Mandawa

Mandawa var engang en handelsstation på karavaneruten mellem Kina og Mellemøsten. Med karavanerne kom velstanden, og da klimaet her er det bedste i området, blev byen både rig og populær. Mange af dem, der tjente store penge på handlen med opium, silke og krydderier besluttede sig at bygge et smukt hus her i denne lille by. Her byggede dygtige kunstnere vidunderlige huse, de såkaldte havelier, der var totalt dekorerede indvendigt og udvendigt. Ca. 50 af disse havelier står endnu som et smukt og stemningsfuldt minde om områdets storhedstid. Nogle af dem er nu indrettet som hoteller, andre er ved at blive gjort i stand, andre igen bebos stadig af efterkommere af de oprindelige familier, og endeligt er nogle ved at forfalde totalt. Her er flere gode restauranter, hvor du kan sidde på en tagterrasse om aftenen og have en flot udsigt over hele byen. Herfra kan du høre moskeerne og se folk gå rundt nede i byen, mens du spiser den lækre mad.

Rejser til Mandawa

860
Delhi, Mandawa, Bikaner, Jaisalmer, Jodhpur, Udaipur, Pushkar, Jaipur og Agra

Hoteller i Mandawa

Hotel Castle Mandawa er et gammelt palads, der ligger midt inde i byen. Det er den lokale Maharajahs palads - han bor selv i en af fløjene - og resten er lavet om til værelser, der alle stadig har de oprindelige møbler. Der er også bygget et helt nyt, lille palads, der totalt passer ind i stilen, hvor der er 24 store, dejlige værelser og en kæmpe swimmingpool. Personalet er alle klædt i de gamle uniformer, de havde under Maharajahen, så du vil nærmest føle, at du er rejst tilbage til den engelske tid.