Sidste halvdel af turen rundt i Colombia startede i Medellin. Byen er en af Sydamerikas mest moderne, og den sammenlignes faktisk med den californiske Silicon Valley. Det var altså noget af et sceneskift at komme fra fredelige og frodige Salento til vilde Medellin.
Vi boede på Hotel Poblado Boutique-Express i den gamle bydel i gåafstand fra hyggelige cafeer, grønne områder og småbutikker. For os var det en perfekt base, fordi der var lidt ro på her og det er et godt udgangspunkt for at komme rundt i resten af byen.
Vi havde hjemmefra booket en lokal guide, som skulle introducere os lidt for byen og fortælle om dens vilde udvikling. Den velfungerende offentlige transport er en del af denne fortælling, så naturligvis kom vi rundt ved hjælp af metro, busser og kabelbanerne. Biltrafikken er tosset, så den offentlig transport er super hurtigt sammenlignet, og det fungerede nemt og upåklageligt.
Colombias favelaer
Første stop på turen var Comuna 13, som ligger på en af bjergsiderne i byen. Det er Colombias svar på de brasilianske favelaer, så det der mødte os var små, stejle gader og hundredvis af trin (her har de i nogle områder været så smarte, at installere rulletrapper – længe leve innovation!), små og temmelig triste boliger, farverigt street art og en masse andre turister.
Comuna 13 er nemlig blevet en turistattraktion, og er nu et sikkert område at bevæge sig rundt i. De lokale lever af turismen, så der er masser af små boder med mad og souvenirs, og stemningen er super hyggelig. Det var egentlig en god oplevelse, og spændende at få et indblik i hverdagen for disse mennesker, som trods alt stadig bor og lever i området.
På biblioteksjagt og afveje i Medellin
Jeg har jo en ting for biblioteker og ville rigtig gerne besøge det spanske bibliotek i Medellin, som har en ret unik arkitektur. Guiden var sød og fleksibel, så vi ændrede lidt i planer og tog mod biblioteket. Vi havde dog ikke helt forudset hvad der ventede os forude. Kabelbanen op til den comunaen, hvor biblioteket ligger, var sort af menneske. Uden at overdrive vil jeg tro, at tusinde mennesker ventede på at komme op. Vi opgav, og blev enige om at tage en taxa i stedet. De første fem minutter var det en god idé – det holdt det så hurtigt op med at være. Trafikken var fuldstændig vanvittig! Ikke nok med, at jeg aldrig har set så stejle gader som her, så var de også meget smalle, og det vælte med motorcykler, biler, lastbiler og busser. Altså store busser og lastbiler. De kunne ikke passere hinanden på de smalle gader, så det hele var én stor trafikprop. Udover at være meget tæt på at dø af forurening (det føltes i hvert fald sådan!), så frygtede jeg også for livet på vegne af de hundredvis af motorcykler, der maste sig igennem mulige og umulige huller. Det var sindssygt! Og jeg har altså tidligere oplevet vild trafik mange steder i Asien, men intet kan sammenlignes med det her. Jeg spurgte forsigtigt chaufføren, om vi måske kunne gå det sidste stykke. Det afviste han blankt. Javel så. Lang om længe nåede vi frem, og det blot for at konstatere, at biblioteket var lukket på ubestemt tid grundet renovering. Hurra. Og suk! Nå, heldigvis var trafikken med kabelbanen ned af bjerget ikke slem, så vi gik de 10 minutter igennem mørket derhen, og nød udsigten over byens flotte lyshav. Efterfølgende fandt jeg ud af, at chaufføren ikke ville lukke os ud af taxaen, fordi netop den comuna er en af de allerfarligste i Medellin. Flot. 10 point til rejsekonsulenten.
Colombias mest farverig by og smuk natur
Som tidligere nævnt er jeg ikke kæmpe fan af storbyer, så vi havde planlagt en dagstur til Guatapé – og jeg havde på forhånd set billeder af udsigten og byen, og det måtte jeg bare opleve. Vi havde taget vores guide fra den foregående dag under armen, og vi ankom til det gigantisk store og meget smukke område med en masse kanaler og søer, som faktisk er menneskeskabt. Først var vi på en sejltur rundt på en af søerne og fik historien om, hvordan de havde flyttet en hel by for, at kunne opdæmme området.
Efterfølgende gik turen videre til den ikoniske klippe, El Peñol, hvor vi kæmpede os de 700 trip op til toppen. Det lyder ikke slemt. Det er det egentlig heller ikke, men luften er altså lidt tynd og der er varmt, så jeg kan love jeg for, at jeg kom til at pruste (og ja, jeg giver uden tvivl luften skylden!). Udsigten fra toppen er storslået. Der er vand og et landskab i organiske former så langt øjet rækker. Det er selvfølgelig en turistattraktion, så det vil være usandt at sige, at der ikke er turistboder og andre mennesker, men udsigten er som den er. Heldigvis.
Fotogene Guatapé
Selve Guatapé by bliver kaldt for den mest farverige by i Colombia, og det er bestemt ikke ubegrundet. Jeg er vild med farver, og jeg er vild med Guatapé.
Byen er lille, men består af de fineste små gader med huse i alverdens flotte og stærke farve og en imponerende udsmykning. Detaljeniveauet er helt utroligt. Jeg var begejstret og fik taget noget der minder om en million billeder. Mindst. Igen er byen præget af, at turisme er den primære indtægt for de lokale, så der er masser af små sjove souvenirbutikker og hyggelige restauranter. De dyrker faktisk også kaffe i denne region, så en kop lokal kaffe midt på torvet i byen er også værd at skrive på to-do listen.
Der er altså så meget spændende at fortælle jer om Colombia, at jeg har mere end almindeligt svært ved at begrænse mig. Derfor venter endnu et par blogs i føljetonen. Næste blog kommer til at handler om turens højdepunkt – et besøg i et af landets allerfattigste områder sammen med en fantastiske hjælpeorganisation. Der er ingen turister i området overhovedet, men vi har sørget for at det er muligt, at I kan komme derud og få en ligeså fantastiske oplevelse som jeg. Lidt af en cliffhanger, right? 🙂
Nysgerrig på mere Colombia? Så tag et kig på vores rejser til Colombia her, og bliv klogere på, hvad du kan opleve i det spændende land!
