Job i C&C Travel

C&C Travel er et lille familiefirma med passionerede og loyale medarbejdere – og så er vi Danmarks bedste rejsebureau! Vi er ambitiøse, fleksible og initiativrige, og vi har det sjovt, når vi er på arbejde. Vi er en arbejdsplads med en uformel tone, og vi arbejder ud fra devisen ”frihed under ansvar”. 

 

Ledige stillinger 

Vi søger marketingpraktikanter fra april 2024 og frem. Læs meget mere her!

 

C&C som arbejdsplads  

I C&C Travel får du en hverdag og et fællesskab, som bygger på tillid. En hverdag hvor vi bruger vores forskelligheder og er ærlige, også når det er svært. En hverdag hvor vi alle tager et ansvar og er ambitiøse i alt, hvad vi gør. Derfor gør vi det bedst. 

Du bliver en del af en arbejdsplads, der tænker mindre i kasser og Excel-ark og mere i kreativitet og loyalitet. 

 

Frihed og fleksibilitet 

I C&C Travel har vi et fladt hierarki, plads til at tage ansvar og masser af fleksibilitet i hverdagen. Vi har en ledelse, der er en del af dagligdagen, og som går til hverdagen med et glimt i øjet og mod på at teste nye idéer af. 

Vi ved, at vi alle præsterer bedst, når familielivet og arbejdslivet hænger sammen. Hos os aftaler du og din leder selv, hvordan din arbejdsuge skal sammensættes med udgangspunkt i dit behov og de overordnede rammer. Vi tilbyder en hverdag med mulighed for både kontorarbejde og hjemmearbejde.  

 

En sjov og sund hverdag 

I C&C Travel ved vi, at sundhed giver energi – og det giver gladere og bedre medarbejdere. Derfor prioriterer vi sundhed med en attraktiv sundhedsordning og en knaldhamrende god kantineordning.  

Vi har ugentligt meditation og små gåture flettet ind i arbejdsdagen, så vi kommer væk fra vores kontorstol, og vi bruger vores dejlige gård/terrasse, når vi trænger til luft. 

I C&C Travel får du lov at udvikle dig, både i hverdagen og på kurser sammen med dine kollegaer i løbet af året. På den måde kan vi blive bedre sammen. 

Du bliver en del af et team, der har det sjovt i hverdagen, og du deltager i sjove sociale arrangementer i løbet af året, lige fra fester og fredagsbarer til middage, firmature, studieture og branchearrangementer. Du kan selv få indflydelse på årets event – vi lytter altid til dine idéer! 

 

Socialt ansvar 

Som medarbejder i C&C Travel er du med til at redde verden! Her brænder vi nemlig alle for bæredygtige rejser. 

Vi arrangerer rejser, der efterlader vores destinationer i bedre stand, end da vi kom. Vi bruger lokale samarbejdspartnere ude i verden, og vi gør vores bedste for, at de folk, vores gæster møder på deres vej, er lokale. Deres job eksisterer på grund af vores medarbejdere, rejsende og samarbejdspartnere, og det bidrager til lokal vækst. 

Vi har hjælpeprogrammer i mange af vores lande, og vi besøger dem ofte på studieture, så vi kan følge op på projekterne. 

 

Hvem er vi? 

I dag er vi 23 på vores kontorer i Danmark. 14 på kontoret i København og ni på vores kontor i Aarhus. 

Vi har en salgsafdeling, der inkluderer både en salgssupport, en flyansvarlig og to salgsledere. Vi er et team af unge rejsekonsulenter, der er eksperter i at aflæse kundernes behov og skræddersy individuelle rejser, der passer til den enkelte kunde. Vores rejsekonsulenter er ofte på studieture, så vores viden om landene altid er frisk. I salgsafdelingen er vi så heldige at arbejde i vores eget bookingsystem – det er branchens bedste, med priser i systemet der gør det let lynhurtigt at oprette bookinger. 

Produktafdelingen står for udviklingen af vores produkter og en stor del af kontakten med agenter, samarbejdspartnere og kollegaer i udlandet. De arbejder tæt sammen med vores lille marketingafdeling, der tænker i ord, planer og billeder og fejrer de kreative succeser. I marketingafdelingen har vi ofte brug for praktikanter og studentermedhjælpere. 

Vores administration inkluderer nøgleopgaver som IT, regnskab og klagehåndtering. I administrationen er opgaverne mange og forskellige, men alle helt uundværlige i dagligdagen. 

I Filippinerne har vi et kontor med 10 filippinske kollegaer, der står for reservationer, vedligehold af vores bookingsystem, regnskab, fly, kontakt med turoperatører og meget andet. Vi har også to kollegaer i Thailand, der hjælper vores Thailandsgæster.  

Til sammen er vi Danmarks bedste rejsebureau! 

 

I C&C Travel er du velkommen – og vi glæder os til at møde dig.

Hvorfor rejse med os?