Hotel Salento Real

Hotel Salento Real er et dejligt hotel centralt i Salento, i gåafstand til byens torv og masser af spisesteder. Du bliver budt velkommen af det venlige personale i receptionen, og på fællesområderne er der gjort en del ud af at indrette i hyggelig kolonitidsstil. Du bor på ganske pæne værelser med bl.a. wi-fi, TV og minibar. Her er dog ret lydt, så det kan være en idé at medbringe ørepropper, hvis ikke d sover så tungt. Vandet i bruseren bliver opvarmet med hjælp af solceller, og hotellet prøver i det hele taget at holde en grøn profil. På hotellet bliver der serveret en dejlig morgenmad, så du kan tanke op til dagens mange oplevelser. Du kan også spise din aftensmad i den populære restaurant, der serverer velsmagende, traditionel mad.