Paracas

Paracas er en mindre havneby i Peru, der ligger omgivet af tørt og ørkenagtigt landskab, men alligevel er det et af de steder i verden, der er rigest på dyreliv! Byen er mest kendt for sin beliggenhed nær Paracas National Reserve og for at være et rigtig godt udgangspunkt, hvis du vil besøge de fredede Ballestas Islands. Her findes et helt unikt dyreliv, som ikke kan ses andre steder i verden. Du sejler ud til øerne, dog må du ikke gå i land, men heldigvis kan du se det hele fra skibet - nyd synet af de barske klipper og alle de mange fugle, kæmpekrabber, søløver og delfiner. Der er over 150 forskellige slags fugle herude, bl.a. pelikaner, inkaterner, suler og humboldt-pingviner.

Rejser til Paracas

924C
Lima, Paracas, Nazca, Arequipa, Colca Canyon, Puno (Titicacasøen), Cuzco og Aguas Calientes (Machu Picchu)

Hoteller i Paracas

Hotel Emancipador er et helt fint hotel med en god beliggenhed midt i den lille by ti minutters gang fra strandpromenaden. Værelserne er lyse og rummelige, og her er privat bad, aircondition, gratis internet og en dejlig terrasse, hvor du kan sidde og nyde udsigten ud over vandet. Hotellet har fine, grønne områder og en lille pool, hvor du kan tage en forfriskende dukkert. Morgenmadsbuffeten om morgenen er nogenlunde, men aftensmaden på restauranten er meget bedre!