avatar

Eva

Jeg hedder Eva, og jeg er til daglig salgsleder på C&Cs kontor i Aarhus. Det er jeg rigtig glad for, men jeg må da indrømme, at mine dagdrømmerier ofte tager mig til lidt mere eksotiske steder!

Østens mystik og stærke farver trækker altid i mig, og det er nok også derfor, jeg flere gange har besøgt farverige Indien. Her er bare alt, men mine favoritter er den vanvittigt lækre mad, de storslåede templer og muligheden for at sejle med en husbåd gennem frodig natur.

Filippinerne er også et land, der drager mig tibage gang på gang. Faktisk er jeg ansvarlig for vores rejseprogram på Filippinerne, og jeg er derfor indimellem afsted for at lede efter nye, små perler, som du kan besøge. Hver gang jeg besøger landet, bliver jeg draget af filippinernes fantastiske måde at være på. Du er næsten garanteret et smil fra en fremmed, og falder du først i snak med nogen, vil de så gerne lære dig bedre at kende. Det, sammen med landets utrolige strande, må være årsagen til, at Filippinerne er det land, vores gæster vender gladest hjem fra!

Her på bloggen håber jeg at kunne inspirere dig til selv at rejse ud og opleve verdens mange stærke farver og smilende mennesker. Der er ikke noget som et venligt smil, der kan bygge bro mellem forskelligheder!

Indlæg fra denne forfatter