Raingsey Bungalow
Raingsey Bungalow ligger i en fredelig og frodig oase centralt i kystbyen Kep. Blot 5-10 minutters gang fra det berømte Keb Crab Market og Kep Nationalpark. I hotellet store tropiske have med grønne planter og fine blomster er fordelt 9 private bungalows. Det er et autentisk sted, og når du udforsker hotellet, kan du finde flotte Khmer-figurer.
Ejeren, Marie står klar med åbne arme til at tage imod dig, og resten af det venlige personale gør alt hvad de kan for at du hurtigt føler dig hjemme i disse tropiske og autentiske omgivelser.
Du bor i din egen fine bungalow, som er simpelt indrettet i Khmer-stil med flotte fliser på gulvet og flotte figurer. Værelset er ikke så stort, men her er det mest nødvendige som wi-fi, aircondition, minibar og te-og kaffefaciliteter. Glæd dig til at nyde din egen terrasse med udsigt til den frodige have.
Slap af i poolområdet, som er omgivet af palmer og andre tropiske planter. Slik sol på en liggestol og når varmen rammer dig, kan du hoppe i den lille pool og snuppe en forfriskende drink fra baren. Trænger du til at være lidt aktiv hjælper personalet dig gerne med at arrangere ture i området.
Spis lækre Khmer- og moderne europæiske retter i restauranten, hvor du kan nyde et roligt måltid på tagterrassen, mens du ser solen langsomt går ned i horisonten.