Victor fra marketing hos C&C Travel har været i Cuba og har undervejs skrevet en personlig rejseblog fra turen.
Mit navn er Victor, og i oktober 2025 rejste jeg til Cuba sammen med min kæreste.
Over 15 dage bevægede vi os gennem et land, der leves på gaden og mærkes i mødet med mennesker – fyldt med farver, musik, hverdagsliv og en åbenhed, som gjorde indtryk.
Dag 1 – Fra Frederiksberg til Havana: kaos, kufferter og en varm velkomst
Dagen startede hjemme på Frederiksberg og endte i Havana – men ikke uden drama. Vi havde mellemlanding i Paris, som blev et sprint med både ændring af gate og et “gate closed”- før de heldigvis lod os komme med. Vi nåede flyet, men vores bagage gjorde ikke. Ti timer senere stod vi i Havana uden kufferter.
Vi udfyldte en blanket og tog videre til vores casa, hvor værtsmoderen modtog os med åbne arme. Hun kunne kun tale spansk, men fik alligevel givet os nogle anbefalinger.
Allerede på vores første tur ned ad gaden faldt vi i snak med et lokalt par, som tog os under armen. Vi gav en drink for venligheden og fik til gengæld historier om livet i Cuba. Verdens længste dag – men også en varm landing.
Dag 2 – Cykler, rom og rytmer i Havanas gader
Morgenen begyndte med morgenmad på casaet: frugt, kaffe, brød og æg – lige som det skal være. Vi tog med guiden, Wilhent, på cykeltur gennem Havana – inklusive et solostyrt (svært at være bjergrytter og kameramand samtidig…).
Til gengæld fik vi set alt fra Plaza de la Revolución til grønne områder, hvor vi hørte om afrocubanske ritualer og drak lokal rom. Senere stod den på rooftop med hummer og mojitos på havnefronten, og så gik vi gennem en mindre gadefest på vej hjem.
Dag 3 – Viñales: grønne dale og indsigtsfulde samtaler
Turen gik mod Viñales. Tre timer i taxa ad bumpede veje – og så åbnede landskabet sig med grønne dale og dramatiske bjerge, der gjorde hele turen værd. Vi fandt frem til Vicente og Yusi, som vi skulle bo hos de næste par dage, og gik på opdagelse i den lille by.
En lokal bonde tog os med ud til sin gård i dalen, hvor vi faldt i snak med hans bror, som talte upåklageligt engelsk. Samtalen handlede hurtigt om mere end tobak og honning. Han fortalte åbent om hverdagen, drømme, familie og de udfordringer, der præger både ham og landet. Det blev en af de mest indsigtsfulde oplevelser på hele rejsen – et ægte møde med det menneskelige ansigt.
Senere kom vi tilfældigt forbi et sted, hvor byens unge drenge spillede baseball og fodbold. Vi slog os ned for en stund for at fornemme stemningen og bare observere. Om aftenen tog vi ud for at spise Ropa Vieja og drikke Canchanchara. Her faldt vi i snak med en dansk kvinde, som var på sit sidste stop af en tre måneder lang rejse gennem Mellemamerika. Verden er lille.
Dag 4 – Heste, tobaksmarker og gensyn med kufferterne
En dag fuld af små højdepunkter: scootertur gennem byen, besøg i en cubansk børnehave, hesteryg i Viñales-dalen og genforening med vores kufferter.
Vi begyndte med en scootertur gennem byen til den børnehave, vi skulle besøge. Her blev vi mødt af den dejligste leder – en ægte “mormor”-type. Hun var varm og imødekommende, men kunne ikke begå sig på engelsk. Heldigvis dukkede en yngre kvinde op, som kunne oversætte for os, og vi fik et fint indblik i hverdagen i børnehaven.
Efter besøget i børnehaven blev vi mødt af Carlos, som, i ægte cowboy-stil, stod klar med hat og hest. Jeg havde aldrig reddet før, men hestene er godt trænet, så jeg faldt ind i det med det samme. “Den er automatisk” sagde Carlos om hesten – og det var den virkelig. Rideturen tog halvdelen af dagen, og det kunne mærkes i kroppen, men hold nu op, hvor var landskabet smukt.
Undervejs lagde vi vejen forbi en tobaksfarm, hvor jeg blandt andet prøvede at rulle min egen cigar. Senere fik vi endelig vores kufferter tilbage, og som afslutning på dagen tog vi turen op til et udsigtspunkt højt over dalen. Herfra havde vi den smukkeste udsigt over Viñales, inden dagen blev rundet af med noget af den bedste mad på hele rejsen.
Dag 5 – En lang køredag mod syd
Denne dag handlede mest af alt om at komme fra A til B. Turen gik fra Viñales til Playa Girón – syv timers kørsel ad bumpede veje. Da vi endelig kom frem, brugte vi aftenen på at lande, koble af og finde os til rette på et nyt casa.
Dag 6 – Snorkelmasker, cenoter og caribisk ro
Belønningen kom dagen efter- og den blev magisk. Vi snorklede i Cueva de los Peces, en cenote omkranset af palmer og klipper, hvor vandet var krystalklart. Og da jeg slet ikke kunne stoppe igen, gik vi bagefter ud til havet, hvor jeg kunne snorkle videre. Her var vandet endnu klarere og fiskene endnu flottere.
Senere fandt vi Playa Coco: en næsten tom strand, men med masser af liv hos dem, der var der. Vi nød et velfortjent hvil under palmerne til lyden af brusende bølger… og cubanske rytmer i baggrunden. Om aftenen var der wifi og frisk limonade på verandaen. Vi benyttede lejligheden til at ringe familien op på FaceTime – et tiltrængt “hej” til omverden.
Dag 7 – Trinidads farver og et roligere tempo
Vi ankom til Trinidad. Smalle brostensgader, farverige huse, sol og gåben. Vi jagtede det perfekte udsigtspunkt (fandt det ikke), men fandt ro på casaets tagterrasse i hængekøjerne. Her læste vi bog og koblede af. Aftensmaden blev desværre en turistfælde, og byen var mere stille end forventet – måske på grund af lavsæson og de mange strømafbrydelser, som hærger Cuba i øjeblikket.
Dag 8 – Strømafbrydelser, stranddrømme og kolde piña coladas
Morgenkaffen blev dagens redning. Der havde været strømafbrydelser nærmest hele natten, så vores aircondition virkede ikke. Og der var varmt. Men vi kom i gang og startede dagen med endnu en byvandring i Trinidads farverige gader.
Vi lagde vejen forbi et souvenirmarked, inden vi vendte snuden mod stranden, La Boca. Den strand var ikke noget at råbe hurra for. Den var tømt for mennesker og fuld af sten og skrald. Stemningen blev dog god igen, da vi fandt en charmerende restaurant i vandkanten, som serverede rejsens måske bedste piña colada. Turen tilbage til byen blev i en gammel, afpillet Chevrolet, hvilket var en oplevelse i sig selv.
Dag 9 – Nye rammer og en anden rytme
Vi skiftede scene – fra casa til hotel. De næste dage skulle vi bo på Meliá Trinidad: stort, flot og moderne, men også mere upersonligt end de casas, vi havde boet på indtil nu.
Vi gik på opdagelse på det store resort og skulle lige vænne os til miljøskiftet med solbadende turister og all-inclusive drinks. Vi nåede også en tur i fitnesscenteret, inden vi selv fandt vej til baren.
Om aftenen stiftede vi for første gang bekendtskab med en all-inclusive buffet på Cuba. Det var helt fint, men noget helt andet end det, vi havde været vant til fra restauranter og casas hidtil. Aftenen sluttede med kortspil til lyden af de største 90’er-hits fra baren.
Dag 10 – Vandfald, vandrestier og kaffe i højderne
Denne dag fik vi en af de helt store naturoplevelser. Vi tog til Topes de Collantes, hvor vi havde en god vandretur gennem frodige omgivelser. Undervejs lagde vi vejen forbi en mindre kaffeplantage, hvor vi fik indblik i processerne og smagte en virkelig god cubansk kaffe.
Herefter gik turen ad stejle stier ned mod et vandfald, hvor vi tog et tiltrængt dyp i den kolde naturpool. Vi sluttede udflugten med et godt måltid hos en sød amerikansk kvinde – plus en historisk afstikker til Santa Clara med en engageret lokal guide, før vi nåede Cayo Santa Maria.
Dag 11 – Arbejdsdag med palmer i baggrunden
Dagen startede med arbejde og hotelinspektioner på Cayo Santa Maria. Efter en formiddag med fokus på hoteller og detaljer kunne vi endelig sænke tempoet. Resten af dagen brugte vi på at slappe af på hotellet, lade op og nyde omgivelserne.
Dag 12 – Når rammerne er smukke, men vejret bestemmer
Hotelinspektionerne fortsatte, men tempoet var lidt lavere end dagen før, så der også var tid til blandt andet at spille tennis efter arbejde. Vejret var dog ikke helt med os, så vi fik ikke udnyttet områdets største trækplaster: stranden. Cayo Santa Maria er kendt for nogle af landets bedste strande, men området ligger ret isoleret, og når vejret driller, kan dagene føles lange.
Dag 13 – Varadero: feriestemning, fællesskab og fest
I dag ankom vi til Varadero – og det føltes som at træde ind i en helt anden verden. Her var turistby, fest og liv med både canadiere og russere side om side. Varadero er lidt som canadiernes svar på Mallorca, og mange af dem vender tilbage år efter år. Det giver byen en helt særlig stemning – på både godt og ondt.
Efter nogle mere rolige dage oplevede vi pludselig bedre mad og flere muligheder, og det skulle selvfølgelig udnyttes. Vi gik en tur i byen og rundede aftenen af med amerikansk fodbold på fjernsynet, side om side med de flinke og snakkesalige canadiere.
Dag 14 – Strandvejr, livemusik og en sidste cubansk aften
Efter endnu en arbejdsdag med hotelinspektioner i Varadero, ventede strand, sol og godt vejr. Endelig. Det var samtidig vores sidste aften i Cuba, så vores agent, Liber, inviterede os på byens bedste bar, The Beatles Bar, hvor der var live-musik og drinks. Mens vi delte historier fra rejsen, nød vi synet af farverige karakterer, der dansede løs til de bedste cover-sange. Fantastisk aften og afslutning.
Dag 15 – Afsked med Cuba og hjem mod Danmark
Rejsen blev rundet af med træning og et sidste dyp i havet, inden turen gik mod lufthavnen. På vejen stoppede vi ved et smukt udkigspunkt og fik en sidste, virkelig god, piña colada. Vi kørte gennem nogle af de kvarterer i Havana, vi endnu ikke havde set, og fik det sidste med. Trætte og fyldt op satte vi os på flyveren – klar til dansk mad og egen seng.
Cuba står i kontrast til det, vi kender hjemmefra. Maden er anderledes, vejene bumpede, og hverdagen kræver tålmodighed. Til gengæld mødes man af mennesker med åbenhed, nysgerrighed og varme – en levende kultur, der sætter tingene i perspektiv og minder én om, hvor meget der kan ligge i de langsomme øjeblikke og i mødet mellem mennesker – noget, man tager med sig hjem og reflekterer over.
