Cartagena

Cartagena er en smuk og eventyrlig by fuld af romantik og legender. Byen blev grundlagt 1533 af Pedro de Heredia og her er en smuk gammel bydel med bymur og mange historiske pladser. Det er virkelig betagende at gå rundt i de farverige gader og se den gamle bydel eller besøge markedet, hvor du udelukkende kan købe ting til den søde tand. Her er også et bohemeagtigt Getsemaní område, hvor du kan gå rundt og hygge dig og købe friskpresset juice fra en gadesælger på vejen. Du kan også besøge Cartagena Gold Museum, Inquisition paladset og Las Bóvadas, der er del af den gamle bymur og var originalt en fangekælder. Byen har også masser af biblioteker, blandt andet Bartolomé Calvo biblioteket, der blev bygget i 1843, og se også Heredia teateret, der åbnede i 1911 og er inspireret af Teatro Tacón i Havana. Lidt uden for byen ligger fortet San Felipe de Barajas, der blev bygget af spanierne i 1536, da pirater, briter og franskmænd begyndte at angribe byen fra landsiden. Du får et overblik over byen fra La Popa bakken og kan drømme dig 500 år tilbage. Ja og der er selvfølgelig også udmærkede strande, men i dette tilfælde er det den mindste at stedets attraktioner. Stemningen, seværdighederne og de dejlige mennesker er hvorfor, du tager hertil. Du kan også tage på en heldags udflugt til Isla del Rosario.

Rejser til Cartagena

CO08
Bogotá, Cartagena og San Andres Island
CO03
Bogota, Zona Cafetera, Cartagena, Islas del Rosario
CO10
Bogota, Villa de Leyva, Santa Marta, Tayrona Nationalpark, Minca & Cartagena
CO04
Bogota, Villa de Leyva, Zona Cafetera, Cartagena, Santa Marta, Tayrona
CO01
Bogota, Zona Cafetera, Cartagena, Santa Marta
CO15
Bogotá, Zona Cafetera, Cartagena, Panama City og Bocas del Toro
Nyhed
CO05
Bogotá, Villa de Leyva, Santa Marta og Cartagena
CO02
Bogotá, Villa de Leyva, Zona Cafetera, Cartagena, Santa Marta
CO09
Bogota, Villa de Leyva, Armenia (Zona Cafetera), Medellín (med udflugt til Guatape), Nuqui, Cartagena og Tayrona Nationalpark

Hoteller i Cartagena

Casa India Catalina er et lille hotel med perfekt beliggenhed i det historiske centrum i Cartagena. Det ligger i en ældre og charmerende bygning, og bliver bestyret af Donovan og Cindy. Her er flotte blomsterudsmykninger og en lille pool, hvor du kan køle af. Alle værelser har minibar, aircondition, gratis WiFi og safetybox. Morgenmaden består af brød, marmelade, æg, frugt, juice og en typisk lokal ret.

Hotel 3 Banderas er et herligt hotel, der ligger i den gamle bydel i en rolig, farverig gade, og herfra kan du nemt gå til alle byens små, sjove pladser og torve. Værelserne er enkle, men har det du skal bruge, inklusiv gratis internet. En charmerende gårdsplads midt i hotellet udgør en lille, grøn oase og på hotellets lille tagterrasse kan du nyde roen. Pigerne i receptionen taler godt engelsk og kan hjælpe dig med hvad som helst. Hotellet blev først anbefalet til C&C Travel af nogle gæster, der har rejst meget i Colombia. Det er value for money.

Hotel don Pedro de Heredia ligger på en lille gade inden for den gamle bymur omkring 100 meter fra Plaza San Diego. Indretningen er rustik med rå murstensvægge, solide træmøbler og en masse dejlige planter, som giver stedet en rolig atmosfære. Værelserne er ikke noget at prale af, men her er, hvad du har brug for: minibar, aircondition og gratis internet. Om morgenen spiser du morgenmad på en dejlig terrasse med udsigt over byen - og hvis udsigten her ikke er nok for dig, kan du få en rigtig god udsigt over byens tårne og gamle bygninger fra hotellets tagterrasse. Efter en lang byvandring kan du dase i hotellets swimmingpools.