Jeg hedder Marie og er marketingchef i C&C Travel. Jeg har været i Costa Rica med mine børn på 1 og 6 år. Vi rejste rundt mellem tågeskov, vulkaner, varme kilder, aber, hængebroer og strande. Vil du høre mere? Så læs med!
Min mand er gymnasielærer og kunne ikke tage ferie uden for skoleferien, så vi tog faster Kathrine med i stedet for. Selvom faster er et hit hos børnene, var jeg lidt bekymret over at skulle rejse med dem som den eneste primære forælder. Der er bare ting, som kun en forælder kan tage sig af – konflikter, natteroderi, sygdom og det hele. Og så bliver det bare aldrig sjovt at flyve langt med en på 1,5 år!
Jeg vil spare jer for detaljerne omkring flyveturen. Den var lang! Og fremme i San José kunne vi ånde lettede op – for nu var vi her endelig.
Vi boede på Hotel Presidente en enkelt nat. Det er dejligt byhotel, og I kan læse om det her.
Afsted mod junglen i Tortuguero
Nu skulle vi mod Tortugueros jungle. Vi blev hentet af guiden fra det lodge, vi skulle bo, og så kørte vi ellers i turistbus ud af San José. Det er en virkelig flot tur! Lange strækninger kørte vi igennem flot natur. På den ene side havde vi udsigter og palmer, og på den anden side en stejl, overgroet bjergside fuld af kæmpemæssige blade, tropiske planter og lianer. Olivia talte 35 vandfald, der løb ned over klipperne, og Vilhelm – ja, han sov mest. Heldigvis.
Vi stoppede halvvejs for at spise morgenmad, og allerede her så vi det første dovendyr. Lige over hovedet på os! Velkommen til Costa Rica, hvor dyrelivet bare er helt vildt!
Sidste del af turen til Tortuguero foregår i båd. Det er faktisk snarere en del af jungleoplevelsen, end det er en transport. Vi sejlede gennem frodig regnskov med palmer og lianer, der hang ud over vandet. Vi så store krokodiller langs bredden af floden, og vi spottede også leguaner inde på land og dovendyr oppe i træerne. Børnene var trætte – men tryllebundede. Der var meget at kigge på!
Pool med lidt jungle omkring – på lodge midt i naturen
Vi boede på Pachira Lodge, der ligger omgivet af kanaler og tæt regnskov. Her er små træhytter med junglen lige udenfor døren, og de er enkle men rigtig gode. På lodgens område, så vi både brøleaber, edderkoppeaber og fugle i pangfarver, når vi gik rundt på de anlagte tropiske stier. En abemor med sin unge på maven i et træ ved poolen, en klump dovendyr højt oppe i et træ og masser af farvestrålende sommerfugle.
Poolområdet blev hurtigt vores faste base på Pachira Lodge. Den er stor med form som en havskildpadde, og perfekt til at plaske og flyde rundt i. For Olivia var lodgen et poolhotel med lidt jungle omkring, og det passer egentlig også meget godt. Vi brugte meget tid i poolen. Olivia på at flyde rundt i boblebassinet, og Vilhelm, der ikke er så modig, på at sidde og bygge tårne på kanten.
Poolen ligger få meter fra floden, så udsigten var genial, og der var ikke langt til frugtshakes, snacks fra baren og farvestrålende guaro sour-cocktails til Kathrine og mig.
Sejlturene i Tortuguero Nationalpark
Noget af det, jeg havde glædet mig mest til, var sejlturene ind i Tortuguero Nationalpark. Og de skuffede på ingen måde. Vi sejlede helt ind i de små kanaler, hvor vandet blev mørkere og smallere, og hvor båden kun lige kunne komme igennem.
Træerne stod tæt langs bredden, og rødderne snoede sig ned i vandet. Lianer hang i lange, tynde snore fra grenene, nogle steder så lavt, at vi måtte bukke os en smule i båden. Guiden slukkede motoren flere gange, så vi bare drev stille frem.
Det var her, vi så dyrene helt tæt på. Aber, der bevægede sig hurtigt gennem trækronerne og sprang fra gren til gren lige over os. Et dovendyr, der hang helt stille i et træ og lignede en klump mos, indtil vi fik øje på hovedet. Små fugle i klare farver, der fløj lavt hen over vandet og satte sig på grene lige ved siden af båden. Her helt inde i junglen var lyset grønt og dæmpet, og vandet lå helt stille. Vi gled nærmest ind i junglen.
Olivia sad helt stille det meste af turen og holdt øje med alt, hvad der bevægede sig, mens Kathrine oversatte for hende, hvad guiden sagde. Vilhelm sad på skødet og pegede og sagde ”båd”. Og jeg sad og tænkte, at det her er præcis sådan en oplevelse, man håber på, når man tager hele vejen til Costa Rica.
Og så blev Vilhelm sur og ville se brandbiler på min telefon.
Regner det i en regnskov?
Og så var der regnen.
Regner det i en regnskov? Det tror jeg vist nok, det gør.
Der kom kæmpe skyl hver dag. Sådan nogle regnbyger, hvor det trommer på taget, og stierne på få minutter bliver mørke og blanke af vand. Men det mærkelige er, at det slet ikke gjorde noget. For en halv time senere kunne solen skinne igen, himlen være blå, og det hele dampe af varme. Det er bare sådan, Tortuguero er. Og man kan sagtens bade i pool i regnvejr! Eller få læst historier højt med sin faster.
Ville jeg anbefale andre at tage en 1-årig med til Tortuguero? Muligvis ikke. De mange udflugter og fastlagte måltider passer ikke helt ind i programmet til børn, der sover lur. Men Olivia elskede det! Og jeg er virkelig glad for at have oplevet Tortugueros dyreliv. Vi kom meget tættere på dyrene her end noget andet sted! Jeg ville ikke have undværet Tortuguero.
Læs om de 5 vigtigste grunde til at besøge Tortuguero her.
Vilde vulkan-udsigter og frodig regnskov i Arenal
Så gik turen videre til Arenal. Vulkanen er for mig meget ikonisk for Costa Rica, og jeg har virkelig set mange billeder af den som marketingansvarlig. Derfor glædede jeg mig! Det var diset, da vi ankom, og vulkanen var ingen steder at se. Skuffelsen var stor!
Volcano Lodge & Thermal Experience er et helt særligt sted, og en af vores absolutte gæstefavoritter i Costa Rica. Der er lidt amerikansk 80’er stil over lodgen, og værelserne er lidt små og anonyme. Men haven og omgivelserne kan virkelig noget!
I den kæmpestore have går store eksotiske fugle rundt mellem tropiske planter, palmer og små stier. Der er adskillige små områder med bassiner, varme kilder og pools. Det store poolområde ved restauranten blev vores favorit. Vi havde det næsten for os selv om dagen, når alle andre var på tur. Her er legeplads og restaurant – og heldigvis også en fænomenal udsigt til vulkanen, når det ikke er skyet. Er du sindssyg, den er flot! Det er nærmest grund nok alene til at bo på lodgen. Arenal-vulkanen tårner sig op i landskabet, helt tæt på, og kan ses fra hver en grøn afkrog af haven.
Vi nød virkelig pool, legepladsen og de varme kilder! Så sad vi dér i det varme vand med udsigt direkte til vulkanen og tænkte, at det her sted alligevel havde ramt noget helt rigtigt. Vilhelm blev mere modig og ville gerne med os i vandet – men hvem vil ikke også det med sådan et poolområde?
Hængebroer i regnskoven i Arenal
Vi var også på tur over hængebroerne i regnskoven omkring Arenal-vulkanen, og den var præcis så fed, som jeg havde håbet. Broerne hang højt over regnskoven, og flere steder kunne vi kigge langt ud over de grønne trætoppe med vulkanen i baggrunden.
Det er genialt for børn. Olivia elskede at gå på hængebroerne, der er spændt ud mellem træernes kroner. Vi så også aber, en gul slange og andre smådyr. Mest imponerende var det, da Olivia så benet fra en tarantel, der sad trygt inde i sin hule. Hun snakker om det endnu! Det er nu hendes yndlingsdyr. Det er IKKE mit eller Kathrines yndlingsdyr, skulle jeg hilse og sige!
Der var en del mennesker undervejs, men det er jo også højsæson, og udsigterne var så flotte, at det egentlig ikke ændrede ret meget. Guiden var god til børn, og vi fulgtes med en anden familie. Hun satte kikkerten i børnehøjden, så børnene kunne se de dyr, vi spottede i naturen, og så måtte vi andre bøje os lidt ned.
Tilbage ved startstedet fik vi en velfortjent is og kaffe med flot udsigt til Arenal-vulkanen.
Regnbuer, sol og tåge: afsted mod Monteverdes tågeskov
Monteverde er noget helt andet end Arenals varme regnskov. Allerede på køreturen op kunne vi mærke, at luften blev køligere, og at landskabet ændrede sig.
Her skulle vi også på tur i hængebroerne – men i en helt anden type landskab. Det var en sær og helt vild oplevelse. Alt er grønnere, vådere og mere tæt. Træstammerne er tykke af mos, grenene er viklet ind i lianer, og hele skoven ser ud, som om den aldrig rigtig tørrer.
Jeg har seriøst aldrig set noget så grønt. Det er ikke den der pæne, trimmede slags grøn, men den helt vilde og filtret-sammen-grønne farve. Den slags, hvor hver en overflade har fået sit eget lag af mos, bregner eller slyngplanter. Tågen gled ind mellem træerne, så udsigten skiftede hele tiden, og flere gange havde vi både sol, støvregn og tåge på én gang. Det gav stedet en helt særlig stemning. Ikke klassisk jungle, men noget mere eventyrligt og lidt småmystisk. På vejen fra byen op til tågeskoven så vi kæmpemæssige regnbuer lige over regnskovens træer.
Vi havde alle regnslag på over hængebroerne, og Olivia syntes, det var sjovt at gå rundt i pink plastik i det lidt våde vejr. Hun var ikke super interesseret i, hvad guiden sagde – og faktisk kunne vi sagtens have gået den tur selv. Uden guide. Men det var alligevel en helt vild oplevelse!
Monteverde by: velkommen til Santa Elena
Vi boede på Mar Inn Bed & Breakfast. Et lille hyggeligt sted med gode pizzaer og genial udsigt fra tagterrassen. Læs om det her.
Santa Elena er en hyggelig og farvestrålende bjergby med stejle gader og små butikker. Vi gik rundt mellem gallerier, souvenirbutikker, små kunsthåndværkssteder og caféer, hvor der duftede af kaffe og nybagte kager. Der var hele tiden noget at kigge på. En håndmalet skål her, en fin stofpose der, et vindue fyldt med træfigurer, en hinkebane malet på fortovet, smykker og farverige kopper lidt længere henne. Til gengæld vil jeg godt klage over den 1-årige, der ikke var til at styre i butikkerne!
Det er ikke en stor by, men den har masser af charme og en rar, levende stemning. Og så er den altså stejl. Ikke bare lidt bakket, men virkelig stejl. Vi gik ned ad gader, der føltes overkommelige, og opdagede kort efter, at de på tilbageturen forvandlede sig til ren bjergbestigning. Lidt væk fra hovedgaden ligger et lille udendørs butikscenter med sjove butikker og to supermarkeder. Turen dertil er stejl – begge veje. Jeg gik hele tiden og tænkte ”tænk, hvis jeg gav slip på klapvognen nu – den ville fortsætte til Arenal”. Til gengæld var det et virkelig hyggeligt lille område, og det føltes næsten som en lille by i byen.
Flere aber end mennesker i Manuel Antonio
Sidste stop på rejsen var Manuel Antonio Nationalpark og Hotel Costa Verde, som jeg virkelig har glædet mig til at opleve. Jeg blev ikke skuffet!
Hotel Costa Verde er lige så meget jungle som hotel. Det ligger på en stejl, grøn skråning over Stillehavet, og der gik cirka fem minutter, før vi havde set flere aber end mennesker. Hotellets motto er ”Still more monkeys than people” – og det passer! Små kapucineraber fór rundt i træerne, og dødningehovedaberne dukkede op i flokke og satte sig bare til rette over hovederne på os, som om vi var flyttet ind hjemme hos dem. Olivia elskede at se Hr. Nilsson’erne, når bare de ikke kom for tæt på. Rundt mellem planterne kom leguaner luntende med det helt særlige udtryk, krybdyr har, når de ser ud som om de ejer matriklen. Det gjorde de muligvis også.
Hele stedet er bygget ind i en tropisk have med stejle stier, masser af palmer og udsigter, der pludselig åbnede sig mellem træerne. Der var tre pools, og de kunne hver sit. Én lå med havudsigt og blev hyppigt besøgt af aber og strålende røde papegøjer. Én lå mere gemt mellem træerne med skygge, ro og endnu bedre chancer for at få selskab af aber i trætoppene. Det var her, vi holdt lur-tid, når Vilhelm skulle sove. Og én var kun for voksne, så ja, der var vi ikke rigtigt. Men der var flot udsigt!
Morgenmaden spiste vi med udsigt over havet, mens aberne hoppede rundt i grenene omkring restauranten, og resten af dagen gik lidt med at vælge mellem pool, strand, dyr, udsigt og mad.
Der er ret stejlt i den jungleagtige have. Heldigvis kørte hotellet os gerne rundt på området, hvilket var en service, vi ret hurtigt lærte at sætte pris på med hele kroppen. Der var fire restauranter, som skulle prøves, og vi nåede dem alle. Mange af dem har helt fantastiske udsigt ud over solnedgangene over Stillehavet. Vi elskede alle sammen stedet!
Costa Ricas smukkeste strande
Vi skulle selvfølgelig på tur ind i Manuel Antonio Nationalpark. Det er Costa Ricas mindste nationalpark, men den er fuld af dyr! Det var nok den mest børnevenlige tur, vi var på – på trods af varmen. Vi kunne sagtens have haft klapvogn med ind i parken. Vi så dovendyr, aber, næsebjørne og adskillige fugle.
Olivia løb i forvejen, og flere gange undervejs bar hun på Vilhelm, fordi hun ville vise ham det hele. Det var en varm tur, så vi fik vand, snacks og is undervejs. Tip! Gå ind i den lille butik og få lidt aircondition – det trænger man til på halvvejen!
Det særlige ved Manuel Antonio Nationalpark er, at pludselig åbner regnskoven sig, og så er man ved stranden. Foran os lå de smukkeste strande med lyst sand, klart vand og palmer helt ned til kanten. De fredede strande inde i parken er helt vidunderlige med deres vilde udtryk, grønblå vand og jungle helt ned til sandkanten.
Vilhelm begyndte at grave og fylde sit sandlegetøj med sand, Olivia soppede i vandet og byggede en havfrue i sand. Kathrine og jeg nød roen og udsigten ud over vandet.
Costa Ricas vilde strande kan altså noget!
Playa Espadilla – bred, sandet og uendeligt lang
Hotel Costa Verde har også en strand i gåafstand. Og turen derned er rigtig fin. For der går det ned ad bakke!
Nede ved Playa Espadilla bredte stranden sig langt ud for os med mørkere sand, store bølger og masser af plads. Her gik vi langs vandkanten, børnene gravede, samlede sten og blev gennemblødte på rekordtid. Det er en bred og lang strand, så der var langt ud til vandet. Men børnene nød det og løb glade rundt.
Turen op nød de til gengæld ikke så meget! Der skulle vi have taget hotellets gratis shuttle og undgået de tårer.
Hvad kan Costa Rica?
Jeg har rejst i Filippinerne, Thailand, Bali, Sri Lanka, Seychellerne, Maldiverne og Cuba. Aldrig har jeg mødt et dyreliv, som det i Costa Rica! Naturen er helt vild! Der er så mange vilde oplevelser – også for børn. Jeg føler mig så heldig, at jeg har kunnet give dem de oplevelser.
Costa Rica er grøn, stejl, fugtig, farverig og fuld af dyr. Selv en helt almindelig køretur kan pludselig blive spændende. Det er et land med plads til både eventyr og pooltid, til junglelyde og smoothies, til vilde naturoplevelser og børn, der ikke er til at holde styr på, fordi der er så meget at kigge på. Vi elskede det!
Og alle steder kan noget forskelligt:
- Den bedste kombination af jungle og dyreliv – Tortuguero.
- Den smukkeste udsigt – Arenal vulkanen.
- Den vildeste natur – Monteverde.
- De smukkeste strande og det bedste hotel – Manuel Antonio.
Jeg har kun én ting at sige! Tag afsted til Costa Rica. Også med små børn!
Læs mine 10 tips til at rejse langt med børn her.
Læs mere om at rejse med børn i Costa Rica her.
Læs også min rejseblog om Bali med børn og rejseblog om Filippinerne med børn her!
Jeg har selvfølgelig også lavet en billedbog til børn om at rejse langt, så I kan forberede jeres børn godt på rejsen. Find den her!
