Katharinas bucket list

Filippinerne

Jeg har sat mig selv på en lille opgave. Eller jeg tænkte i første omgang, at det var en lille opgave, men jeg blev klogere, da jeg først kom i gang. Opgaven gik ud på, at lave en top 10 liste med de destinationer og/eller oplevelser, som jeg drømmer om at sætte flueben ved. Det lyder måske ganske nemt, men i virkeligheden er min bucket liste kilometerlang, og jeg synes det er en umulig opgave at prioritere. Jeg vil jo gerne opleve det hele, og jeg vil helst opleve det lige nu. Nuvel, det kan jeg selvfølgelig ikke, så jeg har virkelig gjort mig umage for, at udpege mine absolutte drømmeoplevelser.

Jeg tænker, at I måske synes det der med prioritering er lige så svært som jeg? Lige netop derfor har jeg faktisk delt min liste op i to dele – fem drømmedestinationer jeg allerede har besøgt og varmt kan anbefale jer at sætte på jeres lister, og fem destinationer, som jeg iler afsted for at opleve, så snart det bliver muligt at rejse ud i verden igen.

Fem episke oplevelser, som alle bør unde sig selv

Lad os starte med mine fem favoritter, som forhåbentlig kan få det til at gibbe ligeså meget i jer, som det gør i mig. 

1) La Carbonera, Colombia

rrem_vivi
IMG_20190820_100215
IMG_20190820_103035

Et imponerende bjerglandskab, 70 meter høje palmer, en magisk stilhed og absolut ingen mennesker. Det er lige nøjagtigt så fantastisk, som det lyder. Området ligger i Andesbjergene i den colombianske kafferegion, og det er ubetinget en af de mest storslået naturoplevelser, jeg nogensinde har haft.

 2) Vilde orangutanger, Borneo

Den ultimative bucket liste
Rejser til Malaysia og Borneo
Rejser til Malaysia og Borneo

Hele to gange har jeg haft fornøjelsen af at opleve vilde orangutanger på Borneo, og hver gang er jeg blevet lige bjergtaget. Den store orange abe er svær at få øje på, men det er al søgen og tålmodighed værd, når man spotter den langlemmede og lidt sløve krabat bevæge sig rundt i trætoppene.

3) Flower Island, Filippinerne

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvis jeg skal vælge ét sted i hele verden, som er indbegrebet af fred, ro og idyl, så er det Flower Island i Filippinerne. Et lille privat paradis med kridhvide sandstrande og episk snorkling lige fra strandbredden. Det er et sted, jeg bliver ved med at vende tilbage til igen og igen. Og igen.

4) Surfing, Costa Rica

IMG_20190810_111023

Jeg elsker at surfe. Bevares, jeg er ikke særlig god til det, men jeg synes det er hylende morsomt. Og når kulissen er de begyndervenlige bølger på Costa Ricas stillehavskyst, så går alting altså op i en højere enhed.

5) Tokyo, Japan

Den ultimative bucket liste
Rejser til Japan
Den ultimative bucket liste

Tokyo er en oplevelse i særklasse, og kan ikke sammenlignes med andre byer i verden. Det er ikke én ting, som gør byen unik, men et sammensurium af rigtig mange forskellige ting – de særegne bydele, den frisklavede sushi (den bedste jeg nogensinde, som i NOGENSINDE, har smagt!), de smukke parker og de enormt høflige, omend lidt sky, lokale japanere.

5 oplevelser der står øverst på min drømmeliste

Jeg indrømmer gerne, at jeg er priviligeret på rejsefronten og allerede har oplevet mange skønne ting, herunder de ovenstående. Heldigvis er verden stor, og der er stadig en lang(!) liste af ting, som jeg drømmer om at opleve. Nedenstående er fem af de oplevelser, som står allerhøjest på min liste.

1) Luftballon over Løveklippen, Sri Lanka

Den ultimative bucket liste

Jeg har været i Sri Lanka flere gange tidligere. Jeg har også fløjet i luftballon tidligere, men jeg har aldrig set solen stå op over Løveklippen i Sigiriya fra flere kilometers højde. Dét drømmer jeg om at opleve meget snart.

2) Vandretur i Patagonien, Argentina og Chile

Den ultimative bucket liste

Jeg elsker store naturoplevelser, og særligt det rå og uberørte gør stort indtryk på mig. Når jeg så ovenikøbet skal give lidt af mig selv og arbejde for at få den ultimative wow-oplevelse, så bliver det simpelthen ikke bedre. Og det er netop dét, jeg forestiller mig, at vandring i Patagonien kan.

3) Dykning med hvalhajer, Filippinerne

Den ultimative bucket liste

Store havdyr og livet under havets overflade er bare sindssygt fascinerende, og jeg tænker faktisk, at krabben Sebastian fra Den Lille Havfrue fanger følelsen meget godt her:

“Havet er skønt
Havet er skønt
Alle er kåde
Her i det våde
Alt er til pynt
Oppe på land er jobbet hårdt
Solen er varm, og livet kort
Her kan vi svømme, flyde og drømme
Havet er skønt”

4) Salar de Uyuni, Bolivia

Den ultimative bucket liste

Der er mere storslået natur på min liste, nu i form af Salar de Uyuni. Saltørkenen byder på store, åbne vidder og en kæbetabende smuk panoramaudsigt, som ikke ses ret mange andre steder i verden. Jeg synes, det ser så imponerende ud, når himlen spejler sig i den blanke vandoverflade og snyder øjet.

5) Rajastan, Indien

Den ultimative bucket liste

Rajastan og Indien er noget helt for sig selv. Der er ikke andre steder i verden som ligner det, og det i sig selv imponerer og tiltrækker mig virkelig meget. Det er så farverigt, så anderledes og så eventyragtigt, at jeg er sikker på, at jeg vil knuselske det! Men altså – dejlig mad, et spændende dyreliv (jeg vil SÅ gerne se en vild tiger!) og en helt anderledes arkitektur og kultur, end jeg kender. Hvad er der ikke at blive begejstret for?

Det var min lille personlige liste over højdepunkter og (forhåbentlig) kommende nye eventyr. Jeg håber, I kan bruge til inspiration. Hvad står øverst på jeres bucket lists?

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Filippinerne

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*