Hotel Sacacomie

Hotel Sacacomie er et skønt hotel, der bare ligger helt fantastisk smukt! Her er hyggelige fællesområder i rustikt træ med jagttrofæer og en lille pejsestue, hvor du kan sidde og få varmen, og her er bare en helt særlig atmosfære! Værelserne er også i træ - de er ret enkle men gode, og her er badekåber, hårtørrer, kaffemaskine og trådløst internet. Spis lækker mad på restauranten eller terrassen, hvor der er fantastisk udsigt ud over vandet og skoven. Restauranten er godt besøgt både om morgenen og om aftenen, så kom tidligt eller bestil bord forinden. Du kan bade på stranden, som er 10-15 minutters gang ad en lille sti eller i poolen, hvor du kan flyde rundt og slappe af. Den lækre spa byder på flere forskellige pools, opvarmede bassiner, terapeutiske bade og massage, som du kan købe dig til og rigtig forkæle dig selv. Det skønne personale vil gøre alt for, at du føler dig hjemme.