Nukus

Nukus er den sjettestørste by i Usbekistan med en befolkning på godt 230.000 mennesker. Her kan du opleve det verdensberømte Savitskiy of Art museum, der udstiller antikviteter, folkekunst og en masse andet. 30 kilometer fra byen ligger de smukke ruiner, Mizdakhan Necropolis.

Hoteller i Nukus

Jipek Joli Hotel er et godt, lille hotel, der ligger lige ved siden af Akvapark og 10 minutter fra bazaren. Hotellet har en ny og en gammel bygning - den gamle er charmerende og lidt slidt, mens den nye er i lidt bedre stand. Værelserne er meget simple, der er kun seng, TV og fan. Hotellet er indrettet med en lille gårdsplads og en lille café med helt okay mad, til gengæld er morgenmaden meget enkel! Der er internet i lobbyen, og personalet er meget venligt, dog er det ikke alle, der er gode til engelsk.

Hotel Rhanamo er et lille, nyt hotel, der ligger i praktisk afstand lufthavnen - kun fem minutters kørsel. Indretningen i de udmærkede værelser er enkel og uden den store charme, men der er det mest nødvendige - inklusiv nye, lækre badeværelser. Du får serveret din morgenmad direkte på værelset. I lobbyen kan du gå gratis på internettet.