Indien

Darjeeling

Gå tilbage
#Bjerge
#Kultur
#Natur
#Stemningsfuld

Rejser til Darjeeling

Darjeeling er mest kendt for sin te og den verdensberømte togbane! Det er en dejlig, victoriansk by, der er bygget op ad en bjergside og omgivet af teplantager og skyer. Chowrasta pladsen ligger ca. midt i byen og er forbundet med gågaden og shoppingområdet, hvor der er hyggelige, stejle gader og masser af butikker. Her er der rig mulighed for at drikke en god, kold øl eller en kop dampende varm darjeeling-te og nyde synet af de mange forskellige kulturer, der lever side om side her. Her er mange tibetanere, som er flygtet hertil, og efterkommer af de folk fra Nepal og Bihar, som i forgangne tider blev bragt hertil for at arbejde i teplantagerne. Gågadeområdet ender ved den verdensberømte The Darjeeling Himalayan Railway, der åbnede i 1881 og nu er på UNESCOs liste over verdensarv. Byen byder også på buddhistiske klostre og en hyggelig zoologiskhave med sneleoparder og røde pandaer. Her er masser af trekkingmuligheder med fantastiske udsigter – den bedste er uden tvivl fra Tiger Hill, hvor du kan se helt til Kangchenjunga Nationalparks sneklædte bjergtinder. Den udsigt giver et sug i maven og får en til at føle sig helt lille!

Billeder

Byen Darjeeling
Udsigt fra Tiger Hill
Darjeeling omgivet af skyer
Rejser til Indien
Te, te og atter te ved Darjeeling