Katharina og jeg, Charlotte, rejste til Peru med en forventning om, at vi nok skulle spise godt. Det havde vi hørt fra mange. Men alligevel kom det fuldstændig bag på os begge, hvor lækker maden egentligt er! Peru er ikke bare et land, hvor maden er god – det er et sted, hvor maden fylder, samler og fortæller historier.
Allerede fra de første dage begyndte vi at forstå, hvorfor Peru har fået så stor en plads på det gastronomiske verdenskort. Og vi blev hurtigt enige om én ting: Det her er et land, du ikke kun skal opleve med øjnene – men i høj grad også med smagsløgene.
De klassiske retter – og hvorfor de holder
Selvfølgelig kastede vi os over de klassiske retter. Ceviche var en af de første – frisk fisk marineret i lime, serveret med sødkartoffel, majs og løg. Simpelt, men så velbalanceret, at man forstår, hvorfor det er en national stolthed.
Vi smagte også lomo saltado, hvor saftigt oksekød møder sprøde pommes frites i en ret, der tydeligt bærer præg af både lokale og internationale rødder. Og så var der alpaka, som overraskede os med sin milde smag og mørhed.
En af de oplevelser, vi nok havde flest forbehold omkring, var den velomtalte cuy (marsvin). Vi prøvede det i Puno på Mojsa Restaurant. Det var, som forventet, lidt grænseoverskridende, men også en del af at være nysgerrig på en ny kultur. Heldigvis blev det serveret på en måde, hvor vi ikke skulle forholde os til hverken tænder eller klør – og med en pisco sour ved siden af blev det en oplevelse, vi i dag ser tilbage på med et smil.
Kartoflen – mere end bare en ingrediens
Noget af det, der virkelig gjorde indtryk på os, var den enorme brug af kartoflen. Jovist slår knolden sine tidligste rødder i Sydamerika, men den spiller en langt større rolle i Peru, end vi måske lige forestillede os. Der findes op imod 4.000 sorter – og det er ikke bare en sjov fakta, du hører på en rundvisning. Det er noget, man smager.
Hos Maria og Mario på Misminay Glamping fik vi lov til at komme helt tæt på det lokale køkken. Vi var med i madlavningen og spiste retter lavet af råvarer fra området. Her gik det op for os, hvor central kartoflen er – den var med i alle retter, uden undtagelse. Det var enkelt, ærligt og dybt forankret i traditioner, og det er netop sådan nogle oplevelser, der giver en rejse ekstra dybde.
Lima – hvor madscenen for alvor folder sig ud
I Lima – som i sig selv er en destination for madelskere – fandt vi hurtigt vores egne favoritter. I bydelen Barranco spiste vi på Isolina Taberna Peruana sammen med vores samarbejdspartner, Natalia, hvor vi fik serveret klassiske retter som ceviche, causa rellena og arroz tapado. Stemningen var livlig og lokal, og det føltes som et sted, hvor både traditioner og hverdagsliv mødes omkring maden.
Det moderne Peru – fusionskøkkenerne
Det er ikke uden grund at Peru i høj grad anses for at være en af verdens førende kulinariske destinationer. Det traditionelle peruvianske køkken er lækkert, men det er der virkelig slog benene væk under os var de mange fusionskøkkener!
Perus historie har bragt mennesker fra hele verden hertil, og især japanske og kinesiske indvandrere har sat deres tydelige præg på landets madkultur. Det har skabt køkkener som Nikkei (japansk-peruviansk) og Chifa (kinesisk-peruviansk) – og det er her, det virkelig bliver spændende.
Vi oplevede, hvordan japansk præcision og peruvianske råvarer smelter sammen i retter, der både føles velkendte og helt nye på samme tid. I Lima spiste vi på Edo Sushi Bar i Miraflores, og i Cuzco fandt vi en lignende oplevelse på Miwa. Begge steder var et perfekt eksempel på, hvordan Peru konstant udvikler sin madscene uden at miste forbindelsen til sine rødder.
Selv i Arequipa, hvor vi tog en pause fra det peruvianske køkken, fandt vi kvalitet. På MUMIS fik vi frisklavet pasta – et godt eksempel på, at Peru også mestrer det internationale køkken med stor finesse.
Det skal du drikke til
Og så er der drikkevarerne, som man heller ikke må overse. Pisco sour er nok den mest kendte. Den serveres overalt og er nærmest blevet et symbol på landet. Den balancerer det friske og det syrlige på en måde, der passer perfekt til det peruvianske køkken – og så er den et godt eksempel på, hvordan enkle ingredienser kan blive til noget helt særligt.
Chicha morada går i en helt anden retning. Den dybe, lilla farve stammer fra majs, og drikken har været en del af den peruvianske kultur i generationer. Smagen er mild, let sød og krydret – og den føles næsten som en lille fortælling i sig selv om landets råvarer og traditioner.
Og så er der coca-teen, som man næsten ikke kan undgå at stifte bekendtskab med, når man bevæger sig op i højderne. I Andesbjergene har cocabladet været brugt i århundreder – både som te og tygget direkte – fordi det siges at hjælpe kroppen med at tilpasse sig den tynde luft.
Vores bedste råd til madoplevelser i Peru
Der findes utallige gode spisesteder i Peru, og det her er kun et lille udpluk af dem, vi selv oplevede. Noget af det bedste, du kan gøre, er at være nysgerrig. Spørg de lokale om deres favoritter, gå lidt væk fra de mest oplagte steder, og giv dig selv lov til at prøve noget nyt.
For i Peru handler det ikke kun om at blive mæt. Det handler om at opleve et land gennem dets smage. Og det må man sige vi gjorde – og vi elskede det!
Du må heller ikke snyde dig selv for at besøge de mange markeder – tag fx på en byrundtur med en lokal i Cuzco, besøg markedet og smag dig gennem historien.
