Villa dos Corais
Villa dos Corrais er et forholdsvist stort men alligevel charmerende resort, der ligger lige, hvor tredje og fjerde strand mødes. Du kan gå ad den tredje strand ind til byen, eller bare nyde den fredelige fjerde strand og bade i det lækre, turkise vand. Hytterne er smukt men enkelt indrettet og har store, flotte badeværelser med lækre økoprodukter og privat veranda med hængekøje. Den store pool ligger omgivet af en skøn, grøn palmeoase med udsigt til havet. Restauranten serverer lækker mad, og i fællesområderne har du også adgang til internettet. På resortet er der desuden masser af aktiviteter som fx fitness, hesteudlejning, tennis mv. Hotellet har desuden mange bæredygtighedstiltag og bruger bl.a. solenergi.