På Simons rejse til Thailand var han på besøg i en børnehave i Bangkok. Her fortæller han om oplevelsen, børnene og den glæde han mødte.
Vores oplevelse i Bangkok skulle vise sig at blive meget mere end trafik, shopping og storby.
Cirka halvanden times kørsel fra Bangkoks centrum ligger der en lille perle – nærmest som en helt anden verden. Her ligger en børnehave, som drives af en mand ved navn Dr. Amporn Wathanavongs.
Han er efterhånden blevet 91 år og har selv en meget anderledes og barsk historie. Han var tidligere børnesoldat, og netop hans egne oplevelser blev en del af inspirationen til at skabe dette fristed for lokale børn – et sted, hvor de kan være, lege og lære, mens deres forældre er på arbejde.
Man mærker med det samme, at stedet er noget helt særligt.
Der er liv og glæde overalt. Vi får noget nær den varmeste velkomst, jeg nogensinde har oplevet. Børnene og de ansatte tager imod os med håndtryk, kram og masser af high fives. Det tager ikke mange sekunder, før man føler sig velkommen.
Vi får lov til at være med til fællessang og efterfølgende hjælpe med at dele frokost ud til børnene.
Mens børnene spiser, sætter vi os sammen med nogle af de ansatte, som fortæller os om stedet, og hvordan børnehaven er bygget op omkring noget så simpelt – men samtidig så vigtigt – som fællesskab og disciplin.
Her skal børnene selvfølgelig have lov til at lege, grine og være børn. Men de lærer samtidig at tage ansvar for hinanden, hjælpe til og være en del af et fællesskab.
Det bliver meget tydeligt efter frokosten. Alle børnene stiller sig pænt op på række og går én efter én hen for at vaske deres tallerkener og bestik. Derefter børster de tænder, inden det er tid til en lille lur i den thailandske varme.
Det er sådan en lille ting, men samtidig fortæller det utrolig meget om stedet.
Et farvel, vi aldrig vil glemme
Da vores besøg nærmer sig sin afslutning, bliver vi igen samlet med børnene. Denne gang for at høre dem synge en afskedssang for os.
Og jeg tror ikke helt, vi var forberedte på, hvor rørende det ville blive.
Da sangen er slut, kommer børnene én efter én hen til os for at sige farvel og give os et kram.
Og der rammer det altså lidt.
Jeg kan simpelthen ikke understrege nok, hvor fantastisk en oplevelse det har været at besøge det her sted. Den passion, vilje og kærlighed, som stedet er bygget på, smitter virkelig af. Man mærker et fællesskab, som er svært ikke at blive berørt af.
Det er sådan en oplevelse, der minder én om, at rejser ikke kun handler om at se nye steder. Det handler mindst lige så meget om de mennesker, man møder undervejs.
Og hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, at alle bør opleve sådan et sted. For hvor fantastisk og livsbekræftende besøget end har været, giver det også en lille klump i halsen og en følelse af, hvor utroligt heldige og privilegerede vi er hjemme i lille Danmark. Og vi heldige mine egne to piger derhjemme er.
Nogle gange skal man rejse langt væk for virkelig at få øjnene op for, hvor godt man har det derhjemme.
