Ecohotel La Cabaña

Ecohotel La Cabaña ligger 2 km fra Salento og tæt på Colombias kaffelandskaber og Cocora Valley. Stedet er familieejet og har de hyggeligste, grønne omgivelser med græs, planter og skråninger, hvor du kan hike rundt. Her er bæredygtighed en vigtig ting, og hotellet driver faktisk en gård med bondegårdsdyr samtidig, så de kan være så selvforsynende som muligt og råvarerne er så vidt muligt lokale. De har også heste, så du kan tage på en ridetur i området og spejde efter de smukke kolibrier og sommerfugle. Du kan også hjælpe med at malke stedets fritgående køer. Værelserne er lyse og fine. Hector og hans familie er meget imødekommende og vil gøre deres for, at du føler dig hjemme. Der er gratis wifi, og i dette famøse kaffeområde kan du selvfølgelig få en kop lokal kaffe på alle tidspunkter af døgnet. Om aftenen bliver der nogle gange tændt op i grillen, hvor både personale og gæster samles.