Sådan overtaler du din mand til en rejse

Danmark

Er din mand typen, der oprigtigt kan sige: “Vi har da en udmærket terrasse?”. Typen, der ikke ser behovet for at flyve 14 timer for at svede i en tuk tuk, få sand i underbukserne og spise mad, han ikke ved, hvad er?

Så læs her, hvordan du kan overtale ham til den næste lange rejse til eksotiske himmelstrøg.

1. Start med fadøls-researchen

Undersøg ALTID på forhånd, hvor man kan få en ordentlig fadøl. Gerne inden for gåafstand fra hotellet.

Det er ligegyldigt, om destinationen er en paradisø i Filippinerne med verdens flotteste koralrev og svajende palmer. Hvis manden sidder med en lun dåsebajer uden skum i plastikglas, så er ferien allerede under pres.

Send ham derfor strategiske billeder fra lækre resorts med ordene:

“Ej skat, de har Carlsberg på fad nede ved stranden!”

Sådan overtaler du din mand til en rejse

2. Plant små informationer strategisk

Man skal aldrig undervurdere effekten af tilfældige kommentarer leveret helt casual fra sofaen.

For eksempel:
“Vidste du godt, at kvinderne i Colombia er kendt for deres flotte numser?”

Eller:
“Tænk, at drinks i Vietnam kun koster 15 kroner.”

Man skal ikke presse for hårdt.

Lad informationen arbejde alene. Du kan også lede tankerne hen på gode minder.

”Kan du huske massagen i Thailand? 50 kr. for en time – vi kunne godt bruge sådan en daglig massage i et par uger, kunne vi ikke?”

Sådan overtaler du din mand til en rejse
Sådan overtaler du din mand til en rejse
Sådan overtaler du din mand til en rejse

3. Køb en ny bikini meget tidligt i processen

Der sker noget mærkeligt, når en ny bikini kommer ind i billedet. Rejsen bliver mere virkelig.

Gå gerne lidt demonstrativt rundt med den hjemme i stuen og sig ting som:

“Jeg ved bare ikke, om den passer bedst til Costa Rica eller Bali?”

Så sidder han dér med sin rugbrødsmad og bliver langsomt tvunget til at tage stilling til destinationer, han egentlig ikke havde tænkt sig at forholde sig til.

Sådan overtaler du din mand til en rejse
Sådan overtaler du din mand til en rejse

4. Giv ham en rygsæk fyldt med gadgets

Mænd elsker udstyr. Køb en af de smarte rejserygsække, der går all in på gadgets. Køb evt. ekstra gadgets til ham.

Fyld en rygsæk med:

  • Powerbank
  • Lommelygte til “junglen”
  • Vandtæt mobilcover
  • GoPro
  • Multiværktøj ingen nogensinde får brug for
  • Solcelleoplader fra internettet

Fortæl ham derefter, at han er “ansvarlig for gear”, hvis I nogensinde skal ud at rejse.

Pludselig er han ikke længere turist. Nu er han Bear Grylls med et boardingkort.

5. Nævn alle de rejser, I IKKE tager på

Denne metode er stærk.

Begynd at remse op:
“Okay… men vi tager jo heller ikke til Japan. Eller Mexico. Eller Zanzibar. Eller rundrejse i Sydamerika. Eller safari. Eller øhop på Gili-øerne.”

Lav derefter udregningen: hvor mange penge han teknisk set sparede på alle de rejser, du havde planlagt i dit hoved, som I IKKE tager på.

“Du sparer jo nærmest 400.000 kroner dér. De penge kan vi sagtens bruge på en rejse”

Det er svært at argumentere imod økonomisk ansvarlighed.

Sådan overtaler du din mand til en rejse
Sådan overtaler du din mand til en rejse
Sådan overtaler du din mand til en rejse
Sådan overtaler du din mand til en rejse

6. Brug vejret i Danmark aggressivt

Regn i ansigtet? Mørkt klokken 15? Vandrette hagl?

Perfekt timing.

Vis gerne billeder fra sidste rejse, mens vinden forsøger at vælte havemøblerne udenfor.

“Ej skat… kan du huske den strandbar med de kolde øl og 28 grader?”

Ingen mennesker booker rejser hurtigere end danskere i februar.

Sådan overtaler du din mand til en rejse

7. Fortæl ham hvor meget han slipper for derhjemme

Rejser handler også om alt det, man IKKE skal.

Ingen:

  • Indkøb og madplaner
  • Stressede morgener med logistik og myldretid
  • Madpakker, morgenmad, opvask, aftensmad – repeat
  • Vasketøj og oprydning
  • Husprojekter som græsslåning, rensning af nedløbsrør osv.

Kun buffetmorgenmad, shorts og drinks.

Det er svært at argumentere imod.

Sådan overtaler du din mand til en rejse
Sådan overtaler du din mand til en rejse

8. Komplimenter med rejsetema

Det her virker pinligt godt.

“Du bliver altså virkelig flot brun i Asien!”

Mænd, der normalt er kalkfarvede fra oktober til april, bliver pludselig meget interesserede i at få lidt farve, hvis deres bedre halvdel elsker det.

Og husk så at rose hans ”eventyr-gen”

Sætninger som:

  • “Du er faktisk ret god til at finde vej.”
  • “Du ville elske at køre scooter dér.”
  • “Jeg føler mig helt tryg, når du står for det praktiske.”
Sådan overtaler du din mand til en rejse

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Danmark

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*