Windward Passage Hotel

Windward Passage Hotel er et stort hotel med en super beliggenhed midt i byen, tæt ved restauranter, butikker og havnen med det caribiske blå vand. Her er en dejlig gårdhave, hvor du kan spise og flere terrasser med siddeområder, loungestole og en fin, lille ferskvandspool med liggestole, hvor du kan slappe af efter en dag i byen. Hotellet er ikke helt nyt, men værelserne er gode, og her er, hvad du har brug for – fx gratis wifi, TV, køleskab og en lille balkon. Herudover er der både fitnesscenter, skønhedssalon, restaurant, bar og spillecenter, så du kommer ikke til at kede dig. Hotellet arrangerer i øvrigt kørsel til den lækre Magens Bay, som ligger et kvarter væk i bil.