Top 10 oplevelser i Argentina

Argentina

Argentina byder på alt fra sneklædte bjerge, duftende vinmarker og smukke udsigter i Andesbjergene, til brusende vandfald, frodig jungle, stemningsfuld tango og saftige bøffer!

Det er et kæmpestort land, og oplevelserne spænder bredt fra nord til syd! Derfor kan det være svært at beslutte, hvilken del af landet man gerne vil opleve.

Her får du vores bud – startende med bjerge og regnskov i nord til sne og gletsjere i syd.

1. De nordlige Andesbjerge

En af Argentinas største oplevelser er Andesbjergene!

Du kan næsten ikke besøge Argentina uden at støde på Andesbjergene – hvis ikke du direkte rejser rundt i dem, så spotter du dem nok i det fjerne. Mange af landets største oplevelser, smukkeste byer og flotte natur ligger nemlig i og omkring bjergene. I det nordlige Argentina er bjergene meget forskelligartede, og du vil opleve alt fra grønklædte frodige bjerge, åbne dale og kaktussletter til røde klippelandskaber, støvede lerfarvede bjergbyer og kaktussletter. Her i byerne er er en spændende indiansk kultur med spraglede småbutikker og lamaer i gaderne.

De er nemme at opleve på egen hånd i bil, hvor du kører imellem de små byer og kan stoppe undervejs og nyde udsigterne.

Vidste du… at Andesbjergene er verdens længste bjergkæde og strækker sig fra Colombia i nord til Ildlandet i syd?

Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina

2. Iguazu-vandfaldet

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Iguazu-min-2048x1366.jpg

Iguazu ligger på grænsen til Brasilien og er muligvis Argentinas naturseværdighed nummer 1. Det er i hvert fald en af de mest kendte!

Omgivet af Misiones-regnskoven brøler vandmasserne fra 257 vandfald med sådan en kraft ned over klippekanterne, at du kun kan blive imponeret! Vandfaldene bør både opleves oppefra og nedefra i båd. Du kan sejle helt tæt på de brusende vandmasser og selv mærke sprøjtene.

Vidste du… at da Eleanor Roosevelt oplevede vandfaldene for første gang, udbrød hun “Poor Niagara!” – for de canadisk/amerikanske vandfald kan slet ikke hamle op med Iguazu!

Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina

3. Misiones’ regnskov

Rundt om Iguazu-vandfaldene ligger der tæt og frodig regnskov, som byder på store oplevelser!

Det er en stor oplevelse at havet et par dage på et lodge midt i naturen og bo på første parket til tukaner, aber, krokodiller og alverdens andre dyr og planter. Regnskoven indbyder til masser af vandreture og sejlture på floden.

Dybt inde i regnskoven bor forskellige stammefolk og lever efter ældgamle traditioner og skikke.

Vidste du… at WWF har udnævnt regnskoven til et af klodens vigtigste naturområder?

Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina

4. Vinlandskaberne omkring Mendoza

Argentina er kendt for sin vin, og derfor er det oplagt at besøge Mendoza i det centrale Argentina og få smagt på den berømte vin!

Vores favoritvinområde ligger uden for Mendoza i Argentina, og her bor du midt blandt de langstrakte, grønne vinmarker, der bølger ud i horisonten med udsigt til de sneklædte Andesbjerge i det fjerne. Om aftenen kan du nyde områdets vin til en rød bøf, for det skal der til!  

Bo på en vingård og nyd roen og de smukke omgivelse. En Argentina-oplevelse, du ikke må gå glip af!

Vidste du… at landskabet her plejede at være ørken? Det blev faktisk først opdyrket i slutningen af 1800-tallet, hvor det lykkedes folk at omdanne den golde ørkenjord til frugtbar jord, hvor der kunne dyrkes vindruer.

Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina

5. Tango og bøffer i Buenos Aires

Den temperamentsfulde argentinske tango opleves bedst i landets hovedstad, Buenos Aires! Det var her, den blev født, og du kan opleve den overalt i gaderne!

Bagefter skal du næsten opleve de saftige, røde bøffer, som Argentina er så kendt for! Argentinas kvæg græsser på pampassen, og måske er det derfor, du får verdens bedste bøffer her?

Vidste du… at Argentina har flere køer end mennesker? Derfor er de helt naturlig store fans af kød!

Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina

6. Den argentinske Pampas

Nu kommer vi ikke uden om at nævne pampassen – en stor oplevelse i Argentina!

De store, flade græssletter er hjem for de argentinske cowboys, kaldet gauchos. De levede før i tiden som nomader. De bor her endnu og viser gerne deres færdigheder med heste og køer frem, hvis du bor på en gård på pampassen! Her har du rig mulighed for at købe de smukkeste lædervarer og smage det saftigste, flammegrillede kød. Pampassen er kendt for retten Asado, der bliver grillet over bål.

Vidste du… at Pampassen dækker en femtedel af Argentina?

Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina

7. Hvaler i Puerto Madryn

Det er bare en kæmpe oplevelse at se hvaler!

Puerto Madryn er et af de bedste steder at opleve havets kæmper! Byen er hyggelig, og naturen omkring er rå, barsk og smuk! Her er et helt utroligt dyreliv med pingviner, hvaler, søløver, sæler, søelefanter og spækhuggere! De opleves bedst fra september til december.

Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina

8. Mount Fitzroy og El Chalten

Nu bevæger vi os endnu længere sydpå til en af Argentinas største oplevelser!

Patagonien, der inkluderer dele af både Argentina og Chile, byder nemlig på landskaber og bjerge uden lige! Her er forrevne bjergtinder, isblå bjergsøer og sneklædte bjergrygge, så langt øjet rækker!

El Chalten i Argentina er for dig, der elsker at vandre! Vandreruterne her er pænt mærket op, og undervejs møder du måske nogle vilde heste, guanacaer eller kondorer, der svæver i luften. Du er omgivet af den storslåede patagonske natur.

Den mest kendte udsigt finder du ved Mount Fitzroy og den turkise sø Laguna de los Tres.

Vidste du… at verdens største dinosaur-fossil nogensinde er fundet på den argentinske side af Patagonien?

Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina

9. Gletsjerne ved El Calafate

Argentinas gletsjere er en fantastisk oplevelse!

El Calafate er en ganske lille by ud til den smukke Lago Argentino, som er Argentinas største sø, og den ligger omgivet af sneklædte bjerge og isvægge, så langt øjet rækker. Her finder du Perito Moreno-gletsjeren og Upsala-gletsjeren, der fortsætter næsten i det uendelige op ad bjergvæggen – et helt vildt syn!

Du kan sejle hen til en eller flere af gletsjerne, og på nogle af dem kan du se, hvordan stykker af is brækker af og falder ned i vandet. Det knager og brager, når isen giver sig, og det kan du lytte til, mens du indånder den kolde og friske luft. 

Vidste du… at Perito Moreno-gletsjeren er på størrelse med Buenos Aires? Og det er endda en af områdets mindre gletsjere.  

Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina

10. Verdens ende – Ushuaia

Helt sydpå ligger den smukke by Ushuaia omgivet af snelandskaber og vand.

Naturen her er barsk og smuk med sine imponerende gletsjere, øde bjerglandskaber og mørke havoverflade! Du kan opleve Beagle-kanalen, Tierra del Fuego Nationalpark, Garibaldi-passet og de smukke søer Lago Escondido og Lago Fagnano. Overalt ser du de forrevne, sneklædte bjerge og et dyreliv uden lige. Her lever pingviner, sæler, hvaler og skarver i massevis…

Selve Ushuaia by er også virkelig hyggelig. Her bor efterkommere fra Yumana-indianere, guldgravere, søfolk og fanger, og du kan se et gammelt fængsel, Verdens Ende-museet og ældgamle bygninger.

Vidste du… at Ushuaia er kendt som verdens ende? Du kommer nærmest ikke mere sydligt, før du støder på Antarktis!

Rejser til Argentina
Rejser til Argentina
Rejser til Argentina

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Argentina

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*