Belmond Hotel das Cataratas
#Familiehotel #Familieværelser #Godt til par #Natur #Pool
Hoteller - Brasilien - Iguazu (Brasilien)
Iguazu bruger vi på næsten alle vores rejser til Brasilien. Og det er med god grund! Det fantastiske Iguazu-vandfald ligger på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Her er mellem 200-300 vandfald afhængig af årstid og vandmasserne, men uanset sæson er det utroligt store mængder vand, der vælter ned over klippekanterne. Lyden kan høres mange kilometer væk, og trykket er så stort, at de fleste besøgende har regnfrakker på for at ikke at blive drivvåde af de enorme sprøjt, som vandfaldene giver. Men det har nu også sin charme at mærke de kølige sprøjt på sine bare arme. Iguazu-vandfaldene er mest fantastiske i regnsæsonen i november, hvor trykket er størst, men du kan som regel godt regne med, at der er godt gang i vandmasserne hele året rundt. Navnet “Iguazu” betyder “store vande” på det lokale indianske sprog. Ifølge legenden blev de store vandfald skabt i et raserianfald af Iguazu-flodens gud, der boede i et vildt og voldsomt område kaldet Garganta do Diablo (Djævlens svælg). Der er mange muligheder for at komme på udflugter og vandreture ved og omkring vandfaldene – både med og uden guide. Du kan også komme på sejltur ind under vandmasserne. I en motorbåd farer du i vanvittig fart ind og ud under store vandfald. En ”vandfalds-dåb” er en uforglemmelig oplevelse, som du sikkert vil huske resten af livet. Trænger du til en pause fra vandfaldene kan du kigge på eksotiske fugle i fugleparken eller besøge den lille, argentinske by Iguazu, der ligger 22 kilometer væk. Køb en pose nybagte ”palmeritas” hos bageren. De koster næsten ingenting og smager himmelsk! Du bør helt bestemt opleve vandfaldene fra både den argentinske og den brasilianske side for at få den fulde oplevelse.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.