Jeg har glæder mig SÅ meget til, at fortælle jer om kafferregionen, Zona Cafetera. Sæt jer godt til rette og drøm derudad.
Ren Morten Korch i kafferegionen
Vi ankom tidligt til vores hotel La Cabaña, som ligger lige uden for skønne Salento. Det betød masser af tid til at nyde det ualmindeligt smukke og frodige område, som hotellet ligger i. Findes der noget bedre end at kigge ud af sit vindue på en stor, grøn mark med heste og køer og et imponerende bjerglandskab i baggrunden? Og når jeg kiggede den anden vej, så bugtede en flod sig igennem landskabet. Alt var fredeligt, frodigt og i balance. Jeg følte mig virkelig hjemme her!
Ejerne af stedet, som er familieejet, var virkelig søde og rigtig dygtige til engelsk, så dem fik jeg mig også nogle lange og gode snakke med. De fortalte om kafferegionen generelt, men også om deres eget sted. De er næsten selvforsynende, og det kommer deres gæster til gode. På morgenmadsbordet serverer de nemlig, blandt mange andre lækre sager, hjemmetappet og hjemmelavet mælk og yoghurt. Det er altså i en klasse helt for sig!
Naturen fra hesteryg
På hotellet har de heste som man kan tage en tur på, og for en hestepige som mig var det lige sagen! Vi red igennem det storslåede landskab, igennem tunneller og bække, og til sidst ud til et vandfald. Det foregik helt roligt på bomstærke heste, så hvis I har en lillebitte Lucky Luke i maven, så skal I kaste jer ud i sådan en tur.
Farverige Salento
Aftenen brugte vi i Salento, som ligger kun 10 minutter fra hotellet. En lille, livlig og farverig by med de hyggeligste små gader og en flot arkitektur. Der er masser af små souvenirbutikker, madboder og en lokal sportshal hvor vi sneg os til at overvære en volleyballturnering.
Der er også en udsigtspost som giver overblik over byen på den ene side, og det bakkede landskab på den anden. Der er masser af restauranter, og indimellem også et stort marked på byens centrale plads. Jeg var vild med det!
På kaffetur i kaffeland
Intet besøg i kafferegionen uden også at lægge vejen forbi en kaffefarm. Naturligvis. Vi blev taget godt imod af en engelsktalende medarbejder på farmen, som tog os igennem hele processen. Lige fra hvordan man planter kaffefrø, til planternes udvikling, plukning og herefter hele bearbejdningsprocessen frem til, at man står med en pose kaffe i hånden. Vi fik endda selv lov til, at prøve kræfter med at plante og plukke, og til allersidst var der selvfølgelig smagsprøver.
Guiden fortalte lidt om historien bag kaffe i Colombia, om vejrforhold, kaffeplukkerne og distribution af kaffen. Noget af det jeg fandt allermest interessant var, at alt den ”dårlige” kaffe, altså den af ringere kvalitet fordi kaffebønnerne eksempelvis er defekte, bliver i Colombia, mens det er kaffen af bedste kvalitet der eksporteres til udlandet. Heldigvis kan man sagtens købe kaffe af allerbedste kvalitet på de lokale kaffefarme, så husk lige at gør plads i kufferten til en masse friskristet, velduftende sort magi.
Uden mad og drikke…
Alle ved jo at uden mad og drikke, så duer helten ikke. Og det gør jeg altså heller ikke. Derfor skulle der efter kaffeoplevelsen noget benzin på motoren, og vi gik på jagt efter en god restaurant i Salento. Vi opdagede ret hurtigt, at på trods af et ret godt udvalg af spisesteder, så har de alle sammen præcis det samme menukort. Nå, pludselig blev det jo nemt nok at udvælge en restaurant. Generelt er Colombia ikke kendt for at være en gastronomisk mastodont, men maden er helt udmærket. Det bedste var dog desserten! Jeg valgte en kop varm chokolade med ost. Yes, varm chokolade med ost. Jeg havde hørt om specialiteten tidligere, og det blev jeg altså bare nødt til at prøve. Chokolade og ost – what’s not to like? Kombinationen kaffe og ost findes også, så kast jer da ud i det!
Magiske Cocora Valley
Om eftermiddagen var der fri leg, så vi hoppede ombord på en af de lokale Willys og blev kørt til Cocora Valley. Det var en af de oplevelser, som jeg havde set allermest frem til på turen rundt i Colombia. Det viste sig heldigvis heller ikke at være ubegrundet. Wow, hvor er der flot!
Vi ankom midt på eftermiddagen og begav os ud på gåturen rundt om Cocora Valley. En græsgrøn dal hvor de op til 70 meter høje palmer skyder op hist og pist. Jeg har ikke set et lignende landskab før, og det imponerende mig virkelig. Stedet er godt besøgt af turister, men området er så stort, at vi ikke rigtig mærkede det undervejs. Det er en smuk og unik naturoplevelse, og et absolut must når I er i kafferegionen.
Endnu mere magiske La Carbonera
Nå. Nu skal I bare høre. Og jeg lover at forsøge at gøre det kort, men jeg er så begejstret og imponeret, at det måske bliver svært. Vores sidste dag i Salento stod på en heldagstur til La Carbonera. En dal med vokspalmer ligesom dem i Cocora.
Forskellen er, at landskabet i La Carbonera er mere skovagtigt end i Cocora, og samtidig ligger La Carbonera både højere og længere væk fra Salento, så man skal faktisk krydse toppen af Andesbjergene i 3500 meters højde på vejen derhen. Der er de vildeste udsigtspunkter undervejs, og man kører i en åben jeep (hvis vejret tillader det), så der er et fantastisk udsyn.
Vi havde en lokal guide samt en engelsk guide med, som kunne oversætte både den ene og anden vej. Den lokale guide var vokset op i området, vi passerede hans barndomshjem og skole på vejen, og han var enormt vidende om flora og fauna. Vi gik på spor som kun han har lov til at gå, og vi gik igennem naturen ad den lillebitte sti, som han plejede at gå til og fra skole. Vi spiste blomster, blade og bær, kiggede på fugle og holdt picnic med verdens bedste udsigt.
Vi besøgte en lokal farmer, som serverede en kop kaffe og kakao med dertilhørende ost (naturligvis!), som vi kunne nyde sammen med udsigten til bjerge og små kolibrier, som dansede omkring os.
Turen varede det meste af dagen, og undervejs mødte vi kun to andre turister. Det var altså helt vildt! Særligt fordi området er så ufattelig smukt, og jeg forstår slet ikke, at det ikke er overrendt. Nuvel, det er jo fantastisk at have det hele for sig selv, og det gør uden tvivl kun oplevelsen endnu mere unik. Uden at tøve et eneste øjeblik er La Carbonera strøget direkte ind på min top tre over den smukkeste og meste imponerende natur, som jeg nogensinde har oplevet. Kom afsted inden alle andre også finder ud af, hvor vanvittigt et sted det er! Jeg kan slet ikke få armene ned.
Hvis ikke I er klar til at pakke kufferten lige på stedet og tage afsted til det centrale Colombia, så ved jeg snart ikke hvad. Jeg kan i hvert fald love jer, at det er en oplevelse for livet!
Næste stop på min tur var Medellin – en af Sydamerikas rigeste og mest moderne storbyer, og dét kan I også godt glæde jer til!
Frister Colombia efter at du har læst Katharinas skønne beretning? Så tag et kig på alle vores rejser til Colombia her!