Jeg hedder Marie, og jeg arbejder i C&C Travels marketing-afdeling. Lige nu er jeg dog mere en repræsentant fra C&C Hjælpeprogrammer! Jeg har nemlig tilbragt en dag i Cebu sammen med Line og Camilla fra Bylling Foundation. Bylling Foundations mål er at give gadebørn i Filippinerne et bedre liv.
Line og Camilla har et børnehjem i Cebu med plads til 12 børn eller unge. C&C Hjælpeprogrammer har i et par år haft et samarbejde med ByllingHuset og støttet det med både legeplads, køkkenhave, sandkasse, solsejl og andre ting.
Da jeg ankom til ByllingHuset var de fleste børn i skole, for her gør de meget ud af, at hverdagen er så normal som muligt. Og uddannelse er vigtigt! Jeg blev vist rundt af Camilla. Det er ikke et stort sted, børnene bor på værelser to og to, og enkelte steder tre – men de holder utrolig meget af deres værelser. Det er Filippino-style, som Camilla udtrykte det med et lille grin, men på en eller anden måde hyggeligt og hjemligt. Det er tydeligt, at det er et hjem.
De drenge, der bor her, har voldsomme historier, men de har fået en fast base og trygge rammer. Nogle af drengene har de haft, siden de var babyer. De får mad og tryghed her, men der er også et stort fokus på, at de skal heles mentalt. Derfor får de både psykologhjælp, vejledning og uddannelse. Uddannelse er den bedste vej ud af fattigdom!
Deres yngste dreng lige nu er otte år og bliver kaldt for Nino. De har haft ham, siden han var baby – faktisk havde de også hans mor, som i princippet også selv bare var et barn. De kom ind, da Nino var et halvt år gammel. Efter hendes mand var røget i fængsel, havde de boet lidt på gaden og i perioder hos hendes familie – hendes forældre røg dog også ind og ud af fængsel. I ByllingHuset fik de i en periode tryghed og en fast base, men pludselig stak hun af med ham. Rygterne løber hurtigt i slumkvartererne, så Camilla tog ud for at lede efter dem. Hun fandt vej til det område, de angiveligt skulle være flygtet til, og hun fortalte, at hun bogstaveligt talt kunne gå efter lyden af babygråd. Nino var bare blevet afleveret til sine oldeforældre, og så var moren ellers rejst igen. De havde hverken tøj eller bleer til ham, og de havde ingen anelse om, hvordan de kunne få ham til at stoppe med at græde. Camilla fik lov at tage ham med, og nu har ByllingHuset værgeskabet over ham.
De har også en dreng, der hedder Joven. Han var blevet kørt ned og var tæt på at dø. Forældrene havde lagt en ble hen over det åbne sår i hans mave, for de vidste jo godt, at der ikke måtte komme snavs i. Men de havde solgt hans medicin. Heldigvis er de handlekraftige i Bylling Foundation, og Camilla tog sagen i egen hånd. Det krævede rigtig meget papirarbejde, men til sidst lykkedes det hende at blive medindlagt med ham, så han ikke skulle ligge på hospitalet helt alene.
Cebus slumkvarterer og de mange mange gadebørn
Men det stopper ikke her. 12 børn har helt sikkert et bedre liv pga. Bylling Foundation, men målet er jo at give så mange gadebørn som muligt et bedre liv!
Derfor tog vi ud på gaden, som Line og Camilla gør så tit. Vi gik rundt i Cebus slumkvarterer, og det var tydeligt, at Line og Camilla var kendte ansigter her. Hver onsdag tager de hertil for at børste tænder sammen med børnene. De tager sig også tid til at hygge med børnene, og de hjælper børnenes familier så godt, de kan.
Vi var ikke nået langt ud i slumkvartererne, før vi stødte på en familie, hvor en kvinde sad og græd. Hendes søn var blevet skudt dagen forinden, og det var uklart, om han ville overleve. Hun vidste heller ikke, hvordan hun skulle betale hospitalsregningen. I ByllingHuset har de en socialrådgiver ansat til at stå for al det administrative og juridiske – og indimellem låner de hende ud, så hun kan tage med andre på hospitalet. Det kan ofte spare dem for nogle penge.
Vi nåede kun få skridt længere, før 10 børn kom stormende imod os.
Så blev der krammet! Det var tydeligt, at børnene var virkelig glade for at se os – selv jeg fik et kram. Line forklarede, at mange af børnene mangler omsorg. Måske har de forældre, måske har de ikke, men selv hvis de har, så lever de under så frygtelige vilkår, at omsorg ikke er en selvfølge. Det er krammene og opmærksomheden, der betyder mest.
Vi mødte en dreng, der havde brækket benet, fordi han var blevet påkørt. Vi så en lille begravelse for en mand, der havde hængt sig selv. Camilla og Line kendte mange af dem, vi så. Overalt var gyderne fulde af rodede bygninger i mange vakkelvorne etager med presenninger og bliktag.
Community Centret ved Pier 3
Line og Camilla har et community centre ikke langt fra havnen. Her kommer rigtig mange børn i løbet af dagen. Om morgenen kan de komme og få mad inden skolestart. Om dagen fungerer det som en slags børnehave, hvor små børn kommer og leger og lærer – men vigtigst af alt: har et sted at være og får mad. Om eftermiddagen er her lektiehjælp med voksne, der kan hjælpe. Skolebørn kan komme og printe eller låne computeren og gå på nettet eller bare få et måltid mad. Her er også områdets eneste rigtige toilet. C&C Hjælpeprogrammer har støttet centeret med en computer, møbler og skoleting.
Børn der mangler omsorg
Tilbage på gaden foldede vi et kæmpestort stykke papir ud og fandt nogle farver frem. Jeg har aldrig set børn komme springende så hurtigt! De flokkedes om os og smilede til os, og der gik ikke lang tid, før jeg havde to børn på skødet og en på ryggen.
En af pigerne gjorde stort indtryk. Hun har ikke været meget mere end 2 år. Line fortalte mig, at hun ikke havde nogen far, og hendes mor sad i fængsel, så hun boede hos sin bedstemor, der drak alt for meget. Jeg havde lyst til at tage hende med mig hjem, da hun kom hen og tog min hånd. Det er hende i den orange og lilla T-shirt, som Camilla har på armen på det ene billede.
Børnene viste os deres sår og skrammer, og lynhurtigt fandt Camilla en førstehjælpstaske frem. Den har hun altid med sig, så hun kan rense børnenes sår. Mange af sårene var allerede grimme, og der skal gøres noget tideligt, hvis det ikke skal udvikle sig rigtig alvorligt. Små ting som farver, tandbørste og sårrens gør en stor forskel. Ser Camilla et ekstra grimt sår, så kommer hun tilbage hver dag i en periode og renser det.
Andre gange har de haft elastikker med og leget frisørleg med pigerne. Det er tydeligt, at pigerne nyder opmærksomheden, føler sig fine og bliver set. Når de børster tænder på børnene hver onsdag, er det ikke tandbørstningen, børnene sætter kæmpe pris på, men opmærksomheden. Det er en lille ting, men effekten er stor!
Disse børn mangler virkelig voksne, der tager sig af dem. Camilla fortalte mig om en dreng, Mark Louie, som var blevet ekstremt syg med lungebetændelse. Hun fik hjulpet familien til lægen, og Bylling Foundation hjalp dem med omkostningerne. Moren synes dog, at det var kedeligt at være på hospitalet, og at alting tog for lang tid, så hun gad ikke være indlagt med ham. Camilla udpegede ham blandt flokken af gadebørn. “Det er ham dér! Se hvor stor, han er blevet nu!”
“Vi mangler bare sådan underbukser!”
Da jeg sagde farvel, gav jeg dem en håndsrækning på vegne af C&C Hjælpeprogrammer – 10.000 pesos, som de kunne bruge på noget hyggeligt til drengene. ”Så kan vi endelig få underbukser! Må vi godt købe det til dem? Vi mangler bare sådan underbukser! Vi skal også nok købe noget hyggeligt!”. Det fik de lov til.
Vi håber at kunne støtte Bylling Foundation meget mere i fremtiden. Line og Camilla tilbyder ikke bare et hjem og tag over hovedet for 12 børn. De tilbyder også venskab og hjælp, der rækker meget længere end det.
Min dag i Cebus slumkvarterer gjorde virkelig indtryk! Det virker som en uoverskueligt stor opgave at give gadebørn i Filippinerne et bedre liv. Men jeg må sige, at Line og Camilla gør en kæmpe indsats for det! Nu er det jo ikke kun underbukser, de mangler i ByllingHuset. Deres største ønske er at få et sted på landet, hvor der er mere plads, og hvor de virkelig kan give deres børn ro og grønne omgivelser. Det er det, de sparer sammen til, og alle bidrag modtages med stor taknemmelighed!
Du kan støtte Bylling Foundation her!
Læs også mit blogindlæg fra december, hvor jeg var også var i Filippinerne for at udføre årets Operation Julepakke. Sammen med et fantastisk hold fra C&C Travel delte vi mad, legetøj og geder ud.
Hele verden bør støtte initiativer som Byllinghuset og lignende projekter, istedetfor at donere til den grusomme krig i Ukraine. Tak for at se danske kvinder ,der bringer trøst og omsorg for fattige og hjemløse børn. Disse kvinder er representanter fof det virkelige Danmark som jeg er vokset op i ,men som Danmark har forladt. Nu dr Danmark blevet en krigs zone ,der bruger milliarder på krig og gør Danmark fattig moralsk og fysisk. De handikappede ,de ældre og syge , får ikke den pleje og omsorg som disse børn får takket være jer i Byllinghuset. I samler jer skatte i himlen som vil betyde det liv som Jesus gav løfte om, da han sagde ; sandelig siger jeg dig idag,dubskal være med mig i paradis. De henrettede ved hans side ,vidste hvad Jesus talte om og var overbeviste om,at det ikke var tomme løfter og fantasi , men vil blive indfriet når Jesus kom igen som kongesøn i sit rige her på jorden.
Jeg har støttet familier på Pilippinerne og især i Dumagete med ca. 150000 danske kroner i en labg årrække. Da jeg læste om Byllinghuset ,blev jeg varm om hjertet og følte glæde over at høre om den offervilje i kvinder ,ddr har valgt at give jeres liv og sjæl til disse børn ,som er arvinger til Guds rige i paradiset. Ville ønske at jeg kunne deltage mere i dette arbejde. Jeg har arbejdet her i DK i mere end 40 år med at bribge håb til borgere ,som er opgivet af det danske sundheds system. Jeg er uddannet som natur doktor og Iridolog. Jeg når ud til mange mennesker via internettet og guider patieter , til en behandling ,som skaber livskvalitet og håb og lindring. Jeg arbejder især med smertelindring og at heale skader og svært helende og inficeret sår. I kan følge mit arbejde på FB under dr.Brian Andreasen . Jeg har guidet mange Pillippino til et bedre liv, når der var brug for hjælp og har også støttet ved begravelser til de afdødes familier. Jeg har oplevet større glæde ved at yde ,end ved at modtage gaver. Der er børn i Dumaguete som er opkaldt efter mit navn.