Hej igen derhjemme!
Tiden flyver afsted i Filippinerne, og jeg sidder lige nu i St. Paul Nationalpark og nyder udsigten fra altanen på mit hotelværelse. De sidste par dage er fløjet afsted, da jeg, som I allerede ved, arbejdede på vores kontor i Manila i mandags. Det var fantastisk at møde alle de søde piger og opleve, hvordan hverdagen forløber på C&C-kontoret herude. Jeg skulle egentlig også have været hos dem tirsdag, men de havde lige glemt at informere mig om, at det var helligdag, og at der derfor var lukket. Nå, så måtte jeg jo i stedet finde et dejligt spot ved poolområdet på hotellet i Manila, hvor jeg skiftevis kunne arbejde og blive kølet af i poolen. Vejret forsætter med at være helt fabelagtigt, og tirsdag rundede vi 41 grader.
Sidst på dagen hoppede jeg på en taxa og tog til Makati-bydelen, som jeg havde fået anbefalet at besøge. Det er en forretningsområde om dagen, og om aftenen er det stedet, hvor man går i byen. Det er et pænt område, og særligt fik jeg nærstuderet Green Belt – et kæmpe stort shoppingkompleks. Det består af fem separate bygninger og nogle hyggelige, grønne udendørsarealer som forbinder dem. Hvis I engang har lidt ekstra tid i Manila, så kan det helt sikkert anbefales.
Med kurs mod St. Paul Nationalpark
Onsdag morgen tog jeg tidligt i lufthavnen og hoppede på flyveren mod Puerto Princesa på Palawan. Herfra kørte jeg videre til St. Paul Nationalpark og nærmere Sabang, som var næste stop på rejsen.
Jeg havde egentlig ikke forventet mig så meget af byen og området, da det primært er den underjordiske flod, der er trækplasteret her. Jeg må dog sige, at jeg faktisk blev glædeligt overrasket over den hyggelige, lille by, som har flere små butikker og en masse hyggelige restauranter, som ligger langs stranden. Det er super lokalt og stemningen er hyggelig og meget afslappet.
Da jeg ankom udnyttede jeg muligheden for at gå en tur langs stranden og nyde den virkelig flotte udsigt. Naturen her er virkelig smuk! Det er grønt og frodigt – masser af palmer, mangrove og regnskov, og der tårner sig bjerge op i baggrunden. Og alt det, har jeg nydt udsigten til fra stranden hele eftermiddagen.
Udflugt til Underground River
Formiddagen stod nemlig på den længe ventede sejltur på intet mindre end verdens længste undergrundsflod. En oplevelse der faktisk er på UNESCOs naturverdensarvsliste, og den levede fuldt op til mine forventninger! Vi blev sat i små bankabåde med plads til ca. 8 personer og blev udstyret med en levende samt en audioguide. Inde i grotten er det nemlig forbudt at tale, og derfor fik vi alt det spændende – og ikke mindst underholdende – information direkte ind i øresneglen. Der er rigtig, som i RIGTIG, mange flagermus inde i dybet, og det er netop for deres skyld, at der skal være stilhed. De bruger som bekendt lydsignaler til at finde rundt og personligt vil jeg altså nødigt have en flagermus i hovedet, fordi den ikke kan høre, hvilken vej den skal flyve 😉
Den del af floden, som løber inde i grottesystemet, er sejlbar i 8 km. Dog ikke for turister, som maksimalt kommer 4 km ind i dybet. Mørket, lydene, fugtigheden, de smukke og imponerende klippeformationer og stalaktitter er en fuldstændig mageløs oplevelse. Nogle steder i grotten, i de rum som kaldes katedraler, er der mere end 65 meter til loftet fra havets overflade. Det er altså helt vildt at opleve, og man føler sig virkelig lille, når de fortæller hvor mange tusinde år det har taget, før grotten ser ud som den gør i dag, og til stadighed ændrer den sig konstant. For at gøre en lang historie kort – St. Paul Underground River SKAL oplevelse. Punktum.
Her kan du se udvalgte rejser til St. Paul Nationalpark.
Strandliv og spisetid
Hjemvendt efter en tur på små 3 timer alt i alt skyndte jeg mig at hoppe i badetøjet og smide mig på den flotte strand. En god bog og fem timer senere var jeg temmelig ristet og klar til at få noget godt at spise. De kan i øvrigt noget med frisk fisk og frugt herude – det er super lækkert!
Next up er Port Barton og Cacnipa Island, som også er to helt små og meget lokale steder, som jeg glæder mig til at opleve.
I får en ny update, så snart jeg har internetforbindelse igen (det er nemlig slet ikke nogen selvfølge på Palawan, som stadig er et af de mest ”rå” og uturistede steder i Filippinerne).
Ha’ det pænt derhjemme!
Glade ferietanker fra Katharina
