Du er her: Lande > Filippinerne > Rejser > Rejse F12

Rundrejse til nogle af Filippinernes bedste dykker- og snorklesteder

17 dages rejse: 2 nætter Manila, 4 nætter Coco Beach, 3 nætter Panglao Island (Bohol), 2 nætter Apo Island og 3 nætter Siquijor
Rejse: 
F12
Rejser til Filippinerne
Besøg vores eget jungleparadis Coco Beach, de berømte Chocolate Hills på Bohol og de små, eksotiske øer Siquijor og Apo Island.

Efter et par dage i hovedstaden Manila sætter du kursen mod hyggelige Coco Beach. Her venter afslapning og oplevelser for enhver smag: bådture, trekkingture i bjergene, god snorkling og meget mere. Herefter går turen videre til Panglao Island ved øen Bohol, der godt kan betegnes som et af naturens mesterværker. Uberørte hvide strande, pragtfulde dykkersteder og bølgende bakkelandskaber er bare noget af det, som øen byder på. Mest berømt er nok Chocolate Hills - et naturvidunder bestående af hundredvis af kuppelformede kalkstensbakker dækket med græs, der tørrer ud og bliver brunt i solen. Næste stop er den lille ø Siquijor, der er berømt for dens historier om sort magi og andre, overnaturlige kræfter. Det eneste, du skal bruge kræfter på, er dog at lade batterierne op og måske udforske den lille ø. Også her finder du fantastisk snorkling og dykning. Sidste stop på turen er den lille perle, Apo Island. På den lille, men storslåede ø, finder du kun to resorts - så du har fred og ro til at opleve det krystalklare vand, de fantastiske klippeformationer og det unikke liv under havets overflade.

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Manila
  3. Manila
  4. Manila - Coco Beach
  5. Coco Beach
  6. Coco Beach
  7. Coco Beach
  8. Coco Beach - Panglao Island
  9. Panglao Island
  10. Panglao Island
  11. Panglao Island - Apo Island
  12. Apo Island
  13. Apo Island - Siquijor
  14. Siquijor
  15. Siquijor
  16. Siquijor
  17. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Filippinerne. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Filippinerne er et af de lande, vores gæster vender gladest hjem fra, så husk at pakke det gode humør ned i kufferten, og start måske et par uger i forvejen med at træne smilemusklerne. "Verdens smukkeste øhav" kaldes landet også, og de hvide strande, livet under havet og de frodige, grønne landskaber indbyder til både afslapning og oplevelser i verdensklasse. Den underskønne natur og den imødekommende befolkning vil bidrage til, at du vender hjem med store oplevelser i bagagen. Men pas på - Filippinerne er stærkt vanedannende...

Dag 2: Velkommen til Manila!

I dag ankommer du til Manila - Filippinernes store og travle hovedstad. Moderne højhuse af glas ligger side om side med gamle, spanske huse fra kolonitiden, småhuse og blikskure. På gaderne kæmper biler, busser og jeepneyer sig frem, og hestevognene klaprer roligt af sted, mens cykeltaxaerne snor sig gennem det hele. Her shoppingcentre, gadekøkkener, markeder og småboder overalt, og her er et mylder uden lige.

Dag 3: Gå på opdagelse i Manila

Du har lidt tid i Manila til at gøre, hvad du har lyst til...

Udforsk byen på egen hånd, eller tag på en guidet sightseeingtur. Tag fx forbi det flotte nationalmuseum og bliv klogere på Filippinernes historie og nutid eller arranger en sightseeingtur til "Intramuros" - den gamle, spanske bydel, der som navnet tilkendegiver, var "inden for murene". Se de gamle ruiner og bemærk, at hele bydelen er omkranset af en 18 hullers golfbane! Du kan selv gå rundt, eller hvis du har lyst til en lidt alternativ type rundvisning, så tag på en af Carlos Cendran's ture, hvor du hører om byens historie på en meget underholdende og til tider måske lidt provokerende måde.

Vil du på shoppingtur, så har du rigtig gode muligheder for det. I Chinatown kan du fx købe guld, og kæmpe indkøbscentre er der mange af rundt omkring i byen. Det mest populære er Robinsons, men også andre centre som Greenbelt i Makati er helt sikkert et besøg værd.

Har du brug for lidt fred fra byens trafik, så gå en tur i Rizal Park, der ligger lige ved Roxas Boulevard. Parken er et stort område med græsplæner og monumenter for mange af de filippinske helte gennem tiderne. Parken ligger på det sted, hvor José Rizal blev henrettet for sine bøger, der opildnende til modstand imod det spanske herredømme.

Dag 4: Velkommen til jungleparadiset Coco Beach!

I dag ankommer du til Coco Beach - vores filippinske jungleparadis!

Coco Beach Island Resort ligger idyllisk i en tidligere kokosplantage med egen privat strand. Her bor du imellem kokospalmerne, og der er smukke planter mellem hytterne, så du bor virkelig i et jungleparadis. Resortet ligger lige udenfor bugten ved byen Puerto Galera, der er kendt for netop den smukke bugt – en af de flotteste i verden! Derudover er den omkringliggende natur fantastisk med store bjerge og gode muligheder for udflugter og trekking. 

Resortet ligger op ad en skråning, hvor de hyggelige bambushytter er bygget ind i naturen. Nogle er enkeltstående hytter, andre er dobbeltbungalows, hvor du har en nabo, eller større familier kan bo i to bungalower ved siden af hinanden. Nogle har få trapper, andre har mange, men fælles for alle er, at de har en dejlig balkon med god udsigt ud over resortet og muligvis havet. Værelserne er enkle og for det meste indrettet med bambusmøbler.

Coco Beach er som udgangspunkt et simpelt ”bambusresort”, så du skal ikke forvente et nyt og moderne resort, når du kommer hertil. Nogle steder kan det virke meget slidt, bl.a. fordi bambus hurtigt bliver gammelt, men ja også fordi Coco Beach er af ældre dato. Coco Beach ligger på en ø, og selvom der er små byer omkring, kommer de fleste forsyninger fra Manila – og det er ikke hver dag. Derfor kan det være, at restauranten ikke kan tilbyde hele menuen hver dag, og det kan også være, at der går lidt tid, før ting bliver repareret, fordi de mangler reservedele. Til gengæld er her fantastisk personale og en dejlig familiær stemning. C&C Travel har stadig et samarbejde med resortet og kan derfor tilbyde rigtig gode priser. Dog er vi ikke involveret i ledelsen, som vi var tidligere. Ledelsen er i dag 100% filippinsk.

Stranden ved resortet er lille og god, og her skal du kun et lille stykke ud, før koralrevet begynder, og derfor er sandet på stranden groft koralsand, og her skyller også mange sten op. Ved højvande kan du nemt bade, måske med badesandaler på. Når det er lavvandet, bliver søgræsset synligt på stranden, og så er det svært at bade, derfor tilbyder resortet en gratis bådtur hver dag kl. 9.30, så du kan tage ud til andre flotte strande og bade. Har du lyst til lidt forandring, så er her to swimmingpools. Den ene ligger ned til stranden og er perfekt til familier, og den anden ligger helt oppe i toppen af resortet med den smukkeste udsigt ud over bugten og palmerne og kaldes for "Silent pool".

Dag 5: Nyd livet på vidunderlige Coco Beach

Der er masser at tage sig til på selve Coco Beach! Ud over at ligge ved stranden, kan du bade, snorkle, spise god mad og selvfølgelig drikke lækre drinks, når det er happy hour. Skal det være rigtig eksotisk, så prøv en frisk buko juice, hvor de simpelthen bare skærer hul i en kokosnød og stikker et sugerør i – og kokos skulle jo være så sundt! Hvis du har brug for at komme ud af solen, kan du både gå en tur i spaen eller i den lille butik med souvenirs fra området, eller du kan få din værtsfamilie til at bringe dig te eller kaffe på terrassen og nyde skyggen her hele formiddagen.

Hver lørdag er der grillaften med lækker buffet af grillet kød, og der er selvfølgelig også ris, grøntsager og andre spændende ting. Der er levende musik og en helt særlig stemning! Indimellem er det en temafest, og så er maden og pynten arrangeret ud fra det - det er virkelig hyggeligt!

Der er selvfølgelig også mange aktiviteter på vandet! Lej måske en havkajak og tag en sejltur i den smukke bugt – vandet er så klart, at du nemt kan se både fisk og koraller oppefra. Du kan også prøve at stå på vandski, wake boarde eller sejle i bananbåd!

I shoppingarkaden kan du købe adskillige Coco Beach produkter, og du kan faktisk gå op til værkstederne og se, hvordan de fremstiller deres herlige kokossæber.

Dag 6: Coco Beach - snorkling eller dykning?

Coco Beach har sin egen dykkershop, Coco Divers, der arrangerer spændende dykkerture i området. Hele bugten er kendt for noget af det smukkeste dykning i Filippinerne, og det skal simpelthen opleves! Du behøver slet ikke at være øvet dykker, du kan nemlig tage dykkerkurser, dykkercerifikat og leje udstyr igennem dykkercenteret. Du befinder dig i nogle af de smukkeste farvande i verden… Gå ikke glip af chancen for at kigge ned på bunden, du kommer ikke til at tro dine egne øjne!!! Prøv at dykke ved skibsvraget Alma Jane, som ligger lidt uden for Puerto Galera – en helt utrolig oplevelse! Du kan også starte med et prøvedyk i poolen, og hvis du får blod på tanden, så forsøg dig med et prøvedyk i havet sammen med Coco Divers.

Men der er mindst lige så smukke snorklemuligheder i nærheden. Kun fem minutter i båd fra Coco Beach ligger Coral Garden nemlig. Det er her, de lokale dykker efter perler i de kæmpestore muslinger på bunden af bugten, og du kan nemt se dem, når du snorkler henover dem. Derudover er der det smukkeste koralrev med fisk i alverdens farver, og det er heller ikke ualmindeligt at hilse på kæmpestore havskildpadder her. Vandet har de mest utrolige farver, og det er helt krystalklart! 

Dag 7: Coco Beach - en tur til Puerto Galera?

Coco Beach ligger kun en kort sejltur fra Puerto Galera, så tag ind og besøg den lille by, hvis du trænger til lidt byliv.

Det tager 10 minutter at sejle til byen, der ligger i en af verdens smukkeste bugter – en naturlig havn, der blev navngivet efter de spanske galioner, som lagde til her i 1500-tallet. Allerede når du træder ind på havnen, bliver du mødt af sælgende, der på dansk fortæller dig, at deres varer er ”meget billige”. Her er en masse farvestrålende boder med saroner, badetøj, halskæder, solhatte og strandtøj, hvor du roligt kan prutte med de handlende om prisen. Byen har også et meget lille marked med grøntager, frugt, friskfanget fisk og kød, og her er også en håndfuld butikker. Byens hovedattraktion er nok den fine, lille kirke, der ligger omgivet af palmer og blomster ved siden af et lillebitte museum med fund fra sunkne skibe fra forskellige lande. Der er masser af trafik på hovedgaden med jeepneyer og tricycles i læssevis, og gaderne er stejle, men der er boder og butikker over det hele, hvor de lokale handler.

Området omkring byen er spækket med flotte strande, frodig jungle, store bjerge og vandfald. Tag rundt i det bjergrige landskab enten til fods, på mountainbike eller med jeepney fx til det flotte Tamaraw vandfald en halv times kørsel fra byen. Her kan du bade, hvis du da ikke er bange for det kolde vand fra bjergene. Du kan også prøve at gå på hængebroer over junglen - eller hvis du er lidt mere modig, så tag en tur i zipline over trækronerne.

Dag 8: Velkommen til Panglao Island!

I dag skal du videre til Panglao Island - en mindre halvø, der er forbundet med den noget større Bohol Island. Selvom øen ikke er mere end 80 kvadratkilometer stor, er landskabet både fladt og bjergrigt. Her er ingen floder eller søer, men i den underjordiske grotte Hinagdanan Cave findes der en lagune. Grotten med sine store stalaktitter og stalagmitter bliver oplyst af solen gennem huller i loftet – et spektakulært syn! I havet omkring øen findes der gode dykkersteder. Panglao Island er en populær destination, og især omkring den meget smukke strand Alona Beach, er der et stort udbud af restauranter og barer. 

Lige ved siden af Panglao Island ligger øen Bohol - du kan køre til Bohol på broer over det lave vand. Bohol Island er Filippinernes 10. største ø og er et mesterstykke af natur med dets blanding af uberørte, hvide strande, pragtfulde steder til dykning, uberørte skove og bølgende bakkelandskab. Den er specielt populær pga. Chocolate Hills - et naturvidunder bestående af hundredevis af kuppelformede kalkstensbakker dækket med græs, som tørrer ud og bliver brunt i solen. Andre interessante steder er bl.a. Baclayon Church bygget af Jesuitter og de underjordiske kilder i Hinagdanan Cave. 

Dag 9-10: Oplevelser på Panglao og Bohol

Nu har du masser af tid til at nyde livet på stranden eller tage til Bohol! Bohol ligger i midten af det, der kaldes "delfin-trekanten". Det vil sige, at du befinder dig, hvor der er størst chance for at komme ud at opleve delfiner i deres rette element. Området omkring Bohol er af samme grund også utrolig kendt for sin dykning, og området har også nogle unikke muligheder for de såkaldte walldives, hvor du dykker ved klippevægge under vandet.

En af de store naturoplevelser du SKAL opleve på Bohol er Chocolate Hills. Disse 1.268 toppe er mellem 30 og 50 meter høje og har fået deres navn efter deres udseende i den tørre periode. Der ligner de nemlig nogle kæmpe chokoladetoppe. Turen til Chocolate Hills går gennem små landsbyer og langs rismarker, hvor vandbøflerne går og trækker ploven på gammeldags manér. Når du når til toppen på den største top, så slå et smut forbi restauranten og få en god frokost med en storslået udsigt.

Det er også på Bohol, hvor du kan være heldig at opleve tarsier. Det er en lille, sjælden og sky abe med store, runde øjne, og det er faktisk den mindste abe i verden. Den ser så sjov og nuttet ud, at du får lyst til at nuppe en med hjem – men det må du selvfølgelig ikke!

Måske har du lyst til en udflugt en af dagene? Så sejl en tur til Balicasag Island, hvor der er rigtig god snorkling. Du kan arrangere det med et af dykkercentrene, der har udflugter dertil. En anden udflugtsmulighed er til Mag-Aso-vandfaldene. Her kan du få en forfriskende dukkert under vandfaldet. 197 trin fører ned til det storslående vandfald, hvor du også kan grille din medbragte mad. Spørg guiden om han vil købe noget BBQ, så er frokosten reddet, og du vil nyde at kunne spise direkte fra grillen og bagefter svømme i det krystalklare vand.

Er du til historiske bygninger, så gå ikke glip af Baclayon Church, der er filippinernes ældste kirke fra 1596. Kirken har et lidt fæstningslignende udseende, men efter datidens arkitektur er det en enestående opbygning. Til kirken hører der også et museum, hvor du kan beundre de farvestrålende kirkeklæder igennem flere hundrede år.

Dag 11: Velkommen til den skønne ø, Apo Island!

Så skal du videre til den lille perle, Apo Island.

Apo Island er en lillebitte ø på kun 32 hektar, faktisk en af de mindste, vi bruger på vores rejser til Filippinerne. Her er sjældent mere end 20 turister ad gangen, så du føler, at du har det hele for dig selv. Et rigtigt tilflugtssted uden nogen som helst form for hurlumhej. Øen er af vulkansk oprindelse og hjemsted for en mindre befolkning af fiskere, og derudover er du bare omgivet af fantastiske klippeformationer og hvide sandstrande. Øen har krystalklart vand og et enestående koralrev, der ikke findes meget bedre andre steder i verden, og det er medvirkende til, at både snorkling og dykning er en stor oplevelse her. For at beskytte de usædvanligt flotte koraller og fisk er havet er fredet i en 300 meter bred zone rundt om øen. Glæd dig til at svømme rundt blandt havskildpadder og et væld af fisk.

Dag 12: Apo Island - fantastisk snorkling og dykning!

Brug hele dagen på at svømme, snorkle og dykke. Det er bare fantastisk! Livet under overfladen er helt fænomenalt - her er skildpadder, fisk og koraller i massevis. Måske ser du endda havskildpadder! Og når du får nok af det, så læg dig op på den dejlige strand og nyd livet - måske en lille lur i en hængekøje?

Dag 13: Velkommen til Siquijor!

Så skal du videre til øen Siquijor. Når du ankommer bliver du mødt af en fra Coco Grove, der følger dig til hotellet, og så kan du ellers bare slappe af på den dejlige strand.

Siquijor er berømt for historier om sort magi, religiøse healere og al den slags overnaturlige kræfter. Øen healer enhver træt rejsendes sjæl med sine smukke strande. Her er fred og ro og energigivende vibrationer fra omgivelserne, så nyd dagene her og få "batterierne" ladet op.

Dag 14-15: Overnaturlige kræfter og smuk natur

Nu skal du rigtig nyde Siquijor! Du kan gøre lige, hvad du har lyst til! Spørg på hotellet, hvad du kan foretage dig i området eller hør dem, hvor du kan leje en motorcykel, så du kan udforske denne charmerende ø. Kør forbi de lysegrønne rismarker og se, hvordan folk arbejder i marken. Du kan også tage forbi det flotte Cambugahay vandfald, hvor du kan bade i det turkisblå vand - det er næsten som en lille lagune i frodig natur! 

Snorkling og dykning arrangeres med dykkercenteret på stranden midt i resortet - der er fin snorkling lige uden for resortet, men du skal betale en lille afgift til en vagt på stranden for at snorkle i den fredede del af koralrevet. 

Siquijor er for dig, der ønsker fred og ro og ikke alt for mange turister på stranden.

Dag 16: Afrejse fra Filippinerne

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Filippinerne. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Filippinerne.

Alle hoteller

Den imponerende lobby

Manila Hotel

Manila Hotel er måske det mest berømte hotel i Manila, og det er helt sikkert en oplevelse at bo...

Rejser til Filippinerne

Belmont Hotel Manila

Belmont Hotel Manila er et super dejligt og moderne hotel, der ligger meget centralt og blot 5...

Alle hoteller

Vores vidunderlige Coco Beach

Coco Beach Island Resort

Coco Beach Island Resort ligger idyllisk i en tidligere kokosplantage med egen privat strand....

Alle hoteller

Rejser til Filippinerne - Alona Northland Resort

Alona Northland Resort

Alona Northland Resort er et rigtig godt og moderne resort, der ligger ca. 8 minutters gang fra...

Upgradefra 471,- kr.pr. personpr. dag

South Palms Resort

South Palms Resort er et lækkert sted, der ligger lige ud til den fantastiske brede strand,...

Upgradefra 467,- kr.pr. personpr. dag
Amorita Resort

Amorita Resort

Amorita Resort er et skønt sted, hvor du bor på klippetoppen i en dejlig, flot villa med en...

Alle hoteller

Coco Grove Beach Resort

Coco Grove Beach Resort

Coco Grove Beach Resort er et af vores mest populære resorts, og ikke uden grund! Det ligger ved...

Alle hoteller

Apo Island Beach Resort

Apo Island Beach Resort

Apo Island Beach Resort er et meget simpelt men rigtig hyggeligt sted. Her er intet rindende...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til filippinerne. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Filippinerne.

Manila

121.000
14.580

Puerto Galera

120.950
13.500

Panglao Island (Bohol)

123.786521
9.593090

Apo Island

123.266
9.0667

Siquijor

123.500
9.20

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 06 dec 2018 - 14 dec 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 16.490,-
Børn u/12 år fra 15.190,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2018 - 17 dec 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 19.690,-
Børn u/12 år fra 17.490,-
Afrejse i følgende periode 18 dec 2018 - 23 dec 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 22.590,-
Børn u/12 år fra 19.990,-
Afrejse i følgende periode 24 dec 2018 - 25 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.790,-
Børn u/12 år fra 17.590,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2018 - 29 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 20.590,-
Børn u/12 år fra 18.190,-
Afrejse i følgende periode 30 dec 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 20.390,-
Børn u/12 år fra 18.690,-
Afrejse i følgende periode 31 dec 2018 - 01 jan 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 16.940,-
Afrejse i følgende periode 02 jan 2019 - 06 jan 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.790,-
Børn u/12 år fra 16.490,-
Afrejse i følgende periode 07 jan 2019 - 08 jan 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 16.290,-
Børn u/12 år fra 14.990,-
Afrejse i følgende periode 08 jan 2019 - 20 jan 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 16.190,-
Børn u/12 år fra 14.890,-
Afrejse i følgende periode 21 jan 2019 - 27 jan 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 14.990,-
Børn u/12 år fra 13.990,-
Afrejse i følgende periode 28 jan 2019 - 07 feb 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 15.890,-
Børn u/12 år fra 14.690,-
Afrejse i følgende periode 08 feb 2019 - 14 feb 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 15.790,-
Afrejse i følgende periode 15 feb 2019 - 21 feb 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 16.790,-
Børn u/12 år fra 15.590,-
Afrejse i følgende periode 22 feb 2019 - 28 feb 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 15.890,-
Børn u/12 år fra 14.690,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2019 - 31 mar 2019
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 14.990,-
Børn u/12 år fra 13.890,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2019 - 11 apr 2019
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 15.690,-
Børn u/12 år fra 14.590,-
Afrejse i følgende periode 12 apr 2019 - 17 apr 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 16.690,-
Børn u/12 år fra 15.490,-
Afrejse i følgende periode 18 apr 2019 - 19 apr 2019
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 15.990,-
Børn u/12 år fra 14.790,-
Afrejse i følgende periode 20 apr 2019 - 21 apr 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 16.690,-
Børn u/12 år fra 15.490,-
Afrejse i følgende periode 22 apr 2019 - 24 apr 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 16.290,-
Børn u/12 år fra 14.790,-
Afrejse i følgende periode 25 apr 2019 - 27 jul 2019
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 15.990,-
Børn u/12 år fra 14.790,-
Afrejse i følgende periode 25 apr 2019 - 23 jun 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 15.990,-
Børn u/12 år fra 14.790,-
Afrejse i følgende periode 28 jul 2019 - 30 sep 2019
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 15.590,-
Børn u/12 år fra 14.490,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2019 - 30 nov 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 15.990,-
Børn u/12 år fra 14.790,-
Inkluderet: 

Fly Danmark-Manila-Tagbilaran og Dumaguete-Manila-Danmark.
Alle transporter på rejsen.
14 overnatninger med morgenmad.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Evt. lufthavnsafgifter ved indenrigsflyvninger.
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly Danmark-Manila-Tagbilaran og Dumaguete-Manila-Danmark.
Transport mellem lufthavne, havne og hoteller som udgangspunkt med bil/minibus.
Transport mellem havnen i Batangas og Coco Beach med udriggerbåd.
Transport Tagbilaran City-Dumaguete City-Siquijor med offentlige færger.
Transport fra Apo Island til Siquijor med båd.
Transport fra Apo Island til Dumaguete City med privat båd og bil/minibus.