Fire store oplevelser i Cuba

Cuba

Jeg rejste til Cuba sammen med min familie, og vi oplevede landet fra flere vinkler: fra vandet, fra cyklen, til fods i naturen og midt i det åbne landskab. Cuba er meget mere end gamle biler og salsa. Når jeg ser tilbage, er det især fire oplevelser, der står tydeligst. Fire øjeblikke, hvor Cuba viste sin bredde.

Her er de fire store oplevelser, der gjorde særligt indtryk

1. Ud på vandet – katamaran, cayoer og snorkling

Cubas vand har denne her helt vilde turkisblå farve, som nærmest lyser! Den farve finder du nærmest kun i Caribien. Og så har landet de her mange cayoer, små øer, som ligger spredt langs kysten. Det er helt genialt med en tur ud på vandet i katamaran og opleve øerne!

Rejser til Cuba
Rejser til Cuba

Man sejler afsted ud på vandet på en stor, dejlig katamaran, spiser friskfanget fisk og drikker cocktails med cubansk rom ombord. Undervejs kan man hoppe i ved gode snorklespots og blive kølet af under havets overflade. Der er masser af småfisk, barracudaer og rev under vandet. Vi gik i land på en lille bountyø og tog en dukkert ved de helt øde, smukke paradisstrande.

Rejser til Cuba
Rejser til Cuba

Vi tog turen fra Trinidad, men man kan få lidt samme fornemmelse af Paradis ude på Cayo Levisa, nær Viñales. Her bor man på en nærmest øde ø og er bare omgivet af det turkise vand. Øen er lille og overskuelig, med en bred strand mod nord og mangrover, der dækker det meste af øens indre. Opholdet her handler først og fremmest om strand og snorkling!

2. Cykeltur i Havanas gader – farver, rytme og hverdagsliv

Havana er en by, der er nem at cykle rundt. Jojo, der er hullede veje hist og her, men byen er overskuelig og fuld af musik og farver!

Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba

Vi var på en guidet cykeltur gennem Havana, og det var den perfekte måde at opleve byen på! Tempoet var tilpasset trafikken, ruten var gennemtænkt, og det gav mulighed for at opleve byen uden hele tiden at skulle forholde sig til, hvor man var på vej hen.

Turen gik gennem de brostensbelagte gader i Habana Vieja, hvor bygningerne står i fine pastelfarver, og hvor døre og vinduer ofte står åbne ud mod gaden. Her er der hele tiden liv. Musik strømmer ud fra små barer og lejligheder, og på fortovene foregår hverdagen i et roligt, men konstant tempo. Der er dans og gademusikanterne i gaderne, og god stemning overalt.

Rejser til Cuba
Rejser til Cuba

Undervejs kom vi forbi små pladser, lokale markeder og gadehjørner, hvor folk sad og snakkede, spillede musik eller bare fulgte med i livet omkring dem. Cyklens tempo gjorde det muligt at tage det hele ind, uden at man blev revet med af byens larm.

Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba

At opleve Havana fra cyklen gav en fornemmelse af sammenhæng. Byen blev mere overskuelig, og de mange indtryk faldt på plads undervejs. Det var en god måde at opleve Havana på og gav et klart billede af byens stemning og rytme. Det var også virkelig nemt at have børn med!

3. Topes de Collantes – grøn ro og en kort køretur fra Trinidad

Topes de Collantes ligger omkring 20 kilometer fra Trinidad og er let at nå på en kort køretur op i Escambray-bjergene. Allerede på vejen ændrer omgivelserne sig. Temperaturen falder, og landskabet skifter fra kystens varme til tæt grønt og bakkede omgivelser.

Rejser til Cuba
Rejser til Cuba

Området er kendt for sine mange vandrestier, der fører gennem skov og frodige omgivelser. Ruterne går forbi vandfald, naturlige pools, små gårde og kaffeplantager. Vandfaldene og de naturlige pools er oplagte til en forfriskende dukkert, især efter en vandretur gennem området. Vi stoppede flere gange med børnene og nød det!

rejser til Cuba

Topes de Collantes er en nem og tilgængelig måde at opleve Cubas grønne sider på og fungerer som en tydelig kontrast til dagene i byerne.

4. Viñales – dalen, klipperne og det åbne landskab

Viñales-dalen åbner sig bredt og grønt, omgivet af stejle bjergsider og markante kalkstensklipper, der rejser sig næsten lodret fra dalbunden. Landskabet er åbent og overskueligt, og det er selvfølgelig oplagt at finde et udsigtspunkt og nyde udsigten ud over dalen. Men det giver helt klart også mening at tage på eventyr i dalen!

Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba

Vi tog afsted på cykel. Nede i dalen dyrkes der tobak, og små vandløb løber gennem landskabet mellem markerne. Små veje og stier fører rundt i området og gør det nemt at bevæge sig gennem dalen og komme tæt på landskabet. Gårde ligger spredt, og arbejdet i markerne er en synlig del af helheden. Alt sammen er omkranset af de her karakteristiske, grønklædte klipper, der ligger spredt i landskabet.

Rejser til Cuba

Viñales er muligvis det meste kendte naturområde i Cuba! Derfor skal det også opleves rigtigt. Og for resten, så er Viñales by faktisk også virkelig hyggelig. Selvom der ikke sker så meget, så er der masser af farver og et par spisesteder med god tapas.

Konklusion: Cuba – oplevelser for både store og små

Cuba overrasker – både med farver, natur og varme mennesker. Når jeg tænker tilbage, er det ikke kun de store seværdigheder, der står klart, men også de små øjeblikke: Da Balder sang med på gademusikken i Havana fra cyklen, eller da vi sad våde og trætte på båden hjem fra Cayo Levisa. Landet kræver lidt fleksibilitet, men giver så meget igen!

Rejser til Cuba
Rejser til cuba

Hvis du overvejer at tage afsted, så gør det. Vær nysgerrig, og husk, at de bedste oplevelser ofte dukker op, når du ikke har planlagt det hele hjemmefra.

Cuba er som skabt til familier, der tør tage på eventyr sammen – og du kommer hjem med historier, du ikke kunne have opfundet på forhånd.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp med at planlægge din rejse til Cuba, så kontakt mig på telefon; 44770109 eller via e-mail ditte@cctravel.dk.

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Cuba

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*