Tugawe Cove Resort
Tugawe Cove Resort ligger på toppen af den frodige ø og kun et stenkast fra en privat hvid sandstrand og det smukke turkisblå hav. Du får en følelse af jungleidyl, for resortet er forbundet af et stisystem midt i alt det grønne. Stierne kan til tider være lidt stejle, og her er mange trapper, så du er forhåbentligt lidt let til bens. Værelserne er pæne og veludstyrede med bl.a. klimaanlæg, minikøleskab, kaffe- og te og en bred veranda, hvor du kan sidde og nyde aftenerne. På værelset får du også gratis flaskevand, så du altid kan holde væskebalancen vedlige. På toppen af øen kan du spise den lækreste filippinske mad, og der er også mulighed for at få en international menu. Du kan nyde roen og den smukkeste udsigt fra de sjove pool-hængekøjer nede i den lækre infinitypool. Du kan også tage på en snorkeltur og opleve det smukke koralrev helt tæt på. Snorkelgrej, kanoer og paddlebords kan du gratis låne på resortet. Skal du have en pause fra solen og vandet kan du gå i resortes spilrum, hvor der både er billiard, skak m.m.