Singapore

Singapore er en dejlige by med knald på! Så hvis du rejser til Singapore, skal du være klar på en travl, moderne storby med hektisk trafik, strømlinede skyskrabere og et indbyggertal på omkring 5 millioner. I byen bor hovedsagligt malaysiere, kinesere og indere, og de forskellige nationaliteter smitter af på byens kultur og sjæl. Det er nemt at få tiden til at gå i byen, for her simpelthen så mange ting at se! På havnepromenaden ligger det imponerende 165 meter høje pariserhjul, Singapore Flyer, og her er en fantastisk udsigt ud over hele byen. Fra promenaden kan du se over vandet til det sjove, moderne Art Science Museum, der er bygget, så det ligner en lotusblomst. En kort gåtur fra museet ligger Marina Bay Sands Hotel, som har en Open Air Skypark på toppen. Her har du også en glimrende udsigt over storbyen og dens kendte skyline – udsigten er især smuk om aftenen, hvor storbyens lys spejler sig i vandet! Det charmerende National Museum fra 1849 er Singapores ældste museum, og det ligner næsten et lille slot. Her kan du lære Singapores spændende historie og se byens nationalskatte i form af malerier og ældgamle klenodier. Byen har også den smukkeste botaniske have, hvor du kan opleve sjove planter i alle mulige farver og størrelser eller gå en tur i den nationale orkidéhave. Der er også en Zoologisk Have, der brillerer sig ved sine smukke, hvide tigere og en eksakt kopi af en lille, afrikansk landsby. Det er nemt at købe sig fattig i Singapores shoppingmekka, og der er et utal af gode shoppingcentre og små, sjove gademarkeder med ting og sager i alle afskygninger.

Rejser til Singapore

Hoteller i Singapore

Carlton Hotel er et moderne og stort hotel på Singapores sydkyst. Allerede udefra kan du se, hvor strømlinet og moderne, det egentlig er. Du bor stilrent i de lyse, behagelige værelser, og du har både sikkerhedsboks, regnbruser, aircondition, WiFi og TV. Forkæl dig selv med kantonesisk mad i Wah Lok – en af Singapores mest anmelderroste restauranter eller oplev Shinji By Kanesaka, hvor din sushi er i topklasse og laves, mens du ser på. Med fire restauranter og caféer skal du nok finde noget, som falder i din smag. Sved ud på 5. etage i poolen eller i fitnessrummet - om det er ved at løfte en masse cocktails ved poolen eller ved at smide rundt med noget tungt i fitnesscenteret. Bliver det for hårdt, har hotellet et samarbejde med en spa i bygningen, hvor du kan blive trykket lidt på og slappe af. Du er virkelig kommet til byen på det her hotel.

Marina Bay Sands er mere end blot et hotel på Singapores sydkyst. Det er virkelig et ekstremt hotel! Allerede udefra stråler hotellet af overlegenhed med sin højde og sit design. Med indkøbscenter, butikker, museum, to teatre, fitnesscenter, restauranter, spa og casino byder hotelområdet på mere, end du kan forestille dig. Og så ligger det kun 20 minutter fra lufthavnen! Med 55 etager og 150 m lang infinity pool i toppen er der meldt udsigt, der siger spar to. 2500 værelser betyder, at her er fuld af liv hele tiden, og du vil aldrig være alene i elevatoren, men til gengæld mærker du også skyskraberlivet. Du har 24-timers roomservice, så du kan få stillet sulten midt om natten, når du vågner med en trang til bøf. Du har stort TV, WiFi, udsigt til have, havn eller by, og så har du minibar men tag kun ting i minibaren, hvis du er sikker på, at du vil have det, for den trækker automatisk. Hotellet er af den bombastiske størrelse, så du har ikke hyggelig og familiær opvartning, men til gengæld kan du nyde skyskraberlivet uden indblanding. Nyd din mad helt oppe under skyerne i Club 55, som ligger helt i toppen af hotellet med den vildeste udsigt - hvis du vil have en på opleveren, kan du lige så godt gøre det fuldt ud.

Peninsula Excelsior ligger midt i centrum og med nem adgang til byens seværdigheder. Værelserne er fint indrettet, og hotellet har et dejligt poolområde. Vil du forkæle dig selv efter en lang dag, kan du forkæle dig selv med en tur i hotellets sauna eller nyde en drink i deres skylounge med udsigt udover fantastiske Marina Bay.