Nuwara Eliya Golf Club

Nuwara Eliya Golf Club er et simpelt, men udmærket hotel for dem, der enten spiller golf, eller godt kunne tænke sig at prøve det. Værelserne beskrives af hotellet selv som "uprangende", og her er heller ikke meget andet end en seng og et badeværelse at komme efter. Til gengæld er golfbanen her meget fin, og den ligger i smukke omgivelser. Golfklubben på stedet er kendt (og måske en smule snobbet), men klubben er åben for, at vi kan booke til vores gæster - og særligt for de golfinteresserede vil dette være en oplevelse. Om aftenen er der en særlig stemning ved pejseområdet, hvor du kan nyde en god whiskey, mens du tænker over dagens resultater på golfbanen. Der kan være koldt på værelserne om aftenen, men det er muligt at leje et varmeapparat for et mindre beløb.