Sagada

I et fantastisk område, der minder lidt om et flot, norsk fjeld med fyrreskove, ligger den lille, søvnige by Sagada. Det, der har gjort byen kendt, er den flotte natur med gode vandrestier.  I de store bjerge, der omkranser byen, findes også flere grotter og spektakulære drypstenshuler, der kan besøges med en guide, der kan hjælpe med at finde vej og fortælle om området. Sagada er også kendt for de såkaldte ”Hanging Coffins”. Efter gammel skik ”begraver” man de døde på klippesiderne, og jo højere oppe de er, jo mere betydningsfulde har de været. Gå rundt i den lille og meget afslappede by, og prøv evt. dens specielle bjergkaffe eller te. Aftenen kan være lidt kold, så det er en god ide at tage en langærmet trøje og et par lange bukser med. Middagsmaden er forholdsvis simpel her i bjergene, men kylling og ris går du som regel ikke galt i byen med…

Rejser til Sagada

F66
Manila, Laoag, Vigan, Baguio, Sagada, Banaue, Coco Beach
F67
Manila, Coco Beach, Laoag, Vigan, Baguio, Sagada, Banaue, El Nido, St. Paul Nationalpark, Panglao Island, Siquijor

Hoteller i Sagada

St. Joseph Resthouse ligger på en lille bakketop med udsigt over byen. Her er en hyggelig, lille have og en simpel restaurant, hvor du kan prøve den lokale te og kaffe. De har et par hyggelige hytter i haven, og vil du bo her, betaler du blot en smule ekstra - bemærk dog, at de kan være kolde om natten om vinteren, hvis du ikke får den med brændeovn. Ellers bor du i hovedhuset, som har meget simple værelser.