længere op du kommer af Adam's Peak, jo dyrere bliver varerne, da alt skal bæres hele vejen op. Kommer du til toppen i god tid til solopgang, køb da en kop te ved den sidste bod, da der kan være lidt koldt og blæsende på toppen (det tager små 10 minutter at gå fra boden til toppen). Belønningen opvejer dog strabadserne, da udsigten over bjergene, mens solen står op, er helt utrolig – man bliver nærmest religiøs eller overtroisk af, at opleve noget så stærkt så smukt - det er virkelig verdensklasse. Chancen for klart vejr og god udsigt er bedst fra december til april.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Ahangama

Ahangama

Ahangama er en lille, rolig by på Sri Lankas sydkyst. Her sker ikke meget, og det er netop charmen ved det hele. I byen er der lidt hoteller og restauranter, men her er ikke nær så meget hurlumhej som i nogle af sydkystens mere kendte strandbyer. Strandene her fejler dog absolut ingenting, så vil du gerne slå dig ned i fred og ro og lytte til havet, så har du rig mulighed for det! Vandet kan, som så mange andre steder i Sri Lanka, godt være lidt uroligt. Der er derfor flere strande omkring Ahangama, der er populære for surfere. Måske du har lyst til at kaste dig ud i bølgen blå og teste dine evner på et surfbræt? I Ahangama går livet sin vante gang. Her er mange små templer og masser af hverdagsliv. Lej måske en cykel og kør ud på opdagelse - byen er omringet af smuk natur! Tag ud og oplev de gyldne strande, grønne marker og selvfølgelig dyrelivet, der er i området. Hold øjnene åbne efter nysgerrige aber i træerne og kig efter farverige påfugle. Hvis du nogensinde bliver træt af at sidde på stranden med en kølig drink i hånden, så har du også mulighed for at komme på udflugt. Med en tuk tuk er der ikke langt til byliv og butikker i Unawatuna og Galle, og kører du i stedet østpå, kan du fra Mirissa komme ud på sejltur og spejde efter delfiner og hvaler. 

Læs mere
Anuradhapura

Anuradhapura

Anuradhapura er en by med masser af historie!  Det var nemlig Anuradhapura kongeriget, der var var det første rigtige kongerige i Sri Lanka. Det eksisterede fra år 377 f.Kr. til år 993 e. Kr. og blev ledet af kong Pandukabhaya. Byen blev grundlagt omkring dét figentræ, der eftersigende skulle stamme fra det træ, som Siddhartha Gautama befandt sig under, da han opnåede indsigt og blev til Buddha. Træet er altså over 2.000 år gammelt! Selve byen er lille og rolig, og her kan du gå rundt på markedet og se på de farvestrålende boder med grøntsager, frugter, tøj og krydderier. Her er en afslappet atmosfære, og beboerne udviser en imødekommenhed, der nok kan forbindes med, at byen er en buddhistisk højborg. Der findes mange flot bevarede ruiner af bygninger i Anuradhapura, herunder 8 hellige steder, der eftersigende blev besøgt af selveste Buddha. Du kan også se en af verdens største stupaer, Ruwanwelisaya, der blev bygget af Kong Dutugemunu i år 140 f.Kr. og Thuparama Dagoba, som er den ældste buddhistiske stupa i Sri Lanka. Den er formet som en klokke og blev bygget til at huse et af Buddhas kraveben. Besøg også Isurumuniya, der er et buddhistisk tempel, som blev bygget af kong Devanampiyatissa i år 300 før vores tidsregning. Templet er mest kendt for de mange stenudhugninger, blandt andet en udhugning af to elskere, der viser prins Saliya (søn af den store kong Dutugamunu) og hans elskerinde Asokamala. Han opgav sin ret til tronen for at gifte sig med Asokamala, der var af lavere status. Her er flere muligheder for udflugter - måske skal du på en trekkingtur til Mihintale? Det er en bjergtop af stor religiøs betydning. Det siges, at det er her, at buddhismen i Sri Lanka udsprang, da den buddhistiske munk Mahinda mødte kong Devanampiyatissa. Men den største seværdighed er og bliver nok Wilpattu Nationalpark, som ligger 30 kilometer fra byen - her kan du være heldig at opleve leoparder, påfugle, elefanter og mange andre dyr.

Læs mere
Arugam Bay

Arugam Bay

Arugam Bay er en mindre fiskerlandsby på den sydlige østkyst, ca. 350 km fra Colombo. Her er en smuk og uspoleret tropisk kyst, en lagune omgivet af smuk natur, og inde i landet finder du jungle. Byen er kendt for at have landets bedste surferstrand, som er iblandt top 50 i verden. I området har du også mulighed for at tage til Kumana Bird Sanctuary og Lahugala Sanctuary, som er nogle flotte vådområder med et rigt dyre- og fugleliv. Sen eftermiddag og tidlig aften kan du være heldig at møde vilde elefanter, hjorte, vildsvin, krokodiller og mange andre dyr. Om sommeren kan du tage på kanotur i den flotte lagune eller arrangere fisketure med de lokale fiskere. Der er også flere gamle buddhistiske og hinduistiske templer i området, som du kan lægge vejen forbi. Om morgenen kan du se fiskerne trække deres både op, og hvis du spørger, kan du måske få lov til at hjælpe med at bære den friskfangede fisk op til dens bestemmelsessted, som næsten med sikkerhed er en restaurant. Måske kan du med det samme bestille aftensmaden? Sæson for windsurfing og mest fugleliv er i januar, februar og marts måned, hvor det samtidig regner meget. Sæson for surfing er bedst i juni, juli, august, september og oktober, hvor vejret til gengæld er godt.

Læs mere
Horton Plains nær Belihouloya

Belihouloya

Belihouloy er en lille landsby, der ligger idyllisk omgivet af bjerge og flot natur. Byen ligger i ca. 1.5 km højde, så her er alt fra stedsegrønne planter til tropiske blomster. Du bor her, hvis du skal besøge Horton Plains Nationalpark, som ligger kun en kilometers penge væk. Kom tæt på naturen på en trekkingtur, eller hvad med en kanotur på den kunstigt lavede, smukke Samanalawewa sø?

Horton Plains Nationalpark er et beskyttet naturområde i det centrale højland med bjerge, bakker, vandfald og store græsarealer, og her er virkelig smukt. I parken her har landets tre største floder, Mahaweli, Kelani og Walawe, deres udspring - og så er det faktisk også her, Verdens Ende ligger! Det vidste du nok ikke, vel? Worlds End er en kæmpe klippe med en fantastisk udsigt udover landskabet og hele 870 meter ned i dalen. Det er parkens allerstørste attraktion. Af dyrene, der lever her, er den imponerende store sambar-hjort nok den mest betydningsfulde, men her er også et hav af fugle. Tjek lige vejret, før du tager af sted, for her kan være både tåge regn det meste af året, og her er næsten altid køligt.

Læs mere
Bentota

Bentota

Bentota er en mindre by beliggende på Sri Lankas sydvestlige kyst, ca. midt i mellem hovedstaden Colombo og den sydlige by Galle. Det, som Bentota er kendt for i Sri Lanka, er produktionen af den alkoholiserede drik Toddy, som er en slags vin udvundet af saften fra forskellige palmer. Men det, som byen er mest kendt for uden for Sri Lanka, er luksusresorts og store flotte hoteller langs stranden. Bentota by er en af de største charterdestinationer i Sri Lanka, og byen tilbyder alt det, du kan forvente af en charterdestination med restauranter, natklubber osv. Stranden er bred og god, men du skal være opmærksom på, at her kan være bølger og understrøm. Ellers er her gode muligheder for vandsport, da du her er beskyttet af bølgerne fra det åbne hav. Lagunen er faktisk samtidig en flodudmunding, hvor du har mulighed for både at svømme, men også prøve windsurfing, jetski eller en hyggelig flodsafari.

Læs mere
Colombo

Colombo

Colombo er Sri Lankas største by med omkring 5,5 mio. indbyggere med forstæderne. Byen er ikke landets hovedstad - det er Sri jayawardenapura Kotte - men Colombo er meget pulserende og travl med et mix af moderne og vestlig livsstil kombineret med ruiner og gamle kolonibygninger fx de to tvillingetårne og fortet fra den portugisiske og hollandske periode. Her er også en herlig strandpromenade, som er et stort areal med græs, hvor du på den ene side mødes af havet og anden side af storbyen. Et af de steder, hvor befolkningen tager et pusterum fra den hektiske hverdag, er ved Beira Lake, som er en stor sø midt inde i Colombo by. Her er der storke og pelikaner, og du kan gå en dejlig tur ved søen eller sejler en tur i den. Mange steder i byen oplever du en stor kontrast blandt befolkningen, her findes alt fra de virkelig rige til de fattigste tiggere. Hvis du er til god gademad, skal du prøve Kottu Rotti, som efter dit valg bl.a. indeholder kylling, oksekød, æg, løg, tomater og grøn chili. Du kan også shoppe i byen, gå på nationalmuseumet eller opleve nattelivet på en af de mange natklubber. Er du kulturel så besøg de mange flotte gallerier eller se landets kommende kunstnere udstille gratis i Viharamahadev parken.

Læs mere
Dambulla

Dambulla

Dambulla er en by nær det største og bedst bevarede tempelkompleks i Sri Lanka, og det er ideelt at besøge templerne på vej til eller fra Kandy. Der er faktisk kun 20 minutter op til templet på bjerget, men det føles længere, for det er en stejl tur! Til gengæld bliver du belønnet med en fantastisk udsigt. Oppe på toppen skal du sætte skoene i en lille bod (det koster en smule), og så går du på nogle slidte løbere hen til templet. Hvis det er meget varmt, skal du passe på ikke at træde udenfor løberen, du kan godt svitse fødderne lidt på de varme sten. Her er flere guider, der gerne vil vise dig rundt og fortælle om templernes historie og betydning. Vælg en af dem - det koster ikke meget og er godt givet ud. I en af grotterne sidder en munk og giver velsignelser, så her kan du få lidt guddommelig beskyttelse i form af en lille tråd, der bliver bundet rundt om håndleddet. Husk også at lægge lidt penge, og takke præsten ved at sætte hænderne sammen foran brystet og bukke let. I en anden af grotterne finder du 48 store Buddha figurer, nogle i træ, andre i mursten, og en af dem er næsten 14 meter lang! Her er højtideligt og værdigt – mange srilankanere knæler og beder en lille bøn. Den næste hule er endnu smukkere, og faktisk 300 år ældre, den blev skabt for næsten 2000 år siden. Buddha skikkelserne er mere yndefulde, loftet er malet og man kan overalt skimte de gamle fresco malerier. Efter en bevægende oplevelse kan du bede chaufføren om, at køre dig hen til et juicested og få lidt friskpresset juice – ananas, avokado eller måske lidt yoghurt lavet af vandbøffelmælk?

Læs mere
Ella

Ella

Ella er en lille by med ca. 1.000 indbyggere, der ligger smukt i bjergene omgivet af toppe og dale, vandfald og teplantager. Byen er fuld af backpackere, småbutikker, barer og restauranter, så du er altså ikke helt alene her i bjergene, men stemningen er hyggelig. Overalt har du fantastisk udsigt ud over dalene og bjergene, og det hele er så grønt og fint. Fra Ella kan du kigge ud gennem Ella Gap, en dal mellem bjergene der åbner sig op sydover - meget smukt. Det er en af de mest berømte og måske den smukkeste udsigt i hele Sri Lanka. Ella er et perfekt udgangspunkt for vandreture og trekking i den skønne natur. En af de bedste trekkingture er på ca. 2 timer hen til Little Adam’s Peak – et af bjergene i nærheden. Har du mod på en lidt større udfordring, så tag op til Ellas Rock, det tager ca. 2 timer op og 2 timer ned. Det er en lidt hård tur, men der er den smukkeste udsigt fra toppen...sæt dig godt til rette på stenene og nyd det. På vejen ned kan du bade i et lækkert vandfald - det kræver lidt behændighed men er en dejlig forfriskende oplevelse. Du kan også tage ud til Demodara Nine Arch Bridge om morgenen, hvor der er en flot gammel bro, hvor togene kører over i det skønne landskab.Hvis du kan lide den srilankanske mad, kan du også bringe den med dig hjem ved at prøve et madlavningskursus i Ella Spice Garden, som i sig selv er en underholdende oplevelse. Her vil du lære de srilankanske krydderier samt madlavningsteknikker at kende.

Læs mere

Embilipitiya

Embilipitiya er en halvstor by, hvor du måske kan gøre stop for at købe lidt frugt og kiks eller andre småting, du måtte have brug for i en af butikkerne på hovedgaden. Her er ikke så meget at opleve, for byen bruges mest som udgangspunkt for udflugter til Udawalawe Nationalpark, som ligger omkring en halv time væk. Parken er dejlig, og her er ikke så mange besøgende som i de andre nationalparker, men den er stadig kæmpestor! Landskabet nærmest lidt bush-agtigt, og her er stepper fulde af buske og småtræer. Når du er på safari, kører du fra vandhul til vandhul, for at finde elefanterne. For det er elefanter, som Walawe er berømt for. I tørsæsonen kan du være heldig at se flokke på over 200 elefanter, men selv i den mere våde sæson, er du næsten garanteret at se elefanter. Udover elefanter, kan du også se vandbøfler, hjorte, sjakaler, krokodiller og masser af aber og flotte fugle. Ved vandet lever der fx fiskeørne og skarver, der nyder godt af fiskene i området.

Læs mere
Galle

Galle

Galle er en af de byer med flest seværdigheder i Sri Lanka. Det er landets tredje største by, og er et virkelig charmerende sted, hvor mange minder fra kolonitiden stadig er at se. Derfor er byen også på UNESCOs verdensarvsliste, og i hele den gamle bymidte bærer huse og kirker præg af kolonitiden - både den hollandske og den engelske. Byens store fort blev opført af portugiserne efter, de havde indtaget byen i 1587, og siden da fordrev hollænderne den portugisiske kolonimagt og videreførte og udbyggede fæstningsværket i 1640. Fortet blev senere overtaget af briterne, da hollænderne forlod landet. Her er også en herlig gammel bymur, hvor folk vandrer rundt om aftenen ved skumringstid. Tag selv en tur her og gå blandt familierne, parrene, de gamle, ja alle der også er ude og nyde stemningen og udsigten over havet. Nogle af de unge fyre hopper har gjort det til en sport at hoppe ud fra bymuren ned i det klippefyldte vand uden at ramme en eneste sten. De vil garanteret spørge dig, om du ikke vil give en lille mønt for at se det - men de hopper, uanset om du betaler eller ej. Stemningen er virkelig hyggelig og afslappet, og du kan rolig sætte et par timer af til bare at slentre rundt og kigge på sjove butikker og spise god mad. De smalle gader bugner nemlig af kunstgallerier, antikvitetsforretninger, butikker, barer og smarte restauranter.

Læs mere
Habarana

Habarana

Habarana er en lille bitte by, hvor livet går sin vante gang. Ved byens vestlige udkant ligger den smukke Habarana sø. Der er en lille sti rundt om den, så du kan gå hele vejen rundt på ca. halvanden time – men tjek lige med de ansatte på dit hotel, for måske er den oversvømmet eller på andre måde ufremkommelig nogle steder. Habarana ligger tæt på både Kadulla Nationalpark og Minneriya Nationalpark. Minneriya består af grønne skove og krat områder og er hjem for nogle af Sri Lankas favoriter såsom Sambar hjorte, leoparder og elefanter. Hovedattraktionen i parken er dog den antikke Minneriya vandtank fra det 3.århundrede BC, som i løbet af tørsæsonen er et utroligt sted at observere badende og græssende elefanter og store fugleflokker b.la. storker og skarver, som kommer for at fange fisk. Minnerya Nationalpark er fugleinteresseredes paradis med over 400 arter, også nogle som kun findes i Sri Lanka, fx srilankanske jungle høns, den srilankanske hænge-papegøje og srilankanske grå næsehornsfugl. På en safaritur i parken, kan du være heldig at komme helt tæt på de mange vilde og smukke dyr! Her er også glimrende muligheder for udflugter til enten Anuradhapura, en af de gamle kongehovedstæder, eller til Polonnaruwa, som nok er den mest spændende af de to. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Haputale

Haputale

Haputale er en mindre by i Sri Lankas bjergrige landskab. Byen i sig selv har ikke frygtelig meget at byde på - her er lidt hoteller, restauranter og butikker - men det er heller ikke på grund af byen, at du bor her. Omgivelserne er nemlig helt utrolige, og det bjergrige landskab domineres af den ene smukke teplantage efter den anden! Besøg en tefabrik og lær mere om teproduktionen, eller tag på udflugt i de naturrige omgivelser. Du kan fx køre til Horton Plains Nationalpark og vandre til udsigtspunktet World's End, eller du kan tage op at besøge Lipton's Seat, hvor selveste Hr. Lipton (ja, ham med Lipton-teen), beundrede udsigten over sine temarker. 

Læs mere
Hikkaduwa

Hikkaduwa

Hikkaduwa er en hyggelig badeby tæt ved dejlige Unawatuna. Her finder du masser af restauranter, hvor du kan få alt lige fra srilankansk, kinesisk, italiensk og sågar dansk mad! Langs Galle Road finder du mange små kiosker og butikker, hvor du kan købe malerier, træfigurer, smykker og tøj. Der er to meget forskellige strande i området omkring Hikkaduwa. Hikkaduwa strand er en stille og rolig strand, med dejligt sand og beskyttet af et koralrev, så lavvandet og ideel til børnefamilier og dykkereventyr. Narigama strand derimod er mere livlig, bølgende og bred. Her kan du surfe eller spise en frokost på en af strandens mange restauranter. Her er også mange, men ikke påtrængende sælgere, der sælger alt fra tøj og figurer til forskellige frugter og sågar massage på stranden. Er du et morgenmenneske, kan du tage ned til havnen ved 6-tiden, hvor fiskerne kommer ind for at sælge deres fangst, eller du kan besøge det livlige søndagsmarked. Af udflugtsmuligheder kan nævnes den smukke, gamle by Galle.

Læs mere
Horton Plains Nationalpark

Horton Plains Nationalpark

Horton Plains Nationalpark er et beskyttet naturområde i det centrale højland med bjerge, bakker, vandfald og store græsarealer, og her er virkelig smukt. I parken her har landets tre største floder, Mahaweli, Kelani og Walawe, deres udspring - og så er det faktisk også her, Verdens Ende ligger! Det vidste du nok ikke, vel? Worlds End er en kæmpe klippe med en fantastisk udsigt udover landskabet og hele 870 meter ned i dalen. Det er parkens allerstørste attraktion. Af dyrene, der lever her, er den imponerende store sambar-hjort nok den mest betydningsfulde, men her er også et hav af fugle. Tjek lige vejret, før du tager af sted, for her kan være både tåge regn det meste af året, og her er næsten altid køligt.

Læs mere
Jaffna

Jaffna

Jaffna kongeriget havde hovedsæde i Nallur (der i dag er en forstad til byen Jaffna) i årene 1215-1624, og byen har siden da været et vigtigt centrum for udviklingen af tamil litteratur og kunst. Derfor giver byen et helt unikt indblik i det tamilske folk og deres historie. Jaffna ligger jo meget tæt på Indien, så du kan sagtens finde en restaurant der serverer indisk thali til frokost, mens der gjalder indisk popmusik fra radioen. Forskellige kolonimagter har hersket over Jaffna, og byens historie afspejles i dens bygninger, der stammer fra mange forskellige århundrede. Nogle er dog rekonstruktioner, da både kolonimagter og den lange borgerkrig har sat sine mærker på byen. Der hersker en afslappet og imødekommende atmosfære i Jaffna, og her er ikke mange turister - og egentlig heller ikke så mange seværdigheder. Besøg det hyggelige marked og kig efter ting lavet af palmyrapalmer, som Jaffna provinsen er kendt for. Måske skal du have en flettet kurv, skål elller hat med hjem. Eller noget palmyra-syltetøj, en palmyra-snack eller en flaske med palmyra-juice? Byen domineres af det store portugisiske fort fra 1618, men Jaffnas vigtigste varetegn er hindu-templet Nallur Kandhaswamy Kovil, der ligger 3 kilometer fra byens centrum og er et enormt kompleks med dekorerede korridorer og en smuk gårdhave. Byens nok smukkeste bygning er Jaffna Public Library, der på et tidspunkt husede en af de største bogsamlinger i Asien. Desværre brændte det under borgekrigen, men heldigvis er bygningen blevet rekonstrueret. Lidt ud for kysten ligger  den lille ø Nainathivu, hvor du kan besøge Nagapooshani Amman templet og den dejlige Casuarina strand. Du kan også tage på en udflugt til Delft Island og opleve de vilde heste.

Læs mere
Kalpitiya

Kalpitiya

Kalpitiya halvøen ligger mellem havet og en stor lagune, og her er det de små fiskersamfund, der dominerer. Den største by på halvøen ligger helt oppe på spidsen og har samme navn. Her kan du se Det Hollandske Fort og St. Peters Kirke, som begge er interessante eksempler på Sri Lankas lange historie og koloniale fortid. Nyd den afslappede stemning, besøg fiskerlandsbyer og få indblik i livet på landet. Du kan også tage på en sejltur på Kala Oya River, der er omgivet af mangroveskov, hvilket giver dyrelivet gode betingelser. Kig efter de mange forskellige fugle og hold udkig efter aberne inde på flodbredden. Hvis du kan lide dykning og snorkling, ligger Sri Lankas største koralrev kun en times sejlads fra Kalpitiya. Revet er hjem for mange tropiske fisk, revhajer og en gang i mellem kommer der også en skildpadde forbi. Kalpitiya er også et godt sted at kitesurfe, specielt fra maj til september, hvor der blæser mere. Og Kalpitiya er nok det bedste sted i Sri Lanka at se delfiner. Fra november til marts er der tusindvis af dem her.

Læs mere
Kandy

Kandy

Kandy er en by, som du helt sikkert skal opleve på din rejse til Sri Lanka! Byen er bygget omkring en sø i en smuk dal, omkranset af bjerge, floder, søer, vandfald og landets største flod Mahaweli Ganga. Da Kandy har været både hovedstad og kongeby, vil du opleve gamle og flotte gader når du går rundt i byen. Kandy er Sri Lankas næststørste by, så her er lidt kaotisk til tider, men også charmerende pga. den gamle arkitektur og den smukke sø midt i byen. Kandys største seværdighed er templet med Buddhas hellige tand. Det er et enkelt, men meget stort tempel, og alle er meget ærbødige deroppe. Som navnet indikerer, har templet som helligt minde, en af Buddhas tænder, men desværre bliver den kun vist frem en gang hvert fjerde år. En af de ting du bør se, mens du er i Kandy, er den traditionsrige kandydans, hvor danserne er klædt ud, spyer med ild og går på glødende kul. Husk også at opleve det imponerende trommespil, som Kandy er kendt for. Kandy er en by, der nemt opleves fra en tuktuk gennem byens liv og trafik. Tag fx til byens store marked og gå en tur rundt mellem boderne. Køb måske lidt srilankansk kanel, peber og vanilje med hjem, eller hvad med lidt hjemmelavet sirup, der sælges i genbrugte sprutflasker? Med tuktuk kan du også nemt besøge Peradeniya Garden, en flot botanisk have anlagt for kong Keerthi Sri Rajasingha i 17 hundrede tallet, Lankathilaka Srine, et flot tempel med imponerende malerier, Embekke Devalaya templet fra det 14. århunderede ligger lidt uden for byen og er kendt sine flotte antikke træudskæringer. Kandy ligger ideelt for trekkingture fx til Knuckles bjergkæden. Du kan også tage på udflugt til Dambulla Cave Temple, som ligger 72 kilometer fra Kandy. Grotterne er smukt dekorerede indvendigt med farver, vægmalerier og stenfigurer.

Læs mere

Katunayake (Negombo)

Katunayake (Negombo) bor du kun i, hvis du har en nat i Negombo ved ankomst eller afrejse.

Læs mere
Kitulgala

Kitulgala

Hvis du vil have aktive eventyr, så er Kitulgala lige stedet! Kitulgala er en mindre by i den vestlige del af Sri Lanka omgivet af frodig jungle. Filmen Broen over floden Kwai, som er en kendt engelsk film om 2. verdenskrig fra 1957, blev optaget i området på Kelani floden. På floden kan du white water rafting og efter sådan en tur, kan du tage hen på en af de små restauranter langs floden og spise en omgang god ’rice and curry’. Du kan også prøve at gå ned ad et vandfald - ja, bogstaveligt talt. Du går ned ad klippevæggen med et reb om livet, mens vandmasserne bruser omkring dig. Du kan selvfølgelig også blive på landjorden og tage på vandretur gennem junglen, hvor du går sammen med en guide blandt flotte bananpalmer, gummitræer og sagopalmer, der producerer det meget søde sukker kaldet jaggery. Eller hvad med en tur gennem luften på en zipline gennem junglen? Det går lidt stærkere! Hvis du er fugleinteresseret, kan du tage på arrangerede fugleture og du kan også tage på cykelture gennem junglen til den over 30.000 år gamle Belilena grotte. Her har man fundet mange skeletter, og nogle af dem har været hele 32.000 år gamle, men i dag bor der kun flagermus i grotterne. Indgangen ligger smukt inde i junglen på et højdedrag der er 2 km højt, og du har en fantastisk udsigt over junglen og gummiplantager. De mange aktiviteter tiltrækker både udenlandske turister og veluddannede unge fra Colombo og andre af landets byer. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Maduru Oya Nationalpark

Maduru Oya Nationalpark

Maduru Oya Nationalpark er en stor nationalpark omkring 3-4 timers kørsel fra Kandy. Nationalparken beskytter områdets vilde dyr, specielt de omkring 200 elefanter, der holder til på de grønne sletter ved mange små vandhuller. I udkanten af nationalparken bor det oprindelige Vedda-folk, der næsten er udryddet - et af de første folk, der boede på Sri Lanka. Den sydvestlige del af parken er domineret af en lang, flot bjergrække, men ellers er naturen i parken en blanding af tropisk og frodig grøn skov, hvilket gør parken til et dejligt hjem for et utal af planter og dyr. Udover elefanter kan du oplevelæbebjørne, leoparder og vandbøfler eller mindre dyr som aber, oddere, slanger og fugle. Nationalparken er derudover et af de få steder, hvor desmå lorier – også kaldet dovenaber – med de store øjne bor. I denne park skal du virkelig nyde det rige dyreliv! Stedet er også rigt på historie og kultur, og du kan opleve ruiner helt tilbage fra omkring år 0. Se de gamle buddhistiske skrin, templer, stupaer og statuer fra forskellige perioder i Sri Lankas historie. Det bedste tidspunkt at besøge parken er i den tørre periode fra marts til september, hvor det vilde dyreliv kommer frem fra skoven og søger mod vandet, så du rigtig kan få lov at studere dem. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Mahiyanganaya

Mahiyanganaya

Mahiyanganaya er en by, som ligger lige ved Mahaweli River og kun en halv times kørsel fra Maduru Oya Nationalpark. Nationalparken beskytter områdets vilde dyr, specielt de omkring 200 elefanter, der holder til på de grønne sletter ved mange små vandhuller. I udkanten af nationalparken bor det oprindelige vedda-folk. De var de første mennesker på Sri Lanka, men i dag er der ikke mange tilbage - måske så lidt som færre end 1.000 personer. De, der ikke har integreret sig i resten af det srilankanske samfund, lever i landbyen Dambana og de har fået tilladelse til gå ind i Maduru-Oya nationalparken for at fiske i søerne, indsamle planter og andre materialer samt besøge de religiøse steder, de har der. Det er muligt at besøge Dambana og se, hvordan Veddaerne lever – måske er turismen deres bedste mulighed for at bibeholde deres traditionelle livsstil.

Det er ofte Maduru Oya Nationalpark, folk kommer for at se. Den sydvestlige del af parken er domineret af en lang, flot bjergrække, men ellers er naturen i parken en blanding af tropisk og frodig grøn skov, hvilket gør parken til et dejligt hjem for et utal af planter og dyr. Udover elefanter kan du oplevelæbebjørne, leoparder og vandbøfler eller mindre dyr som aber, oddere, slanger og fugle. Nationalparken er derudover et af de få steder, hvor desmå lorier – også kaldet dovenaber – med de store øjne bor. I denne park skal du virkelig nyde det rige dyreliv! Stedet er også rigt på historie og kultur, og du kan opleve ruiner helt tilbage fra omkring år 0. Se de gamle buddhistiske skrin, templer, stupaer og statuer fra forskellige perioder i Sri Lankas historie. Det bedste tidspunkt at besøge parken er i den tørre periode fra marts til september, hvor det vilde dyreliv kommer frem fra skoven og søger mod vandet, så du rigtig kan få lov at studere dem. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Matale

Matale

Matale er en større by, der ligger omkring 1 times kørsel fra Kandy. Byen i sig selv er ikke det mest interessante, selvom den har lagt navn til ”Matale oprøret”, der opstod i 1848. Dengang hed landet Ceylon, og folk gjorde oprør mod de britiske kolonistyrker. Den største seværdighed i byen er Aluvihare templet, som er bygget ind i klipperne og er et ret imponerende syn. Matale er dog langt mere kendt for sin beliggenhed i dalen for foden af Knuckles bjergkæden, hvor den ligger omgivet af krydderiplantager med vanilje, gummi, jackfruits, kakao og kardemomme. Knuckles bjergene er store og grønklædte af tropisk skov med bratte klippevægge og spidse tinder. Knuckles betyder ”knoer”, og bjergene har fået deres navn efter de fem største bjergtinder, der ligner knoerne på en knyttet hånd. De er erklæret bevaringsværdige af UNESCO. Naturen er naturligvis oplagt til bjergvandringer, og på sådan en vandretur finder du indimellem små vandfald med naturlige pools, hvor du kan tage en dukkert. Landskabet ændrer sig hele tiden – det ene øjeblik står den på teplantager, rismarker og nåleskove, mens du det andet øjeblik møder floder, kringlede bjergstier og tågeskove med kæmpemæssige lavthængende skyer. Når naturen er så alsidig, er klimaet det også – nogle steder er der tropevarme, og andre steder er der vådt og koldt, så det er vigtigt, at du er forberedt på det meste. Til gengæld er dyrelivet også virkelig varieret, og du kan være heldig at se elefanter, sambar rådyr, vildsvin, bøfler, aber og tusindvis af forskellige fugle.

Læs mere
Minneriya Nationalpark

Minneriya Nationalpark

Minneriya Nationalpark ligger i den centrale del af Sri Lanka imellem Habarana og Polonnaruwa og ikke så langt fra Dambulla, Sigiriya og Anuradhapura. Nationalparken består af grønne skove og kratområder og er hjem for nogle af Sri Lankas favoritter såsom Sambar hjorte, leoparder og elefanter. Hovedattraktionen i parken er dog den antikke Minneriya vandtank fra det 3.århundrede BC, som i løbet af tørsæsonen er et utroligt sted at observere badende og græssende elefanter og store fugleflokker b.la. storker og skarver, som kommer for at fange fisk. Minnerya Nationalpark er fugleinteresseredes paradis med over 400 arter, også nogle som kun findes i Sri Lanka, fx srilankanske jungle høns, den srilankanske hænge-papegøje og srilankanske grå næsehornsfugl. På en safaritur i parken, kan du være heldig at komme helt tæt på de mange vilde og smukke dyr!

Læs mere
Mirissa

Mirissa

Mirissa ligger helt nede på Sri Lanks sydspids og er et dejligt sted for dig, der elsker smukke sandstrande. Der er stadig relativt få turister her, for de fleste kommer kun for at tage på hvalsafari. Der sker derfor ikke så meget i byen, og du kan nyde roen, freden, palmerne og de dejlige strande. Alle de små hoteller ligger lidt tilbagetrukket fra selve stranden, og det bidrager til den rolige og afslappede stemning, der hersker her. Mirissa ligger lige ud til det Indiske Ocean, hvor der lever masser af hvaler og delfiner, og du kan tage på en skøn sejltur ud på havet for at se nogle af de skønne havdyr (vi kan anbefale Raja and the Whales, som har gode etiske retningslinjer). Byen er da også den største fiskerihavn på Sri Lankas sydkyst - her kan du se række på række af små, farvestrålende fiskerbåde lægge til med deres fangst af både sølvfarvede og røde fisk! Spørg fiskerne, hvad de hedder… Et stykke uden for den lille by ligger Garanduwa søen, hvor bådene fanger ferskvands-rejer, og her har du mulighed for at komme med ud på en katamaransafari og se sjove dyr og planter.  

Læs mere
Negombo

Negombo

Negombo ligger ved en lagune og var en handelspost, da Sri Lanka var under både portugisisk og hollandsk herredømme. Der findes stadig en del bygninger fra kolonitiden i byen, som også har Sri Lankas næststørste fiskemarked, det meget farverige Lellama, og en rigtig charmerende havn. Da byen ligger tæt på lufthavnen, er den ret populær blandt charterturisterne, og i dag er Negombo primært en badeby med mange hoteller og ressorts langs stranden. Negombo er en af Sri Lankas mest liberaliserede byer, med en moderne og vestlig livsstil, fine restauranter og pubber. En stor del af befolkningen her er kristne, og der er flere katolske kirker fra portugisernes tid i byen. Gå en tur ned ad den ca. 3 km. lange hovedgade og kig på alle hotellerne langs stranden. Nogle steder er der ikke mange mennesker på stranden, andre steder er der fiskere, mens der også er steder med boder og turister. Se også den kanal, som hollænderne byggede for at fragte kanel til havet og nyd noget af Sri Lankas bedste fisk og skalddyr. 

Læs mere
Nuwara Eliya

Nuwara Eliya

Nuwara Eliya er en gammel engelsk teplantageby, og det var her, de rige englændere og officerer tog op til om sommeren på grund af klimaet. Her er nemlig køligt, og man kunne komme væk fra den fugtige varme andre steder i landet. Faktisk så ligner dele af Nuwara Eliya en lidt mindre gammel engelsk by med bindingsværkshuse, og byen bliver da også kaldt Little England. Nuwara Eliya ligger ved en flot sø, og du kan gå en tur langs bredden eller måske sejle en lille tur på den. Byen er ikke så interessant som mange andre af Sri Lankas byer, men du kan besøge nogle gode markeder, hvor du kan købe alverdens ting og sager lige fra gamle fjernbetjeninger til tøj, sko og tasker. Du kan også finde gode krydderier og en masse lækre grøntsager. Området omkring Nuwara Eliya er meget frodigt, og det er her, mange grøntsager bliver dyrket og derefter fragtet til kystbyerne. De kartofler og avokadoer, som du finder på markederne ved kysten, er sikkert dyrket omkring Nuwara Eliya. I 1867 begyndte britiske James Taylor at dyrke te i det srilankanske højland og sammen med en vis Hr. Thomas Lipton udviklede han tedyrkeriet på Sri Lanka. I dag findes der over 3.000 tefabrikker i Sri Lanka, mange af dem i bjergene omkring Nuwara Eliya. Har du traveskoene med, er der mange gode muligheder for at tilkøbe heldagsudflugter i omegnen, fx til den smuke Hortons Plain, som ligger ca. to timers kørsel fra Nuwara Eliya. Der kan være hundekoldt i Nuwara Eliya om vinteren, så er du mere til det lune vejr, bør du i stedet tage til Ella. Hvis du skal opleve byen i det bedste vejr, så tag hertil i enten marts eller april. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Passikudah

Passikudah

Passikudah er en dejlig, idyllisk fiskerlandsby med hoteller ved strandene omkring. Byen har normalt super vejr i vores sommermåneder - og den er et rigtig godt alternativ til den mere turistede by Tricomalee, som ligger 2 timers kørsel nordpå. Byen er helt rolig og har en af de længste strækninger af badevenlig og lavvandede kystlinjer i verden. De sidste par år har byen udviklet sig med en del resorts, men det er stadig et meget stille område med dejlig fredelig strand – specielt den nordlige del af stranden. Hele strækningen mødes af turkisblåt vand, og du kan gå langt ud, før vandet bliver dybt. Det stille vand gør det perfekt til windsurfing, snorkling og vandski. Korallerne er mange i det lave vand, så pas lidt på fødderne og revet – vandet er heldigvis så klart og lækkert, at det er nemt at se bunden.​ Vil du se hvaler, kan du også tage en tur til Tricomalee og sejle ud på vandet med øjnene rettet mod bølgerne, måske er du heldig! Byen har været hårdt ramt af borgerkrigen i sin tid og også af tsunamien, men nu er turismen ved at gøre come back, og strandene er særlig populære blandt de lokale.

Læs mere
Polonnaruwa

Polonnaruwa

Polonnaruwa er Sri Lankas anden ældste hovedstad. Den blev hovedstad efter, at Anuradhapura blev ødelagt i år 993. Den konge, der satte det største præg på byen, var kong Parākramabāhu, der herskede fra 1153 til 1186. Han er berømt for at have sagt at ’ikke engang en smule vand, der kommer fra regnen, må løbe ud i havet uden at have gjort nytte for mennesker’.  Han byggede kunstige søer og store vandingsanlæg, reformerede også hæren og samlede de forskellige buddhistiske ordener til en. Alle de gamle templer, paladser og monumenter fra forskellige tidsaldre er samlet på et ikke særligt stort område, så det er nemt at besøge dem alle sammen.  Byens ende kom ved, at den blev erobret af Bhuvanaikabuha den anden i det 13. århundrede, der havde sit magtcenter i Kurunegala. Stedet er meget smukt og er blevet berømt for, at Duran Durans musikvideo Save a Prayer er blevet filmet her.

Læs mere
Sigiriya

Sigiriya

Sigiriya er hjemsted for en af de største seværdigheder i Sri Lanka - Sigiriya klippen! Et must se på din Sri Lanka rejse! Løveklippen (som Sigiriya betyder) er en ca. 200 meter høj klippe, hvor en af Sri Lankas tidligere konger opførte et kæmpe palads på toppen omkring det 5. årh. Her var en fæstning, palads, smukke haveanlæg, badebassiner, springvand og skulpturer. For at komme op på toppen, skal du gå rigtig mange trin op af en trappe, der løber hele vejen op ad klippen, andre gange mellem, under eller over klippeudhæng og formationer. På vejen er der mange af de over 1.000 år gamle fresco malerier af kvinder – kongen kunne godt lide damer og havde et harem på mere end 500 kvinder. Oppe på toppen skal du tage det stille og roligt og nyde udsigten. Det er simpelthen så smukt, at det næsten ikke er til at bære. Du ser de gamle bygningers konstruktion, og hvordan man allerede på det tidspunkt havde vandforsyning. Udsigten rækker milevidt – trætoppe, jungle, bjerge – uspoleret natur så langt øjet rækker. Her føles det som om, at du er havnet et sted, hvor ingen andre turister har været før, når du nyder udsigten. Turen ned går hurtigt (husk at strække ud, når du kommer ned, ellers bliver du øm i læggene i morgen) og pludselig er du omringet af sælgere, der vil have dig til at købe alt muligt – både smukke ting og turistbras. Hvis vejret er til det, kan du også tage en tur i luftballon over Sigiriya klippen - det er altså en helt uforglemmelig oplevelse! En anden unik oplevelse er at tage på cykeltur rundt i området. Her kan du køre ad de små stier, og hvis du stopper ved en lille bod ved vejen for at få en kølig sodavand, kan du tage en snak - måske på tegnsprog - med ejeren. 

Læs mere
Sinharaja regnskoven

Sinharaja regnskoven

Sinharaja regnskoven ligger i det sydlige Sri Lanka, 90 km fra Galle, og her får du virkelig frodig natur og tropisk klima! Det er faktisk den sidste store og helt uberørte regnskov i Sri Lanka. Den helt unikke natur i regnskoven er også en af grundene til, at stedet er på UNESCOs liste over verdensarv, for her er både vådland, bjerge, floder og smukke vandfald. Det hedder bestemt ikke en regnskov for ingenting, for over træernes toppe hænger ofte en tåge af tunge regnskyer, og det er netop den megen regn, der gør regnskoven så frodig. Hvis du kommer i august og september eller mellem januar og tidligt i april, slipper du for den værste regn. Navnet Sinharaja betyder Løvekongen, og legenderne fortæller, at folk fra omegnen nedstammer fra mødet mellem en prinsesse og løvekongen, som eftersigende har boet i skoven – vi ved ikke, om det er sandt, men vi kan garantere, at her ikke bor løver mere! På en vandretur rundt i regnskoven går du blandt kæmpebregner, lianer og ældgamle, mosbevoksede træer, og du skal holde godt udkig efter farvestrålende fugle og makakaber i trætoppene og forskellige hjortearter, slanger og frøer nede på jorden. Der levede også engang masser af elefanter i regnskoven, og det siges, at der stadig er tre tilbage – det vides dog ikke med sikkerhed, for man har ikke set dem i årevis! Til gengæld kan du – hvis du er rigtig heldig – spotte en leopard! Tag en trekkingtur op i højderne til regnskovens højeste bjerg, Hinipitigala, eller tag ud til de små landsbyer i og omkring regnskoven. Her arbejder folk for at bevare naturen – de samler dødt træ, plukker medicinske planter og tapper saft fra palmerne, så de kan producere palmesukker. 

Læs mere
Spiceroad

Spiceroad

Karry, kanel, gurkemeje, peber, nelliker, kardemomme, citrongræs, muskatnød, vanilje... Sri Lankas mange krydderier var en af de ting, der gennem historien har gjort forskellige europæiske magter interesserede i landet, ja helt tilbage til Romerrigets tid var der handel med krydderier mellem Sri Lanka og Europa. I dag er Sri Lanka stadig kendt for sine krydderier, og mange af dem dyrkes i området mellem Siririya og Kandy, for lige her er både vejret og jorden perfekt. Spiceroad er en strækning på ca. 5 km på vejen mellem Dambulla og Kandy. Her er der hundredvis af små økologiske landbrug. Her dyrkes også mange forskellige urter - og en hel del bruges til at fremstille traditionel medicin. Welpenela, der også kaldes ballonplanten siges at hjælpe imod alt fra slidgigt over stress til hæmorider og bronkitis. I supermarkederne kan du købe en ’instant’ suppe lavet med Welpenela - mon ikke det er værd at tage et par pakker med hjem? Urterne og krydderierne bruges også i Ayurveda behandlinger, og Sri Lankas unikke Ayurveda system har rødder, der går over 3.000 år tilbage. Ayurveda traditionerne er blevet givet videre fra generation til generation. Den gang var den medicinske viden forbeholdt de specielle healere, som blev udvalgt af kongen, men i dag tilbyder Sri Lankas universiteter en 6 år lang Ayurveda uddannelse. Du kan besøge en såkaldt ”spice garden”, men det er egentlig mere bare et showroom, for de rigtige marker, urtehaver og plantager ligger bagved. Alligevel kan du få et indtryk af, hvor mange krydderier, der bliver dyrket her i landet. Og måske kan du prøve lidt af produkterne?

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Talalla

Talalla

Talalla er en lille strandby, der ligger mellem Tangalle og Mirissa på Sri Lankas sydkyst. Det er her, srilankanerne selv kommer for at holde ferie. Og her er altså også dejligt – med to kilometer sandstrand af gyldent sand, masser af palmer og ellers bare fred, ro og idyl. Det er svært at tro, at her næsten ikke er nogen udenlandske turister, for her er skønt og smukt med den frodige natur omkring bugten. Her sker ikke så meget, så du kan virkelig finde ro og komme i en total afslapningstilstand - derfor er det også det perfekte sted at dyrke yoga! Selve bugten i Talalla har virkelig roligt vand, så du kan sagtens tage en svømmetur, men hvis du vil have surferbølger, ligger der også en anden strand 10 minutters kørsel herfra. Stranden er nærmest øde, bortset fra fiskernes farvestrålende træbåde, der ligger trukket ind på stranden fyldt til randen med fiskenet. Hvis fiskerne er i fuld gang med deres daglige opgaver, så stop op og tag et kig. Snak måske med dem og spørg dem om de forskellige fisk. Hvis du vil have lidt mere liv, så tag en tur til Tangalle – en køretur på ca. 40 minutter. Du kan også køre en times tid til Mirissa og tage på en hvalsafari ud på vandet. 

Læs mere
Smuk strand nær Tangalle

Tangalle

Tangalle er en stor, charmerende fiskerby, som ligger ud til kysten i det sydøstlige Sri Lanka. Her finder du smukke, gyldne sandstrande med palmer, der vajer i vinden og turkisblåt vand. Som så mange andre steder i Sri Lanka er her dog ofte kraftige bølger og understrøm. Selvom det måske er bedre at bade i poolen end i havet, fejler de rolige og affolkede sandstrandene så sandelig ikke noget! De bedste strande ligger lidt uden for byen i de små omkringliggende landsbyer Medilla, Mawella og Kudawella! Her kan du virkelig nyde den fredelige stemning, dase i solen, måske bade og surfe på bølgerne – der er ingen undskyldning for ikke at komme helt ned i gear. Når du går rundt i Tangalles gader, bør du kigge forbi det gamle, hollandske stenfort, der nu fungerer som fængsel. Hvis du vil på udflugt, kan du tage en tur til Mulkirigala Rock Temple, som ligger i en kokosnøddelund for foden af et kæmpemæssigt klippebjerg. Du kan også lægge vejen forbi skildpaddecenteret øst for byen. Centeret bliver kørt af frivillige, der gør deres bedste for at beskytte strandens skildpadder, og indimellem kan du se skildpadder lægge æg i sandet om aftenen. Hvis du er interesseret i fugle, så tag ud til Kalametiya fuglereservatet, 24 kilometer fra byen. Her vrimler det med spændende fugle, og du kan samtidig tage en tur i kajak og udforske mangroveskovene og de klare, grønne laguner.  

Læs mere
Tissamaharama

Tissamaharama (Yala)

Tissamaharama er en lille by, der ligger ca. en halv times kørsel fra Yala Nationalpark, hvor du kan se masser af spændende dyr som elefanter, leoparder og krokodiller! Tæt ved byen ligger, Kataragama, som er et stort område med helligdomme for mange religioner. Her vrimler det med mennesker i alle aldre, hele familier med gamle og små børn, unge, og her er også masser af dyr – køer, aber, varaner mv. Folk kommer her for at besøge templer og pagoder, få velsignelse fra guderne ved at give frugt ved templerne, haner ved pagoderne eller ved at kaste popcorn ud til fiskene i floden. Folk bader også i floden, og har de købt en ny bil, tager de måske nummerpladen med herud og hænger den op i et træ for at få køretøjet velsignet. Er du heldig får du måske lov til at deltage i en af ceremonierne. 

Læs mere
Trincomalee

Trincomalee

Trincomalee – eller Trinco som byen bliver kaldt i folkemunde på Sri Lanka, ligger på østkysten lige ved det Indiske Ocean. Bugten er den 5. største naturlige havn i verden, og i 19. tallet blev byen derfor betegnet af briterne, som deres allervigtigste koloniale besiddelse. Udover briterne, har hollænderne, portugiserne og såmænd også danskerne haft kontrol over den vigtige havneby. Trinco har været en hindu højborg siden før vores tidsregning, hvilket bevidnes af det flotte Koneswaram tempel, der troner over bugten, men buddhisterne har også været her længe – Girihandu Seya Vihara er den måske ældste stupa i verden. I dag er Trinco en forholdsvis stor men hyggelig by med en afslappet stemning. Tæt på byen er der flere lækre strande som fx Nilaveli og Uppuveli, som kommer mest til deres ret i perioden maj til november. Her er det ikke er unormalt at se en ko komme gående på stranden, og så er her i øvrigt glimrende dykning. I Kanniya, som ligger tæt ved Trinco, kan du prøve nogle af de såkaldte hot springs, hvor vandet siges at have en healende effekt. Du kan også tage på udflugt til Pigeon Island, der ligger ca. 1 kilometer ud for Nilaveli - det er en nationalpark og et af de bedste steder i Sri Lanka at dykke og snorkle.

Læs mere
Udawalawe

Udawalawe Nationalpark

Udawalawe er en lille by, der ligger lige ved siden af Udawalawe nationalpark. Parken er dejlig, og her er ikke så mange besøgende som i de andre nationalparker, men den er stadig kæmpestor! Landskabet nærmest en savanne og, når du er på safari, kører du fra vandhul til vandhul, for at finde elefanterne. For det er elefanter, som Walawe er berømt for. I tørsæsonen kan du være heldig at se flokke på over 200 elefanter, men selv i den mere våde sæson, er du næsten garanteret at se flokke på over 20 elefanter. Udover elefanter, kan du også se vandbøfler, hjorte, sjakaler, krokodiller og masser af aber og flotte fugle. Ved vandet lever der fx fiskeørne og skarver, der nyder godt af fiskene i området. Hvis du vil se endnu flere elefanter, så tag til Elephant Transit Home, som er et elefantbørnehjem. Her bliver forældreløse elefantunger fra hele Sri Lanka rehabiliteret, før de kan lov til at leve frit i parken. Helt klart også et besøg værd!

Læs mere
Unawatuna

Unawatuna

Unawatuna bruger vi på næsten alle vores Sri Lanka rejser, og det er der en god grund til! Her er en skøn, skøn strand, så hvis du er til badeferie, så er det her, du skal hen! Det er en hyggelig strandby, der har udviklet sig med turismen, så her er mange små souvenirbutikker, hyggelige restauranter, barer og hoteller. Unawatuna ligger i en bugt beskyttet af et koralrev. Her er store, flotte bølger og masser af skildpadder i havet ud for stranden, så der er gode muligheder for dykkereventyr, hvis vejret er til det. På en lille gåtur langs stranden hører du musikken fra strandens restauranter og barer, og overalt mødes du af et smil og imødekommenhed. Gå en tur hen til strandens vestlige side, til Sunset Point - en klippe, hvorfra du kan se en smuk solnedgang over havet. Her er mange, men ikke påtrængende, sælgere, hvor du kan købe alt fra frugter til tøj og massage på stranden. Du kan også leje en cykel og køre langs stranden. Her kan du være heldig at se fiskerne hive deres fangst i land, måske kæmperokker, hammerhajer, sværdfisk eller tun. Hvis du vil prøve noget, som du kan tage med dig hjem til Danmark, kan du også lære at lave fantastisk mad på madlavningskurser. Eller du kan dyrke yoga og få skønne ayurveda-behandlinger. Området byder på forskellige udflugtsmuligheder, fx den smukke, gamle by Galle, den lille Sinharaja regnskov og Mulkirigala Rock templet, hvorfra der er en enestående udsigt. Eller du kan simpelthen bare tage en tuktuk ud af byen, bare for at se hvordan der ser ud, der hvor der ikke er så mange turister. Hvis du synes, at bølgerne ved Unawatuna Beach er for voldsomme, så tag en tuktuk de 10 minutter til Jungle Beach. Det er her, de lokale kommer og bader, og her er vandet helt roligt og dejligt. 

Læs mere
Weligama

Weligama

Weligama betyder 'den sandede landsby', og den beskrivelse passer rigtig godt. Weligama er nemlig en lille, hyggelig by, der ligger i en bugt med en dejlig sandstrand. Her kan du nyde livet med sand mellem fødderne, tage ud og surfe eller måske ud på havet og fiske. Byen er stille og endnu ikke blevet invaderet af turister, så tag den med ro og slap af i den hyggelige atmosfære. Byens nok eneste seværdighed er Kusta Raja Gala, en 3 meter høj statue, der er hugget ind i en klippevæg. Statuen er af en konge, der i tiderne morgen blev kureret for en alvorlig hudsygdom her. Ellers er byen kendt for sine fine kniplinger, og de fylder jo heldigvis ikke så meget i kufferten. Ved lavvande kan du gå ud til den lille private, eksotiske ø Taprobane Island.

Læs mere
Wilpattu nationalpark

Wilpattu Nationalpark

Wilpattu Nationalpark ligger i den nordvestlige del af Sri Lanka med ca. 30 km. vest for Anuradhapura. Det er faktisk Sri Lankas største nationalpark, og det, der gør denne nationalpark unik i, er de mange søer og vådområder. Her er omkring 60 søer, så her er mange fugle, leoparder, elefanter, hjorte, bjørne, krokodiller og bøfler. Nationalparken var lukket i mange år pga borgerkrigen, og der blev ikke tænkt så meget over hverken natur eller dyreliv, så dyrene er først begyndt at vende tilbage nu. Det betyder også, at naturen i parken er ret vild, og at dyrene ikke har vænnet sig til, at der er mennesker i nærheden. Der er ingen garanti for, at du ser dyrene, men du kan sagtens tage på safariture i specialbyggede biler, hvor du sidder på ladet. Her lever mere end 50 leoparder, og de ses oftere og oftere. Den bedste årstid at besøge Wilpattu Nationalpark er lige efter regntiden som varer fra december til februar og ellers i sommermånederne.

Læs mere
Yala Nationalpark

Yala Nationalpark

Yala er et af de største naturreservater på Sri Lanka med sine 979 km², og også det mest besøgte. Det kan godt nogle steder minde lidt om en savanne i Afrika, og andre steder er det jungle. Her er bl.a. leoparder, elefanter, krokodiller, vandbøfler, bjørne, antiloper, hjorte, vildsvin og aber. Hvis du er heldig, ser du flotte påfugle med farvestrålende fjerpragt, som kun lever vildt på Sri Lanka udover Indien. Derudover er her et rigt fugleliv med omkring 215 fuglearter. Du kan ikke forvente at se dem alle, specielt ikke de vilde leoparder, som er den største af slagsen i verden - de løber tit deres vej, når mennesker kommer tæt på. Men Yala Nationalpark er et af de bedste steder at spotte dem, og chancerne er bedst fra februar til juli. Du har til gengæld muligheder for at se rigtig mange forskellige dyr og omgivelserne er bare så smukke – høje træer, højt græs og ægte jungle.

Læs mere

Her finder du en oversigt over alle de hoteller, som vi bruger på vores rejser til Sri Lanka.

Adam's Peak

View

Slightly Chilled Guest House

Slightly Chilled Guest House er et charmerende lille gæstehus, der ligger på kanten af klippen med udsigt over Kelani floden og panorama over Adams Peak Mountain. Det er et hyggeligt, familiedrevet sted med god stemning, men selvfølgelig meget simpelt - det gør dog ikke noget, for du skal ikke rigtig være her. Værelserne er helt enkelt indrettet, de fleste har balkon, og her serveres dejligt frisklavet morgenmad, når du er retur fra turen op på Adams Peak.

Læs mere
Facaden

Wathsala Inn

Wathsala Inn er et lille gæstehus med meget enkle værelser. Fra restauranten er der en storslået udsigt til Adams Peak og den omgivende grønne skov. Kelani floden løber lige nedenfor restauranten, så omgivelserne er dejlige, men ja det er meget enkelt.De fleste sover her kun en ½ nat, turen op til toppen af Adams Peak begynder allerede ved 3 tiden om morgenen.

Læs mere

Ahangama

Rejser til Sri Lanka - Ahangama

The Deco House

The Deco House er et hyggeligt og danskejet boutiquehotel, der ligger i Ahangama på Sri Lankas sydvestlige kyst. Herfra har du kun 600 meter til vandet, og du kommer nemt på stranden på under 5 minutter med en tuk tuk. The Deco House er tegnet af en britisk arkitekt og bygget af en srilankansk familie tilbage i 1950’erne, og nu har det fået nyt liv og er smukt nyrenoveret. Der er kræset for detaljen, og her er en herlig blanding af srilankansk charme og dansk hygge. Slap af ved den flotte pool i den smukke have - læs en god bog, tag et kølende dyp i vandet eller tag en velfortjent lur i solstolen. Værelserne er forskelligt indrettet, og her er både værelser til par og familier. Fælles for dem alle er, at du har dit eget flotte badeværelse (på nogle værelser er det udendørs), et opholdsområde, aircondition og wi-fi. Hotellet har også en lille restaurant, hvor du får serveret en dejlig morgenmad, frokost og aftensmad. Personalet er utrolig gæstfrit, og du vil hurtigt føle dig hjemme. Ejeren Tomas har mere end 35 års erfaring som rejsende i Sri Lanka, og han deler gerne ud af sine egne erfaringer, hvis du leder efter inspiration til, hvad du kan opleve. 

Læs mere

Anuradhapura

Hotel Randiya

Hotel Randiya

Hotel Randiya er et lille, enkelt hotel i Anuradhapura beliggende tæt på en smuk sø. Værelserne er små og af ældre dato, men har dog aircondition og WiFi (når det ellers virker). Hotellet har for nylig opført en nyere afdeling, hvor værelserne fremstår lidt mere moderne. Trænger du til at køle lidt af, kan du tage en dukkert i poolen. Hotellet har desuden også en restaurant, der serverer udmærket mad, men vil du gerne prøve noget andet, kan du tage ind til bymidten, der ligger et par kilometer væk. Tidligere gæster roser især de dejlige omgivelser og det venlige og hjælpsomme personale.

Læs mere
Poolen

Palm Garden Village Hotel

Palm Garden Village hotel er et dejligt men lidt slidt hotel, beliggende midt i naturskønne og rolige omgivelser uden for byen. Hotellet er fredfyldt omgivet af planter og fuglelyde og ligger lidt udenfor byen, hvor du rigtigt kan slappe af i de dejlige omgivelser. Her kan du mærke, at du er tæt på Anuradhapura, hvor buddhismen startede i Sri Lanka. På hotellet kan du købe deres lokale safari og være heldig at se elefanter om aftenen ved Elephant Lake. Værelserne er helt fine og rene - alle med air-con og satellit TV. Her er en dejlig stor swimming pool og en spa, hvor du kan nyde at blive forkælet med lækre behandlinger. Restauranten er lidt kedelig, men personalet er venligt og servicen god, så tag en tur en tur ind til byen og spis lækker mad derinde.

Læs mere

Arugam Bay

Rejser til Sri Lanka, Arugam Bay

Bay Vista Hotel

Bay Vista Hotel er et dejligt hotel, der ligger lige ud til stranden ved smukke Arugam Bay. Hotellet er familieejet, og der bliver gjort meget ud af, at du som gæst skal føle dig velkommen og hjemme. Her finder du ikke nogen swimmingpool - til gengæld kan du gå lige ud på den gyldne sandstrand fra hotellet. Stranden er meget populær blandt surfere, og vil du gerne ud at afprøve nogle af de andre strande i området, kan du hoppe på en tuk tuk. Hvis alt det sol og saltvand gør dig sulten, så har hotellet en ganske god restaurant - men der er samtidig en del forskellige spisesteder inden for gåafstand. Dit værelse er pænt og rent og indrettet rimelig simpelt. Her er dog aircondition og en lille balkon, hvor du kan sidde og lytte til bølgerne om aftenen, mens luften langsomt bliver køligere. Trænger du til at udfordre dig selv lidt, kan du deltage i en af Bay Vistas populære yogasessioner, der foregår oppe på deres rooftop. At stå og dyrke yoga med havudsigt mens en salt brise køler dig ned - så bliver det vist ikke mere idyllisk, gør det? 

Læs mere

Bentota

Avani Bentota Resort

Avani Bentota Resort er et rigtig lækkert og godt hotel, som ligger i naturskønne omgivelser med en stor skøn sandstrand lige foran dig, og alligevel er der kun en kilometer ind til byen. Værelserne er indrettet i typisk vestlig stil - så søger du kunstfærdigt udsmykkede værelser med masser af charme, så er det ikke her, du får det. Til gengæld får du flotte, moderne, rene og veludstyrede værelser med god wifi-forbindelse. Personalet er effektivt og venligt! På de forskellige restauranter kan du få god, varieret mad og en lækker morgenmadsbuffet. Der er to dejlige, store pool-områder og en stor, luftig have, hvor du også kan ligge i solsengene og læse en god bog. Har du brug for at slappe af, kan du efter en god lang dag tage en tur i spaen eller få en dejlig massage. Vil du samtidig udfordre kroppen lidt, kan du tage en tur i træningsrummet eller være med i en yogatime. Du bor meget tæt på togstationen, så du nogle gange kan høre toget suse forbi. Til gengæld kan du nemt komme ud og opleve området og byen!

Læs mere
Poolen

Bentota Beach Hotel

Bentota Beach Hotel er måske et af de flotteste hoteller i området. Her er pæne moderne værelser, der er lavet med et charmende lokalt islæt, og mange har flot udsigt over området. Du kan opgradere værelset, så kan du få udsigt ud mod havet. Hotellet har en meget stor parklignende have, der ligger direkte ned til havet, og her er også en flot swimmingpool, hvis havet er lidt for voldsomt.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Bentota

Lanka Princess Hotel

Lanka Princess er et dejligt hotel, der ligger på palmestranden Moragalla Beach ved Beruwala, ca. 10 kilometer fra den populære ferieby Bentota. Hotellet er kendt for deres skønne ayurveda-behandlinger, og du har mulighed for at tilkøbe et komplet behandlingsprogram med behandlinger og kost, så du kan vende hjem med fornyet energi. Der er en rolig og rar stemning på hotellet, hvor du bor i lyse, moderne værelser med aircondition, tv, minibar og egen balkon eller terrasse. Du kan endda vælge mellem forskellige hårdheder af madrasser og puder, så du kan få den bedst mulige nattesøvn. Lanka Princess byder også på gode restauranter, en dejlig pool, et lille bibliotek, og mulighed for at prøve yoga, meditation og tai-chi. Oven på sådan en omgang kan du jo passende sætte dig i poolbaren og nyde en lækker frugtjuice – eller kaste dig ud i at smage den dejlige Ceylon-te, som Sri Lanka er så kendt for.

Læs mere

Colombo

Poolen

Galle Face Hotel

Galle Face Hotel er et historisk hotel fra 1864. Det var det første større hotel i Colombo, og her har mange berømtheder boet igennem tiderne bl.a. også vores egen Dronning Ingrid. Her er et flot indgangsparti, panoramisk udsigt over havet og en imponerede lyd fra bølgerne, når de rammer kysten. Her kan du hurtigt fornemme den stemning, der har været, når englænderne sad og fik deres ”afternoon tea”. Hotellet har ikke nogen strand, men en dejlig swimmingpool og spa og nogle utrolig flotte værelser med stemning..

Læs mere

Mount Lavinia Hotel

Mount Lavinia Hotel er oprindeligt en britisk guvernørbolig, opført af Sir Thomas Maitland i 1806, da han mente han som guvernør skulle bo godt. Der er senere blevet bygget meget om, men hotellet har bevaret stilen og stemningen, og er i dag et af de flottest beliggende hoteller i hele Sri Lanka. Det er placeret på toppen af en stor klippe, og en lang trappe fører ned til hotellets private strand. De har en flot swimmingpool og flere forskellige restauranter, der er en oplevelse i sig selv. Dette er hotellet for dem, der vil bo godt og bare nyde livet.

Læs mere

Dambulla

Hotellet ligger smukt

Amaya Lake

Amaya Lake ligger fredeligt og flot, lige ud til den flotte sø tæt ved Dambulla. Resortet ligger på en lille skråning ned imod søen, og du har en pragtfuld udsigt til søen når du spiser morgenmad. Hytterne er lækre og ligger fordelt i tærenet omkring hovedbygningen. Det helt rigtige sted for dig, der ønsker flotte og fredelige omgivelser, med tid til spa og massage og bare slappe af imellem udflugterne i området.

Læs mere
Hotellet går næsten i ét med de flotte omgivelser

Heritance Kandalama

Heritance Kandalama er et hotel, der bedst kan beskrives med ordet ”wauw!”. Det ligger virkelig smukt i grønne, frodige omgivelser ud til Kandalama søen – og det bedste af det hele er, at du kan skimte Sigiriya klippen i det fjerne! Hotellet er nærmest bygget ind i klipperne, og på taget er der græs og træer. Det betyder også, at dyrene kommer helt tæt på, så det er ikke unormalt, at en abe kigger forbi din balkon, når du sidder og nyder udsigten ud over naturen. Her er hele 152 gode, flotte værelser med regnvejrsbruser, minibar, gratis wifi, aircondition, fan, te/kaffe-faciliteter, TV og hårtørrer – så du kommer ikke til at mangle noget! Tag en dukkert i den smukke pool med udsigt ud over vandet og nyd den dejlige mad i den fine restaurant, som har helt naturlige klippevægge. Det er også her du spiser morgenmad, og den er altså også overdådig! Hotellet har både bar og lounge, hvis du trænger til en drink, og vil du hellere dyrke yoga eller forsøge dig med lidt wellness, så går du bare en tur i spaen. De ansatte er virkelig venlige og hjælpsomme, så hvis der er noget, du vil vide, kan du forhøre dig hos dem.

Læs mere

Ella

Poolen

98 Acres Resort and Spa

98 Acres Resort and Spa er et lækkert og berømt boutique hotel, der ligger i bjergene omgivet af frodig natur omkring to kilometer fra Ella. Der er lagt stor vægt på bæredygtighed i designet af stedet, og meget af hotellet er bygget af genbrugstømmer og kasserede jernbanesveller, og det giver bygningerne et rustikt men lækkert og rigtig hyggeligt look. De charmerende hytter ligger med god afstand til hinanden og er hyggeligt indrettet. Alle værelser har veranda eller balkon og traditionel stenbruser - og selvfølgelig en hel fantastisk udsigt! På restaurantens terrasse kan du igen nyde den fantastiske udsigt, mens du spiser skøn mad, og i poolen kan du slappe af og nyde den skønne udsigt over bjergene. Resortet har en dejlig spa, hvor du får dejlige behandlinger med urter fra stedets egne plantager, et træningscenter, og der er også gratis Wi-Fi.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Chill Ville Hotel

Chill Ville Hotel

Chill Ville hotel er et lille og godt nyrenoveret hotel, som ligger fredeligt oppe i bjergene og har den mest fortryllende udsigt. Dit værelse er rigtig dejligt, og det er udstyret med fx toiletartikler, hårtørrer og gratis wifi-forbindelse. Janik, som leder stedet, og de andre ansatte, er meget venlige og gør alt, hvad de kan for, at du får et dejlig ophold. Spørg Janik om de bedste vandreruter og oplevelser i byen. Din morgenmad er god, frisk og varieret, og maden om aftenen er også rigtig lækker. Bliver du sulten eller tørstig i løbet af dagen, kan du bestille frokost, lidt snacks eller noget at drikke. Hvad med at tage en drink i baren? Hop en tur i poolen, imens du ser ud over det flotte landskab eller læg dig ved solterrassen. Husk nu at nyde udsigten - det er ikke en, man bare lige glemmer. Kør med tuk tuk de omkring seks kilometer til og fra byen. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Ella

EKHO Ella

EKHO Ella er et flot, nyrenoveret hotel, der ligger med en smuk udsigt over Ellas imponerende landskab. Her bor du i pæne, rummelige værelser, der er indrettet med bl.a. loftvifte og TV. I restauranten får du serveret dejlig mad, men har du lyst til at prøve noget andet, ligger hotellet tæt på byen - dog stadig i den rolige ende, så du kan slænge dig i en liggestol i haven og nyde udsigten i ro og mag. Fra du ankommer, til du rejser videre, gør det venlige personale alt for, at dit ophold skal være et, du aldrig glemmer. Så har du spørgsmål eller mangler du gode tips til, hvad du skal opleve i området, kan du bare spørge!

Læs mere
Ella Flower Garden Resort

Ella Flower Garden Resort

Ella Flower Garden Resort er et hyggeligt sted, og som navnet nok antyder, er her mange blomster! I den frodige have kan du kigge efter farverige fugle, og så selvfølgelig nyde det, der er stedets helt store trækplaster: udsigten! Panoramaudsigten til bjergene er også noget, der tiltrækker andre end hotellets gæster. Her er nemlig også en restaurant, der er åben for alle, og som serverer typisk sri lankansk mad. Om maden på restauranten er god eller ej deler dog vandene – men udvalget er stort, og restauranten besøges også af andre end hotellets gæster, der har været en tur ude at vandre i det smukke landskab. Værelserne på hotellet er desværre ikke så spændende som omgivelserne. De er simpelt indrettede, kan godt fremstå lidt nussede og det er ikke dem alle, der har aircondition. Til gengæld kan du også nyde godt af udsigten fra værelserne – og det er svært at blive træt af. Vil du gerne ud at opleve området, kan personalet hjælpe dig med at arrangere forskellige udflugter. Hotellet ligger godt, tæt på både byen Ella og også mange af stedets attraktioner som Little Adams Peak og Nine Arched Bridge. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Jetwing Kaduruketha

Jetwing Kaduruketha

Jetwing Kaduruketha er et virkelig flot og miljøvenligt hotel, som ligger omgivet af skov og landbrug - cirka en halv times kørsel fra Ella. Hotellet har givet en stor del af deres land til landbrug, så du kan opleve dagligdagen og livet på marken lige ved siden af hotellet. Hotellet indbyder til fred og ro, og dit værelse har skodder for vinduerne i stedet for glas og blæser i stedet for aircondition for at holde det autentisk og enkelt – uden at det bliver for simpelt. Og så er det bare gennemført flot! Du har også sikkerhedsboks og minibar på værelset, så du kan få en kold drik i varmen. Spis lækker srilankansk mad i restauranten med udsigt over den dejlige pool og bjergene i det fjerne. Omkring poolen kan du slappe af i liggestolene, men de vender ikke ud mod poolen men ud mod alt det grønne – den fineste udsigt. I hotellets have kan du være heldig at møde nogle af områdets dyr – måske kommer den fine påfugl forbi? Husk myggesprayen.

Læs mere
Misty Hills Ella Resort

Misty Hills Ella Resort

Misty Hills Ella Resort er et lille hotel med kun 8 værelser. Selvom der ikke er mange af dem, er værelserne rummelige og godt indrettede med et lille siddeområde med sofa, badeværelse, aircondition, minibar, elkedel og selvfølgelig en balkon med solstole, så du kan nyde den fantastiske udsigt over bjergene! Kan du ikke vente med at vise dem derhjemme den smukke udsigt, er der gratis WiFi på fællesarealerne, der tæller en restaurant, en terrasse og en have. Dagene her går hurtigt. Start med et måske køligt brusebad (det er ikke altid, at alle værelser kan få varmt vand samtidig), og nyd et dejligt morgenmåltid i den gode restaurant. Få hjælp af det venlige personale til at arrangere forskellige udflugter: vandreture, udflugter til temarker og vandfald og meget mere. Vil du gerne ind til selve Ella by, er der 10 minutters gang op ad en stejl bakke - men du kan også tage en tuk tuk, hvis benene er trætte efter at have været på oplevelse hele dagen.

Læs mere
Fællesområde

Mountain Heavens

Mountain Heavens ligger i Ella og er et fint hotel med otte meget pæne værelser. Det ligger med den mest fantastiske udsigt ud over Ellas Gap. Her er dejligt og virkelig mulighed for at koble af fra hverdagens stress og bare nyde den skønne rene natur. Bjerge, vandfald og smukke dale er lige uden for døren, og der er muligheder for skønne gåture i området.

Læs mere
Sky Green Resort

Sky Green Resort

Sky Green Resort er et lille og godt hotel med en lidt guesthouse-agtig stemning, og det ligger i skønne omgivelser midt i bjergene omkring Ella. Personalet er skønt, og derfor er det et af vores favorithoteller! Det er et enkelt sted uden mange faciliteter. Maden på hotellet er helt fin, og morgenmaden er meget simpel. Du kan også gå på opdagelse på de lokale spisesteder, som ligger i bymidten. Du kan tage en tuktuk derind, det tager cirka 10 minutter. Værelserne er pæne og rene, men også meget enkle - her er ikke så meget andet end en seng med myggenet og et skrivebord, men det behøves heller ikke med den fantastiske udsigt! Personalet er meget venligt, serviceminded og imødekommende, og gør sit bedste for, at du føler dig hjemme. Morgenmaden er god og du bestiller hos de ansatte - der er nemlig ikke buffet. Flere steder er der udsigt til Ella Rock, og du kan selvfølgelig tage på udflugt til det berømte udsigtspunkt eller til Little Adams Peak fra hotellet. Der er wifi-forbindelse, men forbindelsen ryger kl. 22 om aftenen.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Ella

The Hideaway Ella

The Hideaway Ella er et lille, familiejet sted, der ligger gemt væk i det smukke bjerglandskab. Her er kun 8 værelser, der ligger på flere etager i en gammel villa - så det kan godt føles lidt som om, du er på besøg i et privat hjem. Hotellet har til huse i en ældre bygning med alt hvad det indebærer. Her er utrolig charmerende, men det kunne også godt bruge en kærlig hånd flere steder. Du bor på store, rummelige værelser, der nok ikke har den mest moderne indretning. Udsigten over dalen fra værelserne fejler til gengæld ingenting! The Hideaway Ella ligger ca. 30 minutters kørsel fra Ella by, så her er virkelig fred, ro og naturskønne omgivelser. Du har internet på fællesområderne, og i restauranten serveres der friske srilankanske og kinesiske retter. Det bedste ved hotellet er dog udsigten over dalen - og den kan du virkelig nyde, hvis du sætter dig ud i haven og får serveret en kop god, srilankansk eftermiddagste, mens du lytter til fuglene.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Ella

Zion View Ella

Zion View Ella ligger, som navnet nok antyder, med en skøn udsigt over Ellas imponerende landskab. Her bor du simpelt, men godt i store, pæne værelser med loftvifte og balkon. Hotellet serverer en dejlig morgenmad, som du jo passende kan nyde, mens du beundrer udsigten. Restauranten tilbyder også aftensmad, men det kan dog fås mere spændende i byen, der ligger omkring 10 minutters gang væk. Personalet er alle hjælpsomme, og de vil hellere end gerne hjælpe dig med tips til, hvad du kan opleve i området - hvis altså ikke, du bare vil plaske rundt i den nybyggede pool og falde i staver over omgivelserne.

Læs mere

Embilipitiya

View

Centauria Lake Resort

Centauria Lake Resort er et stort hotel med store værelser og gode badeværelser. Det blev bygget af portugiserne, og det er et lidt ældre hotel i kolonistil. Hotellet ligger lige op til en stor sø ca. en halv times kørsel fra Udawalawe Nationalpark. Her er en swimmingpool, en stor have og en restaurant med helt fin mad - den srilankanske mad er bedst. Du kan træne og få massage på stedet, og de ansatte her er rigtig søde, men indimellem skal du lige sige tingene to gange til dem.

Læs mere

Galle

Hotellet udefra

Deco on Forty Four

Deco on Forty Four er et lille, flot hotel placeret midt i den charmerende gamle bydel kun fem minutters gang fra vandet. Hotellet ligger i en smuk Art Deco bygning fra 1930erne, og indretningen af både værelser og fællesarealer er både unik og elegant. Alle de dejlige værelser har aircondition og gode faciliteter - dog er der kun internetadgang i fællesarealerne. Hotellet har en lækker pool og en skøn tagterrasse, hvor du kan slappe efter en lang byvandring.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Galle

The Heritage Galle Fort

The Heritage Galle Fort er et rigtig godt ældre hotel, der ligger centralt i byen Galle. Det er et smukt historisk hotel fra 1800-tallet med masser af charme og fine, antikke møbler, og det føles nærmest som om, du træder tilbage i historien til den britiske kolonitid. Dit værelse er pænt og hyggeligt, og måske lidt gammeldags, men du har både aircondition og gratis WiFi. Sulten kan du stille i restauranten, der byder på dejlig mad – hvis du er til fisk og skaldyr, er restauranten især kendt for sin lækre hummer og jumborejer. Der er noget til enhver smag, og du kan nyde maden i hotellets hyggelige gårdhave. Gå på opdagelse i den historiske by eller forkæl dig selv med en afslappende dukkert i hotellets pool. Personalet er meget imødekommende, og du vil straks føle dig hjemme, når du går rundt i hotellets pæne fællesområder. De er også altid klar, til at give gode råd om området – så spørg endelig løs.

Læs mere

Habarana

Cinnamon Lodge Habarana

Cinnamon Lodge Habarana er et udmærket hotel i grønne omgivelser ca. 25 minutters kørsel fra Minneriya nationalpark og 30 minutters kørsel fra Sigiriya Rock. Værelserne er gode og indrettet med mørke træmøbler. Der er en stor lækker udendørs swimmingpool og her er 3 forskellige restauranter, der bruger råvarer fra deres egen økologiske have.

Læs mere
Poolen

Habarana Village by Cinnamon

Habarana Village by Cinnamon er et udmærket hotel, der ligger ideelt for dig, der vil lave udflugter til Sigiriya, Polonnaruwa eller Anuradhapura. Hotellets værelser er en skøn blanding af klassiske møbler og moderne farver, de er hyggelige og ligger i små bungalows i området omkring hovedbygningen. Her er flot pool foran søen og i det hele taget er hotellet omgivet af natur. Restauranten er rigtig god, og den store aftenbuffet byder på noget for enhver smag.

Læs mere

Saunter Paradise Hotel

Saunter Paradise Hotel er smukt hotel med hytter spredt i fantastiske grønne omgivelser. Der er en lækker og stor swimmingpool med en vandfaldskulisse. På hotellet er der trådløst internet og en dejlig bar med masser af muligheder. Værelserne er smukt indrettet med TV og air-con. Hotellets restaurant ligger udendørs, og serverer en ny lækker ”curry” hver dag.

Læs mere

Haputale

Rejser til Sri Lanka Haputale

Blackwood Hotel

Blackwood Hotel ligger på en bjergskråning i Haputales smukke bjerglandskab, så vær forberedt på mange trapper! Udefra kan hotellet godt ligne lidt en borg eller en fæstning - men indvendigt er indretningen noget mere hyggelig og simpel. Her bor du på rene og pæne værelser med egen balkon, så du kan komme ud at nyde den friske luft. I restauranten bliver der serveret dejlig mad. Husk at prøve en kop af deres sorte te med mælk, hvis du trænger til en kop varmt at drikke. Personalet er alle meget søde, og de vil hellere end gerne hjælpe, hvis du har spørgsmål. Det allerbedste ved hotellet er og bliver dog udsigten til de utrolige bjergene. Vi tør næsten vædde med, at du ikke har sådan en udsigt derhjemme!

Læs mere
Rejser til Sri Lanka

Melheim Resort Haputale

Vi researcher vores destinationer rigtig grundigt og beskrivelse og billeder af dette hotel kommer snart!

Spørg vores rejsekonsulenter om mere information på telefon 3315 3322.

Læs mere

Hikkaduwa

Avenra Beach Hotel

Avenra Beach Hotel er et helt fint hotel, der ligger rigtig godt – lige ud til stranden og med 20 minutters kørsel til selve Hikkaduwa. Værelserne er helt OK og har faciliteter såsom aircondition, TV og minibar – og så har de alle i øvrigt mere eller mindre begrænset udsigt til poolen eller havet. Du kan selvfølgelig bade i havet, men her er også en stor, skøn infinity pool, som har en dejlig udsigt. Maden på hotellets restaurant er udmærket, men går du 300 meter ned til den livlige Narigama strand, er der flere mere interessante restauranter og barer.

Læs mere

Citrus Hikkaduwa

Citrus Hikkaduwa har en dejlig beliggenhed lige ned til havet og med 10 minutters kørsel til Hikkaduwa by. Værelserne har, hvad du skal bruge: aircondition, kaffe-/tefaciliteter, minibar og tv, men ikke alle har balkon. Det er ikke de mest spændende værelser, men der er, hvad der skal være, og de er pæne og rene. Hotellet byder også på en restaurant, der serverer både internationale og lokale retter, og her er også en rimelig veludstyret, udendørs bar, hvor du kan bestille en forfriskende drink. Hvis du trænger til en massage efter at have brugt dagen ved poolen med havudsigt, kan du forkæle dig selv med en behandling i hotellets spa. Det største trækplaster på stedet er den gode beliggenhed ved havet. Stranden lige ved hotellet er dog ikke altid bade-venlig. I stedet kan du gå lidt hen ad stranden, hvor det som regel er bedre, og hvor du har mulighed for at snorkle, dykke, surfe og sejle i både med glasbund. 

Læs mere
Poolen

Coral Sands Hotel

Coral Sands Hotel ligger lige ved den rolige Hikkaduwa strand med den mere livlige Narigama strand et par minutters kørsel væk med tuk tuk. Hotellet blev i 60’erne og 70’erne brugt som charterhotel, men er i dag er det fuldstændigt renoveret og et dejligt hotel. Her er et dejligt pool område med to forskellige pools. Alle værelser har mere eller mindre begrænset udsigt til havet. Hotellet tilbyder forskellige Ayurvedic behandlinger samt gratis Wi-fi i fællesområderne. Da hotellet ligger på Hikkaduwa Beach, er stranden godt beskyttet af det store koralrev ca. 50 meter ude. Derfor har du ikke de store bølger, som ellers er kendetegnet ved strandende på Sri Lanka. På hotellet er her let adgang til snorkling og dykning.

Læs mere
Chaaya Tranz Hikkaduwa

Hikka Tranz

Hikka Tranz er et lækkert hotel, der ligger lige ved stranden på en lille halvø. Smukt indrettede værelser med egen balkon med udsigt over vandet og gode faciliteter, herunder WiFi. Her er en kæmpe dejlig pool, flere gode restauranter med både international og srilankansk mad. Her er en dejlig spa på taget, et dykkercenter og mulighed for at få arrangeret mange spændende udflugter. Ud for hotellets ene side er en lille bugt, hvor den rolige Hikkaduwa strand starter. Den mere livlige Narigama strand ligger et par minutter væk med tuk tuk.

Læs mere

Jaffna

Facaden

Jaffna Heritage Hotel

Jaffna Heritage Hotel er et spændende lille boutique-hotel uden for Jaffna nær alle hindutemplerne. De 10 værelser er udstyret med aircondition og te- og kaffefaciliteter. Hotellet har en lille pool og en restaurant, der kun serverer vegetariske retter, men de er super lækre! Bossen og de ansatte, der kunne engelsk, var virkelig søde og ville meget gerne sludre.

Læs mere

Kalpitiya

Stranden

Diyamba Beach Resort

Diyamba Beach Resort er et hyggeligt sted, der ligger lige ned til Kanthakkuliya stranden. Her er hytter i bambusflet, meget enkelt, men rent og pænt. Servicen er i top, maden er dejlig, specielt den friskfangede fisk, og der arrangeres både aktiviteter og udflugter. Der kan ofte ses delfiner og hvaler i sæsonen (oktober til marts).

Læs mere
Dolphin Beach Resort

Dolphin Beach Resort

Dolphin Beach Resort er et skønt, skønt sted, som ligger blandt kokospalmer omkring en halv times kørsel fra Kalpitiya. Resortet vender ud til den dejlige, lille strand af samme navn, og her er det bare om at holde udkig efter delfiner, for her er rigtig mange! Stedets vært hedder Dean, og han er helt fantastisk – det hele fungerer på grund af ham og hans søde personale. Du bor i luksustelte med aircondition, en lille sofa, badeværelse og en lækker veranda, hvor du kan sidde i skyggen i løbet af dagen. Du kan også finde skygge i flere af de hyggelige fællesområder, hvor der blandt andet er en hyggelige Ice Lounge med sofaer og palmetækket tag. Tag en kølende dukkert i den lækre pool med udsigt til vandet, eller blund i en liggestol direkte på stranden og kom heeeelt ned i gear i fred og ro. Restauranten The Deck serverer både god morgenmad og lækker mad resten af dagen – bl.a. skønne pizzaer! Nabogrunden har vindmøller, og når de kører, kan du høre det - men det kan heldigvis fixes med et par ørepropper om natten. 

Læs mere

Melheim Resort Kalpitiya

Vi researcher vores destinationer rigtig grundigt og beskrivelse og billeder af dette hotel kommer snart!

Spørg vores rejsekonsulenter om mere information på telefon 3315 3322.

Læs mere

Kandy

Poolen

Cinnamon Citadel Kandy

Cinnamon Citadel er et nyere og flot hotel, der ligger lige uden for byen i dejlig fredelige omgivelser lige ned til floden Mahaweli Ganga. Hotellet er international i stil og har netop gennemgået en stor renovation, så alt fremstår nyt og flot. Stemningen er tilbagelænet i den store lounge, og restauranten har rigtig god mad. Du kan tage en forfriskende dukkert i den dejlige swimmingpool, eller bare sidde og nyde udsigten over den flotte flod med en frisk juice fra baren, efter en dag med mange gode oplevelser i byen. Alle 121 værelser er lækkert og elegant indrettet og med en dejlig balkon med fin udsigt til floden.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Kandy

Earl's Regency

Earl's Regency er et større og skønt hotel, der ligger ca. 5 minutters kørsel fra stationen i Kandy. Her er du lidt væk fra bymidten, men til gengæld ligger hotellet i smukke, grønne omgivelser, og her er en rolig stemning. Her er både spaafdeling, en flot swimmingpool samt børnepool og legeplads til de mindste. Du bor på flotte og rummelige værelser med aircondition, minibar, kaffe- og tefaciliteter og endda en dejlig balkon, hvor du kan smække benene op og nyde udsigten til det grønne efter en dag fyldt med oplevelser. Der er ikke wi-fi på værelset, men hvis du ikke kan undvære at være online, kan du gå på nettet i nogle af fællesområderne. Hvis sulten melder sin ankomst har du hele 2 restauranter og flere barer at vælge imellem. Her serverer de både vestlige og srilankanske retter, og du kan slutte dagen af i baren med lidt musik og en forfriskende cocktail. Har du nogle spørgsmål skal du bare hive fat i det venlige personale. De vil hellere end gerne hjælpe og sørge for, at du får en dejlig ferie. 

Læs mere
Pool med skøn udsigt

Emerald Hill Hotel

Emerald Hill Hotel ligger virkelig, virkelig smukt! Du bor på toppen af bjerget med en vidunderlig udsigt ud over den frodige dal og de fjerne bjerge. Det gør dog også, at der er omkring 4 km til Kandy by, og du skal med bil for at komme dertil. Hotellet er lille med kun 12 værelser udstyret med balkon, aircondition, TV, DVD, minikøleskab og kaffe/te-faciliteter. Værelserne er gode, men vandet på badeværelset svinger indimellem i styrke og temperatur. Restauranten har skøn udsigt ud over dalen, og her kan du få både srilankansk, indisk og kinesisk mad. Tag en dukkert i poolen, mens du nyder udsigten ud over landskabet og indånder den friske bjergluft – men vær dog opmærksom på, at der ikke er liggestole. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Kandy

Heaven Seven Kandy

Heaven Seven Kandy er et godt hotel, der ligger op ad en lille skråning i gåafstand til flere seværdigheder. Værelserne er pæne og har det allermest nødvendige som aircondition og sikkerhedsboks. Du kan spise på hotellets restaurant, og maden er udemærket, men det bedste er nok den utroligt flotte udsigt ud over søen og Det Hellige Tandens Tempel. Det er især smukt om aftenen, når byen er oplyst. De ansatte er søde og gør deres bedste for, at du skal have det godt her.

Læs mere
Poolen

Hotel Casamara

Hotel Casamara er et udmærket enkelt hotel, placeret centralt i byen med kort afstand til butikker og restauranter. Værelserne er gode omend lidt slitte - alle med air-con, TV og gratis trådløst internet. Her er en lille pool og en bar på øverste etage med god udsigt over byen. Der er en restaurant, der serverer lokale og vestlige retter og en lækker vestlig-inspireret morgenmad.

Læs mere
Poolen

Hotel Suisse

Hotel Suisse er en gammel ministerbolig, der senere hen blev overtaget af briterne og brugt som officer bolig. I 1818 blev det solgt til Madam Burdayron, der lavede til om til et gæstehus. Hotellet ligger ca 15 min gang fra Kandy centrum langs den flotte sø. Her er en skøn kolonistemning med flotte gamle billeder på væggene, og værelserne er gode. Restauranten ligger i den tidligere balsal og har en skøn atmosfære, og OK mad, men personalet er generelt ikke helt på dupperne. Tag en dukkert i den store pool, der ligger i dejlige grønne omgivelser.

Læs mere
Kandy Supreme Hotel

Kandy Supreme Hotel

Kandy Supreme Hotel er et udmærket hotel, der dog ikke har så meget charme - til gengæld har du herfra en smuk udsigt over byen og søen. Værelserne er simple og rummelige og har alle terrasse, aircondition, tv og WiFi. På nogle værelser kan der være rimelig lydt, så hvis du let vågner om natten, kan det være en idé at medbringe ørepropper. Øverst på hotellet er restauranten, og her får du serveret udmærket mad, mens du kan nyde udsigten over byen. 

Læs mere
Facaden

Mahaweli Reach Hotel

Mahaweli Reach Hotel er et rigtig flot hotel, der ligger lige uden for Kandy. Det er stort og flot, måske en smule upersonligt, men med en stor pragtfuld swimmingpool, massage, spa og store flotte værelser med mange faciliteter, herunder wifi, og med balkoner med udsigt over floden. Hotellet har både du kan tage en tur ned ad floden på, og har du lyst til en romantisk middag på bådebroen, kan det også lade sig gøre. Alt i alt et meget flot sted.

Læs mere
Facaden

Queens Hotel

Queens Hotel blev bygget i 1841 og er et gammelt og hyggeligt hotel med sjæl. Fra hotellet kan du gå en tur rundt i byen. Værelserne er simpelt indrettet i kolonistil, og badeværelserne kunne godt trænge til en kærlig hånd - her er super slidt, men en super atmosfære. Men alt er ægte, stedet oser af historie, og personalet i receptionen er virkelig sødt og har styr på det hele. Resten af personalet er ikke altid det mest effektive. Her er en dejlig pool, og restauranten serverer srilankansk mad - men da maden svinger noget i kvalitet, vil det nok være en god idé at prøve en af byens mange andre spisesteder. Hotel Queens ligger perfekt i centrum lige overfor Buddhas Hellige Tand-tempel og lige over for Kandy-søen, så du kan nemt vandre rundt om søen.

Læs mere
Poolen

Senani Hotel

Senani Hotel er et normalt 3-stjernet hotel som ligger over Kandy med flot udsigt. Der er et stykke til centrum, men du kan tage en tuktuk. Tæt på hotellet ligger et batikværksted, der er besøget værd. Værelserne er pæne og enkelte - alle er med aircon, privat balkon og TV. Der er et område med gratis trådløst internet på hotellet og der er en swimming pool. Hotellets restaurant serverer primært kinesisk og vestlig mad, men du kan også få dejlige lokale retter.

Læs mere
Hotellet udefra

Serene Garden Hotel

Serene Garden er et smukt og roligt hotel med god udsigt til de omkringliggende bjerge beliggende 10 minutters kørsel over Kandy. Små gode værelser med aircon, tv og balkon. Hotellet er rent og har også en lille ikke super spændende pool.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Kandy

Thilanka Hotel

Thilanka Hotel er et udmærket hotel, der ligger lidt oppe på en bakke med smuk udsigt over Kandy by og den flotte sø. Her bor du i rummelige værelser, der er udstyret med aircondition og en skøn balkon, hvor du kan sidde og nyde en kop te efter en dag fyldt med oplevelser. Du kan ofte se aber i trækronerne omkring hotellet, så det er en god idé at holde altandøren lukket, så ikke du får uanmeldt besøg på værelset. Her er rent og pænt, men hotellet er af ældre dato, og kunne nogle steder godt trænge til en kærlig hånd. Om morgenen serveres der morgenmad i restauranten hvor du også kan stille sulten om aftenen. Ved hotellets lille pool kan du nyde udsigten over byen - og når du vil opleve byen tættere på, er der cirka 15 minutters gang derned. Personalet på hotellet er alle meget hjælpsomme, så har du nogle spørgsmål, eller leder du efter et par gode tips til byen, spørger du bare løs!

Læs mere

Katunayake (Negombo)

Euro star Hotel

Euro Star Hotel er et simpelt og lidt kedeligt hotel men er helt fin til en overnatning når du lander sent – du bor nemlig lige ved lufthavnen. Værelserne er helt udmærkede og enkle, men i lidt ældre stand. Der er TV, et bord og en stol. De ansatte er søde og venlige, og du får serveret morgenmad. Om aftenen kan du også spise på hotellets helt ok restaurant. Du kan hoppe en tur i den udendørs pool, hvis du har brug for at blive frisket lidt op efter en lang rejse. Du kan også komme på hotellets wifi-forbindelse, som du kan bruge på hotellets offentlige steder.

Læs mere

Kitulgala

Tent Camp

Ceylon Adventure

Ceylon Adventure ligger midt i naturen, og for at komme dertil må du ad en lang, spændende sti gennem skoven. Du skal bo i et værelse - de er meget simple, men har balkon med udsigt i retning af floden, som du måske kan se gennem den grønne bevoksning. Som navnet "adventure" antyder, er der masser af spændende aktiviteter! Du er taget helt ud i naturen for at opleve - ikke for at bo fint. Du kan både river rafte, sejle på floden, klatre i klipper, rappelle ned ad vandfald, trekke langs floden, i junglen eller til smukke vandfald, tage på bjergvandring, gå på hængebroer i trætoppene, tage på fugleudflugt, køre på mountainbike eller rutsje på naturlige rutjsebaner ned ad vandfald. Efter ankomsten får du en lille velkomstdrink og en forklaring af reglerne i campen - ejeren er tidligere militærmand, så der er styr på tingene. Om aftenen får du dejlig buffet, og så er det ellers en god idé at gå tidligt i seng. Du ligger nok lidt og lytter til junglens lyde, før du falder hen.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Palmstone Retreat

Palmstone Retreat

Palmstone Retreat er et smukt og idyllisk hotel midt i regnskoven. Du er omgivet af frodig skov med vandfald og grotter, og floden løber forbi lige ved siden af hotellet. Hotellet er flot indrettet med sans for de små detaljer og farver, og samtidig helt enkelt og rent. Du bor på et stort og lækkert værelse, hvor du har WiFi, sikkerhedsboks og aircondition, så du kan køle af. Spis dejlig mad i restauranten og slap af med et spil pool efter maden. Du bor midt i naturen, så slå hjernen fra og nyd de smukke omgivelser. Det søde personale arrangerer ture til de flotte vandfald i nærheden, så lad dem vise dig området eller tag ud på egen hånd. Du bor i regnskoven, så husk myggesprayen!

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Kitulgala

Paradise Garden Eco Resort

Paradise Garden Eco Resort er et skønt sted, der ligger på en farm midt i den smukke natur. Farmen startede i sin tid som et sted, der skulle hjælpe områdets beboere med at lære om bæredygtigt landbrug. For fortsat at finansiere projektet har man nu åbnet dørene for gæster, som kan komme og bo i de utrolige omgivelser. Du bor simpelt på rene og pæne værelser – men det er også den helt fænomenale atmosfære og udsigt, som du kommer her for! Du har udsigt til grønne bjerge, og de eneste lyde, du kan høre, er naturens egne: fuglekvidder, vinden i træerne og måske bruset fra det vandfald, som også ligger på farmens grund. Tag på vandretur på grunden, hvor der er over 800 forskellige slags planter, eller slap af med et dyp i den lille pool, der bliver fyldt med vand fra naturen. På hotellet bliver der serveret dejlig, hjemmelavet mad. Morgenmaden kan du nyde på terrassen, mens du kigger efter fuglelivet. Måske kommer der en kolibri forbi? Da hotellet ligger rimelig afsides, er her ikke meget andet at lave om aftenen end at lytte til frøerne kvækken – men herude er det altså også oplagt bare at koble af i den friske luft!  

Læs mere

Mahiyanganaya

Rejser til Sri Lanka - Mahiyanganaya

Kevan's Casa City Hotel

Kevan’s Casa City Hotel er et super godt og flot sted, der ligger ud til floden i hjertet af byen. Her bor du på rummelige, rene værelser med aircon, gratis wifi, TV og gode senge. Poolen er lille og dejlig, og her kan du få en dejlig kølig dukkert efter en tur i byen. Hotellet har to restauranter med rigtig god mad, den ene er en rooftop-restaurant, mens den anden ligger ud til poolen. Her bliver også brygget en lækker urteiste, som du er nødt til at smage! Hotellets manager Mr. Chaminda er det sødeste - og muligvis det mest effektive - menneske. Hvis du har brug for tips eller gode råd om, hvad du skal lave under dit ophold i Mahiyanganaya, skal du bare spørge ham eller hans søde personale til råds. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka -Mapakada Village Resort

Mapakada Village Resort

Mapakada Village Resort er et flot resort omgivet af den skønneste natur i Maduru Oya Nationalpark. Resortet ligger ved den smukke sø Mapakada Wewa, og i resortets fine have kommer der ofte dådyr og andre vilde dyr forbi – måske får du en ny ven? På dit værelse har du både TV, blæser og aircondition, så du kan køle af efter en lang dag. Du kan også hoppe i poolen, når varmen bliver for meget. Spis lækker mad i restauranten og tag måske en snak med det søde personale. Fra resortet kan du sejle på søen om aftenen – det er helt specielt ved solnedgang. Der er ikke restauranter eller butikker i nærheden, men til gengæld kan du tage på udflugter til andre nationalparker, historiske attraktioner eller det smukke buddhistiske tempel Mahiyangana Raja Maha Vihara – området er fuld af muligheder. 

Læs mere

Matale

Rejser til Sri Lanka - Matale

Sir John’s Bungalows

Sir John’s Bungalows er et dejligt og enkelt sted, der ligger i Knuckles bjergkæden uden for Matale – omkring 1,5 times kørsel fra byen. Her bor du for at opleve naturen, bjergene og de mest fantastiske udsigter, du kan forestille dig. Når du ankommer, tager personalet imod dig med store glade smil og velkomst-te, så du vil straks føle dig hjemme. Også i bungalowerne, der er store og gode og føles hjemlige. Badeværelserne er meget rustikke og simple med rå stenvægge. Her er ingen wifi, tv eller andet, så du kommer virkelig i ét med naturen. De sparer i det hele taget på elektriciteten, så få din mobil opladt i receptionen og nyd din middag i stearinlysets skær. Restauranten har fast menu om aftenen, og det er lækkert, men du kan ikke selv vælge, hvad du vil have. Morgenmaden bliver som regel serveret udendørs ud til den fine have, hvor du kan nyde udsigten ud over de bløde, grønklædte bjerge.

Læs mere

Mirissa

Poolen

Paradise Beach Club

Paradise Beach Club er et dejligt hotel, der ligger lige ned til en rigtig lækker og bred strand i den lille fiskerlandsby Mirissa. Her er mange mennesker, for det er et populært hotel. Værelserne er rummelige og byder på aircondition og en balkon, hvor du kan sidde og lade dagens indtryk bundfælde sig. Stranden er skøn, men her kan godt være strøm, så hvis du bare vil ligge og dase i vandoverfladen, så hop i hotellets dejlige pool. Restauranten serverer buffet til frokost og middag, og maden er udmærket, men hvis du går lidt ned ad stranden, kan du købe frisk fisk og skaldyr for næsten ingen penge. De ansatte er rigtig søde og effektive, så spørg dem, hvis du er i tvivl om noget.

Læs mere

Negombo

Poolen

Catamaran Beach Hotel

Catamaran Beach hotel er et forholdsvis nyt hotel, der ligger helt ud til havet med en smuk udsigt. Hotellet ligger udenfor centrum, 15 minutters kørsel til Negombo lagune og 40 minutter til Colombo by. Værelserne er hyggelige og enkelte - alle er med gratis trådløst internet og air-con, samt balkon. Der er en dejlig swimming pool med børneområde, samt en lækker restaurant, der serverer en lækker asiatisk buffet morgenmad.

Læs mere
Poolen

Goldi Sands Hotel

Hotel Goldi Sands er et helt fint hotel, som C&C Travel har brugt, lige siden vi startede med at sælge Sri Lanka. Det ligger i en rolig del byen - helt ud til kysten i den bedste ende af stranden, så du kan nemt bade og dase i sandet. Værelserne er små, men her er det mest nødvendige. Hotellet har en udmærket swimmingpool og en simpel morgenmad. Servicen er god, og alt i alt er det et godt hotel til en fornuftig pris.

Læs mere
Poolen

Jetwing Sea

Jetwing Sea er et dejligt og fredeligt hotel, der ligger fantastisk helt nede ved Negombo strand. Stranden er fin og ikke særligt benyttet af de lokale. Du kan på hotellet købe en dagstur til Muthurajawela eller Negombo by, eller du kan leje en fiskebåd til ture på havet. Værelserne er fordelt i to fløje i en enkelt moderne stil - alle er med air-con og TV. Her er et spa, 2 lækre swimming pools og et fitness center på taget. Hotellet har en udmærket restaurant på stranden og der arrangeres også grill aftener på stranden.

Læs mere
Poolen

Paradise Beach Hotel

Paradise Beach hotel er et nydeligt og dejligt hotel, der ligger helt ned til Negombo strand. Hotellet ligger 5 minutters kørsel fra det livlige lokale marked og historiske hollandske fort. Værelserne er behagelige og enkle med udsigt udover det indiske ocean - alle med gratis trådløst internet og air-con. Her er et skønt swimming pool område og en lækker restaurant, der serverer god og varieret mad.

Læs mere
Pool

Paradise Holiday Village

Paradise Holiday Village er et godt hotel, der ligger et par minutter fra stranden. Det er hyggeligt anlagt med små huse opdelt i værelser, der er gode, rene og pæne. Her er en dejlig pool og god service.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Negombo

Suriya Luxury Resort

Suriya Luxury Resort er et utrolig dejligt hotel, som ligger i idylliske omgivelser på den smukke Waikkal strand, med udsigt til det indiske ocean. Dit værelse er indrettet elegant og rustikt i flotte, naturlige materialer og her har du masser af plads til store armbevægelser. Du har en stor terrasse, hvor du kan nyde morgen- og aftentimerne, mens du kommer helt ned i gear til lyden af havets brusen. På værelset har du også TV, aircondition og en minibar du kan hygge dig med. Du kan også vælge at bo i en stor og hyggelig hytte, der ligger lige over den rolige Ging Oya flod og ud til tropiske palmer. Start dagen med en super god morgenmad, med udsigt til det smukke hav. Nyd en forfriskende og farverig cocktail i baren eller tag en kølig dukkert i poolen. Gå en tur ned langs stranden, mens du mærker, hvordan sandet nærmest knirker under dine fødder som nyfalden sne. Når du ved aftenstid er mættet af solen og af at svømme rundt i det tyrkisblå hav, så kast dig over den dejlige aftensmad på resortets herlige restaurant. Der er fri adgang til internettet i alle fællesområderne. Hvis du mangler noget, så spørg det hjælpsomme personale – de vil hellere end gerne hjælpe dig!

Læs mere

Nuwara Eliya

Black Pool Hotel

Black Pool Hotel

Black Pool Hotel er et flot hotel, der ligger lidt uden for Nuwara Eliya. Det forholdsvis nye hotel er opført i kolonitidsstil og er moderne indrettet. De 50 værelser er rummelige og har alle tv, aircondition og WiFi. Black Pool Hotel byder på en restaurant, en bar og endda en lille tea lounge, hvor du kan nyde en dejlig kop te. Trænger du til at slappe af i kroppen, kan du tage en dukkert i den opvarmede pool (der nok bedst beskrives som lunken). Vil du hellere ud på eventyr, kan du leje en cykel – det er et populært område at opleve fra jernhesten. I det hele taget er hotellet et godt udgangspunkt for forskellige udflugter til te-plantager, vandfald og andre naturlige seværdigheder. Når du kommer sulten hjem efter en oplevelsesrig dag, er der dejlig mad at finde på hotellets buffetrestaurant. Her vil de ivrige tjenere gøre deres for, at du får en dejlig oplevelse. At det så hænder, at de vil gøre det så godt, at det næsten kan blive i overkanten, må du prøve at tage med et smil. 

Læs mere
Facaden

Grosvenor Hotel

Grosvenor Hotel ligger i en bygning, der oprindeligt blev bygget til den engelske guvernør. Kolonitidsstilen er bibeholdt både ude og inde, men stedet er slidt. Værelserne er store og her er en hyggelig lounge og have. Stedet ligger en kort tuk tuk tur fra byens centrum i rolige omgivelser.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Nurawa Eliya

Heritance Tea Factory

Heritance Tea Factory er et mindre hotel som befinder sig i en flot gammel tefabrik, og som er beliggende højt oppe i et bjergrigt område omgivet af natur. Køreturen fra Heritance Tea Factory til Nurawa Eliya tager 45 minutter. Hotellet er beliggende i flotte omgivelser, som teplantager og tågede bjerge. Værelserne har minibar, kabel-tv, økologiske teblade, samt eget badeværelse med badekar og regnbruser. Føler du dig energisk efter de lange gåture i bjergområderne, så gør brug af hotellets minigolf eller fitnessrum, og har du ømme ben kan du nyde en god omgang spabehandling, mens du tjekker din mail på hotellets tilgængelige WiFi-forbindelse. Restaurant Kenmare tilbyder buffet både til morgenmad, frokost og aftensmad, og der serveres østlige og vestlige retter. Har du nogle spørgsmål, vil det meget venlige personale strække sig langt for at hjælpe dig.

Læs mere
Facaden

Hotel Glendower

Hotel Glendower ligger lige ved siden af golfbanen og er som en gammel engelsk herskabsvilla med bindingsværk, velholdte græsplæner og roser i haven. Det er et rigtig smukt hus, men det er også af ældre dato, og det kan altså ses nogle steder, og badeværelserne kunne godt trænge til en lille makeover. Der er ofte ild i pejsen i stuen, masser af stemning i baren med noget, der i hvert fald ligner flotte, gamle Chesterfield sofaer og et over 100 år gammelt flot billardbord.

Læs mere
Jetwing St. Andrews

Jetwing St. Andrews

Jetwing St. Andrews var tidligere et privat palæ, men nu er det et charmerende og meget fint hotel, der ligger omgivet af den skønneste have. Den britiske kolonistil og charme er stadig intakt, så det er næsten som at træde tilbage i tiden. Beliggenheden er også rigtig god, og du kan gå ind til centrum på få minutter. Værelserne bærer præg af at være fra en anden tid, så de er lidt slidt, men her er hvad du skal bruge af sikkerhedsboks, TV og kaffe-/tefaciliteter. Hotellet ligger stor vægt på bæredygtighed, og derfor er der mange tiltag, som værner om både miljø, dyr og mennesker - bl.a. bruger de miljøvenlige energikilder, og de har etableret et vådområde ved siden af hotellet for at beskytte dyr og planter i området. Desuden har hotellet sin egen have, hvor de dyrker økologiske urter og grøntsager - det er naturligvis dem, du spiser i restauranten. Retterne er dejlige og meget velsmagende - også morgenmaden, og du kan også nyde en kold øl i hotellets bar, som minder om en traditionel britisk pub. Du vil straks føle dig godt tilpas i de hyggelige omgivelser, ikke mindst på grund af det søde personale. Og så kan du sidde og hygge ved pejsen og få varmen efter en lang dag med oplevelser.

Læs mere
Nuwara Eliya Golf Club

Nuwara Eliya Golf Club

Nuwara Eliya Golf Club er et simpelt, men udmærket hotel for dem, der enten spiller golf, eller godt kunne tænke sig at prøve det. Værelserne beskrives af hotellet selv som "uprangende", og her er heller ikke meget andet end en seng og et badeværelse at komme efter. Til gengæld er golfbanen her meget fin, og den ligger i smukke omgivelser. Golfklubben på stedet er kendt (og måske en smule snobbet), men klubben er åben for, at vi kan booke til vores gæster - og særligt for de golfinteresserede vil dette være en oplevelse. Om aftenen er der en særlig stemning ved pejseområdet, hvor du kan nyde en god whiskey, mens du tænker over dagens resultater på golfbanen. Der kan være koldt på værelserne om aftenen, men det er muligt at leje et varmeapparat for et mindre beløb. 

Læs mere
Oak Ray Summer Hill Breeze

Oak Ray Summer Hill Breeze

Oak Ray Summer Hill Breeze er et forholdsvis nyt hotel, der har en dejlig udsigt ind til Nuwara Eliya, der ligger lidt væk. Værelserne er pæne og rummelige og har tv, minibar, kaffe-/tefaciliteter og eget badeværelse, der dog kan være til den lille side. Derudover har værelserne også balkon, hvor du kan nyde udsigten over landskabet. Eftersom hotellet ligger i den mere kølige del af Sri Lanka, kan der blive køligt på værelserne – især om aftenen. Her kan du gøre brug af varmeapparatet, og så kan det være en idé at medbringe et par lune sokker. En anden måde at få varmen på, at bare ved at bevæge dig rundt på hotellet, for her er rigtig mange trapper! Det er derfor vigtigt, at du er godt gående, hvis du skal bo her. Hotellet byder også på en restaurant, hvor der er buffet både morgen og aften. Morgenbuffeten har et lille udvalg, mens aftenbuffeten byder på en blanding af vestlige, østlige og kinesiske retter. Også fra spisesalen kan du nyde godt af udsigten over det smukke landskab, og i baren kan du afslutte dagen med en drink.

Læs mere
Facaden

The Grand Hotel

Grand Hotel ligger i udkanten af byen og er C&C’s favorithotel i Nuwara Eliya! Det er en gammel guvernørbolig, der er lavet om til et smukt og charmerende hotel fyldt med masser af atmosfære og sjæl. Værelserne er dejlige. Få din eftermiddagste i den smukke salon og slap af i et af de hyggelige siddeområder. Her er en dejlig bar og 3 restauranter. Til hotellet hører en smuk have, hvor du kan nyde den skønne udsigt.

Læs mere
Facaden

Windsor Hotel

Windsor Hotel er et helt fint og enkelt hotel i hyggelig stil, der ligger centralt i byen ved en rundkørsel og tæt på små butikker og meget tæt på et lille marked (gå blot ca. 300 meter til venstre fra hotellet, og så er du omgivet af handlende). Hotellet er ikke et, du bliver blæst omkuld af at se på - det er ikke jordens mest spændende hotel. Der er en solterrasse med udsigt udover byen. Værelserne er pæne og rene, men nogle lidt slidte. Det kan være lidt koldt om vinteren, og det er ikke alle værelser, der har varmeapperat, men du kan tilkøbe et for ca. 25 kr. Der er små tv på værelserne og gratis trådløst internet på hotellet. I restauranten bliver der om aftenen serveret ok srilankansk mad - gå efter de lokale ris og karry-retter. Morgenmadsbuffeten er helt udmærket med bl.a. frisklavet omelet - dog er personalet ikke altid de hurtigste til, at få maden gjort klar. Personalet er venligt og smilende, men lidt stille - spørg efter Mr. Johnny, hvis der er nogle problemer. Der er køligt i bjergene, så husk sweater.

Læs mere

Passikudah

Rejser til Sri Lanka - Passikudah

Amethyst Resort

Amethyst Resort ligger ved den uberørte Passikudah Beach, og har en god beliggenhed med smuk udsigt over havet samt en flot strand. Resortet ligger blot 5 km fra togstationen Valachchenai, og kun 600m fra byens centrum. Amethyst Resort har en swimmingpool hvor fra der er udsigt til stranden, og der er WiFi til fri afbenyttelse på alle fællesområder. Receptionen har døgnåbent, og det meget venlige personale hjælper gerne med tøjvask, roomservice og rejsearrangementer. Værelserne har aircondition, fladskærms-tv, opholdsområde og skrivebord. Hvis du er til gyngende bevægelser, og ikke lider af søsyge, kan du indtage din mad på en ponton med dertil indrettet spisebord, og ellers tilbyder Restaurant Taprobane både østlige og vestlige retter som kan indtages fra deres velsmagende buffet. Restauranten har dog deres speciale i fiske- og skaldyrsretter hvilket anbefales at prøve. Du kan slutte dagen af i Kool Pool Bar eller Barrel Pub med en forfriskende drink.
 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka,Passikudah

Anantaya Resort & Spa

Anantaya Resort & Spa er et stort og skønt hotel, der ligger lige ud til stranden i Passikudah. Her er ro og højt til himlen, så du kan virkelig komme ned i gear og nyde stranden og udsigten over det blå hav. Selve resortet er rigitg flot opført, og værelserne ligger spredt ud i den flotte have i klaser af større og mindre bygninger. Det er altsammen moderne og flot, og her er både badminton, beachvolley, vandaerobic, fitnesscenter og mulighed for vandpolo, vandski, solnedangsture og en masse andre aktiviteter på vandet - så du kommer ikke til at kede dig! Som hotelnavnet også antyder, er her også en skøn spaafdeling, hvor du kan forkæle dig selv. Med et par forskellige restauranter at vælge imellem, kan du nemt holde sulten fra døren, og trænger du til en kølende og forfriskende drink i løbet af dagen, kan du nyde den i strandbaren med udsigt til havet. Værelserne er rummelige, hyggeligt indrettede og har en minibar, wi-fi og en dejlig balkon, hvor du kan sidde og nyde udsigten. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Passikudah

Karpaha Sands

Karpaha Sands er et smukt sted, der ligger midt i en kokosplantage lige ud til den 15 kilometer lange gyldne strand med helt klart vand. Her bor du fredfyldt, romantisk og langt fra alting i store og virkelig lækre telte, der fungerer som bungalows. Du bor som udgangspunkt i en Palam Suite ud mod vandet, så du kan sidde på din terrasse og se fiskerne gå i land. Du har et herligt udendørs badeværelse i fin stil med rå sten og smukke planter, så du kan tage bad med udsigt til kokospalmer eller stjerner. Her er naturligvis aircondition, blæser og gratis wifi, og der er virkelig kræset for indretningen. Personalet er fantastisk, og manageren Jerome gør alt, hvad han kan for, at dit ophold skal blive så let og godt som overhovedet muligt. Det kan mærkes! Maden i restauranten er skøn – seafooden kommer direkte fra de lokale fiskere, og grøntsager og frugter gror de i deres egen køkkenhave. Du har ingen undskyldning for ikke at komme ned i gear her. Du har nemlig både en flot infinity pool, du kan flyde rundt i, du kan få massage i spaen, slænge dig i loungen eller bare dase i en solseng eller sækkestol på sandet med en cocktail i hånden og nyde udsigten ud over vandet. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Maalu Maalu Resort & Spas

Maalu Maalu Resort & Spas

Maalu Maalu Resort & Spas er et lækkert hotel, som ligger helt ud til stranden på østkysten. Det er ikke et kæmpe strømlinet resort, men et rigtig skønt og afslappet sted, hvor personalet er meget opmærksomme og smilende. På dit dejligt store værelse har du minibar, TV, WiFi og terrasse, så du kan slappe af udenfor inden sengetid. I restauranten spiser du god mad, og på stranden kan du også nyde mad eller en frisk drink i sandet. Du vælger selv, om du vil køles af i poolen eller hoppe en tur i havet, for begge dele er lige inden for rækkevidde. ​

Læs mere

Sigiriya

Poolen

Aliya Resort & Spa

Aliya Resort & Spa er et forholdsvis nyt og flot hotel i smukke omgivelser, der ligger med en fantastisk udsigt til Sigiriya Rock. Arkitekturen er moderne og monstrøs, men går flot i spænd med de natursmukke omgivelser. Værelserne er moderne og flot indrettet, ofte med udsigt til Sigirirya Rock fra balkonen. Her er en lækker, stor infinity swimming pool med smuk udsigt til Sigiriya Rock. Her er også et meget veludstyret fitness center med en entusiastisk træner samt et spa med traditionel massage. Her er 4 restauranter med mange valgmuligheder og en lækker stor morgenbuffet, og en bar med venlig service. Der bliver spillet hyggelig live musik om aftenen i barområdet, hvor der er fin udsigt til poolen, der om aftenen har fin lys, der skifter farve i vandet. Hotellet ligger 30 minutters kørsel fra Sigiriya Rock.

Læs mere
Amaara Forest

Amaara Forest

Amaara Forest er et skønt sted, der – som navnet antyder – ligger smukt omgivet af skov. Selve haven er nærmest en jungle med små stier i tæt bevoksning af træer. Værelserne er rigtig gode, og her er gratis wifi, TV og DVD-afspiller. Ved poolen midt i haven kan du dovne den i en liggestol og tage en kølig dukkert – eller bare ligge og nyde livet og de smukke, grønne omgivelser. Restauranten er lidt dyr, men til gengæld er maden altså også virkelig god, også morgenmadsbuffeten! Hvis du trænger til mere afslapning end den smukke natur og dejlige pool kan byde på, så tag og besøg hotellets spa, hvor du kan få lækre behandlinger og kommer ud som et helt nyt menneske. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Sigiriya

Camellia Resort & Spa

Camellia Resort & Spa er et udmærket hotel, der ligger i rolige omgivelser ca. 20 minutters kørsel fra Sigiriya Rock. Her bor du lidt isoleret og midt i den grønne natur - så hold øjnene åbne efter aber i trætoppene! Værelserne er store, men lidt sparsomt indrettet. Dog får du både aircondition, minibar, et flot badeværelse og din egen balkon eller terrasse, hvor du kan hvile benene efter en oplevelsesrig dag. Der kan være lidt lydt på værelserne, så det kan være en idé at huske ørepropperne, hvis ikke du sover så tungt om natten. Hotellet byder desuden både på en fin pool, en lille spaafdeling og en restaurant, der serverer god mad. Personalet er meget gæstfrie, så de vil gøre deres for, at du føler dig velkommen.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Sigiriya

EKHO Lake House

EKHO Lake House er et godt hotel, som ligger lige ud til den smukke sø Parakrama Samudras. Dit værelse er pænt og hyggeligt indrettet med rustikke møbler. Her har du både aircondition, TV, minibar og en terrasse, hvor du kan nyde morgen- og aftentimerne. Nyd et super godt måltid i restauranten, der byder på dejlige forskellige retter. Her kan du stille sulten med udsigt over den smukke sø. Tag en forfriskende dukkert i den lille pool, mens du kommer helt ned i gear. Du har adgang til WiFi, men forbindelsen er ikke den bedste – men hvad skal du også med WiFi, når du bor i så smukke omgivelser? Hvis du mangler noget, så spørg det hjælpsomme personale – de vil hellere end gerne hjælpe dig!

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Sigiriya

EKHO Sigiriya

EKHO Sigiriya er et godt hotel, der ligger i gåafstand til den berømte Sigiriya Rock, som vi på dansk kalder Løveklippen. Dit værelse er indrettet i hyggelige, naturlige materialer, hvor du både har aircondition og minibar du kan hygge dig med. Værelserne er rummelige, så her har du plads til store armbevægelser. Du stiller sulten i restauranten, men maden er ikke noget særligt – så er det jo godt, at du bor rigtig tæt på andre hyggelige restauranter, hvor du kan nyde dejlig mad. Der er gratis WiFi i alle fællesområderne, hvis du har brug for at sende en mail eller tjekke de sociale medier. Manageren Sashi er virkelig imødekommende og gør alt for at hjælpe dig, hvis du har brug for det.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Elephas Resort

Elephas Resort

Elephas Resort er et nydeligt nyt hotel med 30 minutters kørsel til Sigiriya Rock, hvor du kar mulighed for at tage en klatretur på stenen. De 16 værelser er pæne og rene med et hyggeligt lille træ bygget ind i badeværelset - der er gratis trådløst internet adgang. Der er en udmærket udendørs swimming pool og et legepladsområde til børn. Den hyggelige restaurant serveres lækker srilankansk, kinesisk og europæisk mad af et venligt og hjælpsomt personale.

Læs mere

Hotel Sigiriya

Hotel Sigiriya er et rigtig skønt og godt hotel. Det er et eksotisk sted med en flot have, en kæmpe pool og et dejligt spa område. På dit gode og pæne værelse har du alle nødvendigheder. Her er en rigtig dejlig stemning, så du bare kan slappe af i dejlige omgivelser. Fra hotellets pool er der den smukkeste og mest storslåede udsigt til Løveklippen. Maden på restauranten er super god og der er et stort udvalg af sri lankansk mad. Personalet er venligt og servicen god.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Sigiriya

Hotel Wewa Addara

Hotel Wewa Addara ligger forenden af en lille grusvej midt i de grønne omgivelser omkring Kayanwala søen. Du forventer nærmest ikke at finde et hotel her, men det ligger der altså! Det er et super dejligt sted bygget i moderne stil med pæne, enkle værelser, hvor du har gratis wifi, aircondition og sikkerhedsboks. Du kan hoppe en tur i den kolde pool og holde udkig efter aber i trætoppene eller bare nyde udsigten til Løveklippen. Der er omkring 3 km til klippen. I restauranten kan du spise dejlig srilankansk mad om aftenen og vestlig morgenmad om morgenen – og personalet er super!

Læs mere
Poolen

Kassapa Lions Rock

Kassapa Lion Rock er opkaldt efter den konge som byggede paladset på toppen af Sigiriya klippen. Hotellet består af en række chalets der er rene og komfortable, beliggende i skønne omgivelser. Hotellet ligger i den lille landsby Didampathaha, og du kan svømme i poolen med udsigt til Sigiriya klippen!

Læs mere
Haven

Melrose Villa

Melrose Villa er et hyggeligt og velfungerende guesthouse beliggende i en dejlig have med udsigt til Sigiriya klippen. Her er kun 6 bungalows med enke og rene værelser. Maden i restauranten er dejlig, og da stedet er familieejet, er servicen helt i top.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Sigiriya

Seerock The King's Domain

Seerock The King’s Domain er et meget flot hotel med 12 hytter, der ligger i Sigiriya. Vil du gerne forkæles, og samtidig være midt i Sri Lankas autentiske natur, er Seerock The King’s Domain det helt rigtige sted at vælge. Der er gratis internetforbindelse på alle hotellets områder - smæk kroppen op på luftmadrassen, og flyd rundt i swimmingpoolen mens du daser til langt ud på dagen. Alle værelser har aircondition, fladskærms-tv, elkedel, opholdsområde og eget badeværelse med badekar eller bruser. Hotellets restaurant, Restaurant Pavillion, serverer smagfuld morgenmad, frokost og aftensmad, som du burde kaste dig over, da maden smager rigtig godt! Slut dagen af med en forfriskende drink, på King’s Lounge.

Læs mere

Sigiriya Village

Sigiriya Village hotel er et hyggeligt og fredeligt hotel, der ligger midt i idyllen af en naturpark. Hytterne er velindrettet i en smuk srilankansk stil med air-con, tv mv. I haverne imellem hytterne er der små søer med åkander og det er arrangeret så det ligner naturen i området - tanken har været at skabe en landsby i landsbyen. Der er en fin udendørs swimming pool med god mulighed for at søge skygge, spa og en dejlig restaurant med udsigt direkte ud til Sigiriya Rock. Nyd den dejlige have med masser af træer og planter - hvis du er heldig, ser du både aber, varaner og flyveegern rundt omkring i træerne. Hotellet ligger kun 5 minutters kørsel fra Sigiriya Rock, hvor man har mulighed for at tage en klatretur på stenen.

Læs mere

Sinharaja regnskoven

Rainforest Ecolodge

Rainforest Ecolodge er et hyggeligt lodge, der ligger midt ude i naturen, på kanten til regnskoven. Den smukke køretur hertil går gennem det frodige, bjergrige landskab, og du får virkelig en fornemmelse af, hvor øde og ubeboet området er. Du bor i en af de 16 hytter, som ligger spredt i en frodig teplantage, og de er alle bygget i genbrugsmaterialer. Hytterne er moderne, og her er både et dejligt soveværelse, badeværelse og en lille terrasse, hvor du kan nyde udsigten til temarkerne og lytte til lyden af regnskovens vandfald og vilde dyr. Maden er rigtig lækker, og den er lavet på friske, økologiske råvarer fra nærområdet, og den får helt sikkert dine tænder til at løbe i vand! Personalet er sødt og hjælpsomt, og de vil meget gerne hjælpe dig med at arrangere udflugter ud i regnskoven - så der er ingen undskyldning for ikke at opleve den dejlige natur, de brusende vandfald og de farverige fugle på tæt hold på vandreture i området. Dette er ikke det billigste hotel i Sri Lanka, men et ophold her er en helt unik oplevelse!  

Læs mere

Talalla

Rejser til Sri Lanka - Talalla Retreat

Talalla Retreat

Talalla Retreat er et virkelig dejligt resort, og det er tydeligt, at her er en rigtig stor kærlighed til natur, sundhed og livsstil. Værelserne ligger i en grøn have fuld af palmer og buske, og her tager du bad under åben himmel i det udendørs badeværelse. Her er ikke så mange rigtige vægge, men bambusforhæng som du ruller op og ned, så du bliver lullet i søvn til lyden af bølger og legende aber. Talalla Retreat er C&C’s foretrukne yogaresort på Sri Lanka. Her er tre shalaer med yogaundervisning fra morgen til aften, og underviserne er dygtige – de kommer fra hele verden, bl.a. fra Australien ligesom resortets ejer. Her er selvfølgelig også surfing og wellness, så du kan røre dig og slappe af med noget velvære. Restauranten er super god med dejlig mad og virkelig dygtige kokke! Resortet ligger ud til stranden, hvor du kan bade og gå lange ture langs palmerne, og så er her også et fint poolområde, der indbyder til mange timers afslapning i vandet.  

Læs mere

Tangalle

Anantara Peace Haven Tangalle Resort

Anantara Peace Haven Tangalle Resort

Anantara Peace Haven Tangalle Resort er et sted for de meget, meget forkælede! Det er skønt sted, der ligger lige ud til palmerne og den smukke strand. Der er store bølger på stranden, men fra infinitypoolen har du den mest fantastisk udsigt ud over vandet! Værelserne er ekstremt flotte, og her har du både minibar, vinkøler, wifi, Nespresso-maskine, tefaciliteter, TV og en super balkon, hvor du kan sidde og nyde udsigten. Her er også badeværelse med badekar og glasvæg, så du kan kigge ud i hotelværelset. Du spiser fantastisk mad på hotellets restauranter - her er fire, heriblandt en italiensk og en srilankansk, og så er her en bar og en te-lounge, hvor du kan nyde din eftermiddagste. Her er også yoga, spa, fitnesslokale, tennis og badminton, så der er rig mulighed for velvære og motion.

Læs mere

Goyambokka Guest House

Goyambokka Guest House er et dejligt, charmerende og meget lille sted, der ligger omkring 2 km fra Tangalle, og du skal gå ca. 100 meter ad en sti for at komme til den lille strand. Her er hyggeligt og fredeligt, og det søde personale bidrager til en næsten hjemlig atmosfære. Haven er et helt kapitel for sig selv, for det er nærmest en jungle med de mange palmer, buske og blomster, og midt i det hele ligger poolen som en lille oase. Nogle af villaerne er moderne og andre lidt mere gammeldags, men de er simple og gode. Du har aircondition og en hyggelig altan, hvor du kan slappe af med en god bog til lyden af fuglesang. Maden i restauranten er fremragende – især deres fisk og skaldyr. Stranden er flot, men der er meget strøm! Stedet er populært, så du skal være hurtigt ude, hvis du vil sikre dig plads her. 

Læs mere
Lagoon Paradise Beach Resort

Lagoon Paradise Beach Resort

Lagoon Paradise Beach Resort er et stort, flot resort, der har det hele til familier og par. Stranden er flot, men her er kraftig strøm - et stykke nede ad stranden, har man lagt bølgebrydere ud, så der er små rolige "bassiner" at bade i. Her er også en dejlig, lille pool midt i alle palmerne. Hotelbygningerne er hvide og enkle, men værelserne er gode, og du har air condition - cabana-værelserne er de bedste, så dem vil vi forsøge at booke til dig, men der er desværre kun seks. Overalt er folk søde og smilende, så du føler dig hjemme her i de dejlige omgivelser. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Tangalle

Nature Lanka Ayurveda Health Resort

Nature Lanka Ayurveda Health Resort er, som navnet antyder, et resort med fokus på ayurveda-behandlinger. Her skal du bo, hvis du ønsker at prøve et ophold med fokus på velvære og udrensning ved hjælp af de ældgamle ayurveda-metoder. Ved ankomst snakker du med en behandler til en konsultation, og der bliver derefter lavet en skræddersyet plan for dit ophold - og så kan du ellers nyde godt af de forskellige behandlinger, og af den mad, der bliver lavet specielt til dig. Resortet har 16 værelser, der ligger i hytter fordelt rundt i den grønne have. Værelserne er simpelt indrettede med egen terrasse, solopvarmet vand og mulighed for at gøre brug af aircondition. Omgivelserne er skønne med masser af planter og træer, afslapningsområder, pool og en beliggenhed lige ud til stranden. Overalt finder du en afslappende og rolig stemning, så du kan komme helt ned i gear. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Palm Paradise Cabanas & Villas

Palm Paradise Cabanas & Villas

Palm Paradise Cabanas & Villas er virkelig et skønt sted! Det ligger lige ud til dejlige Goyambokka Beach et par kilometer fra Tangalle by, så her er fred og ro. Her er en fin pool ved siden af en lille restaurant med god mad, og så har de en større hovedrestaurant. Her kan du nyde lækre cocktails og seafood, mens du sludrer med det søde, smilende personale. Der er ikke så stor variation i maden, men den er god. Ejerne er et tysk ægtepar, der ikke blander sig så meget i hverdagen. Stranden er skøn, men her kan godt være strøm og bølger, så hvis du vil have helt roligt vand, må du en tur i poolen. Hotellet er opdelt i to afdelinger, så du bor enten i cabanas eller villaer, som ligger spredt rundt i en jungleagtig have - det er det tætteste, vi kommer på Coco Beach i Sri Lanka. Hvis du bor i cabanas spiser du et andet sted, end hvis du bor i villa.

De fine cabanas er rigtig godt og enkelt indrettet, og her er myggenet. De er bygget af lækkert træ med lertagsten. Her er ikke aircondition men i stedet luft mellem hyttens tag og vægge - det gør, at der er en kølig brise, og du kan falde i søvn til lyden af strandens bølger. Udenfor din cabana slapper du af i hængekøjerne eller på din terrasse og nyder livet under palmerne.

Villaerne er den opgraderede version af de skønne cabanas. De er lidt mere som små huse af flot, mørkt træ med store og flotte værelser, hvor du både har aircondition og WiFi. Nogle er to-etagers familievillaer og andre er lidt mindre villaer, men fælles for alle er, at de har fine terrasser, så smid benene op og nyd de fantastiske omgivelser i den smukke jungleagtige have med udsigt til vandet.

Læs mere

Tissamaharama (Yala)

Poolen

Chaarya Resort & Spa

Chaarya Resort & Spa er et super dejligt hotel, der ligger omkring en skøn have, hvor der på begge sider af haven ligger hyggelige, enkle standardværelser, som er pæne og hyggeligt indrettet. Her er en vidunderlig pool, hvor du kan køle dig ned med en dukkert efter en tur i nationalparken, eller også kan du bare spadsere en lille tur i den grønne have og nyde omgivelserne. Restauranten er god og varieret både morgen og aften - dog en anelse spisesalsagtig. Personalet er venligt og imødekommende - måske en anelse uopmærksomt, og så taler de ikke alle lige godt engelsk. Der er ikke supergodt lydisoleret, så måske kan du høre lidt larm fra de festlige gæster om aftenen.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Tissamaharama

EKHO Safari

EKHO Safari er et rigtig godt hotel, der ligger i flotte, grønne omgivelser lige ud til den smukke sø Tissa. Dit værelse er hyggeligt indrettet med møbler i naturlige materialer og varme, brune farver. Du har både aircondition, WiFi, køleskab og minibar du kan hygge dig med. Her kan være lidt lydt på værelset, så husk ørepropperne. Spis mad der er kræset om i restauranten, mens du nyder den flotte udsigt over søen. Brug dagen ved poolen, hvor du kan tage en forfriskende og kølig dukkert eller slikke sol på en af solsengene. Du kan også gå en hyggelig tur rundt om søen, og se alle de flotte fugle, der bor her. Hvis du vil på opdagelse ligger hotellet blot 20 minutters kørsel fra Yala Nationalpark. Personalet er rigtig venligt og gør sit bedste for, at du får et dejligt ophold.

Læs mere
Poolen

Hibiscus Garden Hotel

Hibiscus Garden Hotel er et rigtig hyggeligt hotel, der ligger i en skøn have. Ofte tiltrækker de dejlige omgivelser faktisk sjove dyr som påfugle og slanger! Hotellet ligger perfekt til at tage på udflugt til fx Yala nationalpark eller de omkringliggende fuglereservater. Værelserne er pæne - alle med air-con og der er Wifi ved restauranten. Hotellet har en dejlig swimming pool og en lækker buffet.

Læs mere
Poolen

Priyankara Hotel

Skønt mellemstort hotel med god service, god mad og hvor tingene fungerer. Her er en dejlig pool og skøn udsigt til naturen. Gode værelser med rimelig nye badeværelser og de nødvendige faciliteter. En lille upgrade fra de øvrige hoteller i Tissamaharama.

Læs mere
Poolen

Taprospa Tissa

Taprospa er et simpelt hotel, og det er ikke helt nyt, men det ligger rigtig smukt ned til Tissa sø. Værelserne er enkle og rene og alle med tv, aircondition mm. Der er trådløst internet tilgængeligt i lobbyen, og der er en udmærket pool med udsigt udover søen. Maden på restauranten er god, men du kan ikke få så meget forskelligt.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Tissamaharama

Wild Panthera Yala

Wild Panthera Yala ligger I Yala ved vejen Sithulpawwa, 10 km fra indgangen til Yala Nationalpark. Her får du skønne grønne omgivelser, med kort afstand til autentisk dyreliv i nationalparken. Du kan være så heldig at få lov at se elefanter, krokodiller og leoparder. Der er ingen luksusværelser her, men du få til gengæld lov at sove i lækre telte, med fantastiske senge. Alle telte har aircondition, en simpel udendørs swimmingpool og eget badeværelse. Og skulle din sultne mave knurre som en vild leopard, kan du besøge stedets restaurant, hvor der bliver serveret morgenmad, frokost og aftensmad, som eftersigende skulle være velsmagende. Hvad med en madpakke til morgendagens tur? Det kan stedets restaurant sørge for.

Læs mere

Trincomalee

Rejser til Sri Lanka Trincomalee Nilaveli

Amanta Beach Resort

Amanta Beach Resort ligger ud til stranden ved Nilaveli, og det er et af de slags hoteller, du vil huske. Det er et lille og super hyggeligt sted, og man kan virkelig mærke, at ejeren Tharuka brænder for det. Du bor på et pænt og rent værelse med aircondirion, der er simpelt, men moderne indrettet. Du har gratis WiFi overalt, så om du slapper af ved den lillebitte pool, eller nyder et hjemmelavet måltid i den lille restaurant, kan du være online. Vil du hellere koble fuldstændig af, er du heldigvis kommet til det rigtige sted. Amanta Beach Resort ligger nemlig lidt isoleret i meget smukke og fredelige omgivelser, hvor der ikke er meget fest og ballade. Trænger du til lidt larm i ørerne udover havets brusen, er det dog nemt at tage en tuk-tuk ind til lidt mere livlige områder. Vil du bruge dagene på at komme på oplevelse, kan du spørge det søde personale om hjælp. De vil hellere end gerne hjælpe dig med at arrangere udflugter, så du kan opleve området, som de selv elsker så højt. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Anilana Hotel

Anilana

Anilana er et rigtig lækkert og godt hotel, som ligger i et skønt og afslappet område på stranden. Du bor i et dejligt og rent værelse med blandt andet TV, skrivebord og minibar. Der er også wifi-forbindelse, så du kan holde dig opdateret. Tag et måltid mad på en af hotellets restauranter, hvor der er mulighed for at få prøvet lidt at hvert. Du kan også nyde stemningen på tagterrassen eller strandbaren, hvor bartenderne kan lave dig en god cocktail. Personalet er i det hele taget venligt og taler helt fint engelsk. Hop i en af de to pools på hotellet eller gå ned og bad i havet, hvis du er mere til det livlige vand. Hvis du bliver træt af at ligge og slænge dig ved pool-området eller læse en god bog under et træ i den dejlige have, er der rig mulighed for at tage ud på eventyr!

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Cardamon Hotel

Cardamon Hotel

Cardamon Hotel er et nyere hotel uden den helt store charme, men detligger godt - lige ned til Nilaveli Beach. Her er et stykke vej til alting, så hvis du vil ud at spise eller se området, kan du bestille en taxi eller leje en bil. Dit værelse er stort og rummeligt, og du har WiFi, aircondition og TV. Hotellet er ejet af kinesere, så restauranten serverer mest kinesisk mad, og mange af gæsterne er også kinesere. Morgenmaden er simpel, og der serveres ikke alkohol på stedet, så vil du nyde en drink, må du på tur med taxi. Tag et dyp i poolen eller nyd det gyldne sand på stranden, mens du nyder solen. Fra hotellet kan du komme på snorkleture til koraller i nærheden, og i vandet ud for hotellet kommer der ofte hvaler og delfiner forbi, så hold øje med vandet – måske er du heldig.

Læs mere
En lille bungalow ud til poolen

Jungle Beach Resort

Jungle Beach Resort er et lækkert og stemningsfuldt hotel, som ligger i udkanten af fiskerlandsbyen Kuchchaveli og en halv times kørsel fra Trincomalee. Resortet er omgivet af frodig, grøn natur og ligger lige ned til en lækker, hvid sandstrand. Værelserne er lækre og unikt indrettet, og du får internet og pool med i købet. Du har også mulighed for at dyrke yoga og få dejlige spabehandlinger. Restauranten serverer lækker mad i det udendørs restaurantområde, og du kan få serveret maden direkte på stranden og nyde den med fødderne i sandet.

Læs mere
Nilaveli Beach Hotel

Nilaveli Beach Hotel

Nilaveli Beach Hotel er et flot strandhotel midt på den berømte hvide Nilaveli strand. Det er en del af Tangerin hotelkæden, som også ejer Grand Hotel i Nuwara Eliya. Her er dejlig mad - prøv en frisk wrap til frokost og nyd om aftenen den store buffet, hvor der ofte er grillet fisk. En flot pool, små aber i træerne og egern hist og her - skønt er her altså. Værelserne er helt fine og meget enkle. Ved stranden er der rigtig god snorkling, så det er bare på med svømmefødder og snorkelmaske og så af sted.

Læs mere

Nilaveli Beach Resort

Nilaveli Beach Resort er et rigtig godt og dejligt resort lige ud til stranden, væk fra larm og trafikstøj, så du virkelig kan nyde roen og lytte til havets bølger. Den eneste by lige i nærheden, er en lille, rolig fiskerby. Du bor i en rigtig skøn bungalow-hytte, der er veludstyret med blandt andet minibar på værelset. Wifi-forbindelsen er ikke så hurtig. Morgenmaden er god og stor, så du kan helt sikkert finde noget, du godt kan lide, og du kan også spise aftensmad på hotellet. Der er ikke mange andre restauranter lige i nærheden, men det gør ikke så meget, for maden er rigtig lækker. Du kan vælge mellem forskellige lokale- og internationale retter - og der er masser af fisk! De ansatte er søde og hjælpsomme. Der er ingen pool, men du har jo også strandens bølger. På hotellet kan du virkelig slappe af, læse en masse bøger og gå lange ture langs stranden. 

Læs mere
Dejlig pool

Pigeon Island Beach Resort

Pigeon Island Resort ligger midt på Nilaveli stranden lige overfor Pigeon Island. Her er store, solrige værelser og nye badeværelser. Manageren Patrick går meget op i maden så det er rigtig delikat mad der serveres - særligt seafood. Så er der en hyggelig strandbar, hvor du kan købe farverige cocktails. Hotellet tilbyder de lækre Ayurveda behandlinger, en ældgammel behandlingsform med urter. Hotellets personale kan ligeledes være behjælpelige med at arrangere spændende turer i området, særligt til Pigeon Island hvor der er rigtig god snorkling.

Læs mere

Skandig Beach Resort

Skandig Beach Resort er et helt nyt hotel, som ligger lige ud til en dejlig strand. Ikke nok med det, så ligger Koneswaram templet og Fort Frederick kun få kilometer fra hotellet. Dit værelse er meget rart og rummeligt, og så har du både køleskab, TV og gratis wifi-forbindelse, så du kan holde dig opdateret på medierne. Om morgenen kan du både vælge retter fra a la carte-menuen eller tage for dig i buffeten - der er noget til enhver smag. Har du lyst til at blive kølet lidt ned efter nogle timers solbadning, så er der en stor pool, hvor du kan svømme lidt rundt. Har du små børn med, så kan de også glæde sig over den lille børnepool, hvor de kan lege rundt. Poolen ligger i haven, som ligger ud til stranden - du har simpelthen det hele samlet ét sted. Du kan også tage i fitnessrummet, hvis du har lidt energi der skal brændes af. De ansatte er imødekommende og tager godt imod dig.

Læs mere
Poolen

Trinco Blu by Cinnamon

Trinco Blu by Cinnamon er et stort, smukt hotel, som ligger i udkanten af byen lige ud til en lækker sandstrand. Hotellet er lyst og rummeligt med en behagelig atmosfære. Fra dit værelse har du udsigt over havet og det lækre poolområde. Hotellet har en bar og hele to restauranter. Den ene restaurant ligger helt nede på stranden, så du kan sidde med fødderne i sandet, mens du spiser. Der er internetadgang på alle fællesområderne, og stedet har sin egen dykkershop.

Læs mere

Udawalawe Nationalpark

Rejser til Sri Lanka - Athgira River Camping

Athgira River Camping

Athgira River Camping er mere en miljøvenlig campingplads end et hotel. Lige ved Rakwana flodens bred bor du i møblerede telte midt i naturen, hvor der ikke er sparet på hyggen. Dit telt er stort og har egen terrasse med stole. Inde i teltet har du seng, tøjstativ, blæser, elektricitet, myggenet, eget badeværelse med koldt vand og endda WiFi. Du spiser dine måltider i restauranten i den overdækkede hytte eller under åben himmel.  Selvom du bor på en miljøvenlig campingplads er det ikke primitivt – du kan både svømme en tur i poolen og slå dig løs på badmintonbanen. Svøm i floden eller lej en cykel ved det søde personale og tag en tur rundt i området – hold øjnene åbne, der bor mange dyr og fugle her.

Læs mere

Centauria Wild

Centauria Wild er et stort og flot nyere hotel, som kun ligger én km fra den skønne Udawalawe Nationalpark. Rundt omkring hotellet er der grønne planter og farvestrålende blomster, så du rigtig kan mærke, at du er tæt på den skønne srilankanske natur! På dit dejlige værelse har du både aircondition, TV og WiFi – alt er helt nyt. Tag en dukkert i den skønne pool eller bliv trykket lidt på i hotellets spa. Spis på hotellets restaurant og gå en tur ned ad vejen om aftenen og se ud over søen kun fem minutter fra hotellet. Er det blevet tid til hygge om aftenen, så smut i baren og få en drink!

Læs mere

Grand Udawalawe Safari Resort

Grand Udawalawe Safari Resort er et godt resort, som ligger kun ti minutters kørsel fra Udawalawe Nationalpark. De rummelige værelser er gode og har aircondition og TV. Hotellet ligger i byen, men byder på grønne omgivelser med masser af planter og en dejlig have, hvor du måske møder både aber og øgler. Trænger du til en kølig dukkert efter en dag i nationalparken, har hotellet naturligvis også en lille pool. Det venlige personale står parat til at hjælpe dig, så spørg dem endelig, hvis du er i tvivl om noget. På hotellets restaurant kan du spise gode lokale retter.  

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Udawalawa

Wild Elephas Udawalawa

Wild Elephas ligger i Udawalawa, 10 km fra Udawalawa Nationalpark, hvor du kan komme helt tæt på det flotte dyreliv, og være heldig at se både elefanter og vandbøfler. Her får du en autentisk oplevelse midt i natur, og flotte grønne omgivelser. Du får ingen spabade, fladskærms-tv med nyeste film, og du skal ikke regne med, at der er en brugbar internetforbindelse. Til gengæld får du overnatning i telt, med en masse fuglefløjt og naturlyde, i en meget komfortabel seng. Har du svært ved at få tiden til at gå, så spring i swimmingpoolen og slap af resten af dagen. I restauranten bliver der serveret asiatisk morgenmad, og alle andre af dagens andre måltider, kan også indtages på stedets restaurant.  

Læs mere

Unawatuna

Facaden

Beach Bungalow

Beach Bungalow er et pænt og enkelt lille hotel der ligger ud til havet. Her er blot 10 værelser og hyggelig atmosfære. Ejeren er en meget venlig ældre mand, som er ven af C&C Travel og som kan hjælpe med det meste. Bemærk at hotellet ikke ligger direkte ud til stranden, du skal gå i ca. 3 minutter, og så har du sand mellem tæerne. Bemærk også at hotellet ikke har alkohollicens, og det er derfor ikke muligt at købe alkohol på hotellet.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Unawatuna

Calamander Unawatuna Beach (UBR)

Calamander Unawatuna Beach (også kaldet UBR) er et flot resort lige ud til vandet ved Unawatuna strand. Det er da også stranden, der er omdrejningspunktet for aktiviteterne her. Slap af på stranden, spil beach volley, dyrk yoga med havudsigt, plask rundt i en af de tre swimmingpools, og tag på kajaksejlads. Når sulten og tørsten melder sin ankomst, bliver der serveret mad og drikke i hotellets restauranter og barer, og ellers er der et større udvalg på de mange spisesteder langs stranden. Værelserne er lyse, enkle og forholdvis nyrenoverede. Nogle enkelte værelser har delvis havudsigt, men alle værelser har wifi og en balkon/terrasse.

Læs mere
Det dejlige resort

Coco Bay Unawatuna

Coco Bay Unawatuna er et rigtig skønt, nyt boutique resort, som ligger lige ud til sin egen private strand i den fjerne ende af den travle hovedgade. Her er dejlig fredeligt, og du kan gå ned til Jungle Beach på kun få minutter. De 16 værelser er pænt indrettet med orange detaljer og en hyggelig balkon, hvor du kan sidde og nyde udsigten ud over vandet. Derudover er der aircondition, tv, DVD, gratis internet, minibar, kaffe/te-faciliteter og en jacuzzi, hvor du kan dase efter en lang dag på stranden. Hotellet har fået den gode idé at have en sæbe- og en pudemenu, så du kan selv vælge din yndlingssæbe og den bedste pude fra deres udvalg! Ved poolen kan du dovne den i en liggestol med en drink i hånden og kigge ud over havet – og måske spotter du en abe eller to i palmerne over dig. Du spiser lækker mad på restauranten ved stranden – de har alt muligt forskelligt som pizza, skøn seafood og srilankansk mad, og du kan også ønske retter hos det søde personale. Maden er dog lidt dyr, skal det lige siges. 

Læs mere
Poolen

Hotel Flower Garden

Hotel Flower Garden er et hyggeligt resort, der ligger 500 meter fra havet. De små, enkle bungalows ligger smukt i den tætte, grønne jungleagtige have med poolen i midten. Hotellet er perfekt, hvis du ønsker pool og grønne omgivelser, men stadig gerne vil have stranden tæt på. Stranden ligger mere præcist en gåtur på 6-8 minutter væk. Stedet er måske lidt slidt, men det er et af Enricos helt klare favorithoteller i Unawatuna. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Unawatuna

Hotel J Unawatuna

Hotel J Unawatuna er et godt og enkelt sted, der ligger omkring 15 minutters gang fra stranden. Hotellet er pænt og stilrent med 31 værelser i bygningerne rundt om den dejlige pool. Værelserne er holdt i lyse farver – der er 31 af dem, og her har du gratis wifi, aircondition og regnvejrsbruser. Der er også fem sovesale, så du vil garanteret også støde på et par backpackere. På Café J spiser du god mad til rimelige priser, og du kan også få dig en cocktail om aftenen. De ansatte er søde og imødekommende, og det er et sted, hvor du bare føler dig godt tilpas. Skal du til vandet, er det bedst at tage en tuctuc, for vejen er lidt trafikeret.

Læs mere

Joe's Resort Unawatuna

Joe's Resort er et godt hotel, som ligger lige ved en skøn strand. Dit værelse er dejligt og rummeligt, udstyret med fx aircondition, wifi-forbindelse og hårtørrer. Hotellet ligger centralt og tæt på en hovedvej - du må derfor forvente noget trafikstøj. Til gengæld har du den dejligste udsigt over havet fra tagterrassen, hvor du også kan tage et forfriskende dyp i poolen. Maden på restauranten er rigtig god, rigelig og frisk, både morgen, middag og aften. Smag fx lidt fra fisk- og skaldyrsmenuen - det kan varmt anbefales. Devika og Ravi, som styrer stedet, er super hjælpsomme, søde og opmærksomme. Generelt er alle ansatte utroligt smilende og servicemindede, og du vil hurtigt mærke den afslappende, hjemlige og varme stemning. Gå en lang tur langs stranden - og nyd måske solopgangen eller solnedgangen. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Galle

Jungle Village

Jungle Village er et dejligt miljøvenligt hotel, der ligger i jungleagtige omgivelser væk fra byens støj og spektakel. Her er der en fredfyldt atmosfære, hvor du kommer helt tæt på naturen. Du bor på et pænt værelse med aircondition og køleskab. Du kan også sende en mail - der er nemlig helt fint fungerende WiFi-forbindelse. Du stiller sulten i restauranten, hvor maden er lavet på dejlige økologiske råvarer. Hotellet ligger blot i 5 minutters gåafstand til den berømte strand Jungle Beach, der modsat Unawatuna Beach har helt roligt vand – så her kan du nyde en lille spadseretur i grønne smukke omgivelser. Du kan også få en forfriskende dukkert i poolen, hvor du bliver kølet af, mens du nyder alle naturens dyrelyde - måske kan du være heldig at se en abe eller forskellige spændende fugle. Personalet gør alt for, at du føler dig velkommen og er meget hjælpsomt – de er ikke så gode til engelsk, men du når langt med fagter og et venligt smil. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Unawatuna

Nooit Gedacht Heritage Hotel

Nooit Gedacht er C&C's favorithotel i Unawatuna. Det er et historisk og unikt sted, der blev bygget af en hollandsk guvernør i 1780. Bygningen blev brugt til officielle pligter indtil 1895, hvor det blev købt af den nuværende ejers, Ms. Pragnas, tiptiptipoldefar. Nooit Gedacht er mere et hjem end et hotel og er måske ikke så professionelt drevet som andre hoteller, men det bidrager til den dejlige atmosfære. Personalet er dygtige, søde og smilende. Spørg dem og fortæl dem, hvad du har brug for. Hotellet består af den gamle hovedbygning og en ny bygning med 20 pæne og fint indrettede værelser med gode faciliteter såsom sikkerhedsboks, hårtørrer , te/kaffe faciliteter og minikøleskab. På fællesområderne kan du gøre brug af det gratis wifi (der dog ikke altid virker lige godt). Alt er holdt i enkel kolonitidsstil, her er en dejlig pool og en grøn have med masser af fugle, som du vågner til lyden af om morgenen. Morgenmaden på hotellet er udmærket og der er rigeligt med mad. Du kan også spise aftensmad her - maden er god, men der kan være lidt ventetid på den. Stranden ligger kun 10-15 minutters gang væk, men vil du gerne spare fødderne lidt, tager turen kun to minutter med tuk-tuk. På hotellet kan du leje strandhåndklæder for et mindre beløb. Vil du gerne forkæle dig selv lidt ekstra, kan du bl.a. få dejlige Ayurveda behandlinger og massage i  autentiske omgivelser. 

Læs mere
Hotellet udefra

Nor Lanka

Nor Lanka Hotel er et skønt og familievenligt hotel med en dejlig have, der er ejet af et venligt og imødekommende norsk par. Hotellet ligger 5-10 minutter fra stranden. Værelserne er lyse og rene i simpel stil med skandinaviske undertoner - alle er med gratis trådløst internet og air-con. Restauranten på hotellet er fremragende og serverer traditionel srilankansk mad, især deres "rice and curry" er et lækkert valg.

Læs mere
Hotellet udefra

Ridee Villa

Ridee Villa er et skønt sted, hvor der er kræset for detaljerne. Servicen er helt i top, og her er rigtig hyggeligt at være - her er flere små haver, hvor du kan søge ud og nyde de grønne omgivelser. Værelserne er rummelige, hyggeligt møbleret og har eget badeværelse. Her bor du kun få minutter fra den dejlige strand, barer og restauranter, men du skal lige over vejen. Det er også muligt at slappe af med en skøn ayurveda-massage på hotellets spa.

Læs mere
Hotellet udefra

Sanmira Renaissance

Sanmira Renaissance ligger i Unawatuna og er et udmærket hotel, selvom det altså ikke er helt nyt - og det kan ses nogle steder. Du skal desværre over vejen for at komme til vandet, men ellers et fornuftigt sted til prisen. Ny flot pool som er god at svømme baner i.

Læs mere
Dejlig grøn hav

Sea View

Sea View er et lille, pænt, sjovt hotel, der ejes af en af de ældste og største familier i Unawatuna. Tidligere var det byens fornemmeste hotel, men tiden er løbet lidt fra det, og i dag fremstår hotellet som en stor dejlig have med 3-4 "længer" med værelser. Altså ikke et flot hotel, men et måske lidt gammeldags og ægte sted, hvor turister kommer for at få hav og sol. Værelserne har aircondition, i hvert fald de fleste af dem, og seng, bord, en stol hvis du er heldig samt et lille badeværelse. De fleste har en pæn stor balkon med udsigt. Sea View ligger 50 - 100 meter fra stranden.

Læs mere
Tartaruga Hotel

Tartaruga Hotel

Tartaruga Hotel er et rigtig godt, familieejet hotel, som ligger lige ud til stranden - faktisk betyder Tartaruga "skildpadde". Her bor du på enkle værelser, som er udstyret med varmt vand, loftsvifte, myggenet og gratis internetforbindelse, men altså ingen aircondition. Her er en super lækker restaurant, hvor du kan få italiensk og srilankansk mad – prøv deres grillede seafood, hvor især kæmperejerne vil få din mund til at løbe i vand! Du spiser direkte på stranden med udsigt ud over havet og det søde personales selskab. I strandbaren tryller bartenderen Mahesh den ene skønne cocktail frem efter den anden, og dem kan du nyde i det lille, udendørs sofaområde. Stranden er ikke så bred, og ved højvande forsvinder den ofte helt, men hvis du går 200 meter ned ad stranden, er der masser af plads til, at du kan slange dig i sandet. Her er også en lille pool, hvis du ikke er til saltvand, 

Læs mere

Thambapanni Retreat

Thambapanni Retreat er et super hyggeligt, lille og enkelt boutiquehotel i den fineste gule farve. Du bor fredeligt, kun et par minutters gang fra stranden. Værelserne er fine, og der er et dejligt lille poolområde, som ligger i den smukke, grønne og jungleagtige have. Hotellet er bygget i ét med naturen, så bliv ikke overrasket, hvis du har klipper på værelset. Du kan også rigtig slappe af med en god massage eller en omgang yoga. De ansatte er søde, hjælpsomme, og altid klar til at hjælpe. Maden på hotellet er god.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Thaproban Beach House

Thaproban Beach House

Thaproban Beach House er et skønt, lille hotel med gode værelser med Wifi. Hotellet har ingen pool, men ligger lige ud til den dejlige strand. Kan du ikke undvære en dukkert i poolen, har du mulighed for at låne poolen hos søsterhotellerne Thaproban Pavillion Resort og Thambapanni Retreat. Her er en restaurant med udmærket mad - det bedste på menukortet er deres sea food. Dette er et hotel, som C&C Travel bruger oftere og oftere, og vi er rigtig glade for det. Det plejede at se lidt slidt ud, men det er der langsomt ved at blive rettet op på. De ansatte skaber en dejlig atmosfære og er virkelig effektive, og er der det mindste, skal du bare bede Ms. Nuwani i receptionen om hjælp.

Læs mere
Poolen

Thaproban Pavilion Resort & Spa

Thaproban Pavilion Resort & Spa er et flot boutiquehotel - smukt indrettet med inspiration fra kolonitiden, og med alle moderne faciliteter. Her er spa, en restaurant, der serverer alt godt fra havet, og en dejlig pool. Poolen ligger lige ud til vandet, så du kan høre bølgerne, når du ligger og soler. Hotellet ligger på et stykke med klippekyst, så selvom du har udsigt til vandet, kan du ikke bade i havet herfra. Du skal dog ikke slæbe strandsagerne særlig langt, hvis du gerne vil have sand mellem tæerne, for du kan gå til en sandstrand på mindre end 10 minutter. Skal det gå ekstra stærkt kan du hoppe på en tuk tuk og være der på under 5 minutter i stedet. Alle værelser er renoveret for nylig, de er indrettet smukt og luksuriøst og har aircondition, minibar og adgang til wifi.

Læs mere

Thaproban Pavilion Waves Unawatuna

Thaproban Pavilion Waves Unawatuna er et fint, nyt hotel lige ud til havet, og med den herligste udsigt. Hotellet ligger i den fjerne ende af den travle hovedgade, og det er kun 5 minutters gang fra den dejlige badestrand. Hotellet har sin egen lillebitte private strand, hvor du kan ligge på en af solsengene, men stranden er ikke egnet til badning. Til gengæld er her rigtig hyggeligt om aftenen, når lysene tændes, og du kan nyde solnedgangen ud over vandet. De 27 m2 store værelser er dejligt indrettet, og du har din egen balkon, hvor du også kan sidde og nyde udsigten. Du har både minibar, køleskab, elkedel og kaffemaskine på værelset. Ved den virkelig skønne pool kan du slænge dig med en kølig drink og nyde udsigten over vandet, læse en bog eller blive opdateret på dagens nyheder - der er nemlig gratis wifi i fællesområderne. Skulle du trænge til lidt mere aktivitet, kan du tage et spil billard eller en omgang dart. Hver dag serverer restauranten et virkelig dejligt morgenmåltid, og om aftenen er der et udvalg af fransk og europæisk mad eller pizzamenuer. Vil du gerne ud og se dig lidt omkring, så vil det hjælpsomme personale hellere end gerne hjælpe dig!

Læs mere

Wilpattu Nationalpark

Bygningen udefra

Teal Cottage

Wilpaththu Teal Cottages er et enkelt guesthouse, der ligger tæt på Willpatu nationalpark. De 7 værelser er enkele og pæne og med aircondition. På restauranten serverer de udmærket mad, og betjeningen er vældig hyggelig og hjælpsom. Hotellet kan være behjælpelig med jeep til safarien til Willpatu nationalpark.

Læs mere

Yala Nationalpark

Poolen

Cinnamon Wild

Cinnamon Wild er et meget flot lodge, der ligger i forbindelse med Yala Nationalpark. Der er krokodiller i søen ved siden af poolen, og det er ikke sjældent, at aber, vildsvin og små egern løber rundt på hotelområdet. Det sker også af og til, at en elefant kigger forbi, så her får du rigtig følelsen af at bo i naturen. Hotellet har en dejlig restaurant, der laver lækker mad - både asiatiske og vestlige retter. Der er en pool bar og en rooftop bar, hvor du kan nyde en dejlig drink og lytte til naturens lyde. Værelserne er indrettet i enkel og rustik lodge-stil - de er store og virkelig flotte. De har alle en terrasse eller balkon, aircondition, te- og kaffefaciliteter, minibar, tv og trådløst internet. Servicen her er virkelig god - personalet er sødt og hjælpsomt!

Læs mere
Poolen

Elephant Reach Yala

Hotel Elephant Reach ligger i Katharagama kun ca. 15 km fra nationalparken. Stedet er fortrinsvis bygget i naturmaterialer og ligger smukt i grønne omgivelser. Om aftenen kan du nyde svømmepølen, billardbordet og baren, hvor du kan sidde og udveksle historier om dagens oplevelser i naturparken. Hotellet har 21 skønne og øko-venlige bungalows og 14 almindelig værelser. Både bungalows og værelser er moderne indrettet og ligger så du kan nyde naturen bedst muligt. Her er restaurant med buffet, men maden er ikke den mest spændende. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Yala Nationalpark

Galapita Eco Lodge

Galapita Eco Lodge er et helt særligt sted – og det er et sted, du skal bo, hvis du elsker natur! Navnet ”Galapita” betyder ”på en klippe”, og det, må man sige, er et passende navn til stedet. Lodgen er nemlig bygget i naturlige materialer midt i klipperne langs floden. Her kan du tage en dukkert i vandet, eller nyde udsigten fra den jungleagtige hængebro over floden. Det hele er rustikt og simpelt med hyggelige detaljer. Værelserne er åbne, så du har hverken døre eller vinduer, men til gengæld har du et myggenet, og du kan ligge og lytte til alle naturens lyde om aftenen. Helt fantastisk! Her er ikke så meget lys om aftenen, og badeværelserne er ret simple – også disse er udendørs, og vandet i bruseren er koldt. Du kan gå på wifi i fællesområderne, når det ellers virker. Personalet sørger godt for dig, og manageren Paul er fantastisk. Han er på lodgen indimellem, og hans engelsk er perfekt. De dyrker selv grøntsager i deres egen økologiske køkkenhave, så den srilankanske mad er frisk og super god! Du kan dog ikke købe alkohol. Lodgen ligger lige uden for Yala Nationalpark, men du skal lige en tur med bil til indgangen.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka - Jetwing Yala

Jetwing Yala

Jetwing Yala er et lækkert hotel, som ligger i klitterne ved Yala Nationalpark med kun et par minutter til vandet. Hotellet har stort fokus på miljø, og hotellets have bliver hyppigt besøgt af vilde dyr som køer, aber og vortesvin – du er rigtigt i dyrenes verden. På dit store, dejlige værelse har du alle nødvendigheder som aircondition, WiFi, minibar og endda et afslapningsområde, hvor du kan tæske din rejsepartner i kortspil, når mørket falder på. Morgenmaden er en skøn stor buffet med mange muligheder, så fyld maven op inden du skal på opdagelse. Slap af ved den dejlige pool og nyd solen eller gå ned til stranden igennem klitterne, hvor vandet plasker ind mod de store sten. Hotellet er omgivet af natur, og du skal ikke blive overrasket, hvis du ser elefanter i nærheden, for de bor her også.

Læs mere

Hvis du har lyst, kan du tilkøbe spændende udflugter til din rejse, så du får endnu mere ud af din rejse til Sri Lanka. Her finder du beskrivelser af de udflugter, vi tilbyder. Kontakt os, så finder vi de bedst mulige priser til dig!

Anuradhapura

Rundtur i den gamle kongeby

På denne udflugt skal du besøge den historiske kongeby Anuradhapura, der var det første rigtige kongerige i Sri Lanka - grundlagt helt tilbage i år 377 f.Kr. Der findes mange flot bevarede ruiner fra den tid, du kan gå på opdagelse iblandt, og du kan også se en af verdens største stupaer, Ruwanwelisaya. Derudover rummer byen hele 8 hellige steder, der siges at være besøgt af selveste Buddha! Derfor vil du højst sandsynligt også møde nogle af de mange pilgrimme, der hver dag flokkes til denne buddhistiske højborg.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Anuradhapura

Besøg til det hellige Bodhi Tree

På denne udflugt skal du besøge Sri Maha Bodhi i Anuradhapura - et helligt figentræ, der efter sigende stammer fra det træ, som Siddhartha Gautama befandt sig under, da han opnåede indsigt og blev til Buddha. Træet blev plantet for mere end 2.000 år siden, så tænkt bare, hvilke historier, det kunne fortælle, hvis det kunne tale! Sri Maha Bodhi er et af de mest hellige relikvier for buddhister i Sri Lanka, og pilgrimme kommer langvejsfra for at vise deres respekt og ofre en lille gave til træet. Det skulle være med til at sikre sunde og raske børn, en god høst og positive ændringer i ens liv. Besøger du træet om aftenen, kan du også opleve den flotte og imponerende Ruwanweliseya Stupa med lys på.

Læs mere

Arugam Bay

Rejser til Sri Lanka Kumana Nationalpark

På safari i Kumana Nationalpark

På denne udflugt skal du besøge Kumana Nationalpark. Den er noget mindre besøgt end sin nabo, Yala Nationalpark, men det betyder ikke, at oplevelserne her er mindre! Du kan være heldig at spotte en leopard eller en bjørn, men da det er meget sky dyr, sker det sjældent. Til gengæld kan du være mere heldig med elefanter, krokodiller, skildpadder og slanger. Parken er især kendt for det store Kumana fuglereservat, hvor en stor mangrovesump tiltrækker et rigt fugeliv, der vil få enhver ornitolog til at klappe i hænderne. 

Læs mere

Dambulla

Rejser til Sri Lanka Dambulla

Luftballon over Dambulla

Har du en drøm om at flyve i luftballon? Så kan du få den drøm opfyldt på din rejse til Sri Lanka! Ved Dambulla kan du glide lydløst gennem luften og nyde udsigten over landskabet. Findes der mon en bedre måde at beundre de endeløse rismarker og de grønklædte bjerge i solopgangen? Efter en times flyvetur runder du den fantastiske oplevelse af med et glas bobler. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Dambulla

Grottetemplet i Dambulla

På denne udflugt skal du besøge grottetemplet ved Dambulla. Skoene skal du sætte udenfor, og så går turen ellers ind i de forskellige grotter. I en af grotterne sidder en munk og giver velsignelser, så her kan du få lidt guddommelig beskyttelse i form af en lille tråd, der bliver bundet rundt om håndleddet. I en anden af grotterne finder du 48 store Buddha-figurer, nogle i træ, andre i mursten, og en af dem er næsten 14 meter lang! Her er højtideligt og værdigt – mange srilankanere knæler og beder en lille bøn. Den næste hule er endnu smukkere, og faktisk 300 år ældre, for den blev skabt for næsten 2000 år siden. Buddha-skikkelserne er mere yndefulde, loftet er malet og man kan overalt skimte de gamle fresco-malerier.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Dambulla

Landbrug og lækre retter

På denne udflugt skal du ud at lære mere om det traditionelle srilankanske landbrug. Dambulla-regionen er kend for deres friske grøntsager, og gennem tusinder af år er der blevet dyrket afgrøder med metoder, der ikke er skadelige for miljøet. Udover at blive klogere på srilankansk landbrug, skal du have et velsmagende måltid mad, der er lavet på traditionel vis i lerpotter over åben ild. 

Læs mere

Ella

Vandretur til Little Adams Peak

Efter en tidlig morgenmad er det tid til at snøre vandreskoene! Du skal nemlig ud på en 2-3 timers vandretur, der tager dig forbi nogle af Ellas skønne udsigter. Du bliver mødt af en erfaren vandreguide, og sammen skal I vandre op til Little Adam's Peak. Denne vandretur er kendt som den i området, hvor du får den skønneste udsigt set i forhold til sværhedsgraden. Dette er nemlig en tur, hvor dem i almindelig god form kan være med, men som byder på en flot udsigt på toppen! På toppen af bjerget er du 1141 meter over havoverfladen, og især om morgenen er landskabet næsten magisk at kigge ud over. Når du kommer ned fra bjerget igen, kan du købe en snack hos en af de små boder, der er langs ruten. Du fortsætter turen videre gennem natur og skov til Nine Arches Bridge - den meget berømte bro i Ella, der tiltrækker mange besøgende! Du kan komme op at gå langs togskinnerne på broen, mens din guide forklarer om historien bag. Turen rundes af ved Demodara Railway Station, der blev bygget under den britiske kolonitid.  

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Ella

Tur til Nine Arches Bridge

Tag med på udflugt til den berømte Nine Arches Bridge. Under den britiske kolonitid blev den 30 meter høje bro bygget udelukkende af klipper, mursten og cement - der er ikke brugt et eneste stykke stål! Den stod færdig i 1921, og siden da har den tiltrukket mange besøgende. Den står smukt med sine ni buer midt i Ellas fantastiske natur. På Sinhala hedder broen "Ahas namaye palama", hvilket betyder "ni-himmels-broen". Når du står nede og kigger op på broen, kan du nemlig se "ni himmeler" igennem broens ni buer. Nyd synet af det imponerende bygningsværk og de smukke omgivelser, og vær klar med kameraet, hvis du kommer forbi når et tog krydser broen!

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Ella

Besøg en tefabrik

På denne udflugt skal du ud at se lidt nærmere på al den te, som du nok er kommet forbi på din vej rundt i Sri Lanka. De grønne temarker er nemlig ikke kun til pynt! Du skal besøge en tefabrik og se, hvordan den berømte ceylon-te bliver produceret. Og hvem ved – måske der også bliver mulighed for at smage på sagerne?  

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Ella

Vandretur ved Lipton Seat

Sæt vækkeuret og gør dig klar til en morgentur, der vil tage pusten fra dig! På denne udflugt skal du ud at opleve Lipton Seat. Du skal først til byen Haputale, og derfra med en lokal bus til landsbyen Dambetenna. Her vil der holde en tuk tuk, der kan køre dig de 7 kilometer op til udsigtspunktet Lipton’s Seat. Udsigtspunktet har fået sit navn, fordi det var her, Thomas Lipton ofte sad og kiggede ud på alle sine temarker. Her kan du nyde udsigten, den friske luft og måske en kop te fra den lille biks, der ligger her. På vejen tilbage skal du have gang i bentøjet. Du skal nemlig vandre langs de mange temarker 5 kilometer tilbage til Dambetenna. En smuk tur, der er strabadserne værd!

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Ella

Vandretur til Ella Rock

Så skal du på vandretur! Udflugten op til Ella Rock foregår på dine egne to ben, og turen tager i alt 4-6 timer. Det er en lidt hård vandretur op, og du skal holde øje med, hvor du går, så du ikke snubler over sten, trærødder og små vandløb. Når du når toppen, vil anstrengelserne dog være besværet værd, for du bliver belønnet med en af de mest pragtfulde udsigter i hele Sri Lanka! Udover bjerglandskaber vil du også komme forbi teplantager og skovområder. Kort sagt er det en perfekt vandretur for naturelskeren, der har en svaghed for skønne udsigter!  

Læs mere

Habarana

Rejser til Sri Lanka Kaudulla Nationalpark

Elefantsafari i Kaudulla Nationalpark

På denne eftermiddagssafari skal du ud at kigge efter elefanter! Når middagssolen begynder at aftage, og vejret bliver lidt køligere, kommer elefanterne langsomt frem fra junglen for at bade i søernes forfriskende vand. Du kører hen til en sø og venter på, at elefanterne kommer frem og bruger deres eftermiddag ved vandhullet. Besøget foregår i enten Kaudulla eller Minneriya Nationalpark, alt efter hvor elefanterne sidst er blevet set. Udover de grå kæmper, kan du også holde udkig efter læbebjørne, aber, vildsvin, leoparder, krokodiller og masser af fugle. 

Læs mere

Horton Plains Nationalpark

Rejser til Sri Lanka - Horton Plains

Trekking i Horton Plains

Du skal på 9,5 km trekking i Horton Plains, som er en smuk nationalpark med både bjerglandskab og mere flade, kølige områder med miniature træer og tågede mossletter. Du går 4 km til World’s End, hvor du skal se den vilde 700 meter dybe afgrund, som skærer området af mod syd. Her har du (hvis det ikke er for diset) den smukkeste, men også frygtindgydende udsigt - der er en grund til, at stedet kaldes verdens ende. Derefter går du 2 km til det berømte vandfald Baker’s Falls og ser, hvordan vandet strømmer ned ad de store klippeformationer. Du afslutter turen med 3,5 km tilbage til indgangen.

Læs mere

Kandy

Balana Fort

Balana Trek

Du skal på en tidlig morgentrekkingtur gennem den skønne, grønne natur til den lille by Balana. Undervejs går du igennem Gannoruwa, som er kendt for at have været midtpunkt for slaget mellem portugeserne og kandyanerne i 1638. Du vandrer også forbi smukke templer, både i Suriyagoda og Dodanwela. Herefter går du igennem Danture landsbyen, før du når til Balana, hvor du skal se byens ældgamle fort fra det 17. århundrede. Du spiser en dejlig frokost, før du vender næsen tilbage mod Kandy.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Kandy

Gåtur i Kandys smukke natur

Kandy er en spændende by, men faktisk ligger den også meget smukt – omringet af bjerge og masser af grønt! På denne udflugt skal du ud at se lidt nærmere på det grønne. På den ca. 6 kilometer lange gåtur vil du næsten føle dig hensat til den britiske kolonitid. Du går forbi den gamle Loolkandura-ejendom, hvor den første kommercielle teplantage i Sri Lanka blev grundlagt, og du kommer også op til Kondagala Peak. Herfra har du en skøn udsigt over bjerge, skyer og sletter! 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Kandy

På tur i tuktuk

På denne udflugt skal du ud at opleve Kandy fra en tuktuk! Tuktuk'er har været den foretrukne transportform på mange af Sri Lankas veje i flere år, og nu er det blevet din tur til at prøve. Sæt dig godt til rette og nyd landskabet glide forbi. Du kommer forbi teplantager, små landsbyer og udsigter til store bjerge! Turen ender ved Sri Lankas flotteste universitet, Peradeniya Universitetet. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Kandy

Den royale botaniske have

Peradeniya Botanical Gardens er en smuk botanisk have anlagt for kong Keerthi Sri Rajasingha i 1700-tallet. Du kommer ind og oplever de smukke, gamle træer, de blomstrende buske og den særlige fred og ro, der er her. Kig grundigt op i trækronerne - måske sidder der store flokke af flyvende hunde, der pludselig letter og suser rundt i luften! Den botaniske have er især kendt for deres store orkidé-hus, hvor du kan se og indsnuse duften fra mere end 300 forskellige orkidéarter.

Læs mere

På tur til Spice Garden

En af grundene til, at europæerne i sin tid først ankom til Sri Lanka var de mange skønne krydderier - ja helt tilbage til Romerrigets tid var der handel med krydderier mellem Sri Lanka og Europa! Karry, kanel, gurkemeje, peber, nelliker, kardemomme, citrongræs, muskatnød og vanilje vokser stadig på øen den dag i dag, og mange af dem dyrkes i området mellem Sigiriya og Kandy, for lige her er både vejret og jorden perfekt. Du kan komme med ud at besøge en såkaldt ”spice garden” - en form for showroom for de mange krydderier, der bliver leveret af de hundredevis af små, økologiske landbrug, du finder i området. Her kan du få et indtryk af, hvor mange krydderier, der bliver dyrket her i landet. Og måske kan du prøve eller smage lidt af produkterne?

Læs mere

Kandyan Dance - traditionel danseforestilling

Oplev den traditionsrige kandydans! Det kulturelle show er bestemt et besøg værd - danserne er klædt ud, spyer med ild og går på glødende kul. En fin måde at bruge en aften i Kandy og få et kulturelt indspark til din rundrejse.

Læs mere

Kitulgala

Rejser til Sri Lanka Kitulgala

Riverrafting på Kitulgala-floden

Er du til actionfyldte aktiviteter? Så tag med ud at riverrafte! På med hjelmen, ned i gummibåden, og så padler du ellers bare derudad! Flere steder får strømmen i Kelani-floden vandet til at bruse, og du skal, under kyndig vejledning fra din rafting-guide, padle dig igennem bølger og sikkert ud til det mere rolige vand. Du vil garanteret både få rørt arm- og lattermusklerne på sådan en tur! 

Læs mere

Mahiyanganaya

Rejser til Sri Lanka - Mahiyanganaya

Trekkingtur til Rathna Ella vandfaldet

På denne udflugt skal du opleve det smukke Rathna Ella vandfald, der med sin 101 meters højde er det bredeste vandfald i Sri Lanka. Du starter turen om morgenen, når du har fyldt depoterne op med en dejlig morgenmad. Først skal du vandre 4 km gennem eventyrlige naturomgivelser, hvor du kan se smukke rismarker og en frodig jungle – her kan du måske være heldig at spotte vilde desmerdyr, hjorte, aber og egern. Næste stop er Rathna Ella vandfaldet, der er omgivet af den skønneste natur - så du må ikke glemme kameraet! Du har nemlig rig mulighed for at tage de flotteste billeder, du kan vise frem, når du kommer hjem igen. Mens du nyder det flotte landskab, kan du nyde en dejlig frokost, inden turen går hjemad igen.

Læs mere

Matale

Village Trek - vandretur i naturen

På denne vandretur kommer du ud og oplever Matales smukke natur og får samtidig et lille indblik i hverdagslivet, som det ser ud her i området. Du starter din vandretur fra landsbyen Rathkinda, der ligger ved foden af den elefantformede klippe ved navn Manigala. Landsbyens indbyggere er efterkommere af folk, som blev bandlyst fra kongeriget Kandy for mange år siden, og de har traditionelt brugt den store klippe til at finde ud af, hvad klokken er. På det lokale sprog betyder "mani" tid, og "gala" betyder sten. Du vandrer afsted på trampestierne, der til tider er noget ujævne, og der er også vandløb, du skal krydse. Du har måske lyst til et forfriskende dyp i en kølig kilde med vand fra bjergene på vejen? Du kommer også forbi rismarker og skovområder med vilde blomster og fugle og sommerfugle, der kun findes her i området. Husk at trække vejret og nyde udsigten - grønt er jo godt for øjet! Turen tager ca. 3 timer, så du har tid til at finde kameraet frem og forevige udsigten undervejs. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Matale

Naturskøn trekkingtur i Knuckles-bjergene (Manigala Trek)

I dag skal du ud på et heldagstrek, så lav et par sprællemænd efter morgenmaden og gør dig klar til at få gang i benene! Manigala Trail er navnet på den trekkingtur, du skal ud på, og det er en trekkingtur af moderat sværhedsgrad. Oplevelserne på turen er dog alt andet end moderate - de er nemlig helt fantastiske! Du skal gå over 1 kilometer op i højden i løbet af dagen, og du kommer derfor igennem bjergenes mange forskellige klimazoner. Du kommer bl.a. forbi den smukke Thelgamu Oya-flod, du ser rismarker med høje bjerge som baggrund, og du kommer forbi små landsbyer. Panorama-udsigten fra toppen af Manigala-plateauet gør turen til en vandretur, som du sent vil glemme! Turen sluttes af med afslapning og lokale forfriskninger i et lille guest house. Hele vejen følges du af en lokal og erfaren guide, der kender området. Han kan måske også hjælpe dig med at spotte områdets mange fugle, som der skulle være gode muligheder for at se på denne tur.

Læs mere

Negombo

Rejser til Sri Lanka

Cykeltur i Negombos landlige omgivelser – private og skræddersyet ture i Negombo

En cykeltur i Negombos landlige omgivelser vil give dig en mulighed for at opleve Sri Lankas lokalbefolkning på en anden måde end dem, du møder inde i byen. I Sri Lanka er fiskeri et stort erhverv, men på landsiden af Negombo har de lokale flere andre erhverv, som bringer penge til familien. Cykelturen er en spændende måde at opleve en anden side af Sri Lanka, og er for dem, der gerne vil opleve noget nyt.

Turen starter kl. 09 om morgenen fra dit hotel i Negombo. Udover fiskerbyen Lellama, så er Negombo omringet af palmetræer, og på cykelturen får du muligheden for at opleve netop dette fantastiske landskab. På ruten vil du blive ført igennem små, skønne landsbyer, som lever af meget andet end fiskeriet. Du vil blandt andet besøge forskellige lokale murstenshåndværkere, fabrikker, der forarbejder kokosnødder og møde en Toddy plukker. En Toddy plukker kravler op i toppen af palmetræerne og plukker kokosnødblomster, som så laves til en drink, som hedder en Palme Toddy, som du også får mulighed for at smage på turen.

På cykelturen kommer du igennem ca. 25-30 km af Negombos smukke natur, og turen slutter af en med en autentisk srilankansk frokost.

Kl. 13 er turen slut, og du er tilbage på hotellet i Negombo.

Inkluderet på turen:
- Afhentning på hotellet
- Cykel og hjelme
- Cykelguide
- Forfriskninger/Srilankansk frokost

Ikke inkluderet på turen:
- Drikkepenge til guiden (min. 15 dollars/person)

Læs mere
Rejser til Sri Lanka

Privat cykeltur og srilankansk madlavningskursus

Cykelture i det srilankanske landskab er en oplevelse i sig selv, og på denne tur får du udover skønne naturoplevelser også mulighed for at deltage i et autentisk srilankansk madlavningskursus.
På cykelturen kommer du både ud på kystveje, forbi store og små landsbyer, religiøse attraktioner og mange flere smukke og spændende steder. Der er på turen også mulighed for at smage forskellige lokale specialiteter, som bliver solgt langs ruten.

Cykelturen til madlavningskurset er ca. 15 km lang og er en oplevelse for alle. På kurset vil du blandt andet lære at lave forskellige autentiske retter med lækre, lokale ingredienser.    
Du kan enten komme på denne tur, så du på kurset laver frokost eller aftensmad, og du skal regne med, at madlavningen tager omkring 3 timer.   

Inkluderet i turen:
- The eller kaffe, samt andre smagsprøver
- Madlavningskursus af 2-3 timers varighed
- Frokost eller aftensmad (alt efter hvornår på dagen turen ligger)

Du vil fx lære at lave:
- Ris (røde eller hvide)
- 7 grønsagsretter
- Karryret med fisk eller kylling
- Kokosnød Sambal
- Papadam
- Traditionel dessert

Læs mere

Nuwara Eliya

Rejser til Sri Lanka Nuwara Eliya

Besøg Pedro Tea Factory

Er du te-elsker? Så vil du også elske denne udflugt! Sri Lanka er teens land, så selvfølgelig skal du da besøge en teplantage, mens du er her! På Pedro Tea Factory kan du lære hemmeligheden bag den fremragende ceylon-te, når du får en rundvisning på fabrikken. Efterfølgende bliver du tilbudt en kop af den gode te, som du kan nyde, mens du beundrer synet af de grønne temarker.  

Læs mere

Polonnaruwa

Rejser til Sri Lanka Polonnaruwa

Polonnaruwa - den antikke by

Du skal på besøg til Polonnaruwa, der er Sri Lankas næstældste hovedstad. Alle de gamle templer, paladser, stupaer, ruiner og hinduistiske helligdomme ligger spredt ud på et forholdsvis lille område – så uanset hvor du er, er der en historisk og mystisk atmosfære. Det var kong Parākramabāhu, som herskede fra år 1153 til 1186, der satte størst præg på byen. Blandt andet er de kunstige søer og store vandingsanlæg hans fortjeneste, for han gik meget op i, at enhver dråbe regn skulle gøre nytte, inden den igen løb ud i havet. 

Læs mere

Sigiriya

Ballontur i smuk natur

Ballontur i Sri Lanka

Glid lydløst gennem luften og nyd udsigten ud over landskabet. Du flyver over træer, floder, søer, landsbyer og selvfølgelig den fantastiske Sigiriya klippe.

Din tur starter tidligt fra hotellet, og så bliver du kørt hen til Kandamala søen. Her bliver luftballonen gjort parat, og du letter fra jorden ved halv 7-tiden. Når solen står op ved 7 tiden, er du allerede oppe i luften og kan se det spektakulære lysshow fra daggryet med skiftende farver, skygger og lys. Det er vinden, der bestemmer flyveturens retning og længde. Den bliver helt nøjagtig, som vinden blæser! Er vinden på 10 meter i sekundet, ja så flyver ballonen 10 meter i sekundet! Hele flyveturen varer en time til halvanden, og når du lander, ja så må du håbe, at bilholdet har kunne følge med! Der bliver serveret lidt morgenmad, mens du venter, og når bilen ankommer, bliver du kørt tilbage til dit hotel.

Ballonturene kan kun foregå i stille vejr, så de kan blive aflyst i sidste øjeblik - vejret på Sri Lanka kan godt være lidt lunefuldt.
Ballonturene foregår i perioden november – april.
Tag løstsiddende, behageligt tøj på og en sweater til morgenkulden. Lad de højhælede og åbne sandaler blive hjemme og tag fornuftige sko på. En kasket eller hat er en god ide, da der kan komme stærk varme fra brænderne.

Børn under 7 år kan desværre ikke komme med. Børn under 16 skal have en voksen med.
Gravide og folk, der tager medicin, skal tjekke med en læge, før de bestiller turen.
Typisk flyver man i luftballon lige efter solopgang, fordi luften er kølig og vindene rolige. Varmluftsballoner kræver et godt udsyn og en lav vindstyrke. Forbered dig på at stå tidligt op!

Hvad koster det?
Prisen for en tidlig morgenflyvetur i solopgang med hyggelig champagneskål er:
Voksne: 200 USD
Børn (7-12) år: 150 USD

Inkluderet: 
Transfer fra dit hotel
Ca. en times flyvetur
Champagneskål
Lidt kildevand
Transfer fra landingsstedet tilbage til startstedet

Hvordan bestiller jeg?
Du bestiller din ballontur gennem Different Discovery, som er C&Cs agent i Sri Lanka. Send en mail på engelsk til Rasith: rasith@toursrilanka.lk.

Mailen skal indeholde:

  • Antal deltagere
  • Navn og vægt på alle deltagere
  • Hvor du gerne vil flyve henne
  • Hotelnavn og evt. værelsesnummer
Læs mere

Safari i Minneriya Nationalpark

Så er det safaritid! Du skal ud at kigge efter det vilde dyreliv i Minneriya Nationalpark. Ved parkens vandhuller kommer dyrene frem for at drikke og køle ned, så du bliver kørt rundt på savannen og skal spejde efter elefanter, læbebjørne, vildsvin, leoparder, krokodiller og masser af fugle! Din guide holder udkig med, hvor dyrene sidst er blevet set. Det kan derfor ske, at du bliver kørt til den nærliggende Kaudulla Nationalpark i stedet, hvis der er større sandsynlighed for, at dyrene holder til her på den dag, du er afsted.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Sigiriya

Besøg til Løveklippen

I dag skal du huske at varme benene op. Du skal nemlig på udflugt til Sigirya-klippen og opleve ruinerne af det store paladskompleks, der blev grundlagt af kong Kashyapa omkring det 5. århundrede. Her var en fæstning, palads, smukke haveanlæg, badebassiner, springvand og skulpturer. Sigiriya-klippen er ca. 200 meter høj, så der er en del trin op! Til gengæld bliver du mødt af den mest fantastiske udsigt fra toppen – trætoppe, jungle, bjerge – uspoleret natur så langt øjet rækker! Udover udsigten kan du gå rundt og kigge på de gamle bygningers konstruktion, og hvordan man allerede på det tidspunkt havde vandforsyning. Det er ikke så underligt, at Sigiriya er blevet udnævnt til et UNESCO World Heritage Site!

Læs mere

Trincomalee

Rejser til Sri Lanka Trincomalee

Snorkeltur til Pigeon Island

På denne udflugt skal du iføre dig snorkelmasken og opleve livet under havoverfladen! Pigeon Island ligger ca. 1 kilometer ud for Nileveli Beach, og det er et af de bedste steder at snorkle og dykke i Sri Lanka. Ja, faktisk er det en af Sri Lankas kun to marine-nationalparker! Under vandet kan du se koraller og stimer af farverige fisk. Måske du endda er heldig at møde en sorttippet revhaj!  

Læs mere

Udawalawe Nationalpark

Rejser til Sri Lanka Udawalawe Nationalpark

Safari i Udawalawe Nationalpark

En safari i Udawalawe Nationalpark er en uforglemmelig oplevelse! Her er ikke så mange besøgende, som i nogle af Sri Lankas andre nationalparker, men her er til gengæld rigtig mange elefanter! Landskabet er lidt savanne-agtigt med flade sletter, og du kører fra vandhul til vandhul for at spejde efter dyrelivet. Du kan være heldig at spotte kæmpestore flokke på 20-200 elefanter, men udover elefanter skal du også holde øjnene åbne efter vandbøfler, hjorte, sjakaler, isfugle, påfugle, krokodiller og masser af aber og flotte fugle.

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Dambulla

Besøg hos familie og madlavningskursus

På denne udflugt skal du ud at besøge en landsby i nærheden af Udawalawe. Her bliver du budt velkommen hos en familie, som du bruger et par timer på at lære lidt bedre at kende. Du vil blive undervist i at lave sri lankanske retter over åben ild, og du skal selvfølgelig også smage på resultatet af dine anstrengelser! Besøget rundes af med kop dejlig varm ingefærte, hvor du kan få en afsluttende sludder med din vært. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Udawalawe

Besøg til elefantbørnehjemmet

På denne udflugt besøger du Elephant Transit Home, der er et børnehjem for forældreløse elefanter. Her opfostres forældreløse elefantunger fra hele Sri Lanka, indtil de er klar til at komme tilbage i naturen. Der er altså stort fokus på, at elefanterne gøres klar til livet i nationalparken – derfor kan du se dem lege og blive madet på behørig afstand, så de ikke bliver for vant til mennesker. Selvom du ikke kan komme helt tæt på, er det en dejlig oplevelse at betragte disse store dyr og tænke på, at de en dag er klar til at komme tilbage i det fri!

Læs mere

Unawatuna

Cykeltur i Galle by

Cykeltur i Galle by

Du cykler rundt i den spændende by Galle sammen med en guide, som ved en hel masse om området. Cyklerne er gode, og der er selvfølgelig også cykelhjelme. Guiden viser dig alt, hvad der er værd at se og kan måske fortælle små, sjove historier om alle seværdighederne. Turen går blandt andet forbi det spændende, gamle Galle Fort, som næsten ligner en hel lille by - det er på listen over UNESCOs verdensarv. Turen tager fire timer, og du får vand og forfriskninger undervejs.

Læs mere

Hvalsafari ved Mirissa

Mirissa ligger lige ud til det Indiske Ocean, hvor der lever masser af hvaler og delfiner, og der er gode chancer for at se dem! Du kommer på en skøn sejltur ud på havet, og hele tiden har du øjnene fæstnet på havoverfladen, for hvis du er heldig ser du en hale fra et af de kæmpe havdyr! Du spiser morgenmad på båden, og der er både te, kaffe og andre forfriskninger undervejs. 

Læs mere
Rejser til Sri Lanka Unawatuna

På tur til et skildpaddecenter

På denne udflugt skal du besøge et skildpaddecenter, hvor du kan lære om havskildpaddernes liv, og hvad der gøres, for at redde de truede dyr. Sri Lankas kyster har været hjemsted for fem forskellige skildpaddearter i hundredvis af år, men deres overlevelse er blevet truet af os mennesker. Heldigvis er der mange, der gør et stort stykke arbejde for at vende den kedelige udvikling, og der indsamles æg fra befærdede strande og ulovlige markeder, og indleveres til skildpaddecentrene. På centrene udklækkes æggene, og når de små skildpadder er klar, bliver de sat ud i havet til det frie liv. 

Læs mere

Yala Nationalpark

Rejser til Sri Lanka Yala Nationalpark

Safaritur i Yala Nationalpark

Tag med på en halvdagssafari i Yala Nationalpark, der er kendt for at være særligt rig på dyr. Her kan du være heldig at spotte både elefanter, krokodiller, vandbøfler, bjørne, antiloper, vildsvin og aber – og hvis du hører til de virkelig heldige, er der også en lille chance for at få et glimt af en leopard! På grund af de mange dyr er parken også særdeles velbesøgt! Det vil derfor være bedst at tage på safari enten meget tidligt om morgenen, eller om eftermiddagen inden det bliver mørkt. Nationalparken i sig selv er også en stor oplevelse, for omgivelserne er rigtig smukke. Du kører rundt i junglen og spejder efter dyrene mellem det høje græs og de store træer. Det er svært ikke at føle sig som en ægte opdagelsesrejsende! 

Læs mere
  • Praktisk info
  • Vejret
  • Visum og Pas
  • Vaccination
  • Vores agent / kontor
Praktisk info

Forsikring
Det er vigtigt at have en rejseforsikring, når du rejser til Sri Lanka. Hvis du bliver syg, eller uheldet på anden måde er ude, kan det koste rigtig mange penge at få hjælp uden en forsikring. Det er også en god ide at have en afbestillingsforsikring, så du ikke mister noget, hvis du bliver nødt til at afbestille din rejse til Sri Lanka pga. sygdom eller andre godkendte afbestillingsårsager.

Måske har du allerede en rejseforsikring og afbestillingsforsikring i din indboforsikring eller via dit kreditkort, men vi anbefaler kraftigt, at du tjekker betingelserne grundigt. Vi samarbejder med Gouda, som er specialiseret i rejseforsikringer, og derfor ofte dækker mere end mange indbo/kreditkort forsikringer. Du kan se alle deres forskellige forsikringer på deres hjemmeside her.

Du er velkommen til at kontakte os for mere information og husk, at en afbestillingsforsikring skal tilkøbes ved bestilling af rejsen. 

Penge og kreditkort
Du kan veksle både USD, EURO og DKK stort set alle steder. Det er kun muligt at betale med kreditkort i store butikker og de fleste hoteller. Der er hæveautomater mange steder, så medbring et kreditkort. På restauranter ser de helst kontant betaling.

Mobiltelefoner og internet
Du kan sagtens tage din danske mobiltelefon med dig, men husk, at der ikke er så god dækning, og det er rigtig dyrt at bruge den. Internetadgangen er noget begrænset, og det går ofte langsomt, så du skal ikke regne med at kunne komme på nettet hele tiden.

Elektricitet og stik
Der er 220 V og stikkontakter med to ben som herhjemme, dog har de fleste kontakter en sikring, som skal åbnes før stikket kan bruges.

Tidsforskel
Sri Lanka er 4,5 time foran Danmark (dog 3,5 time ved sommertid).

Prisniveau
Priserne er generelt lavere end i Danmark, men det kommer naturligvis an på, hvilke steder du går hen.

Drikkepenge
På mange restauranter lægges der automatisk drikkepenge på regningen, hvor der vil stå ”service charge”. Der, hvor det ikke gøres, kan du give ca. 10 % i drikkepenge, og vi anbefaler også at give et mindre beløb til de mennesker, du bliver betjent af undervejs såsom dragere, stuepiger, tjenere, mv, da for mange af disse mennesker, er drikkepenge en væsentlig del af deres ikke særlig store indtægt.   

Opførsel/påklædningTatovering af Buddha
Hvis du har en tatovering af Buddha, skal du dække den til, når du indrejser i Sri Lanka og også under dit ophold i landet. Det anses nemlig som en fornærmelse imod Buddha at have en tatovering af ham, og det er noget, der bliver taget meget alvorligt. Der har endda været tilfælde af, at turister er blevet nægtet indrejse pga. sådanne tatoveringer. 

Animalske produkter
På grund af risikoen for at videreføre smitte, er det forbudt at indføre animalske produkter i Danmark fra ”ikke EU”-lande. Derfor skal du være opmærksom på, hvad du har i din kuffert og huske at deklarere evt. animalske produkter ved indrejsen til Danmark. Gør du ikke dette, risikerer du bøde og retsforfølgelse.

Vejret

Vejret i Sri Lanka svinger selvfølgelig lidt, men her kan du få et overblik over klimaet.

Anuradhapura Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 29 31 33 34 33 31 30 32 31 32 30 29
Min (C) 14 15 15 14 14 14 15 17 15 16 17 16
Regn (mm) 108 66 63 129 90 12 33 27 75 159 192 132
Arugam Bay Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 28 29 30 31 32 33 33 32 32 31 30 28
Min (C) 23 23 23 24 25 25 24 24 24 24 23 23
Regn (mm) 289 184 93 93 50 15 31 24 35 133 258 301
Jaffna Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 27 28 29 31 31 30 29 31 30 29 28 27
Min (C) 20 18 19 20 21 22 21 22 20 20 19 20
Regn (mm) 15 24 9 30 21 6 24 6 90 132 210 168
Kalpitiya Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 30 31 31 31 31 29 29 30 30 30 28 29
Min (C) 19 19 21 22 23 22 22 23 23 21 20 20
Regn (mm) 45 33 54 117 72 33 9 9 33 153 198 93
Kandy Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 19 20 21 22 21 18 18 18 18 19 19 19
Min (C) 9 9 10 11 12 12 12 12 11 11 11 11
Regn (mm) 96 60 66 135 153 153 156 135 135 186 192 153
Kitulgala Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 19 20 21 22 21 18 18 18 18 19 19 19
Min (C) 9 9 10 11 12 12 12 12 11 11 11 11
Regn (mm) 96 60 66 135 153 153 156 135 135 186 192 153
Nuwara Eliya Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 19 20 21 22 21 18 18 18 18 19 19 19
Min (C) 9 9 10 11 12 12 12 12 11 11 11 11
Regn (mm) 96 60 66 135 153 153 156 135 135 186 192 153
Trincomalee Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 26 28 29 32 33 32 31 32 31 29 27 27
Min (C) 20 20 21 20 19 19 20 20 19 18 19 20
Regn (mm) 66 57 33 54 21 18 54 42 90 66 144 168
Unawatuna Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Max (C) 32 33 33 32 32 31 30 30 31 30 31 31
Min (C) 22 23 24 25 26 26 26 26 25 24 24 23
Regn (mm) 34 52 69 174 195 102 75 68 113 303 248 76
Visum og pas

Visum er påkrævet for danske statsborgere på rejser til Sri Lanka. Du kan søge visum for ophold op til 30 dage online på linket her. Det er gratis hvis du rejser til Sri Lanka inden februar 2020. Lige gyldigt hvornår, du rejser skal du udfylde ansøgningen. Du skal have:

  • Et pas der er gyldigt min. 6 måneder efter din afrejse fra Sri Lanka
  • En flybillet til hjem- eller videre rejse
  • Bevis for at du har penge nok til opholdet

Når du har søgt, modtager du en mail med en bekræftelse på din ansøgning og derefter endnu en mail med godkendelse af din indrejse. Du skal printe og medbringe denne.

Godkendelsen kommer som regel samme dag, som man søger, men vi anbefaler, at du søger i god tid, da der nogle gange er der lidt problemer med visumansøgningssiden. Hvis du oplever problemer i løbet af processen, så kontakt ambassaden.

C&C Travel kan også hjælpe dig med visumansøgningen, når du skal rejse til Sri Lanka – det koster 390 kr. pr. person (udover selve visumprisen på de 35 USD). Du skal bare komme herind til os og medbringe pas til alle rejsende, et betalingskort (Visa eller Mastercard) og kortholderens NemID og mobiltelefon. Bemærk, at C&C Travel ikke kan holdes ansvarlige for, om visumansøgningen går igennem eller godkendes.

For mere information kontakt venligst ambassaden:

PO Box 240 55,
S-104 50 Stockholm.
Sverige
Tel: +46 (8) 663 65 23/25
Fax: +46 (8) 660 00 89
Email: info@stockholm.embassy.gov.lk
www.stockholm.embassy.gov.lk

Tatovering af Buddha
Hvis du har en tatovering af Buddha, skal du dække denne til, når du indrejser i Sri Lanka og også under dit ophold i landet. Det er ulovligt at have disse, og der har været tilfælde af, at turister er blevet nægtet indrejse pga tatoveringer. 

Pas
Vær opmærksom på, at dansk flygtningepas, fremmedpas og provisorisk pas ikke betragtes som almindelige pas. Har du sådan et pas, eller er du ikke dansk statsborger, skal du selv indhente information fra de relevante ambassader eller konsulater.

Børn
Vær opmærksom på, at ifølge danske regler skal børn have deres eget pas, med mindre de er blevet optaget i forældrenes eller andre voksnes pas før den 1. oktober 2004. Vær desuden opmærksom på, at andre lande kan forlange, at børn har deres eget pas – tjek dette med de relevante ambassader, hvis dine børn ikke har eget pas. Rejser du med børn under 18 år, der ikke er dine egne (fx børnebørn eller kammerater til dine børn), skal du være opmærksom på, at du skal have en notar til at vidne, at forældrene har givet deres samtykke til, at de rejser med dig. Bemærk også, at hvis det kun er den ene forældre, der rejser, kræver mange lande, at den anden forældre har givet skriftligt samtykke (med notar vidne) til rejsen.

Generelt
Venligst bemærk, at det er dit eget ansvar at have de nødvendige pas, visa, transitvisa, forhåndsgodkendelser, legitimationsbeviser, vaccinationer, forsikringer og andre tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for at gennemføre din rejse til Sri Lanka. Vi anbefaler, at du indhenter den nødvendige information fra de relevante landes ambassader eller konsulater. Udenrigsministeriet har på deres hjemmeside vejledninger for danske statsborgere, men vi anbefaler, at du ikke udelukkende læser disse, for der er kun tale om vejledninger, som kan være unøjagtige. 

Vaccination

Uanset hvor i verden, du rejser hen, anbefaler vi altid, at du er vaccineret imod:

  • Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A)
  • Difteri
  • Stivkrampe

Det gælder også rejser til Sri Lanka.

Bemærk at hvis du kommer rejsende til Sri Lanka fra et land, der har risiko for gul feber transmission (evt. også hvis du har opholdt dig i transit), skal du have en gul feber vaccination for at få indrejse i Sri Lanka. Vær opmærksom på, at hvis du er over 60 år, skal du tale med din læge, om det er tilrådeligt at få en gul feber vaccination. Se listen med lande med gul feber risiko her

Derudover er det en rigtig god idé at undersøge forholdene på dine rejsemål, inden du tager afsted. På den måde kan du tage alle de nødvendige forholdsregler som fx brug af myggespray, malariaforebyggelse, andre vaccinationer med mere.

Du kan få gode råd og vejledning og 10 % rabat hos Rejseklinikken eller Danske Lægers Vaccinations Service, når du rejser med os. Læs mere om Rejseklinikken her og Danske Lægers Vaccinations Service her.

Du kan også læse mere på Udlandsvaccinationens hjemmeside eller kontakte din læge for individuel rådgivning.

Vores agent / kontor

Different Discovery Tours er C&C Travels agent i Sri Lanka. 

Firmaet ledes af to charmerende brødre, Dinesh og Rasith, og næsten alle vores gæster starter deres rejse i Sri Lanka med et besøg til deres kontor tæt på lufthavnen. Du kan ringe til Dinesh og Rasith 24 timer i døgnet, og de kan hjælpe dig med næsten hvad som helst. 

Different Discovery Tours
67/2,Big City, Peelawatta, Yartiyana
Minuwangoda
+94 112 251 222
24 timer nødnummer: +94 776 013 912 og +94 777 911 276
Email: different.discovery@gmail.com
Web: klik her 

Grupperejser
Ren strandferie i Sri Lanka
Rundrejser med privatchauffør og strand
Rundrejser til flere lande
Sri Lankas fantastiske natur
Vores 6 foretrukne Sri Lanka rejser
Alle rejser til Sri Lanka
Lars

Har du spørgsmål?

Ring til Lars:
33189088

Få et rejsetilbud

Ønsker du at få et uforpligtende tilbud på din drømmerejse til Sri Lanka?

Ja tak!

Hvorfor rejse med os?

Erfaring

Vi har 30 års erfaring

Skræddersyet

Vi skræddersyr din rejse præcis efter dine ønsker

CO2-neutrale

Vi er CO2-neutrale på alle vores flyrejser

Daglig afrejse

Vi har daglig afrejse til alle vores destinationer

Praktisk

Vi inkluderer og arrangerer alle fly, hoteller og transporter

Tryghed

Vores rejser er dækket af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven

Trustpilot
Se flere anmeldelser her
Sri Lanka

Sri Lanka – den ærværdige ø, som navnet betyder på Sanskrit – byder på kulturelle og historiske seværdigheder i verdensklasse, flot og varieret natur, elefanter og dejlige strande. Og det hele findes inden for overkommelige afstande. På en uges Sri Lanka rundrejse kan du sagtens nå at bestige Løveklippen Sigiriya, hvor resterne af et oldgammelt kongepalads ligger på toppen og skuer ud over landskabet, se spændende dyr i nationalparkerne og bade på de dejlige strande. Sri Lanka rejser byder desuden på et væld af hyggelige byer med masser af kultur...

Læs mere om Sri Lanka
Sri Lanka rejser

C&C Travel

Vi er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening (nr. A0021) samt Rejsegarantifonden (nr. 1068).

København

Gothersgade 8L, 1123 København K.
Telefon 3315 3322
E-mail: cctravel@cctravel.dk
Mandag kl. 9-20
​Tirsdag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-17
Lør, søn og helligdage: lukket

Aarhus

Østergade 33, 8000 Aarhus C.
Telefon 3338 0073
E-mail: cctravel@cctravel.dk
Mandag kl. 9-20
​Tirsdag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-17
Lør, søn og helligdage: lukket

Norge

Ønsker du å reise fra Norge? 
Ta kontakt til våre gode ven Morten!
Tlf: (+47) 2275 3017 / (+47) 9179 0085
E-mail: morten@cctravel.no
Læs mere her.

Følg os på de sociale medier

Facebook Instagram LinkedIn YouTube

 

Afmeld nyhedsbrev her

Tilmeld nyhedsbrev

Husk, at vi trækker lod om et gavekort à 5.000 kr. fire gange om året blandt alle, som ​modtager vores nyhedsbrev! 

Trustpilot


Vælg mellem vores destinationer

Asien

Burma
Cambodia
Dubai
Filippinerne
Indien
Indonesien (Bali)
Japan
Laos
Malaysia (Borneo)
Maldiverne
Sri Lanka
Thailand
Vietnam

Afrika

Seychellerne

Nord- & Sydamerika

Argentina
Bolivia
Brasilien
Chile
Colombia
Costa Rica
Cuba
Dansk Vestindien
Ecuador (Galapagos)
Mexico
Panama
Peru
USA

Europa

Italien