Hej, jeg hedder Charlotte og arbejder med bæredygtighed og administration i C&C Travel. Jeg har været på rundrejse i det nordlige Vietnam med mine to teenagere på 13 og 17 år. En rundrejse var det perfekte valg for os, for der var masser af aktiviteter inkluderet. Jeg skulle ikke diskutere med mine teenagere om at lave noget – det var allerede planlagt og del af dagsprogrammet.
I Mai Chau cyklede vi gennem rismarkerne, i Pu Luong vandrede vi i bjergene, og ved Ninh Binh sejlede vi gennem Trang An grotterne. Selv den mest SoMe-afhængige teenager kunne ikke andet end at lægge telefonen væk her.
Efter nogle dage på farten havde vi lagt en afslapningsdag ind på rundrejsen, og begge mine teenagere sov så længe, at de gik glip af morgenmaden. Det var godt med et lille afbræk i programmet, og det eneste, vi lavede den dag, var at spille kort, bade i poolen og cykle en kort tur i området. På turen kom vi til et sted, hvor man kunne sejle gennem en 350 meter lang grotte ind til en lille dal, der var helt omkranset af bjerge. Det var som at komme ind i en helt anden lille verden. Sejlturen føltes anderledes end den ved Trang An, for vi var helt alene, og det eneste lys kom fra ”kaptajnens” pandelampe.
Da vi steg ombord på båden i Halong Bay, var det med hver vores bekymring. Jeg var nervøs for, om jeg ville blive søsyg, og teenagerne troede, at de ville komme til at kede sig. Begge bekymringer blev gjort totalt til skamme! Båden sejlede virkelig roligt, og når den lå for anker, kunne jeg slet ikke mærke, at jeg var ombord på en båd. Teenagerne var godt underholdt af de mange aktiviteter: kajaktur, svømmetur, madlavningskursus, blækspruttefiskere, tai chi og grottebesøg. Turen gik virkelig hurtigt.
Tilbage i Hanoi styrede teenagerne direkte mod den lokale McDonald’s. Lidt pudsigt at vi i de tidligere dage spiste vietnamesisk mad omgivet af turister på hotellerne, og at vi nu spiste Big Macs omgivet af vietnamesere.
En af dagene i Hanoi fik jeg teenagerne til at stå tidligt op og på udflugt med en guide. Begge to var glade for, at jeg havde jaget dem ud af fjerene, da turen gik til nogle områder af byen, vi ikke selv ville have fundet. Vi gik igennem et marked med levende fisk og helstegte pattegrise, smagte riskager og lækre forårsruller og så lærte vi, hvordan vi kunne komme sikkert over gaden i den travle myldretid.
Søndag morgen var vi med til fodboldtræning sammen med udsatte børn og unge, som C&C Hjælpeprogrammer støtter med leje af bane, trøjer og træner. Det var superhyggeligt, og vi blev alle tilbudt at spille med. Min datter og jeg holdt os dog på tilskuerpladserne. Træneren fortalte, at det er en megapopulær aktivitet, der tiltrækker mange børn og unge. Det er et frirum for børnene og en mulighed for træneren at identificere dem, der har brug for hjælp. Det kan være i form af en snak om livet, noget praktisk som fx at få et id-kort eller støtte til at komme videre med deres uddannelse. Det var en øjenåbner at opleve disse børn, der kæmper for at få en hverdag til at hænge sammen, invitere fremmede ind i deres spil på lige fod med dem selv.
