The Alena Resort

The Alena Resort er et intimt resort midt i Ubuds tropiske jungle og flotte rismarker. Du er bogstavelig talt midt i naturen, for resortet er bygget op omkring mange af de træer, som ”boede” der før resortet. På værelset nyder du rigtig den balinesiske, rustikke indretning med himmelseng og myggenet og møbler i massivt træ. Du har WiFi, aircondition, terrasse/balkon, sikkerhedsboks, køleskab og nedsunket badekar, så du rigtig kan slappe af og smække benene op. Gå en tur i den smukke have og nyd, hvordan resortet har bevaret sjældne balinesiske blomster og frugter, men husk myggesprayen! Gå på jagt efter den fulde afslapning med både yoga og lækker spa og spis vestlig, asiatisk eller balinesisk mad i restauranten, mens du ser ægte Ubud-underholdning. Smid dig på liggestolen eller hop i poolen – her har du ikke andet på programmet end idyl og afslapning!