Pantanal

Pantanal er verdens største vådområde – flere gange større end Danmark – og det dækker en stor del af den brasilianske stat Mato Grosso do Sul. Pantanal kaldes også for Sydamerikas flydende hjerte, og når du har været her, vil du forstå hvorfor. Et kæmpe net af floder mødes på kryds og tværs i det flade landskab, og det resulterer i et fantastisk natursceneri med de klareste blå og grønne farver. Vandet bringer liv med sig, og på sejlture på de snoede floder har du gode muligheder for at spotte de mange dyr: flodsvin, oddere, leoparder, krokodiller, aber, papegøjer, storke og et utal af andre, eksotiske fugle. På de store græssletter ligger der kvægfarme, hvor du kan komme ud at leve livet som cowboy. Lær hvordan du laver en lasso eller tag på rideture og oplev naturen og livet i Pantanal helt tæt på.

Rejser til Pantanal

670
Rio de Janeiro, Manaus, Amazonas, Pantanal, Buzios

Hoteller i Pantanal

Araras Eco Lodge ligger midt ud på den store flodslette Pantanal. Her er træer og vand i alle retninger. Lodgen er hyggelig, og har gode enkle værelser med egen veranda med tilhørende hængekøje. Her er en dejlig pool, og restauranten serverer god og frisk hjemmelavet mad. Lodgen er engageret i forskellige bæredygtighedstiltag - og der er masser af dyreliv lige ved og omkring lodgen, så hold udgik efter de mange fugle.

Pousada Aguapé er et dejligt lodge helt ude i naturen! Lodgen ligger mellem både vådlandsområde og kvægdriveri. På lodgen er der 15 lejligheder, hvor du har aircondition, fan og minibar. Du er ude i den brasilianske natur, så gå på opdagelse og se om du kan spotte en myresluger eller et bæltedyr! Slap af ved poolen eller spil lidt bold i sandet. Du har internet på lodgens fællesområder og der er også et TV-rum, hvor du kan vende tilbage til den teknologiske verden efter en hel dag i den barske natur. Start din dag med dejlig hjemmelavet mad i restauranten, hvor alle mælkeprodukter er direkte fra stedets egne køer. Du er langt fra alt, så hils på papegøjerne og læn dig tilbage. Husk tøj til både vådt og tørt, koldt og varmt vejr, men vigtigst af alt - myggespray!