Porto de Galinhas

Porto de Galinhas er en af de mest kendte strande i Brasilien, og mange mener faktisk, at det også er den bedste! Det er der flere grunde til. Fx ligger Porto de Galinhas i det nordøstlige Brasilien tæt på ækvator, hvilket betyder solskin, varmt vand og en permanent dejlig brise. Den lille by har en hyggelig atmosfære, men her er også mange dejlige restauranter og et pulserende natteliv. Ikke mindst tilbyder Porto de Galinhas ideelle forhold for snorkling og dykning. Et godt stykke fra kysten gemmer der sig nemlig et kæmpe koralrev, som har skabt naturlige pools med stillestående vand. I disse pools har du mulighed for at udforske undervandsverdenen og dens mange farver og spændende dyr. Fra Porto de Galinhas kan du også tage på udflugt til de dejlige byer Recife og Olinda.

Rejser til Porto de Galinhas

663
Salvador, Lencois, Salvador, Porto de Galinhas

Hoteller i Porto de Galinhas

Pousada Tabajub kalder sig selv en kro, og det mærker du straks, når du ankommer – her er nemlig en hyggelig og familiær stemning. Det ligger midt på stranden omgivet af palmer, et par kilometer fra byen. Drop de fine sko, hop i sandalerne og gå en tur på den hvide sandstrand, som grænser op til hotellet. Nyd din mad i restauranten eller tag den med ud under solen på stranden. Alle værelser er festlige i den brasilianske stil med masser af farver. Værelserne er udstyret med aircondition, badeværelse og minibar. Derudover har dit værelse egen terrasse eller balkon, så hold din siesta i skyggen - endda i hængekøje. Fra poolen har du udsigt til strand og palmer, og i baren kan du nippe til frugtcocktails, når du trænger til lidt friskt. Rustikt hotel med en charmerende, intim og meget afslappet atmosfære.

OBS – hotellet er børnefrit, så man skal være over 12 år for at bo her. 

Real Pousada er et gammelt, rustikt og rigtig hyggeligt og ligger lige i smørhullet mellem strand og centrum i gåafstand til begge (en lille spytklat). Med friske og venlige køkkenpiger starter du dagen med et smil og en lækker omgang morgenmad fra buffeten. Hotellet har ikke restaurant, men med kort afstand til centrum kan du nemt finde et sted at nyde din aftensmad, for her er masser af restauranter. Nyd dagen i haven, hvor du kan være heldig at se silkeaber eller gå de ca. 300 meter ned til den dejlige strand og dyp fødderne? Værelserne er simpelt indrettet men indeholder alt, hvad du har brug for lige fra aircondition til køleskab. Skal du have sendt et billede af din lækre ferie, kan du også gå på WiFi overalt på hotellet. Nyd din aften med et slag pool eller slå dig ned ved poolen efter en lang dag, men husk dog myggesprayen, når du bevæger dig rundt på stedet, så du undgår at være en buffet for de små krabater!

Som navnet fortæller, er dette mere end blot et hotel – det er en lille by i sig selv, som er fuld af liv. Med sine 184 lejligheder, 7 bungalows, 3 restauranter og kæmpe pool-område tager du bare for dig! Gå en tur i hotelbyen og bliv underholdt af daglige shows og en håndfuld af aktiviteter for både dig og din familie. Der er 3-4 kilometer til Porto de Galinhas, men til gengæld bor du lige ud til den flotte strand. Sveder du efter en omgang tennis eller basket, kan du gå en tur og kigge efter marmoset-aber i havens trætoppe. Slap0 af på værelserne med tv, aircondition og minibar eller hop i hængekøjen på terrassen. Har du ekstra energi, så tag dig en svingom på hotellets diskotek. Her er ikke WiFi, men her er til gengæld et internetrum, du kan bruge, hvor du også kan slappe af med et spil. De tre restauranter er alle forskellige, så har du lyst til at grille ved stranden den ene dag men er mere til en finere middag i haven næste dag, så slår du dig bare løs. Du får svært ved at kede dig på Village Porto de Galinhas!