By - Colombia
Colombia
Rejser til Colombia - Kolonitidsbyer & Kaffeplantager
Rejser til Colombia er fulde af natur, dejlige byer, dybgrønne kaffeplantager, sneklædte bjergtoppe, jungle og caribiske sandstrande! Og så er det i Colombia, du skal smage verdens bedste kaffe. På din rejse til Colombia kan du ikke undgå at mærke, hvor venlige folk er. Befolkningen er glad for at vise deres land frem til besøgende og har en hel naturlig hjælpsomhed, som gør, at det er et nemt og behageligt land at rejse i. Colombia er et knaldhamrende godt rejseland. Og det er et sikkert land - Escobar er for længst fortid, men historien om ham lever endnu og gør landet endnu mere historisk interessant.
På denne side kan du blive klogere på nogle af de mange oplevelser, som venter på dig i Colombia.
Liv og farver i Bogotá
Bogotá er Colombias hovedstad og en af verdens højest liggende af slagsen. Det er en pulserende og levende by, der byder på utrolig mange forskellige områder og oplevelser. I den hyggelige gamle bydel, La Candelaria, kan du slentre igennem de smalle og farverige gader og opleve de flotte historiske bygninger, pladser, kirker og museer. Derudover byder på byen på spændende butikker, velsmagende mad og vin – og det meget kendte guldmuseum, som er byens stolthed og vartegn.
Udforsk de blomstrende gader i romantiske Cartagena
I den historiske by Cartagena er det fortovscafeer, farvestrålende huse og hestetrukne kareter, der pryder bybilledet. Cartagena er en smuk og eventyrlig by fuld af romantik og legender, og den gamle bydel viser alt det gode ved Colombia – farver, kolontidshistorie og glade mennesker.
Det er virkelig betagende at gå rundt i de farvestrålende gader og se den gamle bydel eller besøge nogle af de mange lokaler markeder. Her er et mylder af farver, mennesker og friske frugter. Om aftenen kommer byen for alvor til live. Fra Holy trinity-pladsen ulmer det af lokal folkedans og en autentisk livsglæde, som ikke kan andet end at få smilet frem på dine læber. Måske skal du også have dig en lille dans?
Cartagena er om noget en romantisk by, der kunne give både Paris og Rom kamp til stregen. Du skal tage her til for stemningen, seværdighederne og de dejlige mennesker.
Oldtidsbyer og fantastisk natur i Tayrona Nationalpark
En tredje helt særlig ting ved Colombia er den storslåede natur med jungle og bjerge. Den flotteste natur møder du nok i Tayrona Nationalpark, der både har flotte vandreruter og smukke strande. Du kan vandre til flere af strandene gennem junglen, og måske spotter du sorte brøleaber, ti-ti aber, kulørte leguaner og små firben på turen.
Hvis du vil opleve lidt historie, kan du besøge Cuidad Perdida - “den forsvundne by”, som er en oldtidsby bygget af tayrona-folket. Den består af cirkulære stenterrasser, og det er et lidt sært syn her midt i junglen. Du kan kun komme dertil på en 4-6 dages vandretur gennem junglen. Den mystiske ruinby var ikke kendt for offentligheden før 70'erne, hvor ekstraordinære guldfund begyndte at cirkulere på det sorte marked. Det viste sig at komme fra disse præcolombianske ruiner, der faktisk menes at være 600 år ældre end Machu Picchu i Peru. Man kan ikke andet end at føle sig lidt som Indiana Jones, når man kommer hertil, for udsigten, omgivelserne og historien er noget helt vildt.
Vidste du, at der lever flodheste i Colombia?
Der lever kun flodheste i Afrika. Eller gør der? Nej, de lever faktisk også i Colombia, men ikke naturligt.
Pablo Escobar var en rig mand med sin helt egen zoologiske have. Efter han var blevet skudt, slap man dyrene i hans zoologiske have fri, og flodhestene fandt sig til rette i landet og er altså blevet der. Vi kan godt forstå dem, for Colombia er et land, man bare finder sig godt til rette i.
Colombias caribiske strande
Colombia har smukke strande overalt langs kysterne. Nogle af de flotteste finder du i Tayrona Nationalpark og Palomino ikke langt derfra. Palomino er en rolig og tilbagelænet by med en hyggelig backpackerstemning. Den er endnu ikke overrendt af masseturismen, og derfor finder du endeløse dejlige strande med klart bølgende vand til den ene side og palmer og jungle til den anden.
Vil du have endnu mere bounty, så skal du til Isla San Andrés og Isla Providencia! Øerne ligger ø langt fra fastlandet midt ud i Det Caribiske Hav. Der er en helt særlig caribisk stemning med hvide, bløde sandstrande og det mest fantastiske turkise badevand, som er perfekt at snorkle og dykke i. Vandet er så bjergtagende, at det faktisk bliver kaldt ”Havet med de syv farver” – og det er altså farver i alle nuancer af grøn og blå. På en snorkeltur gennem det blå kan du være heldig at se en havskildpadde eller i hvert fald en masse flotte fisk eller små hammerhajer.
Glæd dig til at smage verdens bedste kaffe
En sidste oplevelse du skal have med dig hjem fra Colombia er fornøjelsen af at smage noget af verdens bedste kaffe. Nuvel – vi har ikke alle samme smag i kaffe, men der er ingen tvivl om, at nogle af de bedste bønner findes lige her.
I Colombias kafferegion Zona Cafetera venter dig endnu flere skønne naturlandskaber, som opleves bedst til fods. Tag på en af de mange kaffeture og kom helt tæt på de lokale kaffebønner og få indblik i, hvordan din kaffe bliver til fra start til slut – du får helt sikkert også lov til at smage på alt den kaffe du vil – så pas på med koffeinen, så du ikke ødelægger din nattesøvn!
Tak for kaffe, siger vi bare.
Colombias kolonitidsbyer
I Zona Cafetera bor du som regel i den hyggelige kolonitidsby Salento, der ligger midt i Zona Cafetera. Det er en farvestrålende by, og i de charmerende gader kan du købe dig fattig i gode kunsthåndværksting eller bare slentre rundt. Fra byens hovedtov kan du følge Calle Real til et såkaldt ”Mirador”, hvor du har den flotteste udsigt ud over kaffeområdet.
Villa de Leyva er en fantastisk lille kolonitidsby, med en meget hyggelig stemning. Byen blev grundlagt i 1572 af Hernán Suarez de Villalobos, og i dag betragtes byen som en af de mest velbevarede kolonibyer i Sydamerika.
Flere lande på én rejse – det bedste af Syd- og Mellemamerika
Du kan kombinere din rejse til Colombia med andre lande i Syd- og Mellemamerika. Sydamerika er virkelig et kontinent, der byder på store og meget alsidige oplevelser, så en rundrejse i Sydamerika er helt oplagt.
Kombinér fx Colombia og Peru, hvis du vil have flere farvestrålende markeder og inkakultur. På den måde får du både oplevet Tayrona-folket og Inka-folket, og så er det selvfølgelig oplagt med en tur til Machu Picchu!
Du kan også krydre din Colombia rejse med ekstra regnskov og dyreliv med et stop i Panama. Panama City giver dig kæmpemæssig storby, mens Bocas del Toros turkise vand og gode snorkling kan fortrylle de fleste.
Skræddersyet Sydamerika-eventyr - få et rejsetilbud!
Alle vores rejser er forslag, og du kan sammensætte din rejse, præcis som du ønsker. Mulighederne er mange, hvad vælger du? Måske vil du prøve at dykke? Måske vil du have mere natur? Måske vil du bare ligge på stranden? Vi skræddersyr din Colombia rejse lige efter dit hoved sammen med dig. Hos C&C Travel skræddersyr vi din rejse sammen med dig, så den bliver lige præcis, som du vil have den. Bestil et rejsetilbud til Colombia her!
Vi har mere spændende læsning om Colombia på vores blog! Læs med her!
Billeder
Byer i Colombia
Colombia har stemningsfulde kolonitidsbyer og smukke naturoplevelser i bjergene, junglen og kaffelandskabet. I Colombia kan du sågar besøge Amazonas! Og er du til strand og turkisblåt vand, må du udforske de herlige strandbyer, der lægger op til sand mellem tæerne og sol på skuldrene. Vi har udvalgt et par af vores favoritbyer i Colombia, men det er svært, når der er så mange – se endnu flere under “Alle oplevelser”.
Hoteller i Colombia
I Colombia kan du bo på mange måder: På hyggelige og historiske hoteller, på dejlige hoteller helt ud til stranden og det turkisblå vand og på skønne ecolodges, hvor du kommer tæt på naturen. Her ser du nogle af vores favorithoteller, men vi har flere rigtig gode hoteller. Tag et kig under “Alle hoteller” og find lige præcis de hoteller, der passer til din drømmerejse.
Oplevelser i Colombia
I Colombia finder du en herlig blanding af byliv og store naturoplevelser! Besøg frodige nationalparker og kig efter dyrelivet, tag på vandreture blandt tårnhøje palmer og kaffemarker eller trask igennem hyggelige og farverige gader på en byrundtur. Her ser du et lille udpluk af vores mange udflugter i Colombia, men vi har mange flere, som du kan tage et kig på under “Alle oplevelser”.
Har du brug for hjælp?
Ring eller skriv til Camilla
3176 4018
eva@cctravel.dk
Vejret i Colombia
Colombia er en dejlig helårsdestination der med sit tropiske klima byder på masser af sol og lune temperaturer. Colombia har tre geografiske zoner, hvor vejret varierer meget alt afhængig af hvor du opholder dig i landet:
Den caribiske kyst og den nordlige halvø
Her er klimaet tropisk og vejret er godt året rundt. De caribiske øer San Andrés og Isla Providencia er knapt så gode destinationer i efteråret, men ellers er vejret dejligt og stabilt. Regntiden er typisk fra maj til november. Den nordøstlige halvø er næsten som en ørken, hvor det nogle år slet ikke regner.
Andesbjergene og højlandet
I højlandet er klimaet mere tempereret, hvor temperaturen ligger på omkring 15-17 grader. Det er derfor et godt tip altid at have en trøje og måske også en regnjakke med, uanset årstid, når du rejser til Colombia. Det er bedst at rejse til Medellin og Bogotá vintermånederne. Her falder der dog mest nedbør fra april til maj og fra oktober til november.
Stillehavskysten og Amazonas
Kysten ved Stillehavet og hele Amazonas har ikke en rigtig tørsæson. Her er det altid meget varmt og fugtigheden er høj. Amazonas og det sydlige Colombia er bedst at rejse til fra oktober til februar. Det er bedst at rejse til Stillehavskysten fra juli til august, da der falder mindst regn i disse måneder, men generelt regner det meget her.
Colombia er altså bedst at rejse til om vinteren, fra december til februar/marts, hvor der de fleste steder er tørt – eller i juni, juli og august, hvor nedbørsmængderne også er mindre.
Praktisk info
Du har sikkert tusind spørgsmål om vacciner, visum, pas og penge. Vi har svar på det meste!
Helt generelt
Forsikring
Det er vigtigt at have en rejseforsikring, når du rejser til Colombia. Hvis du bliver syg, eller uheldet på anden måde er ude, kan det koste rigtig mange penge at få hjælp uden en forsikring. Det er også en god ide at have en afbestillingsforsikring, så du ikke mister noget, hvis du bliver nødt til at afbestille din Colombia rejse pga. sygdom eller andre godkendte afbestillingsårsager.
Måske har du allerede en rejseforsikring og afbestillingsforsikring i din indboforsikring eller via dit kreditkort, men vi anbefaler kraftigt, at du tjekker betingelserne grundigt. Vi samarbejder på provisionsbasis med Gouda, som er specialiseret i rejse- og afbestillingsforsikringer og derfor ofte dækker mere end mange indbo/kreditkort forsikringer. Du kan se alle deres forskellige forsikringer på deres hjemmeside her.
Du er velkommen til at kontakte os for mere information og husk, at en afbestillingsforsikring skal tilkøbes ved bestilling af rejsen.
Penge og kreditkort
Den lokale møntfod hedder pesos, og du kan veksle USD stort set alle steder. Det er også muligt at betale med de fleste kreditkort og at hæve i pengeautomater i de større byer som Bogota, Medellin og Cartagena samt i lufthavnen.
Mobiltelefoner og internet
Du kan sagtens tage din danske mobiltelefon med dig, men husk, at der ikke er så god dækning alle steder, og det er rigtig dyrt at bruge den. Du vil få udleveret et simkort af vores samarbejdspartner i Colombia, så du nemt kan ringe lokalt.
Internetadgangen er velfungerende i Bogota, Medellin og Cartagena, men lidt begrænset i mindre byer. Der er ikke internet i fx Armenia.
Elektricitet og stik
Der er 110 V i Colombia, og stikkontakterne tager tobenede stik, dog ikke samme slags som dem i Danmark, så det er en god ide at købe en adaptor.
E-cigaretter
Der var tidligere et totalt forbud mod brugen af e-cigaretter i Colombia, men det ser ud til at være ophævet. Det er dog lidt uklart, om dette rent faktisk er tilfældet, så sørg for kun at medbringe en e-cigaret, du ikke er ked af at få konfiskeret, hvis det er tilfældet.
Tidsforskel
Colombia er 6 timer bagefter Danmark (dog 7 timer ved sommertid).
Prisniveau
Prisniveauet er en del billigere end Danmark, selvfølgelig afhængig af, hvilke steder du går hen. En middag med et glas vin koster i omegnen af små 100 kr.
Drikkepenge
På nogle restauranter bliver der automatisk lagt drikkepenge på regningen, der hvor de ikke bliver det, forventes det, at du giver ca. 10 % i drikkepenge. Du forventes også at give et mindre beløb til de mennesker, du bliver betjent af undervejs såsom dragere, stuepiger, tjenere mv.
Animalske produkter
På grund af risikoen for at videreføre smitte, er det forbudt at indføre animalske produkter i Danmark fra ”ikke EU”-lande. Derfor skal du være opmærksom på, hvad du har i din kuffert og huske at deklarere evt. animalske produkter ved indrejsen til Danmark. Gør du ikke dette, risikerer du bøde og retsforfølgelse.
Visum og pas
Visum
Danske statsborgere kan opholde sig max 90 dage i Colombia uden visum, såfremt passet er gyldigt 3 måneder efter den planlagte afrejse fra Colombia. For mere information kontakt ambassaden:
Östermalmsgatan 46, 1.
Box 5627
114 86 Stockholm
Sverige
Telefon: +46 (0) 8 218489
E-mail: mgarcia@colombia.se eller gpalacio@colombia.se
Web: www.embajadacolombia.se
Pas
Vær opmærksom på, at dansk flygtningepas, fremmedpas og provisorisk pas ikke betragtes som almindelige pas. Har du sådan et pas, eller er du ikke dansk statsborger, skal du selv indhente information fra de relevante ambassader eller konsulater.
Rejser du med børn
Vær opmærksom på, at ifølge danske regler skal børn have deres eget pas, medmindre de er blevet optaget i forældrenes eller andre voksnes pas før 1. oktober 2004. Vær desuden opmærksom på, at andre lande kan forlange, at børn har deres eget pas – tjek dette med de relevante ambassader, hvis dine børn ikke har eget pas.
Rejser du med børn under 18 år, skal du medbringe deres fødselsattest, så du kan dokumentere, at det er dine børn.
Rejser du med børn, der ikke er dine egne, fx børnebørn eller kammerater til dine børn, så vær opmærksom på, at du skal have en notar til at vidne, at forældrene har givet deres samtykke til rejsen. Bemærk også, at hvis det kun er den ene forælder, der rejser, kræver mange lande, at den anden forælder har givet skriftligt samtykke (med notar vidne) til rejsen.
Generelt
Det er dit eget ansvar at have de nødvendige pas, visa, transitvisa, forhåndsgodkendelser, legitimationsbeviser, vaccinationer, forsikringer og andre tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for at gennemføre din rejse til Colombia. Vi anbefaler, at du indhenter den nødvendige information fra de relevante landes ambassader eller konsulater. Udenrigsministeriet har vejledninger for danske statsborgere på deres hjemmeside, men vi anbefaler, at du ikke udelukkende læser disse, for der er kun tale om vejledninger, og de kan være unøjagtige.
Vaccination
Uanset hvor i verden, du rejser hen, anbefaler vi altid, at du er vaccineret imod:
- Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A)
- Difteri
- Stivkrampe
Det gælder også rejser til Colombia.
Bemærk at hvis du kommer rejsende til Colombia fra et land der har risiko for gul feber transmission (evt. også hvis du har opholdt dig i transit), skal du have en gul feber vaccination for at få indrejse i Colombia. Vær opmærksom på, at hvis du er over 60 år, skal du tale med din læge, om det er tilrådeligt at få en gul feber vaccination. Se listen med lande med gul feber risiko her.
Derudover er det en rigtig god idé at undersøge forholdene på dine rejsemål, inden du tager afsted. På den måde kan du tage alle de nødvendige forholdsregler som fx brug af myggespray, malariaforebyggelse, andre vaccinationer med mere.
Du kan få gode råd og vejledning og 10 % rabat hos Rejseklinikken eller Danske Lægers Vaccinations Service, når du rejser med os. Læs mere om Rejseklinikken her og Danske Lægers Vaccinations Service her.
Du kan også læse mere på Udlandsvaccinationens hjemmeside eller kontakte din læge for individuel rådgivning.