Den helt store rundrejse i Colombia V

Colombia

Det er altid lidt trist når en fantastisk rejse lakker mod enden, og Cartagena var unægteligt sidste stop på vores tur rundt i Colombia. Men altså. Der er så meget at se og opleve i Cartagena, så vi var fast besluttede på at få absolut mest muligt ud af den fantastiske by. Nuvel, jeg var ret spændt på hvad byen havde at give og det kan jeg takke to af mine skønne kollegaer for. Den ene elsker Cartagena og den anden er ikke helt overbevist. Nå, vi ankom med åbent sind og gik om bord i den flotte by.

En smuk og farverig gammel by

Den gamle bydel, hvor vi boede på Hotel Casa Del Curato, er tydeligt spanskinspireret og meget farverig. Der er de hyggeligste små gader, masser af restauranter, stræder med et ”loft” af pynt og paraplyer, gademusikanter og ja.. Turister. Det er tydeligt at mærke, at Cartagena har en helt anden historie med turismen end resten af landet, da mange fortsat rejste hertil trods urolighederne, for Cartagena har nemlig aldrig være berørt af alt balladen.

Rejser til Colombia

Byen har en masse at byde på og er vel nok en af de smukkeste byer i Colombia, og første aften gik altså med at udforske den gamle bydel i området omkring hotellet.

Rejser til Colombia
Rejser til Colombia
Rejser til Colombia
Rejser til Colombia

Et socialt projekt som gør en forskel

På andendagen havde vi planlagt tur til en af de ældste fiskerlandsbyer i Cartagena. Godt nok er landsbyen nu vokset sammen med resten af byen, men der er stadig kæmpe forskel.

Rejser til Colombia
Rejser til Colombia

Området er virkelig fattigt, og langt størstedelen af beboerne arbejder som fiskere eller som ingenting. Omtrent 70 % af de voksne kan hverken læse eller skrive, og for at sikre deres børn flere fremtidsmuligheder, så er der oprettet en foundation, som driver en skole med 120 lokale børn i alderen 4-12 år.

Rejser til Colombia
IMG_20190826_085838
Rejser til Colombia

Det er en skole som drives udelukkende på baggrund af donationer, og de har det det desværre svært. Jeg fik en rundvisning på skolen og fik en masse information om, hvordan skolen og projektet forløber. Det var virkelig spændende og samtidig meget rørende, og det er et projekt som alle kan komme ud og besøge. Jeg synes det giver et indblik i det ”ægte” Colombia, og det er netop den type oplevelser jeg personligt søger, når jeg rejser.

Sightseeing på den traditionelle måde og strandtur

Efter besøget på skolen begav vi os ud på old school sightseeing. Der er så meget at se i byen, blandt andet San Felipe fortet, som er et imponerende byggeri opført at spanierne i kolonitiden. Det ligger i udkanten af byen, og der er flot udsigt herfra.

Rejser til Colombia
Rejser til Colombia
Rejser til Colombia
Rejser til Colombia

Vi var selvfølgelig også omkring området Getsemani, hvor de karakteristiske paraply-gader findes. Der ligger en lille park centralt i området hvor de lokale påstår, at man kan se dovendyr om eftermiddagen. Vi nåede desværre ikke at teste den påstand, men hvis I får lyst til at tjekke det, så hav lige mig i tankerne – jeg vil nemlig virkelig gerne vide, om jeg gik glip af noget (jeg samler nemlig på grunde til, at skulle tilbage til Colombia og hvilken grund er bedre, end at man har misset noget i første omgang?). Midt i byen ligger i øvrigt også en gammel tyrefægterarena, som nu er sat i stand og fungerer som et moderne shopping center – og jeg lover jer, at det er virkelig flot.

Rejser til Colombia
Rejser til Colombia
Rejser til Colombia
Rejser til Colombia

Vejret var i øvrigt fremragende – nuvel, når man finder 42 grader i skyggen skønt, så var det i hvert fald fremragende – og derfor prioriterede vi altså også at nå en time på de sorte strande, som ligger rundt om byen. Sikke en dejlig oplevelse!

Dagstur til paradissmukke Rosario Islands

Nu kender jeg efterhånden min far og jeg godt nok til at vide, at vi ville elske at bruge vores sidste fulde dag i Colombia på strand, sol og snorkling. Derfor havde jeg planlagt en dagstur til Rosario Island – og tak til mig selv for den beslutning. Det vanvittigt varme vejr betød selvfølgelig, at det var skønt at være både på og i vandet.

Rejser til Colombia
Rejser til Colombia

Derudover må jeg indrømme, at jeg efter mere end tre ugers tætpakket eventyr med mindst en million forskellige og fuldstændig fantastiske oplevelser var ved, at være en smule mættet. Mættet på den måde, hvor motivationen for at se flere seværdigheder ikke længere er skyhøj og man bare gerne vil have mulighed for, at lade alle indtrykkene bundfælde sig. Kender I det? Derfor var det her en helt perfekt afslutning for os. Smukt, ikke?

Rejser til Colombia

Øgrupper består af små, grønne og frodige klatter med det fineste hvide sand og det flotteste turkisblå hav. Der er mulighed for en masse aktiviteter, herunder SUP, dykning og snorkling. Vi valgte sidstnævnte, og det var en rigtig fin oplevelse. Der var koraller og fisk, og en masse at kigge på. Efter snorkleturen skulle depoternes fyldes op med en god frokost, og ellers foregik resten af eftermiddagen i allerlaveste gear på en sandstrand. Aaaaah…

Viva Colombia – og rigtig meget på gensyn

Længe leve Colombia!

Rejser til Colombia

Jeg vendte snuden hjemad med min mentale rygsæk fuld af så mange oplevelser og indtryk, at jeg lige klappede mig selv en ekstra gang på skulderen for, at have skrevet bloggen undervejs mens jeg stadig kunne holde styr på alle de fuldstændig enestående oplevelser, følelser og minder, som Colombia har givet mig! Forhåbentlig kan I bruge bloggen til inspiration til jeres Colombia eventyr, og hvis I vil høre nærmere (selvfølgelig vil I det – Colombia er jo lige strøget ind som jeres næste drømmedestination, ikke? :-)), så bliver jeg bare lidt nødt til at advare jer – jeg kan nemlig ikke garantere, at jeg kan stoppe med at fortælle om alle de fantastiske oplevelser landet byder på, når I først får sat mig i gang!

De allerbedste latinovibes fra Katharina

Nysgerrig på mere Colombia? Så tag et kig på vores rejser til Colombia her, og bliv klogere på, hvad du kan opleve i det spændende land!

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Colombia

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*