Snorkletur ved Menjangan
Du skal ud og snorkle fra morgenstunden i det klare vand i Menjangan området, og her er bare helt utrolig smukt! Her er fine koraller og masser af fiskestimer at kigge på. Hvis du er heldig, lægger en havskildpadde vejen forbi, og hvis du kigger godt efter i søanemonerne, ser du måske en lille klovnfisk. Turen varer 4-5 timer.