Rejser til Sri Lanka og Maldiverne

En kombination af Sri Lanka og Maldiverne er den helt perfekte rejse! En rundrejse i Sri Lanka har store oplevelser hver eneste dag, og efter så mange indtryk er det rart med lidt afslapning. Maldivernes atoller midt ude i Det Indiske Ocean byder virkelig på afslapning på bountymanér. 

Maldiverne er til dig, der vil en tur til Paradis og er glad for strand og snorkling. Her er det hvideste sand og det klareste vand lige ud til et koralrev fuld af fisk. Dagligt ser du rokker, delfiner, småhajer og farvestrålende fisk, og farverne er helt utrolige!  

Sri Lankas strande kan ikke måle sig med Maldivernes. Og omvendt er der ikke så meget at opleve på Maldiverne, udover strand. Derfor er kombinationen af de to lande virkelig suveræn, så her har du rejser til Sri Lanka og Maldiverne samlet!  

 

Top 3 Sri Lanka – dyreliv, natur og store seværdigheder 

Sri Lanka opleves bedst på en rundrejse! Sri Lanka er en lille ø, og derfor kan du opleve nærmest hele landet på en rundrejse. I C&C Travel arrangerer vi rundrejser i Sri Lanka med privatchauffør. Det giver en utrolig frihed at have sin egen chauffør, for du kan rejse lige præcis i det tempo, du ønsker. Stop de steder, du vil opleve undervejs og få en sludder med chaufføren. Alle vores chauffører ved utrolig meget om landet, og de kommer gerne med forslag til oplevelser. 

Oplev vilde elefanter i nationalparkerne 

Sri Lanka byder på et hav af nationalparker! Nærmest uanset hvor du er i landet, kan du tage en jeepsafari i vild natur og opleve elefanter, krokodiller, påfugle og andre spændende dyr. Yala Nationalpark er nok den mest kendte – her kan du sågar være heldig at se en leopard. 

Vores favoritnationalpark er Udawalawe Nationalpark, fordi der er knapt så mange besøgende – men masser af elefanter og flot natur! 

Den grønne ø med den smukke natur 

Det er ikke kun i nationalparkerne, du kan opleve smuk natur – det kan du på hele øen. Bjergene omkring Ella byder på smukke udsigter og flotte vandreruter, og i Sinharaja kan du bo lige op til regnskoven. 

I højlandet ligger den charmerende by Nuwara Eliya med de gamle, engelske teplantagehuse og teplantager, der bølger gennem landskabet. Her kan du opleve den smukke natur og de flotte vandfald. 

Flotte templer og store seværdigheder 

Løveklippen i Sigiriya er en af de absolut største seværdigheder i Sri Lanka. På toppen ligger resterne af et oldgammelt kongepalads og skuer ud over landskabet. Vandreturen op er hård, men udsigten fra toppen vil tage pusten fra dig. Her står du sammen med andre turister, munke og legende aber og kigger ud på et grønt og frodigt landskab med bjerge og skov. Det er ikke svært at forstå, hvorfor elefanterne elsker omgivelserne her. 

De gamle kongebyer Anuradhapura og Polonnaruwa vidner om et gammel land med en lang historie. Og det velbevarede grottetempelkompleks Dambulla, hvor du blandt andet kan se en 12 meter lang Buddha-statue og en masse tempelbygninger. 

 

Top 3 Maldiverne – øliv, snorkling og lækre resorts 

Efter de mange indtryk og spændende oplevelser i Sri Lanka, bør du slutte af på Maldiverne. Og glæd dig, for det bliver noget helt andet!  

Øliv i bountystil 

Maldiverne består af et helt hav af bittesmå atoller med små paradisøer. Disse skønne øer har de hvideste, smukke, uforstyrrede strande med det blødeste, lækreste sand og høje, slanke kokospalmer, der svajer i den blide brise. Øerne er omgivet af turkisblåt vand, der changerer i alle nuancer af blåt! Fra helt krystalklart inde ved stranden, til lysende turkist længere ud og yderst helt mørkeblåt hav! Fra din ø har du formentlig udsigt til nogle af de andre øer, sandbanker og koralrev.   

Udforsk det spændende havliv under overfladen  

Udover de skønne strande på palmeøerne, er det azurblå hav omkring Maldiverne helt perfekt at snorkle i. Under havets overflade finder du både masser af farvestrålende koraller og en verden af forskellige farverige fisk. Måske kan du se rokkerne svømme rundt i det klare vand, allerede mens du flyver lavt hen over øerne i vandflyet.  

Mange af øerne har husrev, hvilket vil sige, at du kan svømme ved de smukke koraller direkte fra stranden. Her ser du masser af farvestrålende fisk og formentlig også bittesmå lemonsharks, og hvis du er heldig et par rokker.  

Bo på lækkert resort – og hav en hel ø nærmest for dig selv!  

På Maldiverne kan du fx bo på dejlige Reethi Faru Resort, der har det vildeste koralrev nærmest lige ud for døren. Over havoverfladen kan du spise lækker mad på de forskellige restauranter, flyde rundt i poolen og slutte dagen af på en strandstol i solnedgangen med en drink i hånden. Det lyder ikke helt dårligt, vel? Dette resort er et af vores favoritter, fordi det er virkelig skønt og stort, så her er et stort udbud af aktiviteter. Og alligevel er der altid et øde hjørne på stranden! 

 

Skræddersy din drømmerejse til Maldiverne og Sri Lanka 

Vi vil hjertens gerne hjælpe dig med at skræddersy den helt perfekte ferie for dig og din familie. Måske ønsker du flere dage til at udforske Sri Lankas mange nationalparker eller et par dage mere på Maldiverne?  

Vi tager en hyggelig snak, og sammen skræddersyr vi din drømmerejse med lige præcis de oplevelser, du ønsker. 

Rejser til Sri Lanka og Maldiverne

Reethi Beach Resort
Rejser til Maldiverne
Rejser til Maldiverne
Rejser til Maldiverne
Nine Arch Bridge i Ella
rejser til sri lanka
Rejser til Sri Lanka
Den skønneste natur

Hvorfor rejse med os?