Det korte Inka-trek: Sådan foregår det!

Peru

Hej jeg hedder Annie og jeg er rejsekonsulent her i C&C Travel.

Jeg er netop lige kommet hjem fra en rejse til b.la. Peru, hvor jeg var på 2-dages trek til fantastiske Machu Picchu.
Jeg vil her fortælle om trekket for at give dig en idé om, hvad turen indebærer.

Kort og godt om trekket:

2-dages trekket er ideelt for dig, som ønsker at få en unik vandreoplevelse uden at skulle bo i telt. Og det ER altså bare en af verdens mest berømte vandreture!

Du får stadigvæk får følelsen af det eventyr og mysterium, som inkaerne efterlod sig, for du går på den sidste del af Inca Trail, som inkaerne selv gjorde for flere hundrede år siden.

Tip! Jeg valgte at tage en overnatning i Sacred Valley natten inden jeg skulle på 2-dages trekket. Tip hermed givet videre – på den måde var jeg nemlig tættere på togstationen i Ollantaytambo, hvor turen starter.

Inkatrail i Peru - 2 dage

Dag 1: En hel dag med trekking – og fantastiske Machu Picchu

Vi blev hentet på vores hotel i Poroy i Sacred Valley meget tidlig morgen (kl. 04:30) og kørt til togstationen i Ollantaytambo.

Inkatrail i Peru - 2 dage
Inkatrail i Peru - 2 dage
Inkatrail i Peru - 2 dage

Togturen mellem Olantaytambo og stationen “Km. 104” tager ca. 1 time 30 min. Her starter trekket! Det er den smukkeste vandretur på smalle stier, med udsigt til den lange Urubamba flod, grøn og frodig natur og inka terrasser og ruiner, så langt øjet rækker. Der er rigtig mange steder undervejs, der vidner om, at inkaerne har levet der for mange mange år siden. Det er utroligt at opleve!

Inkatrail i Peru - 2 dage
Inkatrail i Peru - 2 dage
Inkatrail i Peru - 2 dage

Vi vandrede omkring 6-7 timers med en masse fantastiske stops undervejs! Jeg tror, at jeg tog 200 billeder! Flot var det altså. Endelig nåede vi til Intipunku, den såkaldte “Solport”, hvor fik det første møde med Machu Picchu – på afstand.

Inkatrail i Peru - 2 dage

Derefter gik vi den sidste vej ned til udsigten udover Machu Picchu, som bare er og bliver et fantastisk syn. Jeg havde mange vilde oplevelser på min rejse, men Machu Picchu er bare højdepunktet over dem alle. Efter yderligere 100 billeder af Machu Picchu tog vi shuttlebussen ned til Aguas Calientes. Byen ligger ligger for foden af Machu Picchu. Jeg skulle have mig et velfortjent bad på vores hotel. Det var skønt at kunne smide benene lidt op, efter at have gået omkring 13-15 km.!

Inkatrail i Peru - 2 dage

Dag 2: Trekking på Huayna Picchu – Wauw for en udsigt!

Dagen efter blev vi hentet af vores guide på hotellet og tog shuttlebussen op til Machu Picchu igen. Busturen tager ca. 30 min, men beregn også lidt tid til at stå i kø. Vi var ikke de eneste, der gerne ville opleve Machu Picchu om morgenen.

Her stod den på 2 timers guidet rundvisning og fortælling om Inka-byen rundt i ruinerne. Vi fik en masse spændende historier om, hvordan de formoder,at livet har været her for mere end 600 år siden. Det er helt klart det hele værd at se Machu Picchu igen – denne gang helt tæt på. Det bør alle gøre!

Inkatrail i Peru - 2 dage
Inkatrail i Peru - 2 dage
Inkatrail i Peru - 2 dage

Efter vores rundtur i Inka byen, skulle vi bestige Huayna Picchu bjerget – det høje bjerg i baggrunden. Turen er normalt ikke inkluderet i 2 dages-trekket, men den kan tilkøbes. Vi havde på forhånd booket billetter til trekket, og det var ret heldigt! Af sikkerhedsmæssige årsager er der kun 200 personer om dagen, der kan tage trekket til toppen af Huayna Picchu.

Det er en stejl tur, og hvis det har regnet, kan det været glat og mudret. Turen er i alt 4 km og tager ca. 2 timer samlet set. Men sikke et syn, vi fik, da vi nåede toppen, helt svedige og forpustede. Her var den flotteste udsigt udover bjergene, de stier vi havde gået på dagen forinden – og selvfølgelig Machu Picchu.
På toppen var der langt ned. og benene begyndte at ryste lidt. Så hvis du har den mindste tendens til højdeskræk, er det ikke et trek, du skal tage.

Inkatrail i Peru - 2 dage
Inkatrail i Peru - 2 dage

Turen ned var næsten lige så hård som opad. Nogle steder er det lidt svært at stå fast, så det var med at holde tungen lige i munden. Da vi var nede igen, tog vi bussen tilbage til Aguas Calientes, hvor vi spiste en velfortjent frokost med vores guide.

Så gik turen tilbage til Ollantaytambo med tog og efterfølgende med bil til Cuzco, hvor vi ankom først på aftenen, glade og trætte.

Machu Picchu er en oplevelse for livet! Og det var en fantastisk måde at opleve den kendte seværdighed på!

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Peru

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*