De 10 bedste vinter-øer i Thailand samlet på ét sted – samlet af en, der har rejst i Thailand 18 gange!
Jeg har rejst i Thailand flere gange, end jeg efterhånden kan tælle. Jeg har set øer vokse fra små samfund med enkelte bambushytter til velbesøgte feriesteder med beach clubs, poolvillaer og kaffebarer med havremælk. Og jeg har besøgt øer, hvor der stadig kun ligger en håndfuld hoteller mellem palmer, fiskerlandsbyer og lange strande.
De ti øer her er håndplukket, fordi de hver især kan noget helt særligt.
Nogle har kridhvide strande, hvor sandet er så fint, at det knirker under fødderne. Andre har grønklædte bjerge, vandfald midt i junglen eller små landsbyer med træhuse, longtailbåde og fiskegarn langs molen. En enkelt har ligefrem en gylden savanne midt på øen.
Fælles for dem er, at de er særligt gode at besøge i den danske vinter. Fra november til april er havet typisk roligere, solen står højt over palmerne, og bådene sejler mellem øerne.
Her er mine 10 favoritter.
Trat-øerne – grønne bjerge og lange strande i det østlige Thailand
Helt ude mod grænsen til Cambodja ligger tre øer, der er oplagte at kombinere på samme rejse.
Koh Chang er stor, bjergrig og frodig. Koh Mak er flad, rolig og nem at komme rundt på. Koh Kood har nogle af de smukkeste strande i hele Thailand.
Tilsammen giver de et virkelig godt øhop med jungle, vandfald, små veje, fiskerlandsbyer og vand i alle nuancer mellem turkis, grøn og mørkeblå.
1. Koh Chang – bjerge, jungle og strandliv
Koh Chang er den største og mest alsidige af de tre øer.
Midt på øen rejser grønklædte bjerge sig brat op fra kysten, og flere steder vokser junglen helt ned til vejen. Langs vestkysten ligger strandene som lyse bånd mellem havet og de grønklædte skrænter.
White Sand Beach i nord er den mest livlige del af øen. Her ligger hoteller, små butikker, restauranter og strandbarer langs kysten, og stranden er bred med blødt, lyst sand. Om eftermiddagen hænger palmernes skygger langt ud over stranden, og solen går ned direkte foran kysten.
Længere mod syd ligger Klong Prao Beach, som er bredere, grønnere og mere rolig. Små floder løber ud i havet mellem palmerne, og stranden strækker sig så langt, at der er god plads, selv når hotellerne er fyldt.
Det, jeg holder mest af ved Koh Chang, er kontrasten mellem strandene og det vilde indre. Få minutter fra kysten står man mellem kæmpestore træer, bregner og slyngplanter på vej mod et vandfald. Khlong Phlu falder ned over mørke klipper til et grønt bassin, hvor vandet er mærkbart køligere end havet.
Koh Chang er øen for dem, der gerne vil have lidt af det hele. Her er smukke strande, gode hoteller, masser af restauranter og nok natur til, at ferien aldrig kun kommer til at handle om sand og vand.
2. Koh Kood – de smukkeste strande mod øst
Koh Kood er en helt anden oplevelse. Øen er stor, men bebyggelsen ligger spredt mellem skov, kokospalmer og små bugter. Der er ingen rigtig ferieby og kun ganske få steder, hvor hoteller og restauranter ligger samlet.
Til gengæld har Koh Kood nogle af de strande, der får selv garvede Thailandsrejsende som mig til at stoppe op. Sandet er lyst og fint. Vandet er klart og får den helt særlige grønblå farve, der opstår, når solen rammer en lys sandbund. Kokospalmerne står tæt langs strandkanten, og flere af dem læner sig så langt ud over sandet, at de næsten rører vandet. Det er virkelig postkort-flotte strande!
Klong Chao Beach er en af øens mest kendte strande. Den ligger i en bugt med roligt vand og en flod, der løber ud i havet i den ene ende. Bag stranden vokser palmer og tropiske træer tæt.
Bang Bao Bay er mindre og næsten cirkelrund. Hotellerne ligger diskret mellem træerne, og små træbroer fører ud over det klare vand. Det er en af de bugter, hvor jeg altid bare får lyst til at springe i vandet direkte fra broen – før bagagen overhovedet når frem til min bungalow.
Inde på øen ligger vandfald mellem skov og klipper. Vejen dertil går gennem områder med gummitræer, palmer og små huse, hvor vasketøj hænger under bliktagene.
Koh Kood er mit valg, når strandene virkelig betyder noget. Her får man både gode resorts, masser af natur og en ø, der stadig har god plads mellem bygningerne.
3. Koh Mak – den lille og nemme
Koh Mak ligger mellem Koh Chang og Koh Kood, og den bliver let klemt mellem sine to mere kendte naboer.
Det er synd.
For Koh Mak er en virkelig dejlig ø.
Landskabet er fladt og grønt med kokospalmer, gummiplantager og små veje, der snor sig gennem øen. Her er ingen høje bjerge, ingen tæt trafik og ingen lange afstande. Man kommer let rundt på cykel eller scooter, og efter et par dage har man allerede styr på de fleste veje.
Ao Kao Beach strækker sig langs sydvestkysten med palmer, små hoteller og restauranter helt tæt på sandet. Stranden er lang, vandet er roligt, og stemningen er afslappet uden at være søvnig.
På den anden side af øen ligger Ao Suan Yai med udsigt mod den lille ø Koh Kham. Vandet er lavt og klart, og ved ebbe træder lyse sandbanker frem mellem øerne.
Koh Mak har færre dramatiske landskaber end Koh Chang og færre postkortstrande end Koh Kood. Til gengæld er den nem, overskuelig og rar at være på.
Det er en ø, man hurtigt falder ind i rytmen på.
Krabi-provinsen og Phang Nga-bugten
Nær Krabi er det Koh Jum, der trækker, og mellem Phuket og Krabi ligger Phang Nga-bugten med hundredvis af grønne kalkstensøer, der rejser sig brat fra havet. Midt i bugten ligger Koh Yao Noi og Koh Yao Yai. Længere mod nord ligger Koh Phra Thong, som på alle måder skiller sig ud fra resten.
4. Koh Jum – Thailand i langsomt tempo
Koh Jum ligger mellem Krabi og Koh Lanta, men øen føles helt anderledes!
Her er små landsbyer, smalle betonveje, gummiplantager og en lang vestkyst med brede strande. I den nordlige del rejser bjerget Koh Pu sig grønt over øen, mens den sydlige del er fladere og mere åben.
Strandene er lange og naturlige med gyldent sand, drivtømmer og palmer langs kanten. De er mindre polerede end strandene på Koh Kood og Koh Lipe, men de har god plads og en ro, som er blevet sjælden på mange thailandske øer.
Her ligger små bungalowhoteller direkte ved stranden. Nogle har en enkel restaurant med plastikstole i sandet. Andre har træterrasser, hængekøjer og udsigt over Andamanhavet.
Ved solnedgang bliver himlen orange og pink bag Phi Phi-øernes mørke silhuetter ude i horisonten. Der er ingen lang strandpromenade, ingen høj musik og ingen kø af mennesker, der alle skal fotografere det samme.
Koh Jum er for mig den type ø, hvor Thailand føles helt enkelt. Man bor tæt på havet, spiser dagens fisk og slapper af. Og så er den jo fantastisk nem at kombinere med både Krabi og Koh Lanta, hvor der er by, liv og masser af hoteller.
5. Koh Yao – udsigten er hele rejsen værd
Midt mellem Phuket og Krabi ligger Koh Yao Noi og Koh Yao Yai omgivet af Phang Nga-bugtens grønne kalkstensklipper.
Begge øer har den samme rolige gstemning med kokospalmer, gummiplantager, små landsbyer, lokale fiskerbåde og veje, der snor sig gennem et grønt landskab. Her fylder hverdagslivet stadig mere end turismen, og mellem hotellerne ligger moskeer, små butikker, rismarker og huse med haver fulde af bananplanter og blomstrende buske.
Fra østkysterne ser man direkte ud over bugten, hvor de stejle kalkstensøer rejser sig fra det blågrønne vand. Om morgenen ligger de ofte i et let lag dis, og senere på dagen står de mørkegrønne mod den klare himmel.
Strandene ændrer sig meget med tidevandet. Ved højvande ligger vandet tæt op mod palmerne, mens det ved lavvande trækker sig langt tilbage og blotlægger sandbanker, sten og små rev. Jeg ville derfor vælge øerne lige så meget for landskabet, roen og bådturene som for selve badningen.
Jeg kan især godt lide øerne, fordi de ligger så tæt på Phuket og alligevel føles markant mere rolig. Her er gode små hoteller og restauranter, men stadig landsbyer, marker og almindeligt hverdagsliv mellem dem. De er nemme at kombinere med både Phuket og Krabi, hvis man vil opleve lidt af begge verdener.
6. Koh Phra Thong – savanne midt i Thailand
Koh Phra Thong er den mest usædvanlige ø på denne her liste.
Langs vestkysten ligger kilometerlange strande med gyldent, næsten hvidt sand. Bag dem vokser træer, buske og lave palmer, og flere steder er der meget langt mellem hotellerne.
Men det er inde på øen, Koh Phra Thong for alvor skiller sig ud.
Her åbner landskabet sig i en flad, gylden savanne med højt græs, spredte træer og sandede spor. I den tørre vintersæson får området varme gule og brune farver, som ligger langt fra det klassiske billede af Thailand med tæt jungle og kokospalmer.
Øen har få indbyggere, få hoteller og meget lidt trafik. Der er fugleliv, mangrove, små landsbyer og enorme åbne strækninger, hvor man næsten ikke møder andre.
Koh Phra Thong kræver lidt mere af den rejsende. Transporten er langsommere, udvalget mindre, og øen er langt mindre poleret end de andre øer.
Til gengæld ligner den ingen andre steder i Thailand.
Trang-øerne – hvidt sand og klart vand
Syd for Koh Lanta ligger Trang-øerne som små grønne toppe i Andamanhavet.
Her er nogle af Thailands smukkeste strande, den bedste snorkling og de mest dramatiske kalkstensklipper. Øerne ligger tæt på hinanden, men de har meget forskellig karakter.
Koh Ngai er lille og strandfokuseret. Koh Mook har landsbyliv og en skjult lagune. Koh Libong er større, grønnere og langt mere lokal.
7. Koh Ngai – muligvis min favorit i Thailand
Koh Ngai er en af de øer, der ser helt rigtig ud allerede fra båden. Jeg elsker indsejlingen! Man sejler bare over det klareste vand og kan se langt ned til havbunden under en, fordi det er så klart. Det lyser næsten turkisblåt mod den hvide strand og palmerne.
Langs øens østside ligger en lang, lys sandstrand med tæt, mørkegrøn skov i ryggen. Ude i havet rejser stejle kalkstensøer sig lodret fra vandet, og på klare dage står de næsten sorte mod den blå himmel.
Der er ingen rigtig by og stort set ingen veje. Hotellerne ligger spredt langs stranden, og man bevæger sig til fods i sandet eller med båd. Her kan du virkelig bo i en bungalow med udsigt til havet på ægte thailandsk manér.
Vandet er klart, og flere steder begynder korallerne tæt på kysten. Du kan snorkle direkte fra stranden og svømme ud mellem små fisk, søpindsvin og koralrev.
Stranden ændrer sig meget med tidevandet. Ved højvande kommer det turkise vand helt ind under palmerne. Ved lavvande bliver sandstranden bredere, og små klippestykker og koraller træder frem.
Koh Ngai er en ø til badning, snorkling og lange dage med bare fødder. Der er få butikker, få veje og meget lidt, der kræver en plan.
Jeg ville kombinere den med Koh Mook, der har lidt mere liv.
8. Koh Mook – landsbyliv og en skjult lagune
Koh Mook har mere kant og mere hverdagsliv end Koh Ngai. Men her er stadig smukke strande! Sandet er så fint, at det bliver hvirvlet op i vandet, og det gør, at det ikke er så krystalklart alle steder – men farven er helt rigtig!
På øens østside ligger en lille by med restauranter, butikker, scootere og huse langs vejen. Ved molen ligger longtailbådene side om side, og fiskere læsser kasser, net og forsyninger af og på.
På vestsiden ligger øens bedste strand i en bred bugt med grønne klipper på begge sider. Sandet er lyst, vandet turkisblåt, og solen går ned direkte ud over havet. Og så er der den smukke sandtange for enden af øen, hvor du bare står på hvidt sand omgivet af turkisblåt vand.
Koh Mooks store oplevelse er Emerald Cave.
Indgangen er en mørk åbning i klippen. Herfra svømmer man gennem en tunnel, indtil mørket pludselig bliver afløst af grønt lys. Inde bag klippen ligger en lille strand i en skjult lagune, omgivet af lodrette klippevægge og tæt vegetation.
Koh Mook er også god, fordi den giver mere end strand. Man kan spise i landsbyen, køre tværs over øen, følge hverdagen ved molen og tage longtailbåd til småøerne omkring kysten.
9. Koh Libong – dugonger og et helt andet øliv
Koh Libong er den mindst klassiske badeø på listen.
Strandene er mere gyldne end hvide. Vandet er flere steder grønt og uklart på grund af sand og store områder med søgræs. Til gengæld er øen grøn, frodig og fuld af lokalt liv.
Langs kysten ligger muslimske fiskerlandsbyer med træhuse, små moskeer og både trukket op på stranden. Geder går langs vejene, børn cykler gennem landsbyerne, og fisk hænger til tørre under halvtag.
Havet omkring Koh Libong er hjemsted for dugonger – altså søkøer. De store havpattedyr lever af søgræsset i det lave vand, og med en lokal guide kan man sejle ud og spejde efter dem.
Koh Libong er ikke den ø, jeg ville vælge for det klareste badevand.
Jeg ville vælge den for naturen, landsbyerne og fornemmelsen af at besøge en ø, der stadig først og fremmest er et hjem.
Det giver en helt anden rejseoplevelse.
Thailands smukkeste ø – helt nede ved Malaysia
Og så skal vi til den ø, der ligger længst væk fra de andre øer, men til gengæld til på Langkawi, så en kombirejse med Malaysia er ideelt.
10. Koh Lipe – hvidt sand og vand i vilde farver
Koh Lipe ligger langt mod syd tæt på grænsen til Malaysia.
Den er lille, populær og tættere bebygget end mange af de andre øer på listen. Men farverne omkring Koh Lipe er svære at konkurrere med. Strandene har givet den tilnavnet ”Thailands Maldiverne”.
Sunrise Beach strækker sig langs øens østside med kridhvidt sand og klart, turkisblåt vand. Ude foran stranden ligger grønne småøer, og longtailbådene flyder i det turkise vand med farvede bånd bundet omkring stævnen. Der er fantastisk smukt!
Længere ude bliver vandet dybere og mørkere, og koralrevene omkring øen gør Koh Lipe til et af de bedste steder på listen til snorkling. Flere steder kan man svømme ud direkte fra stranden og se farvestrålende fisk kort efter, man har forladt sandet.
Pattaya Beach er bred og halvmåneformet med helt lyst sand. Her ankommer bådene, og her ligger flest hoteller og restauranter. Sunset Beach er mindre og mere enkel med klipper, træer og udsigt mod aftenhimlen. De er alle lige flotte.
Midt på øen ligger Walking Street med små restauranter, pandekageboder, butikker og dykkercentre. Her er mere liv end på de små tropeøer, men stadig så små afstande, at man kan gå fra den ene side af øen til den anden.
Koh Lipe er ikke længere nogen hemmelighed.
Men når vandet er klart, solen står over Sunrise Beach, og de mørkegrønne øer ligger ude i det turkise hav, er det meget let at forstå, hvorfor så mange rejser hele vejen hertil.
Du skal rejse hertil, hvis du går op i at opleve nogle af verdens smukkeste strande. De ER fantastiske. Men vejen hertil er også længere end til de andre øer, så den er ikke altid oplagt på en rejse til Thailand.
Hvilken ø skal du vælge?
Vil du have jungle, vandfald og mange forskellige strande, så vælg Koh Chang.
Vil du have de flotteste strande og gode hoteller, så vælg Koh Kood.
Vil du have en lille, nem og rolig ø, så vælg Koh Mak.
Vil du have langsomt øliv og en bungalow tæt på stranden, så vælg Koh Jum.
Vil du snorkle direkte fra en kridhvid strand, så vælg Koh Ngai eller Koh Lipe.
Vil du kombinere strand med landsbyliv, så vælg Koh Mook.
Vil du tættere på lokalsamfund og natur, så vælg Koh Libong.
Vil du have kalkstensklipper og en af Thailands bedste udsigter, så vælg Koh Yao.
Og vil du opleve en thailandsk ø med savanne, åbne landskaber og meget få besøgende, så vælg Koh Phra Thong.
Jeg ville ikke forsøge at nå dem alle på én rejse.
Trat-øerne Koh Chang, Koh Mak og Koh Kood fungerer perfekt sammen.
Koh Ngai, Koh Mook og Koh Libong kan samles i et øhop gennem Trang-området.
Koh Jum passer godt sammen med Krabi eller Koh Lanta.
Koh Yao kan kombineres med Phuket og Krabi.
Koh Phra Thong ligger godt i forlængelse af Khao Lak eller Khao Sok.
Og Koh Lipe ligger langt mod syd og fortjener nogle ekstra dage, når man endelig er kommet derned. Måske endda et smut til Malaysia.
Det sværeste bliver altså ikke at finde en smuk ø i Thailand. Det bliver at vælge.
Vil du hellere rejse om sommeren? Så læs denne guide.
