Playa Potrero Guanacaste

Playa Potrero Guanacaste

Ikke langt fra Playa Flamingo ligger den mere rolige Playa Potrero. Her kan du virkelig slappe af på stranden, og nyde, at du er langt væk fra hverdagens stress og jag. Stranden er lækker, og ikke så overfyldt som andre strande i området. Alligevel er udbuddet af aktiviteter rimelig godt: Snorkling, dykning, hesteridning og kajakture er nogle af de mest oplagte aktiviteter. I den nordlige ende af stranden ligger en lille havn, hvor du kan leje jetski og andet vandsportsudstyr. Vil du ud at fiske, så tag en snak med de lokale fiskere – måske de kan tage dig med ud på havet en tur. Slut dagene af med en slentretur langs stranden og kig ud over havet. Du må endelig ikke gå glip af de fantastiske solnedgange!