Katharina
Hej alle sammen! Jeg hedder Katharina. Mit hjerte banker kort fortalt for hele verden, og jeg har rejst mange steder! Jeg har derfor en del af de klassiske rejseoplevelser i bagagen, men jeg holder i endnu højere grad af at komme ud og opleve det, der er lidt mere “off the beaten path”.
Det er svært at undgå at få favoritter, når man rejser rundt, og det har jeg selvfølgelig også. Mit hjerte banker ekstra hårdt for Sri Lanka, for her venter mange forskellige oplevelser inden for overkommelige afstande. Så om du er til vandreture i fantastiske bjerglandskaber, daseferie på dejlige strande eller spændende jeepsafarier i dyrerige nationalparker, så er det lige stedet! Jeg har også tabt mit hjerte til Filippinerne, hvor jeg har snorklet havet tyndt, og til Japan, hvor jeg ikke kan få nok af de store kontraster man finder i storbyerne. Malaysias fantastiske natur og dyreliv er også noget, jeg har oplevet mere end én gang – at gå rundt helt ude i en fredet regnskov og spejde efter vilde aber i trætoppene er en oplevelse, som jeg synes, er alle forundt. Man bliver hurtigt mindet om, hvor vigtigt det er, at vi sammen passer godt på klodens dyr og deres hjem.
Mit motto er: hjemme er godt, men ude er bedst, og jeg har derfor altid min næste rejse planlagt! Jeg håber, at jeg her på bloggen kan hjælpe med at give dig inspiration til, hvor du skal hen næste gang.
Katharina har nu søgt nye udfordringer og arbejder ikke længere i C&C Travel. Du kan dog stadig læse hendes inspirerende blogindlæg, så du kan få gode idéer til, hvad du skal opleve ude i verden.